We found love <3 -JB (+12)

Hannah Perez er 18 år og bor sammen med hendes mor, Kaylee. Da hendes mor finder sig et arbejde i Atlanta, bliver de nødt til at flytte dertil.
Da deres nye hus er under renovering, bliver de nødt til at bo hos nogen i to uger. Kaylees tidligere bedste veninde, Pattie, som i øvrigt er den verdenskendte Justin Biebers mor, tilbyder Kaylee og Hannah at bo hos dem, indtil deres hus' færdiggørelse. Hermed begynder et nyt liv for Hannah, hvor Justin kommer til at spille en stor rolle...
Læsning på eget ansvar ;)

126Likes
336Kommentarer
13876Visninger
AA

17. Kys mig...

Klokken var efterhånden blevet mange, og jeg var blevet søvnig. Vi fik serveret aftensmad oppe på værelset, eftersom folk allerede havde spist på restauranten, inden vi ankom hotellet. Vi begge havde spist maden lydløst, uden at sige et ord til hinanden. Justin havde taget et utrolig langt karbad, mens jeg sad og beskæftigede mig med min nye hobby. Jeg havde nemlig oprettet en hjemmeside, helt alene. Og gæt hvad den handler om? Justin. Ja, den handler om, hvor højt jeg elsker ham, og hvor meget jeg beundrer ham. Haha, tro på det! -Den handler om det stik modsatte! Jeg havde fucking lavet en rigtig hate-webside om Justin, hvor var jeg genial! Jeg havde brugt to timer på at lave hjemmesiden og tilføje billeder af Justin, som jeg havde redigere på photoshop, således, at han lignede noget der var løgn. Wuhuu, jeg havde det fucking sjovt! 

*Eww, tjek det der grydehår :/ Føøj!

Skrev jeg under et billede, hvor han var ca. 15 år og havde sit berømte bieber-hår. Hvor var jeg stolt af mig selv, ha! Så kunne han lære det! Jeg havde ca. føjet 10 billeder og endda skrevet et digt til ham! Hvor er jeg dog romantisk!

*Roser er røde,

violer er blå,

Jeg hader Justin,

for han er grim at se på!

Ok, jeg ved godt jeg ikke er den bedste digter, meen, jeg var sgu stolt af mig. Hvor er han herlig; Han har fået mig til at gøre noget jeg aldrig har gjort før, nemlig at digte! Jeg skyldte ham en tak, dog ikke endnu... Jeg ville vise ham hjemmesiden, men først når jeg fik en masse tilhængere og hjemmesiden var blevet en succes!

Jeg lukkede hurtigt for bærbaren, idet Justin kom gående ud af badeværelset, med boxershorts. Mit blik faldt hurtig på hans abs. Gud! Den der six-pack! For helvede da også! Ufff, stop det for helvede!

"Du stirrer.." grinte Justin, og jeg kunne hurtigt mærke blodet stige op i minde kinder, idet jeg hurtigt så væk. Han gabte og tændte så for fjernsynet, hvorefter han lagde sig i sengen, ved siden af mig. Jeg så spørgende på ham, hvilket fik ham til at ryste spørgende på hovedet.

"Skal du sove sådan der?" spurgte jeg forvirret og hævede det ene bryn.

"Ehh.. Ja?" sagde han spørgende og så på mig som om, det var noget indlysende, "har du et problem med det?"

Ja, selvfølgelig har jeg det, din idiot! Den mave tænder mig faktisk, så dæk den, tak! Jeg skulle nødig få perverse tanker om en, jeg har en hate-webside af!

"Næh, jeg sgu ligeglad.." mumlede jeg ligegyldig og lagde mig til rette, mens jeg tog min telefon i hænderne, der lå på natbordet.

"Det tænkte jeg nok. Du ikk' den eneste, der synes om min mave.." pralede han med et smørret smil og zappede rundt i kanalerne.

"Yeah, det ville du ønske.." svarede jeg ham igen, da Justin stoppede ved en kanal, hvor der var et billede af ham og jeg på vej ind i lufthavnen.

