We found love <3 -JB (+12)

Hannah Perez er 18 år og bor sammen med hendes mor, Kaylee. Da hendes mor finder sig et arbejde i Atlanta, bliver de nødt til at flytte dertil.
Da deres nye hus er under renovering, bliver de nødt til at bo hos nogen i to uger. Kaylees tidligere bedste veninde, Pattie, som i øvrigt er den verdenskendte Justin Biebers mor, tilbyder Kaylee og Hannah at bo hos dem, indtil deres hus' færdiggørelse. Hermed begynder et nyt liv for Hannah, hvor Justin kommer til at spille en stor rolle...
Læsning på eget ansvar ;)

126Likes
336Kommentarer
14621Visninger
AA

25. Stole på ham?

"Han hænger ud sammen med hans venner hos Alfredo.." forklarede jeg, da tavsheden tog over, inden Scooters forbløffende stemme atter lød.

"Hm, Alfredo? Det giver altså ikke mening, for jeg er sammen med Fredo nu..."

Mit hjerte slog et ekstra slag ved tanken om, at hverken Scooter eller jeg vidste, hvor Justin var. Det var ikke det eneste problem, eftersom han havde fortalt, at han skulle hænge ud hos Alfredo, hvilket overhovedet ikke gav mening, da Alfredo var hos Scooter. 

"Nåh.. Jamen, uh, så ved jeg ikke, hvor han er..." forklarede jeg og forsøgte at gemme nervøsiteten i min stemme, eftersom Scooter vist endnu ikke vidste, at Justin og jeg i virkeligheden var kommet sammen.

"Eh, okay så.. Godnat, Alison, undskyld forstyrrelsen," det var det sidste Scooter sagde, før opkaldet sluttede. Inderst inde var jeg dels såret over, at Justin havde løget, men også virkelig vred. Jeg mener, hvorfor kunne han ikke bare sige sandheden? Hvorfor følte han behov for at lyve eller lade være med at sige sandheden? Jeg rystede irriteret på hovedet, idet et opgivende suk undslap mine læber, før jeg lagde mig ned under min dyne og besluttede mig for ikke at vente på ham, eftersom jeg helst ikke ville konfrontere ham med det lige nu og dermed sætte gang i endnu et skænderi. Det magtede jeg virkelig ikke.

 

Mine øjenlåg synes at være for tunge til at åbne sig, mens mine ører på den anden side fristede mig til at rejse mig op og slukkede for den fandens irriterende alarm fra den fandens irriterende telefon, da det slog mig, at jeg ikke engang havde stillet min alarm. Jeg lod nysgerrigheden tage over, for så at åbne mine øjne. Min krop føltes svag, da jeg kunne fornemme, at det var tidlig på dagen, og jeg ikke havde fået nok søvn. Et øjebliks panik skyllede ind over mig, da jeg pludselig lagde mærke til, at en arm havde sneget sig rundt om min talje i et fast greb, og en ånde kærtegne min hals. Jeg vendte svagt mit hoved, og var chokeret over at finde Justin sove fredfyldt ved min side. Han havde tilsyneladende ikke ladet sig forstyrre af den irriterende alarm, men sov fredfyldt med let åbne læber, der sørgede for hans langsomme åndedræt. Et smil gled henover mine læber ved tanken om, at han i stedet for at gå ind på sit eget værelse, havde sneget sig ind på mit. Dog gik der ikke lang tid før alarmen skar sig i mit øre og fik vreden i mig til at boble; så hold dog kæft, kan du ikke se, at drengen sover?!

Oh well, så måtte jeg vel selv rejse mig op og slukke for den. Desuden var det Justins alarm, hvilket nok betød, at han skulle tidligt op i dag og på arbejde. Stakkel. Jeg, derimod, glædede mig til at lægge mig tilbage i søvn, efter at have vækket Justin. 

