At Leve For Evigt

Jennifer Marser. En normal 16 årig pige. Bortset fra at det er hun ikke. Hun er vampyr. For 2 år siden blev hun forvandlet. Siden da, har hun gået på en kostskole. Men da den pludselig lukker (af uvidste årsager), starter hun på en ny ved navn: "Water Highs". Det eneste anderledes ved den er, at det er en skole kun for vampyrer.

Da Jennifer starter på kostskolen, ser alt ud til at gå fint. Men tingene ændre sig hurtigt...

2Likes
0Kommentarer
522Visninger
AA

2. Den første aften

Felicia går ned af trappen og hele vejen ind til opholds stuen. det giver et lille sug i min mave da jeg ser at der slet ikke er nogen. "Hvor er alle blevet af?" Spurgte jeg. "De er nok taget afsted..." Sagde Felicia afslappet. "Hvorhen?" spørg jeg dumt. Det ved du godt Jennifer... "Ud at jage" Siger Felicia bare og trækker på skuldrene. "Skal vi komme afsted?" Spørger hun. Jeg nikker stille. Hun begynder at gå over mod hoveddøren. Jeg følger efter. Min hals begynder at brænde mere og mere. Mine øjne flakker nervøset rundt. Vi når udenfor. Felicia begynder at løbe. Jeg løber efter. Vi løber i noget tid. Da hun pludselig stopper. Jeg er tæt på¨at løbe ind i et træ, men ellers gik det da meget godt. "Okay, lad os... Mødes her når vi er færdige..." Siger hun. "Det en aftale" siger jeg stille.

Jeg løber mens jeg prøver at danne mig et overblik over stedet. Det går ikke så godt så jeg standser. Jeg snuser ind. Jeg fryser. En duft. Hjort. Den er kun nogle 100 meter fra mig. Jeg kan mærke trangen. Jeg løber langsomt og lydløst over mod den. Der. Jeg står stille. Den må ikke se, høre eller dufte mig. Jeg sniger mig mod den. Helt stille. Og så. Jeg springer på den. Jeg bider den i halsen. Jeg drikker.

 

Tilbage på Water highs sidder jeg på mit værelse. Felicia er nede og snakke med en af hendes veninder. Hun sagde hun kom om lidt. Jeg griner for mig selv, "om lidt". Jeg krøller mig sammen på sengen. Jeg havde pakket alle mine ting ud. De lå fint i skabet. Jeg havde ondt i maven, på en mærkelig måde. Jeg følte mig alene. Jeg sukkede og satte mig op igen. Jeg kunne jo lige så godt bruge min tid på at prøve at finde rundt på det her sted. Jeg går ud af døren og ned af trapperne. jeg går ind i stuen. Der sidder et nogen sidder mange. Bland andet Felicia og hendes veninde. De lægger ingen gang mærke til mig. Jeg får øje på en dør. Jeg går over mod den. Den fører ind til et andet rum. Der sidder til gengæld ingen. Jeg sætter mig på en sofa. Jeg kigger mig omkring. Der er ikke mange ting i rummet. Jeg trækker mine ben op under mig. Pludselig stivner jeg. Jeeg har fået færten af noget. Der er en anden i rummet. Jeg får øje på drengen i hjørnet. Han kigger på mig. Han smiler et skævt smil til mig. Det er ham drengen der kiggede på mig gennem porten. Jeg smiler tilbage til ham. "Er du tilfreds med dit værelse?" spørger han. "Ja... det er da fint" siger jeg. "Hvilke fag  har du imorgen?" spørger han mig. "ehmm... Jeg har fysik i første time" svarer jeg. "Fedt, det har jeg også! Vi kan følges der hen, så kan jeg vise dig derhen?" siger han. "Fedt!" siger jeg. "jeg henter dig ved dit værelse klokken halv otte" siger han. "super" siger jeg bare. "Nå men jeg må hellere smutte... jeg skal også mødes med Felicia" siger jeg. jeg rejser mig og går ud. "Vent!" råber han. "Jeg fik aldrig fat i dit navn?" siger han. Jeg smiler sødt. "Jennifer". siger jeg, "Jeg hedder Jason" siger han.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...