"Justin Bieber og hans kæreste, Hannah Perez, blev spottet på vej ind i lufthavnen i Atlanta, hvor de efter sigende skulle på en mini-ferie på Hawaii. De bor på et fem stjernet hotel med Hawaiis smukkeste udsigt, og Justin Bieber betaler angiveligt 21.000 $ per nat. Romantisk, ikke sandt? Den unge popstjerne forkæler sin kæreste, som var hun en prinsesse..." lød det fra en kvindelig værtinde, med den mindst ligeså irriterende stemme som stewardessen, hvilket fik mig til at sukke.

"Nåå? Er jeg ikke bare romantisk skatter?" lød det pralende fra Justin, der sendte mig en lumskt smil og blinkede med det ene øje.

"Åh, Justin! Tusinde tak skat, hvor er jeg dog glad for at se dit grimme ansigt hvert sekund!" sagde jeg sarkastisk og gjorde min stemme irriterende lysere, mens jeg rullede med øjnene.

"Jeg er heller ikke spor glad for at se det der mopsede udtryk hele tiden..." mumlede han, og virkede faktisk lidt sur, og en anelse såret. Slap dog af, hvorfor så sur lige pludselig?!

"Jeg er ikke mopset?!" udbrød jeg vredt og vidste ærlig talt ikke, hvorfor jeg sådan råbte. Jo, fordi han selv var blevet vred, og det gjorde mig vred!

"Jo du er! Du er fucking i Hawaii, og så surmuler du konstant!" svarede han vredt igen og fnøs irriteret.

"Ja, det fordi jeg er her med dig, der konstant har fucking humørsvingninger!" råbte jeg og lagde armene mopset over kors. OK, jeg var lidt mopset måtte jeg indrømme.

"Jeg har ikke humørsvingninger!" snerrede han og zappede hurtigt rundt i kanaler, uden overhovedet at se, hvad der var på kanalen. Det så ud som om, han forsøgte at få vreden ud på den måde.

"Jo, du har! Du opfører dig som en, der lige er kommet i puberteten!" svarede jeg ham igen og undlod at se på ham.

"Ja, det gør jeg, fordi du opførte dig som om, du ikke havde nogen kæreste! Du skulle fucking ikke kysse ham!"

"Jeg kysser den jeg har lyst, og det rager ikke dig, for du er ikke min kæreste!" skreg jeg nærmest og kunne mærke min puls helt oppe i min pande af vrede. Så fat det dog, din fatsvage idiot!

"Det rager mig fucking meget, for uanset hvad, så er du min kæreste! Og hvis de der læber rammer andres så..." han holdt en pause og jeg kunne se, han knyttede næverne ud af øjenkrogen.

"Så hvad?" spurgte jeg vredt og hævede utålmodigt det ene bryn. Hvem fanden troede han, han var?! Han skulle fucking ikke tro, han kunne gøre noget som helst! Det havde han ikke en skid ret til.

"Så går du hen og fyrrer ham en i fjæset, ligesom med Chris?" spurgte jeg irriteret og ventede på et svar. Sådan Hannah! Han forblev tavs i nogle sekunder, mens han en gang for alle tog en dyb indånding.

"Du skal bare ikke gøre det.."

"Tror du virkelig, jeg adlyder dine ord?" spurgte jeg med et hånende grin og rystede på hovedet. Troede han virkelig, jeg ikke ville gøre det?

"Ja det tror jeg, for hvis ikke, så bliver det synd.."

"Og hvad skulle der ske?" spurgte jeg og fniste hånligt. Som om, han kunne gøre noget.

"Vil du virkelig gerne vide det?! Så gør det, og du vil se!" råbte han og slukkede for fjernsynet, hvorefter han lagde sig til rette i sengen, og vendte sig på siden, så jeg kun kunne se hans ryg. Hvorfor fanden kunne han ikke bare være ligeglad med, hvem jeg kyssede? Hvorfor betød det så meget?!

