You've Fallen for Me 2 {Super Junior} *PÅ PAUSE*

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 20 dec. 2012
  • Opdateret: 12 aug. 2013
  • Status: Igang
Miracle har været kendte i et år og det går godt for dem. Eunhyuk er gået i gang med planlægningen af brylluppet og han har aldrig været mere lykkelig. Men det hele falder fra hinanden da Leeteuk fortæller Heejin om sine følelser og kysser hende offentligt. Et trekantsdrama opstår mellem Eunhyuk, Leeteuk og Heejin. Både Eunhyuk og Leeteuk vil have Heejin og det ender med at skabe problemer for hende. Kan hun klare presset og hvem vælger hun i sidste ende?

8Likes
30Kommentarer
1576Visninger
AA

4. Kapitel 3: Utilgiveligt

Jeg ser lamslået på Leeteuk og min hjerne bliver ved med at gentage hans ord. Det er som et ekko inde i mit hoved. Men lige meget hvor mange gange jeg hører det, kan jeg stadig ikke fatte det. Jeg kan ikke tro det er sandt. Jeg vil ikke tro det.

Jeg smiler akavet til Leeteuk og tager mine hænder ud af hans greb.

”Det ved jeg hyung. Jeg ved du elsker mig ligesom dine medlemmer og at du holder af mig som din dongsaeng. Du er også min yndlings hyung,” siger jeg og vender mig væk fra ham, ”men jeg bliver nødt til at gå. Vi ses senere.”

Jeg begynder at løbe ned ad gangen, jeg må væk fra Leeteuk. Jeg hører hans stemme kalde mit navn bag mig. Men jeg ignorerer det og løber videre. Jeg har brug for at være alene og tænke. For det her kan ikke ignoreres ret længe.

 

Jeg står på badeværelset og skyller mit ansigt med koldt vand. Jeg tror ikke jeg kan se Leeteuk i øjnene. Hvis det ikke er fordi jeg skal deltage i showet om få minutter, var jeg flygtet. Måske vil det faktisk være bedst hvis jeg ikke deltager. Mine tanker er et stort kaos og jeg kan ikke koncentrere mig om showet. Især ikke fordi Leeteuk også vil være der. Måske skal jeg spørge manager hyung om jeg må trække mig fra showet.

  Jeg får et chok da jeg pludselig hører en banken på døren.

”Heejin?”

Jeg genkender stemmen og tøver ikke med at gå ud til den person stemmen tilhører.

”Eunhyuk!” siger jeg og trykker mig ind til ham. Jeg kan mærke hans forvirrede blik hvile på mig.

”Heejin, er der noget galt?” spørger han og jeg nikker, ”hvad er der sket?”

Jeg åbner munden for at fortælle ham om Leeteuk og det han sagde til mig. Men jeg stopper mig selv. Hvad vil Eunhyuk sige hvis han finder ud af at Leeteuk er forelsket i mig? Og hvad vil han gøre..

Jeg må hellere holde det for mig selv. I hvert fald indtil videre.

Jeg trækker mig lidt væk fra Eunhyuk og prøver at få mit ansigtsudtryk til at se så normal ud som muligt.

”Det er ikke noget særligt,” mumler jeg og undgår hans blik. ”Det kan jeg da se det er. Jeg har ikke set dig så oprevet i lang tid,” siger Eunhyuk og tager fat i min kæbe, så han kan vende mit ansigt mod sit, ”se mig i øjnene og fortæl mig sandheden.”

Jeg tøver længe inden jeg møder hans blik og siger: ”Det er ikke noget særligt.”

”Dine øjne flakkede! Du lyver,” siger Eunhyuk og jeg forbander mig selv for den svaghed. ”Beklager Eunhyuk, men jeg kan ikke fortælle dig det. Ikke endnu.”

”Hvorfor?”

”Bare stol på mig. Jeg fortæller dig det når det føles rigtigt. Eller hvis det bliver nødvendigt.”