Jeg forsøgte at vride mig væk fra hans faste greb ved blidt at fjerne hans hånd, men hans greb var så stærkt, at det nærmest var umuligt at flytte sig bare et par millimeter. 

"Justin.." hviskede jeg i håb om at vække ham, så han ville give slip, "Justin giv slip."

Et par mumlen, som jeg ikke fik fat i hvad betød, undslap hans fyldige læber, hvorefter han begravede sit ansigt i min nakke, hvilket fik et lille fnis til at bryde ud af min mund. Da det gik op for mig, at mit forsøg på at vride mig løs var forgæves, besluttede jeg mig for at ændre taktik. Jeg plantede små, blide kys på hele hans hals; fra hans hage op til hans pande langs hans kinder, og til sidst hans læber.

"Mmh baby," mumlede han, stadig med øjnene lukkede, for så at trække mig tættere ind til ham.

"Justin, stå nu op!" halvråbte jeg, da jeg helst ikke ville skræmme ham, når han nu sov så fredfyldt, "kom nu!"

Han gav sig igen ikke til at svare, og nu var jeg ved at miste tålmodigheden.

"Justin, du lovede, at vi skulle i bad sammen," sagde jeg, da Justins øjne med ét spærrede sig op. Jeg holdt mit fnis inde ved at bide mig i læben og smide et seriøst udtryk op på mit ansigt.

"Gjorde jeg det?" lød det fra Justin, hvis læber snart formede sig i et smørret smil. Jeg nikkede og sendte ham et uskyldigt smil, for så at sætte mig op og se på ham. 

"Nååh ja, det kan jeg godt huske.. Kom så, babe," lød det hurtigt fra ham, før han med raske bevægelser rejste sig op fra sengen, så hans markerede abs kom til syne, eftersom han kun var iført boxershorts. Det var lige før jeg brød ud i latter, men det lykkedes mig at holde det i mig, dog gav jeg mig ikke til at rejse mig.

"Kom nu, babe," lød det utålmodigt fra ham, før han gjorde et nik hen imod badeværelset, "vi skal, du ved, i bad."

"Godt forsøg, Mr. Pervers," grinte jeg, før jeg lagde mig tilbage i sengen og gjorde et nik hen mod hans telefon, "sluk for alarmen og gå op på dit værelse, jeg er stadig søvnig."

"Hvad?" lød det forbavset fra Justin, der sendte mig et uskyldigt blik, "men babe! Du sagde, og jeg lovede og du og jeg og i bad og-"

"Er det overhovedet muligt at være så pervers om morgenen?" lo jeg, idet jeg rystede på hovedet.

"Hvorfor?! Hvorfor skulle du vække mig sådan, nu gav du mig et håb, jeg er teenager, jeg har drømme babe, c'mon, det bliver sjovt!" bad han i en lang køre og slog ud med armene, i takt med skyde underlæben lidt ud og lade sine øjne forvandle sig til stor hundeøjne, som han var godt klar over ville have en stor effekt på mig. Dog ikke denne gang.

"Glem det Justin, ellers ville du jo ikke vågne. Du gav mig ligesom ikke en anden mulighed. Måske en anden gang," lød det forførende fra mig, idet jeg blinkede med det ene øje og bed mig i læben. To kan spille dette spil, Bieber.

"Serøst?" lød det håbefuldt fra ham, da han gennemborede mig med sit blik. Jeg gjorde et lille nik med hovedet, og han lyste op i et smil.

"Yes!" udbrød han, før han dansede en slags sejrs dans, der fik mig til at bryde ud i latter, "men denne gang er det dig, der har lovet det, så bliv ikke chokeret, hvis jeg vækker dig i morgen," 

Det var det sidste han sagde, før han gik ind på badeværelset, og jeg gav mig til at le og ryste på hovedet. Skønt endnu engang at få demonstreret , hvor pervers min kæreste var.