*****

Solens stråler dansede på min næse og fik en varm følelse til at sprede sig i mig. Jeg åbnede fredfyldt øjnene op og følte trygheden herske over min krop, af en eller anden årsag. Idet jeg kastede et blik på det smukke væsen ved siden af mig, fik jeg svaret. Jeg lå i Justins arme, og mit ansigt hvilede på hans bare bryst. Hans hage hvilede på mit hoved, og jeg kunne mærke hans ben på mig. Jeg kunne tydelig høre hans hjerte banke rolig og med jævne mellemrum. Hvor sov han sødt, det var næsten umuligt at vække ham. Og på den anden side ville det være pinligt at vække ham og lade vores position gå op for ham. For det var ligesom ikke meningen at sove sådan her, altså, at han havde armene og benet om mig. Det var egentlig dejligt, af en eller anden mærkelig årsag. Idet jeg kunne mærke Justin bevæge sig en smule og starte et gab, lukkede jeg øjnene i, som om jeg sov. Han skulle nødig tro, jeg stod og stirrede på ham eller sådan noget. Jeg prøvede så vidt muligt at lade som om jeg sov, og da jeg var lidt af en skuespiller, tror jeg det lykkedes. Jeg kunne mærke Justins blik hvile på mig, hvorefter han gjorde noget helt uventet. Han strøg blidt mit hår, hvorefter han fjernede et tot hår fra mit ansigt. Han berøring fik sommerfuglene i min mave til at blive flere og slå luften ud af mig. For helvede, hvor var det fortryllende! Han strøg forsigtigt min kind med en finger, idet han hviskede et hjerte smeltende ord: "Undskyld..."

Ja, han undskyldte for i går aftes, hvilket fik en overdrevet lyst i gang. Jeg havde så meget lyst til at klistre mig til de fantastiske, bløde læber, der lige havde undsluppet ordet. Han fjernede sig forsigtig fra mig og rejste sig op, for så at liste sig ind på toilettet. Arh, jeg var død! Fuldstændig lamslået! Hans blide berøring, hviskende stemme og selve ordet, ja det dræbte mig! Fik mi hjerte til at smelte!

Jeg stod også op og skiftede hurtigt mit pyjamas til et par neon gule denimshorts, en hvid top med print, mine gule, søde ballarinaer og nogle enkle smykker. Jeg orkede ikke at tage et bad, eftersom jeg allerede havde taget et i går aftes. Justin kom ud af badeværelset, idet jeg havde taget min pyjamas-top af, hvilket var utrolig pinligt. Jeg stod kun med bh, men hurtigt fik jeg taget den anden top på. Jeg var sikker, jeg fik noget farve på kinderne. Pinligt! Justin sagde ikke et ord og smilte heller ikke, som han gik hen til sin kuffert og fandt sit tøj frem. Jeg tog min toilettaske og krøllejern med mig ind på badeværelset, for så at udføre min daglige morgenrutine. Da jeg kom ud igen sad Justin i tøjet og snakkede med en eller anden i telefon, mens han stirrede ud af vinduet, så han hørte nok ikke, at jeg var kommet ud.

"Ja, Selena du har ret," sagde han ind i røret, hvilket på sekundet knuste mit hjerte, hvor åndsvagt det så end var. Men bare at høre hendes navn, mindede mig om hans forrige samtale med hende.

"Jeg fik følelser for hende, efter vi var slået op, så..." Nu var jeg glad igen! Han forklarede, at han havde fået følelser for mig! Ok, jeg ved godt det er skuespil, for hun må ligesom heller ikke vide det, men alligevel!

"Selena, jeg elsker hende..." hørte jeg ham sige, hvilket gjorde, at jeg tabte mit krøllejern! For helvede da også! Hvorfor gjorde jeg nu det?! Justin, vendte sig overrasket om mod mig, og jeg smed et undskyldende smil på læber, hvilket fik ham til at vende sig om igen.

"Det fint, vi snakkes videre senere.." Ja, det er jo klart; han gad ikke snakke med hende, når jeg var her. Men halloo! Hvorfor fanden skal I snakke senere? Du skal sgu ikke snakke med din eks! Chill Hannah! Det rager ikke dig...

"Er du klar?" spurgte han monotont og gik hen imod døren, uden at se på mig. Han var så sød i morges ved mig, hvorfor den facade lige pludselig?!

