We found love <3 -JB (+12)

Hannah Perez er 18 år og bor sammen med hendes mor, Kaylee. Da hendes mor finder sig et arbejde i Atlanta, bliver de nødt til at flytte dertil.
Da deres nye hus er under renovering, bliver de nødt til at bo hos nogen i to uger. Kaylees tidligere bedste veninde, Pattie, som i øvrigt er den verdenskendte Justin Biebers mor, tilbyder Kaylee og Hannah at bo hos dem, indtil deres hus' færdiggørelse. Hermed begynder et nyt liv for Hannah, hvor Justin kommer til at spille en stor rolle...
Læsning på eget ansvar ;)

126Likes
336Kommentarer
13872Visninger
AA

4. Stop bilen!

"Skat, er du klar? Pattie kalder, morgenmaden er klar," sagde min mor, med sit hoved stukket ind ad døren. Jeg var i gang med at påføre det sidste lag mascara, men vendte så min opmærksomhed mod hende.  

"Jeg kommer nu," sagde jeg og smilte, hvorefter hun nikkede og gik ud igen. Jeg tog et sidste kig på mig i spejlet. Jeg havde valgt at tage et par højtaljede denimshorts med knapper, en hvid top og en skinger rød blazer på. Jeg havde taget mine røde, hæjhælede sko på og krøllet mit hår i store krøller. Jeg havde ikke så meget make-up på. Blot lidt pudder og blush på kinderne, så det fremhævede mine kindben, mascara, så vipperne blev lange og fyldige og lidt lip-gloss, der ville opfriske hele looket. Jeg kastede et blik ud ad vinduet og straks bredte sig en varme i hele min krop. Solens varme stråler skinnede ned over træernes toppe og fuglenes kvidren på den klare himmel gav mig en uimodståelig trang til at komme ud i den friske luft og blive til ét med naturens fænomener. Af en eller anden grund havde jeg omsider følt denne dejlige, ubeskrivelige følelse, jeg hver dag følte da far og mor ikke var skilt, da vi levede lykkeligt i Californien, alle tre. Siden mor og far blev skilt, havde jeg altid følt et tomrum i mig, som om der manglede noget. Og det gjorde der, det var far! Men at den følelse ligefrem kommer tilbage, selvom far stadig ikke var her, var lidt underligt. Men jeg klagede sgu ikke...

Jeg gik hurtigt ned til spisesalen og kom Justins chokoladebrune øjne imøde. Vi stirrede ind i hinandens øjne et kort øjeblik, hvorefter Justin rev sig løs fra blikket og gav mig i stedet elevatorblikket. Han smilte skævt, selvom det lignede, at han prøvede at skjule det, og så så hurtigt ned på sin mad igen. Jeg er lækker, jeg ved det godt Justin. 

"Godmorgen!" sagde jeg friskt og så på dem alle tre, og fniste lidt over mors forbavsede blik og enorme smil. Jeg havde siden den dag hun fortalte, at vi skulle til Atlanta, aldrig rigtig været glad og munter, men, hvis jeg nu skulle indrømme det, så kunne jeg godt lide Atlanta. Jeg havde godt nok ikke været ude, men det skulle jeg jo i dag. Med Justin, ja, det er en anden sag...

"Jamen god morgen Hannah," sagde Pattie kærligt og gjorde tegn til, at jeg bare skulle sidde ned. 

"Så hvor vil I to hen?" spurgte min mor og vekslede blikke mellem Justin og jeg.

"Altså jeg tænkte på at tage hende med hen til et center, hvor vi også kan få spist noget, og derefter kan vi tage hjem til Alfredo, han inviterede mig. Og ja, så ved jeg ikke helt hvor vi så skal hen.." sagde Justin og så spørgende på mig.

"Mor, du ved, at jeg ikke har været ude og have det sjovt i klubbe i lang tid, så tænkte på, om vi i aften kan tage til en klub?" spurgte jeg og så bedende på Justin og min mor.

"Fed ide, " sagde Justin og nikkede, mens mor så usikkert på mig.

"Mor, som om jeg aldrig har været i klub før? Plzz?" bad jeg og hun nikkede til sidst. Yes!!

Justins synsvinkel:

Bare Selena ikke ville flippe ud igen, når jeg nu skulle ud med Hannah. Det var efterhånden virkelig træls, at jeg hele tiden skulle passe ekstra på, fordi Selena ville tænke forkert. Jeg var virkelig træt af det og magtede snart ikke mere! Vi havde spændtes i går morges, hvilket var grunden til, at jeg kom til at flippe ud på Hannah. Jeg var blevet virkelig sur, og lige på det tidspunkt havde Hannah kommet op med elevatoren, så min vrede gik ud over hende. Hun havde egentlig ikke gjort noget, det var mig der havde kaldt på elevatoren, desuden så hun ikke ud til at ville stalke mig. Jeg troede ellers hun ville bede om en autograf, men hun så komplet ligeglad ud. Vi spiste vores mad færdig, hvorefter vi gik ud til min Porsche.  Hannah studerede bilen nøje og så overrasket på den, hvilket fik mig til at smile. Vi steg på og tog selerne på.

"Er centeret langt herfra?" spurgte hun og tjekkede bilen ud.

"10 minutter" svarede jeg og så på hende. Mit blik røg ned på hendes brune, lækre ben og nu stod jeg som en idiot og tjekkede hendes ben ud.

"Tør savlet" sagde hun og lagde det ene ben over det andet. Jeg rettede akavet blikket mod vejen og startede bilen. Men hey, hva' kunne jeg gøre for at pigebarnet havde så lækre ben?

"Skal du starte i skole?" spurgte jeg hende, mens jeg kørte, for at få en samtale i gang.