Justin havde været i bad i ti minutter, men jeg kunne simpelthen ikke give mig til atter at sove, som jeg have planlagt, eftersom jeg, det sekund jeg lukkede øjenlågene i, på mystisk vis pludselig kom i tanke om løgnen. Ja, du ved lige præcis, hvad jeg snakker om. Well, så måtte det længe ventede skænderi, som jeg helst ville undgå, vist bryde ud, for jeg krævede en forklaring. Døm mig ikke, jeg havde da vel lov til at vide, hvorfor min kæreste følte behov for at lyve over for både mig, men også hans mor og Scooter. 

Jeg satte mig op i sengen og lagde armene over kors, idet Justin trådte ud af badeværelset med et håndklæde viklet rundt om sit liv. Gud, hvornår ville jeg vænne mig til han overkrop?

Hans smørrede smil, der fulgte med ham på vej ud af badeværelset, blev straks vasket væk, da han kom mit seriøse ansigtsudtryk i møde. Egentlig var det ikke meningen at virke så anklagende, men nu var jeg først begyndt ud, så jeg kunne lige så god gøre det færdigt.

"Aww, fortryder Mrs. Pervers ikke at holde mig med selskab i badet?" grinte Justin kækt, før han fortsatte, "du får æren i morgen, shawty."

Selvom fristelsen efter at rulle med øjnene var alt for stor, lykkedes det mig at fastholde mit blik i hans. Jeg skød straks det ene bryn i vejret og gennemborede ham med mit blik, hvilket fik tørret det skæve smil væk fra hans læber. 

"Spyt ud," befalede jeg, da han efter min mening fortjente chancen for at forklare, inden jeg som den tikkende bombe jeg var, ville springe. 

"Huh?" var det eneste, der kom ud af hans læber, idet en forvirret mine kom frem på hans ansigt. Han rystede spørgende på hovedet, hvilket fik mig til at rulle med øjnene, eftersom jeg var godt klar over, at han vidste, hvad jeg snakkede om. 

"Hvor var du henne i går?" spurgte jeg bestemt, idet jeg jeg stak en overflødig tot hår bag øret og rettede mit blik mod ham, for at indikere, at han nu havde min fulde opmærksomhed. 

"Hvad? Hannah, jeg sagde jo, at jeg var hos Alfre-"

"Drop det, Justin, jeg ved godt, at du ikke var hos Alfredo... Ved du hvad? Jeg er træt af det her, du gemmer på et eller-" idet jeg skulle til at forklare, hvor åndssvagt det her var, så skulle jeg netop blive afbrudt.

"Nej, ved du hvad, Hannah? Jeg er træt af, at du hele tiden prøver på at anklage mig for et eller andet lort! Det her fungerer ikke, hvis du ikke fucking stoler på mig, men endda tværtimod, prøver på at finde på røvsyge ting at beskylde mig for," ordene forlod hans læber, som havde de længe ventet på at komme i dagslys. Hans bryn var rynkede af vrede, og han holdt en formanende pegefinger i vejret, som skældte han en lille pige ud, for at have knust et rude med en bold. At det nu lige pludselig var mig, der uden nogen grund overhovedet skulle blive beskyldt for noget, gjorde ikke ligefrem mit allerede fucked up humør bedre.

"Du er en idiot, hvis du tror, at jeg prøver på at finde på ting at beskylde dig for! Undskyld mig, men det var ikke mig der 'opdigtede' de timelange telefonopkald, som enhver ville finde mistænkeligt! For ikke at nævne, at du løj, da du sagde, at du skule hænge ud med Alfredo, da du i realiteten-"

"Hvad? I realiteten, hvad? Var dig utro? Var på strip-klub? Ja, fortæl mig, hvad fanden jeg lavede derude?" sagde han, i takt med at slå hænderne ud og ryste spørgende på hovedet. Min hjerne synes ikke at kunne holde til det længere, hvilket resten af min krop egentlig heller ikke magtede. Jeg endte dog med at ryste svagt på hovedet og fugte mine efterhånden tørre læber, da jeg selvfølgelig ikke vidste, hvad han havde gang i. Men jeg var sikker på, at han skjulte noget, og det var derfor min intention at vide, hvad det var han skjulte for mig, og ikke at beskylde ham for noget lort. Det forstod han så åbenbart ikke.  