Eunhyuk rynker panden. ”Nødvendigt?”

Jeg tager hans ansigt i mine hænder og ser ham i øjnene. ”Stol på mig.”

Han ser skeptisk på mig i nogle sekunder og nikker så. Jeg kysser ham og hans blik forandrer sig øjeblikkeligt. Det skeptiske bliver erstattet af ømhed og kærlighed.

”Jeg stoler på dig,” siger han og smiler til mig. Jeg gengælder hans smil.

 Der kommer nogen hen til os og siger vi skal gøre os klar fordi showet snart starter. Eunhyuk og jeg begynder at gå mod studiet.

Mens jeg går ved Eunhyuks side og ser på ham går noget op for mig. At se Eunhyuks ansigt og mærke hans arme omkring mig, klarede mine tanker. Jeg er ikke i tvivl om hvad jeg må gøre. Jeg må konfrontere Leeteuk og fortælle ham at det aldrig kan blive os. Jeg elsker Eunhyuk og jeg er lykkelig sammen med ham. Jeg valgte Eunhyuk for to år siden og jeg vil til en hver tid vælge ham igen. Det vil altid være Eunhyuk.

 

Under hele showet skæver jeg til Leeteuk, men han virker ikke til at være påvirket af vores samtale tidligere. Han opfører sig som han altid gør når der er kamera på. Der er intet i hans øjne eller ansigt der giver en idé om hvad han tænker på. Måske er det bare mig der overreagerer. Måske sker der ikke noget ved at jeg ved Leeteuk er forelsket i mig. Han har jo været det i to år uden det har gjort nogen forskel, så hvorfor skulle det gøre det nu? Alt falder sikkert på plads når jeg har talt med ham.

Efter showet følger jeg efter pigerne ud til bilen. Jeg har hverken mod eller overskud til at tale med Leeteuk lige nu, så jeg har undgået ham siden showet sluttede. Jeg kan kun tænke på min seng derhjemme. Men lige inden jeg træder ind i vores bil, griber nogen fat om min overarm. Jeg vender hovedet og ser til min skræk at det er Leeteuk.

”Hyung..” mumler jeg nervøst og han trækker mig væk fra bilen, ”hvad laver du?!”

”Vi er nødt til at tale sammen!” siger han bare og fortsætter ned ad fortovet. ”Kan det ikke vente? Jeg vil gerne hjem,” spørger jeg bedende, men Leeteuk ryster bare på hovedet. ”Jeg har ventet længe nok!”

Jeg får endelig revet min arm fri af hans greb og vi stopper op. ”Hvorfor sagde du det så ikke for to år siden? Eller for et år siden?” spørger jeg og Leeteuk ser væk, ”hvorfor overhovedet vente så længe? Hvis du havde fortalt mig sandheden fra starten ville du sikkert have glemt alt om de følelser nu.”

Leeteuk ryster langsomt på hovedet og siger: ”Jeg kan ikke glemme dig. Tro mig, jeg har prøvet.”

Hans stemme lyder så sørgmodig at jeg får ondt af ham. Han ser op og møder mit blik.

”Jeg sagde ikke noget fordi jeg havde dårlig samvittighed. Jeg er forelsket i en af mine bedste venners kæreste. Jeg kunne ikke få mig selv til at prøve at tage dig fra Eunhyuk.”

”Hvorfor så fortælle mig det nu? Du kunne have holdt det hemmeligt indtil følelserne går væk. Hvorfor ombestemte du dig?”

Leeteuk træder et skridt tættere på mig og jeg mærker en nervøs knude i maven.

”Jeg havde troet det bare ville gå væk. At mine følelser for dig bare ville forsvinde. Men de er her stadig og de driver mig til vanvid. At se dig sammen med en anden er slemt nok. Men at det er mit gruppemedlem gør det så meget værre. Hver dag ser jeg på Eunhyuk og tænker ting om ham som jeg ikke burde. Nogen gange ønsker jeg bare at han ville forsvinde så jeg kunne få dig.

