We found love <3 -JB (+12)

Hannah Perez er 18 år og bor sammen med hendes mor, Kaylee. Da hendes mor finder sig et arbejde i Atlanta, bliver de nødt til at flytte dertil.
Da deres nye hus er under renovering, bliver de nødt til at bo hos nogen i to uger. Kaylees tidligere bedste veninde, Pattie, som i øvrigt er den verdenskendte Justin Biebers mor, tilbyder Kaylee og Hannah at bo hos dem, indtil deres hus' færdiggørelse. Hermed begynder et nyt liv for Hannah, hvor Justin kommer til at spille en stor rolle...
Læsning på eget ansvar ;)

126Likes
336Kommentarer
13937Visninger
AA

8. På arbejde med Justin?!

Solens varme stråler sivede ind gennem sprækken mellem gardinerne og trængte ind gennem mine øjenlåg, så jeg til sidst stod op og gabte højt. Fuglenes kvidren lød fra den klare, blå himmel og var det eneste jeg kunne høre, samt vindens lette susen, der af og til løftede op i gardinerne. Jeg traskede sløvt hen til badeværelset, mens jeg let masserede mit hoved, da den gjorde ufattelig ondt, hvilket mindede mig om dagen i går. Jeg havde drukket mig fuld i en eller anden club og blev hentet af Justin. Apropos Justin! Sætningerne fra i går skyllede ind over mig, så smerten i mit hoved blev voldsommere og mere utålelig. 

"Hvordan fanden kan du tro, at der er noget mellem Hannah og mig?"

*gisp*

"Selena! Hannah betyder intet for mig! Det er ligesom ikke mig, der vil have hende boende her! Hvis det var for mig, kunne hun lige så godt skride, men det er min mor.."

Det ramte mig hårdt at blive mindet om de sætninger, som jeg i går så forfærdeligt ønskede, jeg ikke hørte. Jeg havde, et øjeblik i går, virkelig troet, at Justin var en okay fyr, men efter disse lorte sætninger, fik jeg ednu engang bekræftet, at han var det største nar der fandtes på jordkloden! Og hvis der findes rumvæsener oppe i universet et sted, så er han saft susmende også en større idiot end dem! Den lille smule respekt jeg havde over for ham og hans karriere var faldet i vasken og denne her ubeskrivelige vrede og afsky, gnavede sig voldsomt i mig, og gav mig stærkt lyst til at gå op på hans værelse og klaske ham en. Hvorefter jeg ville flå hovedet af ham og smide det til hundene!

Woooow, det gik vist lidt over grænsen... Men jeg fucking hadede ham og tro mig, jeg havde endnu voldsomme planer om, hvad jeg måske en dag ville gøre ved ham.. Sådan nogle onde +18 planer... Just kidding! -Not really...

Egentlig var jeg ikke særlig ked af det Justin havde sagt... Jeg mener, jeg var sgu fucking ligeglad med hvad han mente om mig, for jeg mente akkurat det samme om ham. Jeg afskyede ham, og det var fuldstændig okay, hvis han også afskyede... Hvem prøver jeg at nare? Jeg var død syg, fucking såret! Det var jeg virkelig, men jeg vidste dog ikke helt hvorfor. Jeg burde egentlig være lidt ligeglad med, hvad han mente, men jeg siger dig, han har magiske evner! Jeg forsøgte bare at bilde mig ind, at jeg ikke var ked af det, blot utrolig vred, men jeg var da endnu mere såret end jeg var vred. Btw, det fortæller vi ikke til nogen. Ingen... Det vores lille hemmelighed, du kan vel holde på en hemmelighed? Shh.. Anyways, jeg hader ham og er fucking sur på ham, ikke andet!

Jeg fik udført min sædvanlige morgenrutine med ansigtsmaske og alt det der lort, hvorefter jeg fandt noget afslappet tøj. Blot et par sorte shorts og en oversize t-shit med v-udskæring, hvor der med sort skrift stod "Like A Boss". Nogle få sorte armbånd og mine vans, og det var det! Jeg bandt mit hår i en løs knold, begav mig ud i at påføre et tyndt lag mascara og dubbe lidt læbestift på læberne, for så at smøre det på med lillefingeren. 

Et sidste kig på spejlet og så ned til spisestuen, med min telefon i hånden. 

"Godmorgen," mumlede min mor vredt, mens hun forgæves forsøgte at stikke sin gaffel i en oliven, der konstant gled væk fra gaflen. Arhh! Jeg havde fuldstændig glemt, at der ventede mig ballade i dag! Hvis jeg fester i en ukendt klub i en by, jeg aldrig har været i, uden at fortælle min mor, hvor jeg var eller besvare hendes opkald, jamen så venter der selvfølgelig ballade! Hvad forventede jeg, et kæmpe kram?!

"Godmorgen Hannah," sagde Pattie kærligt og sendte mig et sødt smil, hvorefter hun gjorde tegn til, at jeg bare skulle sætte mig ned. Foran Justin.. For helvede, hvor jeg hadede ham! Som sagt, han er retarderet...