"Det er jo det, Justin," sukkede jeg, og kunne føle tårerne efterhånden trygle efter at falde ned ad mine kinder, "jeg ved ikke, hvad du lavede."

Jeg rejste mig lydløst op fra sengen, fuldstændig klar over, at Justin gennemborede mig med sit blik, for så at bevæge mig langsomt hen til badeværelset, omhyggelig med at undgå Justin med mit blik. Det lykkedes ikke rigtig, eftersom han netop stod lige foran mig, Jeg skulle akkurat til at bane mig vej forbi ham, da han med en hurtig bevægelse fik placeret et solidt greb om min overarm, som jeg sukkende, men forgæves forsøgte at vride af mig. Det fik ham dog hurtigt til at gribe hårdere fast, for så at trække mig ind mod sit bare bryst.

"Du bliver nødt til at stole på mig, Hannah," mumlede han sukkende mod mit hår, før han efterlod et blidt kys, "der sker for meget i øjeblikket. Jeg er stresset, da Scooter allerede har planlagt indspilningen af det nye album, men også, fordi jeg har fået så smuk og værdifuld en kæreste, at jeg gør alt for ikke at skuffe hende. Hun har ingen ide om, hvor meget hun betyder for mig, og at vide, at jeg af en eller anden grund forårsager hendes tårer, dræber mig virkelig...."

Hans stemme lød som sød musik, der smøg sig kærtegnende om min krop, så alle de før så anspændte muskler, nu gav sig til at slappe helt af. Ikke kun hans stemme, men også hans hænder, der udførte cirkulære, blide bevægelser på min ryg, og den anden hånd, der gav sig til at lege med mine brune lokker, gjorde mig helt blød i knæene. Det var en af de øjeblikke, som man ønskede varede for evigt. 

"Det stresser mig virkelig, eftersom jeg prøver at gøre mit bedste; være den absolut bedste kæreste, som hun nogensinde kunne tænke sig. Det virker endnu mere stressende, når det går op for mig, at hun måske føler sig overset eller som et spørgsmålstegn, der intet ved, og det gør ondt. Alt i alt; du stresser mig, babe," grinte han, hvilket også fik mig til at fnise og vikle mine arme rundt om hans talje, "og new fact, shawty, når jeg er stresset, kan jeg godt virke som en dame, der har menstruation, så please tag ikke noget af det, jeg sagde, seriøst. Men babe, du bliver nødt til at stole på mig, jeg lover dig, det hele går snart over. Det er bare en periode, hvor der sker for meget... Og i går, der havde jeg bare... Du ved, brug for lidt tid alene, men jeg lover, at jeg ikke gjorde noget forkert! Jeg behøvede bare lidt tid til at -"

"Det er okay, Justin. Jeg forstår, virkelig.." Jeg viklede mig ud af hans greb og stod på tærer, for så at plante et blidt, småt men længselsfuldt kys på hans fyldige læber.

"Mmh... Det kan jeg godt lide," mumlede han med et smørret smil, før han denne gang lænede sig ind for endnu et kys, hvilket fik mig til at fnise.

"Tak, fordi du fortalte mig det, og undskyld, fordi jeg er så stressende," sagde jeg grinende, idet jeg trak mig ud af kysset, hvilket også fik ham til at le.

"Det er i orden, babe, for der findes to slags stress; det ene kan jeg lide, og det andet kan jeg ikke lide. 'Scooter-stress' som jeg kalder det ene, er det rene helvede, mens 'shawty-stress', uff, det kan jeg ikke leve uden, " forklarede han, for så at blinke kækt med det ene øje.

