We found love <3 -JB (+12)

Hannah Perez er 18 år og bor sammen med hendes mor, Kaylee. Da hendes mor finder sig et arbejde i Atlanta, bliver de nødt til at flytte dertil.
Da deres nye hus er under renovering, bliver de nødt til at bo hos nogen i to uger. Kaylees tidligere bedste veninde, Pattie, som i øvrigt er den verdenskendte Justin Biebers mor, tilbyder Kaylee og Hannah at bo hos dem, indtil deres hus' færdiggørelse. Hermed begynder et nyt liv for Hannah, hvor Justin kommer til at spille en stor rolle...
Læsning på eget ansvar ;)

127Likes
336Kommentarer
14900Visninger
AA

3. Undskyld Hannah...

"Hva´ fanden laver du her?!" råbte en barsk og hård stemme nærmest. Jeg stod forskrækket og forsøgte  at forstå hvad der lige var sket. Jeg trykkede på første sal i elevatoren, men istedet for at køre ned, kørte elevatoren op til Justins sal. Og nu stod han der, så overrasket på mig og råbte ad mig. Dette skulle jeg fucking ikke finde mig i!

"Hvad snakker du om?! Tror du jeg er interesseret i at komme op til din sal?!" råbte jeg tilbage og lagde instinktivt hænderne på mine hofter.

"Hvad fuck laver du så her?!" råbte Justin. Hvorfor var han så sur, den idiot! jeg havde lyst til at fyrre ham en i fjæset og forlade stedet på sekundet.

"Snak pænt din idiot! Du har ligesom kaldt på elevatoren, så derfor kom den herop!" fik jeg råbt og trykkede atter på første sal. Inden døren til elevatoren lukkede, hoppede Justin i. Nu var vi i den lille elevator, kun os to, i en akavet situation. 

"Hvem kalder du for idiot?" sagde han og rykkede nærmere, mens han borrede sit blik i mit og så koldt og hånende på mig.

"Dig? Problem?" sagde jeg og rykkede også nærmere. Han skulle fucking ikke tro, at jeg var en svans, han kunne gøre bange. Hvad fanden var der sket med ham? I løbet af en nat, var han blevet et monster, jeg troede ellers, at han var en flink fyr.

"Du ved godt, at du er i min elevator, i mit hus ikke?" sagde han og hævede sine bryn. Vreden steg i mig, som om jeg selv ville være her!

"Du har ret. Og ved du hvad? Om et minut er jeg hverken i din elevator eller i dit hus," da jeg fik sagt det åbnede elevatorens dør og jeg gik med hurtige og målrettede skridt mod hoveddøren. Jeg ville ikke være her et sekund længere! Skulle jeg behandles på den måde, fucking nej! 

"Hey Hannah!" råbte han efter mig, men jeg ignorerede ham og satte farten op. Jeg var lige ved at gå ud ad hoveddøren, da Justin tog fat om min arm.

"hey, undskyld." sagde han og jeg vendte mig om.

"Ne-nej, du behøver ikke at undskylde. Jeg er heller ikke spor glad for at være her, så jeg går endelig," sagde jeg flabet og vendte mig om, da han tog fat om min arm igen.

"Undskyld Hannah. Jeg har ikke haft en god morgen, min vrede gik ud over dig. Glem det jeg sagde ok?" spurgte han med en sænket og rolig stemme, en stemme der for et minut siden var højere og var ved at få mig til at tisse i bukserne. 

"Fint. Men du skal vide, at jeg heller ikke er vild med at være her. Og bare rolig, vi er her ikke mere end to uger," sagde jeg fornærmet og lagde armene over kors.

"Prøv hør. Jeg mente det ikke. I må være her så meget I vil. Men jeg har travlt nu, vi ses," sagde han og forlod mig i stuen. Den spasser! Tror han kan råbe og skrige ad mig og så bare sige undskyld og gå. Jeg begyndte bare så meget mere at hade det her sted.