Hver dag kigger jeg på ham og undrer mig over hvad han har som jeg ikke har. Hvad har han gjort for at fortjene dig. Jeg er ved er blive sindssyg af mine onde tanker om Eunhyuk og de følelser som jeg ikke ved hvad jeg skal stille op med. Jeg var nødt til at gøre noget, og det her virkede som det eneste rigtige.”

Jeg har aldrig set Leeteuks øjne være så forpinte. Han må virkelig have lidt.

Jeg rækker ud og tager hans ene hånd i min. Leeteuk ser på mig med våde øjne og jeg gengælder hans blik.

”Jeg er ked af at jeg har påført dig smerte. Det har aldrig været min mening,” siger jeg og tøver lidt inden jeg fortsætter, ”selvom jeg gerne vil stoppe din smerte, kan jeg desværre ikke fortælle dig det du gerne vil høre.”

Leeteuk lukker langsomt øjnene og siger med skælvende stemme: ”Så du elsker mig altså ikke.”

”Jeg elsker dig som en ven, en hyung. Men den jeg vil være sammen med er Eunhyuk. Det har altid været ham og det vil det blive ved med at være. Du kan aldrig blive mere for mig end en ven.”

En tåre triller ned ad Leeteuks kind og jeg får lyst til at holde om ham og tørre hans tåre væk. Men jeg er nødt til at gøre det klart for ham at jeg ikke har følelser for ham. Han skal ikke få falsk forhåbninger.

Efter nogle lange sekunder åbner Leeteuk øjnene igen og ser beslutsomt på mig.

”Jeg skal nok få dig til at skifte mening. Jeg skal nok få dig til at elske mig!” siger han med fast stemme. Jeg rynker panden og forstår ikke rigtig hvad man mener. Men jeg når ikke at spørge, for Leeteuk gør noget jeg slet ikke havde forudset. Noget jeg aldrig havde troet han kunne gøre mod mig.

Han kysser mig.

Jeg spærrer øjnene op og er så chokeret at jeg ikke engang kan trække mig væk fra ham. Men heldigvis varer kysset ikke ret længe og Leeteuk trækker sig væk fra mig. Jeg står i nogle sekunder og ser vantro på ham. Jeg kan ikke tro at han lige gjorde det. Hvad fanden bilder han sig ind?! Jeg har lige sagt at jeg kun elsker Eunhyuk og ikke vil have andre, og så kysser han mig!

Jeg er så vred at jeg næsten ser rødt. Jeg kan næsten mærke mit blod koge af vrede. Og så gør jeg noget som jeg aldrig havde troet jeg skulle gøre.

Jeg slår Leeteuk.

En hård lussing lige på hans venstre kind. Leeteuk ser chokeret på mig og tager sig til kinden. Den er allerede blevet rød. Jeg får straks dårlig samvittighed. Jeg ser væk og knytter mine hænder så hårdt at mine negle borer sig ind i huden. Jeg bider tænderne hårdt sammen og siger med følelseskold stemme: ”Jeg ved godt at jeg ikke burde have slået dig, men det du gjorde er utilgiveligt. Hvis jeg var dig ville jeg holde afstand i et par dage. Jeg er nok ikke ret godt selskab i noget tid. Især ikke for dig.”

Jeg skæver til Leeteuk ud af øjenkrogen og det ser ud til at han vil sige noget, men kan ikke få sig selv til det. Jeg tager en dyb indånding gennem næsen og vender mig væk fra ham.

”Jeg ønsker ikke at miste vores venskab. Men hvis du bliver ved med at opføre dig sådan, kan vi ikke længere ses. Bare så du er advaret.”

Med de ord begynder jeg at gå uden at se mig tilbage. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...