"Godmorgen," mumlede jeg og sendte Justin et kort blik, da jeg satte mig på stolen over for ham. Han sendte mig et lille modtagende smil, mens jeg uden en mine fik spist min mad. 

"Hannah, vi to skal få talt alvorligt sammen. Det er du godt klar over ikke?" sagde min mor, uden overhovedet at værdige mig et blik, mens vi alle rejste os op fra bordet efter at have spist.

"Mhm.." mumlede jeg og vi gik alle sammen ind i stuen og satte os ned. Bum, stilhed... Slet ikke til at holde ud. God, help me!

Jeg satte mig på en en mands sofa, mens Justin, Pattie og mor satte sig ved siden af hinanden over for mig. Tre mod en, det unfair! Justin fniste lidt, og hans mor puffede til ham, mens jeg sendte ham dræberblikket. Jeg var så tæt på at udføre en af mine planer! Rolig nu Hananh, rolig...

"Hannah hvad fanden tænkte du på?" begyndte min mor vredt og fægtede med armene. Pattie sende mig et empatisk blik, og Justin, ja jeg skænkede ham ikke et eneste blik. 

"Mor, kan vi ikke tage den deroppe?" spurgte jeg og sendte hende et bedende blik, for seriøst, jeg ville blive total flov over for Pattie! Og Justin... Hun skulle stå og råb af mig, Justin skulle fucking fnise, mens jeg skulle bide tænderne hårdt sammen for at koncentrere mig om mor, og ikke om mine onde planer jeg ville udføre mod Justin.

"Nej unge dame! Det var ikke kun mig der var bekymret, men også Justin og Pattie! De begge har ringet og ledt efter dig! Du skylder også dem en undskyldning," råbte hun og rejste sig heftigt op fra sofaen.

"Hannah er du klar over, hvilken, nærmest forbrydelse, du har begået?!" udbrød hun med gestikulerende bevægelser og et vredt blik, jeg efterhånden var ved at blive bange for. Jeg savnede virkelig Ava, for hvis vi havde begået denne 'forbrydelse' sammen, lå vi flade af grin nu. Men når 6 øjne stirrede på mig, så var det ikke spor sjovt...

"Desuden var du fuld, da Justin hentede dig hjem! Og du skylder ham saft susmende også en tak, da han hentede dig med hjem..."

*biib biiib* lød der fra min Iphone.

'David' stod der på skærmen. Hvem fanden var David? Jeg åbnede beskeden, mens min mor sukkede opgivende.

*Hey smukke... Du tog tidligt hjem i går, har du tid i dag?

Nåååå, David! Ham fyren fra klubben i går!

"Må jeg se den besked?" sagde min mor, mens hun rakte hånden frem for at modtage telefonen.

"Nej! Det sgu privat!" udbrød jeg og gemte telefonen bag min ryg.

"Hannah, giv mig telefonen!" udbrød hun, og jeg gav den sukkende til hende, for jeg havde virkelig intet andet valg.

"Hannag hvem er David?" spurgte hun bestemt og stirrede vredt ind i mine øjne, så sveden nærmest løb ned ad panden. 

"En jeg mødte i går," mumlede jeg og så ned på mine vans. 

"Hannah for helvede... Jeg ved snart ikke hvad jeg skal gøre af dig... Men du ved godt, at du ikke slipper sådan ikke? Jeg har planlagt en straf..." sagde hun og lagde armene over kors. Jeg så spørgende på hende, mens jeg nervøst pillede ved mine shorts. 

"Hvis Justin er med på den?" sagde hun spørgende og så på Justin. Wtf?! Hvad fanden skulle min straf have noget med Justin at gøre. Han så forvirret på hende, men sagde så med et smil: "Hvad som helst.."

"Jamen, mange tak Justin. Hannah, jeg er ked af at give dig denne straf, men du skal følge med Justin til og fra hans arbejde hver eneste dag, hvilket vil sige, at du nogle dage skal stå op klokken 5 om morgenen og komme træt hjem ved midnat.." 

"What?! Mor, det kan du sgu ikke bare sige? Jeg har ferie, jeg skal sgu ikek arbejde!" udbrød jeg og rejste mig vredt op fra sofaen, så vi stod ansigt til ansigt med mor. 

"Desværre, men sådan bliver det. Desuden må du udover den tid du er på arbejde med Justin, ikke gå ud af huset. Og dette skal fortsætte en uge, og det er kun en uge, fordi jeg har medlidenhed med Justin. Det er svært at have kontrollen over dig," sagde hun nærmest nedgørende. Ja, hun fucking nedgjorde mig foran Justin Og Pattie, og da jeg sendte Justin et blik, smilede han fornøjet. Den klamme idiot!

Watcha thiink?? Jeg har gjort mig virkelig umage med dette kapitel, så håber I vil værdsætte det med et like eller en kommentar? ;)

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...