Little Princess

Hvad ville du gøre, hvis du fandt ud af, at hele dit liv ikke var som du havde gået og troet? Hvis dine forældre ikke ikke var dem de udgav sig for at være? Hvis du havde levet hele dit liv på en løgn? Følg pigen Kayla på sin rejse, for at at finde ud af hvem og hvad hun er. Hvorfor har folk løjet igennem hele hendes liv? Nu er hun på en mission - At finde ud af sandheden...

141Likes
167Kommentarer
8089Visninger
AA

1. Kapitel 1

Det her var forkert. Der var noget helt galt. Noget jeg burde have indset for længst. Jeg hørte ikke til her, og det kunne kun gå få langsomt med at komme væk herfra. Hele mit liv havde jeg gået og troet på en historie, som nu har vist sig at være en løgn. Hvordan kunne de gøre det imod mig? Jeg listede lydløst hen til døren, og fjernede forsigtigt nøglen i låsen, og forsøgte at undgå for mange lyde. Hvis de andre hørte noget, ville min plan være ødelagt. Jeg kørte forsigtigt min hånd ned til bukselommen og lagde nøglen deri.

Jeg bøjede mig ned til nøglehullet så jeg kunne få et ordentligt syn af, hvad der forgik på den anden side af døren. Den smalle gang var tom, og for enden i køkkenet sad to mænd, og pulsede løs på hver deres cigaret. Deres mumlen var så lav, at det var umuligt at fremtyde, hvad de snakkede om, men jeg kunne bare håbe på, at de holdt hinanden beskæftiget længe nok til, at jeg kunne få sneget mig væk. Med listende skridt, bakkede jeg langsomt væk fra døren, og over imod det eneste lille vindue i mit værelse.

Der var ikke tid til at pakke noget. Heldigvis havde jeg en lille rest mønter gemt i en kasse, som jeg nu endelig kunne få brugt. Pengene ligger allerede klar i lommen, og ellers er alt hvad jeg har på mig gammelt billede jeg har haft hele mit liv, nøglen, og et buskort jeg stjal for nogle uger siden.

Mine hænder lagde sig forsinket om håndtaget på vinduet, og lukkede det forsigtigt op, men det gav en højere lyd end jeg havde forventet. Jeg stoppede alle bevægelser, og holdt vejret. Mine øre arbejdede på højtryk for at høre, om det havde hørt noget ude i køkkenet, men det lød det ikke til. Jeg åndede lettet op, og skubbede langsomt vinduet op, så meget som det var muligt.

Jeg greb fat om min eneste jakke, og smed den ud af vinduet, og kravlede derefter selv så stille som muligt op på vindueskarmen, og hoppede derefter forsigtigt ned i blomsterbedet uden for vinduet. Tornene på rosenstilkene havde jeg ikke taget højde for, og jeg rev mig i faldet på en af dem, og nogle dråber faldt ned på jorden under mig, men en lille smule blod, var langtfra nok til at stoppe mig, så jeg trådte ud af rosenbedet, og samlede jakken op, og trak den på.

For at undgå at blive set igennem nogle af de andre vinduer i huset, bukkede jeg mig så langt ned jeg kunne, mens jeg samtidig bevægede mig ud af haven. Kiggede mig tilbage nogle gange, for at være helt sikker på, at jeg ikke var blevet opdaget. Heldigvis så det ud til endelig at have lykkedes.

I det øjeblik jeg trådte ud på vejen, satte jeg farten op, og løb alt hvad jeg kunne. Nu gjaldt det bare om, at komme væk så hurtigt som muligt...

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...