Uden at sige et ord fulgte jeg efter ham. Vi gik ud af værelset, hen ad en stor gang og ind i elevatoren. Akavet. Justin værdigede mig ikke et eneste blik, hvilket til sidst fik mig til at snakke ved maden.

"Nu har du både humørsvingninger, og du er mopset!" sagde jeg irriteret og forsøgte at fange den glatte oliven med min gaffel, dog uden held.

"Jeg gider ikke diskutere med dig i offentligheden!" snerrede han, eftersom vi jo var på hotellets restaurant, og her var en masse andre mennesker. Sat på plads Hannah! Total afvist. Hvilket er total pinligt. Vi spiste vores mad færdigt uden et ord, hvorefter vi sukkende gik op på værelset igen. Og det her var ikke spor sjovt, for nu var det mest Justin, der var mopset. Havde han det sådan her, da det var mig der var mopset? Ja, siden han brokkede sig over det. Så kan du lære det Hannah! Arh! Han gad ikke engang se på mig, og han havde altid det her sure, kedelige, ligeglade og mopsede udtryk i ansigtet, hvilket irriterede mig virkelig meget.

"Tag dit badetøj på, vi skal på stranden nu.." befalede han mumlende, som havde han lavet en plan over, hvad vi skulle lave, hvornår.

"Og hvorfor skal vi lige præcis på stranden?" spurgte jeg irriterte over hans ordrer og hævede det ene bryn. Han kastede sig sukkende på sengen.

"Fordii papparazzierne skal se os sammen.." svarede han irriteret, som om han var træt af at gentage noget flere gange. Jeg havde fucking kun spurgt en gang!

"Jeg gider ikke på stranden," svarede jeg stædigt, for I ved, jeg kan ikke lide, når folk beordrer mig til at gøre noget. Så gør jeg skam det stik modsatte. 

"Sig mig, vil du hele tiden diskutere med mig?! Altså føler du, at det er noget der skal gøres?! Føler du behov for det, for det er konstant det, du er ude på! Og bare så du ved det, det er Scooter, der har lavet planen, så lad vær' brok dig!" råbte han vredt, hvilket fik mig til at gispe. Jeg var chokeret over, hvor sur han pludselig var blevet, hvilket gav mig følelsen af, at han var træt af mig. Som om, han ikke gad mig i øjeblikket. Jeg var på randen af tårer og stod forstenet og stirrede på ham. Hvorfor flippede han sådan ud?! For helvede, jeg havde lyst til at græde. Jeg nikkede bare svagt og hurtigt fandt jeg min bikini frem, hvorefter jeg med hurtige skridt gikind på toilettet, og lod tårerne trille frit ned ad mine kinder. Jeg græd, dog lydløst. Han sårede mig virkelig denne gang. Jeg havde lyst til at skride, men det kunne jeg jo ikke. Jeg var afhængig af ham, jeg havde ligesom ikke et privat jetfly, der ventede på mig. Eller en privat bil. Jeg hadede at være afhængig! Især afhængig af den idiot! Jeg tog min bikini på, hvorefter jeg tog mine shorts og top på ovenover. Jeg ville tage dem af på stranden. Jeg fiksede hurtigt mit udtværede makeup og tog en dyb indånding, for så at gå ud igen. Justin sad på sofaen, iført sine badebukser og ventede på mig. Jeg gik hurtigt hen til min kuffert, hvor jeg puttede håndklædet, solcreme osv ind i en standtaske og gik så hen imod døren, uden overhovedet at værdige ham et blik. Det fortjente han ikke engang. Dog vidste jeg, at han kiggede på mig. Vi gik ind i elevatoren, og jeg forsøgte så vidt muligt at undlade det at se på ham.

"Hannah?" spurgte han lavt og forsøgte at fange mit blik, men jeg ignorerede ham.