"Ja. Om ca. en måned... Jeg skal gå på Atlanta Art School..." svarede hun og smilte stort, mens jeg rynkede brynene. Wtf var Atlanta Art?

"Og hvad vil du være?" forsøgte jeg så, i håb om at forstå hvad for en skole det var.

"Skuespiller. Jeg har skudt nogle reklamefilm, men jeg vil være professionel..." sagde hun og så ud af vinduet.

"Held og lykke" røg det flabet og hånende ud ad mig, hvorefter hun så fornærmet på mig.

"Det har jeg ikke brug for," sagde hun og rynkede brynene.

"Du tror vist det er så nemt?" sagde jeg og lo.

"Ja, det er nemt for mig?" sagde hun og lagde armene over kors.

"Altså jeg mener bare, at det er svært at komme ind i den branche. Jeg mener, prøv at se på mig. Jeg har arbejdet virkelig hårdt, men det er ikke nok. Man skal have talentet," sagde jeg og så på hende.

"Ja, og det kommer fra dig, som bruger autotune. Og hvad ved du overhovedet om skuespil?" sagde hun og så hånende på mig.

"Autotune? Årh hold op! Det gør jeg sgu ikk', medmindre sangen behøver det. Desuden så er jeg blevet tilbudt hovedrollen i en masse film fra professionelle instruktører. Og så er min kæreste også skuespiller såå!" sagde jeg og smilte selvsikkert.

"Wow. Du er virkelig stolt af dig selv. Du tror virkelig, at du er noget helt specielt..." sagde hun og rystede på hovedet. Selvfølgelig var jeg stolt af mig selv, jeg var en verdensskendt sanger! Jeg havde opnået virkelig meget...

Vi var nu endelig nået centeret, hvorefter vi stod af. Jeg opdagede, at der allerede var ankommet en masse papparazzier. Bare der ikke kom rygter. Vi blev omringet af papparazzierne, som fulgte efter os hele vejen til centeret. Her kom nogle bodyguards og forsøgte at holde dem væk.

"Skal de følge efter os hele dagen?" snerrede Hannah, hvilket gjorde lidt ondt på mig. Jeg har altid syntes, at det var træls, at jeg ikke bare kunne gå rundt med folk, uden at blive forfulgt. Hun følte sig utryg pga. mig.

"Desværre," sagde jeg, da det slog mig, at papparazzierne ikke måtte komme med ind i en butik! Og der kunne vi i det mindste være lidt i fred. Jeg tog hurtigt fat i hendes arm og gik med hurtige skridt mod en butik. Ja, så var det lige det, at det var en dame undertøjsbutik, hvilket jeg ikke havde lagt mærke til før jeg kom ind og så bh-ene. Shit! Selena ville flippe ud!

"Justin, hvad fuck skal vi lave her?!" udbrød hun.

"Shit man! Det var ligesom ikke meningen, at vi skulle ind i en undertøjsbutik! For helvede Selena flipper ud!" sagde jeg panisk, hvorefter vi hurtigt gik ud.

Hannahs synsvinkel:

Nu var jeg altså virkelig irriteret! Vi havde gået rundt i centeret i snart to timer og vi var blevet forfulgt hele tiden! Jeg havde godt nok købt noget, men helt ærligt. Lad os være for helvede! Vi var gået ind i en restaurant og spist noget, hvorefter vi hurtigt gik ind i Justins bil.

"Selena flipper ud!" blev Justin ved, mens han startede bilen.

"Jeg har fattet det!" svarede jeg af ren stress. Han havde efterhånden sagt det 100 gange!

"At du har fattet det, ændrer ikke noget vel? Hun kommer til at flippe fuldstændig ud!" sagde han vredt og kørte.

"Jeg er fucking ligeglad med om hun bliver sur! Vi har ikke gjort noget forkert! Og det var dig der trak mig ind i den der butik, så det er noget imellem jer!" sagde jeg og lagde armene over kors.

"Det har fucking også noget med dig at gøre, for det er pga. dig, at hun bliver sur!" sagde han og tog dybe indåndinger, mens han kørte stærkt.

"Wtf?! Pga. mig? Hvad har jeg nu gjort?" udbrød jeg og holdt om sædet, for nu kørte han altså lidt for stærkt.

"Hvis det i stedet for dig var Alfredo jeg gik rundt sammen med, så havde hun ligesom ikke noget at blive sur over," forklarede han vredt og holdt godt fast om rettet.

"Stop bilen!" udbrød jeg. Han vendte blikket mod mig og så forvirret på mig.

"Stop bilen! Jeg skal af!" råbte jeg bestemt, men han stoppede ikke.

"Hvad snakker du om?" udbrød han og så forbavset på mig.

"Gider du stoppe den her fucking bil?! Jeg vil af!" sagde jeg hvorefter han langsomt stoppede bilen til side.

"Hvad sker der?!" spurgte han og fægtede med armene.

"Jeg gider skam ikke skabe flere problemer for dig," sagde jeg og tog selen af. Han pissede mig fucking af nu! Den idiot! Som om det var mig der sagde, at han skulle tage mig med ud i byen! Det ville han selv! Klamme retarderet nar!

"Hey," sagde han og tog fat om min arm, da jeg var ved at stige af, "du kan ikke bare gå?" 

"Eh, jo det kan jeg!" sagde jeg og trak min arm til mig. 

"Du ved ikke engang hvor vi er!" udbrød han og trak i min arm igen. 

"Giv slip!" sagde jeg og steg af. Jeg smækkede døren hårdt i, hvorefter jeg med hurtige skridt gik den modsatte retning. Jeg hadede den spasser!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...