 

*****

 

"Skat, er der noget i vejen?" spurgte min mor bekymret ved morgenmaden, da jeg efter skænderiet med Justin havde været mopset, sur og irriteret.

"Nej. Jeg savner bare Californien," sagde jeg og rystede på hovedet.

"Ja, det er klart," sagde Pattie empatisk og fortsatte, "men ved du hvad? I morgen har Justin fri. Hvis han ikke skal noget med Selena, så kan han måske tage dig med ud i byen, så I kan få lavet noget sammen. På den måde vil du måske vænne dig til Atlanta?" sagde hun opmuntrende men jeg rømmede mig. Nej tak! Jeg skulle ingen steder med den nar! Jeg svarede hende ikke men nikkede bare meget svagt. Hvad skulle jeg sige, når hun nu var så sød og betænksom? Jeg kunne jo ikke bare afvise. 

Klokken blev efterhånden mange og jeg sad oppe på 'mit' værelse og surfede på nettet på min bærbar.

"Jeg savner Californien :( Atlanta er røvkedelig!" skrev jeg på min twitter og blev straks svaret af Ava, som om hun ventede på jeg ville skrive et eller andet.

"Ville Hr. Bieber ikke underholde dig? Du har måske ikke mødt ham endnu? Btw, Californien savner virkelig også dig. Her er kedeligt uden dig! :-(" 

Bieber, underholde mig?! Han var dårligt nok hjemme, og selv hvis han var, så ville jeg hellere undgå ham. Jeg hadede ham! Han var en komplet idiot! Tro rigtig jeg vil komme op på hans sal og stalke ham. Aarh, han drev mig til vanvid!

"Hr. Bieber er ikke hjemme. Og ingen andre end dig kan underholde mig :-(" fik jeg skrevet og slukkede så bærbaren. Der blev banket på døren og inden jeg nåede at sige noget, kom Justins hoved til syne ved døråbningen.

"Må jeg komme ind?" spurgte han og så indtrængende på mig. 

"Jo selvfølgelig. Det er trods alt ikke mit værelse, det er i princippet dit," sagde jeg og hentydede til vores skænderi tidligere på dagen.

"Hold op Hannah. jeg mente det ikke. Du behøver ikke tage det så personligt," sagde han, kom ind og lukkede døren. Han lænede sig om ad den og lagde armene over kors. 

''Jeg ville bare sige undskyld, endnu engang." sagde han og så på gulvet. jeg svarede ham ikke, for egentlig ville jeg ikke tilgive ham. Han havde uden nogen grund overhovedet flippet ud på mig. Jeg mener, jeg er gæst og sådan behandler man da ikke en gæst?! Det er det jeg siger, han er retarderet!!!

Da jeg ikke svarede, begyndte han:

"Og for at gøre det hele godt igen, vil jeg tage dig med ud i byen, så vi kan få lavet et eller andet. Jeg har snakket med min mor og.." Inden han nåede at snakke færdig, brød jeg ind.

"Ved du hvad? Det behøver du ikke. Jeg ved godt, at du er blevet tvunget af din mor, og at du faktisk ikke gider, så du kan roligt lave alt muligt andet med dine venner i morgen, " sagde jeg flabet og lagde armene over kors. Han sukkede og rystede på hovedet.

"Du er virkelig stædig. Jeg er ikke blevet tvunget, jeg vil virkelig gerne gøre det godt igen og derfor vil jeg lære dig bedre et kende og guide dig rundt i byen. Jeg går gennem svære tider nu, og derfor opførte jeg mig som en idiot, jeg ved det godt. Så giv mig lov til at gøre det hele godt igen, jeg lover.." Jeg brød ind endnu engang.

"Nej. Det behøves ikke, jeg.."

"Vi går ud efter morgenmaden, vær klar," sagde han hurtigt og ignorerende, hvorefter han gik ud og lukkede døren...

Watcha think? Jeg har allerede hele scenariet i hovedet, og I kan godt glæde jer! Masser af dramaa! Btw, vær sød at like og kommenter, det betyder virkelig meget! <3

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...