"Oh my God, Justin, hvor er du kreativ med de navne," grinte jeg, sarkasme dryppende for hver et ord, "Oh, og by the way, 'shawty-stress'? Betyder det så, at det ikke kun er til mig? Jeg mener, shawty er jo ikke bare mig.."

Egentlig var det ikke fordi jeg var jaloux eller ville virke for egocentreret, men jeg ville nu bare drille ham lidt.

"Nope, babe, for du er min eneste shawty, så det gælder ikke for nogen andre.."

 

*****

 

Justin og jeg fik spist morgenmad sammen, helt alene må jeg indskyde, eftersom vores mødre skulle til en eller anden konference om... Ja, noget, som jeg ikke helt fik fat på, hvad var, da jeg var fuldkommen fokuseret på den tid, Justin og jeg ville tilbringe sammen. For jeg var nu godt klar over, at han havde et job at passe, hvilket jeg respekterede, og derfor var hvert et sekund, vi kunne tilbringe sammen, meget værdifuldt og skulle udnyttes godt. 

Dog var jeg nu helt alene hjemme, eftersom Justin blev nødt til at tage afsted til studiet, for at snakke med Scooter om indspilningen af hans nye album, og hermed fik jeg muligheden for at skrive lidt med Ava. 

Fra: HannahBanana <3

Til: AvaSkat <3

Hey baby! Hvordan går livet uden mig? :(

 

Fra: AvaSkat <3

Til: HannahBanana <3

Californien stinker uden dig, helt seriøst! :/ Anyway babe, jeg har egentlig ville spørge dig siden i morges, om hvordan det går? :*

 

HannahBanana <3: Det går da fint, og hvorfor spurgte du ikke bare? Haha, er vi nu blevet kostbar, A? :P

AvaSkat <3: Babe, du ved, jeg altid har været kostbar! xD Men nej, ikke derfor, du ved, det med Bieber, og jeg tænkte.. Ja, altså måske behøvede du lige at snakke med ham først, og så snakke med mig....

HannahBanana <3: Hvad snakker du om A?

Avaskat <3: Oh my God, du ved det ikke?!? 

HannahBanana <3: Ava for helvede, hvad er det jeg ikke ved? :/

AvaSkat <3: Gå ind på dette link, men lov mig, at du ikke flipper fuldstændig ud! TMZ.com/Gossip/Justin/Bieber/Cheating?/Spotted/Mysterious/Girl/295796869

 

`•.¸¸.•´´¯`••._.• ( A/N )•.¸¸.•´´¯`••._.•

 

Okay, så skænderier opstår i ethvert forhold, og det er egentlig kun normalt. Når man får løst problemet, som skænderiet er baseret på, så bliver dette forhold stærkere, ikke sandt? Så er spørgsmålet bare, havde Justin og Hannah løst dette problem, eller vil problemet blive ved med at jage dem? Det ser det I hvert fald ud til; linket vil afsløre det hele.

*****

Oh my God! Here we go!

Først og fremmest, LIKE for cliff-hanger! Haha, not really, jeg ved I hader dem :P Men hvor jeg dog elsker, at drille jer lidt, hihi <3 Dog var jeg så sød denne gang at afsløre en smule med linket, for der er skam nøgleord til næste kapitel, just sayin' ;)

Okay, hvad sker der lige for det faktum, at jeg har 90 dejlige, fantastiske, smukke og vidunderlige mennesker, der har sat denne movella på deres favoritliste?! Omg ASDFGHJKLERTYJK!

For blot to kapitler siden havde den 72?! Tusinde tusinde tusinde taaaaak!<3

Omg I aner ikke, hvor meget det betyder, er fandeme ved at tude!

Ok, jeg stopper her... Men 10000 tak! Kommenter, peeps! <3

Og Liiiike? Please? Hihi.. Ok, jeg er færdig nu.

xx, Celina

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...