"Hannah, undskyld..." sagde han og lød ret overbevisende, som om han inderligt mente det, men det ville ikke en skid rette op på det, han sagde. Jeg ignorerede ham igen, akkurat som jeg ignorerede de stædige tårer, som jeg gik ud af elevatoren og hen imod udgangen til stranden. Pludselig flettede han sine fingre i mine, hvilket fik mig til at se på ham. Hans smilte en undskyldende smil og så bedende på mig. Nå ja, vi er jo 'kærester'. Vi holdt godt nok i hånd, men jeg skænkede ham ikke et eneste blik. Lige nu hadede jeg ham. Jeg hadede det her sted. Vi ankom endelig stranden. Vi behøvede ikke køre eller noget, for en del af stranden tilhørte nærmest hotellet. Det var en offentlig strand, eftersom meningen med det var, at papparazzierne skulle tage billeder af os. Vi fandt to ledige strandstole, hvor vi stillede vores ting på. Jeg fortsatte med at ignorere ham totalt. Jeg fandt solcremen frem og lagde mig ned på strandstolen.

"Må jeg smøre solcremen på dig?" spurgte han en anelse forlegent, men jeg rystede på hovedet.

"Hannah, jeg ved godt du er sur på mig, og du har ret, men jeg bliver altså nødt til at gøre det. Papparazzierne, du ved.." sagde han så og bed sig i læben. Jeg sukkede og gav ham solcremen, hvilket fik ham til at smile. Jeg lagde mig på maven og kunne stille mærke den kolde creme blive påført på min hud med blide bevægelser. Justin gjorde det langsomt og blidt, så det faktisk var virkelig dejligt. Han smurte den på hele min ryg, så jeg hurtigt tog fat i solcremen igen og vendte mig om på strandstolen, da jeg igen hørte hans stemme.

"Ja, nu er det så din tur.." sagde han igen og så bedende på mig. Jeg sukkede og smurte så cremen på ham. Ikke forsigtig eller blidt, hurtigt. Han sukkede og satte sig, da jeg blev færdig. Jeg smurte cremen på resten af min krop, og Justin stirrede helt vild meget. Jeg hævede spørgende det ene bryn, og gav ham hvad-glor-du-på blikket. Han fik lidt farve i kinderne, men besluttede sig for at snakke sig ud af den akavede situation.

"Skal vi ikke gå i vandet nu?" Jeg nikkede, for jeg vidste, at det var på grund af papparazzierne, så det var ikke til diskussion. Og når han jo var så træt af a, at jeg hele tiden ville diskutere med ham, hvilket jeg ikke ville, så måtte jeg vel holde min kæft. Jeg rejste mig sukkende op, og Justin kastede en arm om min skulder. 

"Hannah, jeg beder dig, smil?" sagde han og lød virkelig bedende. Jeg smed et falskt smil på læberne, eftersom det ellers ikke ville virke troværdigt. Vi 'hyggede' os lidt i vandet, eller Justin forsøgte at få mig til at hygge med, ved konstant at bønfalde mig: "Okay, nu sprøjter jeg vand på dig, og du gør det samme ok? Jeg ved godt det rigtig dumt, at jeg skal forklare dig det og sådan, men de tager billeder såååh.." eller "Må jeg kramme dig? De tager billeder..." 

Det var dog ikke kun det, der blev befalet, for han tog det næste skridt. 

"Hannah, helt ærligt, vil du ikke nok spille med? Jeg undskylder for det jeg sagde, please, kom nu.. Jeg bliver fuldstændig til grin, vi ser overhovedet ikke lykkelige ud!" bad han og så sig omkring og gjorde et nik med hovedet mod et kærestepar, der hyggede sig. Vi stod stadig ved vandet, da han nærmede sig mig. Der var kun få centimeter mellem vores kroppe. Han holdt om mine hofter og så bedende på mig.

"Please? Du jo god til skuespil.." Jeg nikkede til sidst og plantede et falskt smil på læben, der dog så troværdigt ud. Ja, jeg skulle vise, hvor god jeg var. Han smilede hurtigt og førte hans hånd længere ned og ren automatisk havde han med et hop båret mig op, så jeg havde viklet mine ben rundt om hans liv og mine arme rundt om hans nakke, hvor hans derimod holdt om mine lår, får at holde mig oppe.

"Sådan der! Nu.. Kys mig,"

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...