Afraid!

Trine er 15 år og lever det vilde ungdoms liv med fester,alkohol og cigaretter. Trines forældre forstår ikke altid Trines beslutninger, men når man er teenager som Trine behøver de heller ikke at forstå ALT mener Trine! Tobias er ret så vild med Trine, men er Trine nu også lige så vild med ham? Trine og hendes veninde Isabella er tætte og de fortæller hinanden alt, men hvor tætte skal man være som veninde og hvor meget skal man fortælle hinanden?

Få mer af vide i " Afraid"






Skriv gerne kommentarer til hvad i syntes om den, men i må også meget gerne like den <3

2Likes
0Kommentarer
692Visninger
AA

3. Ulykken!

Jeg vågnede op på hospitalet. Min mor, far, Isabella og en læge stod ved siden af min seng. Dekiggede alle sammen bange på mig. " Hvad skete der?" Spurgte jeg forvirret. Lægen svarede " Du har været med i en færdselsulykke!" Jeg var stadig træt og jeg havde ondt over det hele. Min mor kom hen til mig, krammede mig og sagde " min lille pige". Hun var tydeligvis bange på mine vegne, men hvorfor det! Det var jo bare et lille uheld. Isabella havde grædt for hun havde helt røde øjne, og det er meget sjældent at man ser Isabella græde." Her, jeg skulle give dig det her fra klassen". Det var et kort med alle navnene. Lægen ville gerne tale med mig alene så han sendte de andre uden for døren. Da de alle var gået ud, kom han hen til mig og sagde præcis hvad der var sket. Jeg græd, da jeg fik af vide at det havde været en voldsom ulykke, som næsten havde taget mit liv. Lægen hentede de andre ind igen. Det var derfor at de alle  havde set så underlige ud da jeg vågnede og det var derfor Isabella havde grædt. De kom alle sammen hen og trøstede mig og de opvartede mig hele dagen. De købte både blade, slik. tøj og en masse andre ting. Jeg lå på hospitalet i nogle uger inden jeg blev udskrevet. Min mor gav mig ikke lov til at komme i skole i et stykke tid, og når jeg skulle på et tidspunkt ville hun ihvertfald SLET ikke lade mig cykle før om mange år. Den tid hvor jeg bare lå derhjemme var ret kedelig, men heldigvis havde jeg en masse søde venner/veninder jeg kunne skrive og ringe til. Inkl. Jacob. Han var den jeg savnede allermest. Efter den dag ved pizzeriaet, havde vi skrevet meget sammen. Da jeg igen kunne komme i skole, var den første jeg skulle se jo ( ja, gæt hvem " Jacob"). Jeg snakkede ikke så meget med Tobias mere, når man var så meget  sammen med sådan en som Jacob,blev Tobias ligesom for barnlig til mig. Da alt ligesom havde lagt sig angående ulykken, skete der noget en dag. Det var en hverdag hvor jeg som sædvanlig var i skole, da min mor ringer til mig imens hun tuder i telefonen. " du bliver nødt til at komme hjem!" " Hvad sker der, mor?" spørger jeg bekymret. " Kom nu bare hjem!" Svarer hun, og jeg kan mærke at der er noget galt. Jeg spørger Isabella om jeg kan låne hendes cykel. ( Ja, jeg ved godt at min mor sagde at jeg ikke måtte cykle, men det her er ligesom en nødt situation) Jeg spæner ud til cykel skuret og cykler hurtigere end nogensinde før. ( Selvfølgelig med forsigtighed,) jeg når lige inden for døren inden jeg hører far råbe helt vildt ad min mor i mens hun græder. Jeg kommer ind i stuen og min far stopper med at råbe, de sætter sig begge ned i sofaen. " Vær sød at sætte dig ned, min pige" siger far stille. Jeg sætter mig ned og mor begynder at græde igen. Ingen af os siger noget før der er gået et kvarter og jeg spørger " hvad sker der?" 

" Jeg ved godt at det her måske bliver lidt svært at forstå, men prøv i det mindste!" Siger min far med en piben i stemmen. " Hvad er det?" Spørger jeg helt bange. " Din mor og jeg skal skilles", " HVAD???" Råber jeg. 

"Prøv nu at forstå, lille skat" Svarer mor med røde øjne. " Forstå hvad?" Snerre jeg. " At i er nogle idioter og skal skilles efter at jeres datter lige har været ude for en voldsom ulykke!!" Råber jeg ad dem, og løber ud, smækker sur med døren og tager min cykel og er på vej væk. LANGT VÆK....

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...