We found love <3 -JB (+12)

Hannah Perez er 18 år og bor sammen med hendes mor, Kaylee. Da hendes mor finder sig et arbejde i Atlanta, bliver de nødt til at flytte dertil.
Da deres nye hus er under renovering, bliver de nødt til at bo hos nogen i to uger. Kaylees tidligere bedste veninde, Pattie, som i øvrigt er den verdenskendte Justin Biebers mor, tilbyder Kaylee og Hannah at bo hos dem, indtil deres hus' færdiggørelse. Hermed begynder et nyt liv for Hannah, hvor Justin kommer til at spille en stor rolle...
Læsning på eget ansvar ;)

126Likes
336Kommentarer
13929Visninger
AA

20. Jeg havde ikke følelser for dig...

"Wow.. chokolade smager bedre, når det slikkes op fra din mave.." fnisede han og blinkede kækt med det ene øje. Jeg rystede fnisende på hovedet af ham, og han spurte igen om sandhed eller konsekvens. Denne gang valgte jeg konsekvens, hvilket jeg bare ikke skulle have gjort!

Justin lænede sig tilbage i sengen med et smørret smil og en kort latter undlap hans læber, idet han så op på mig fra kortet. 

"Handjob..." hviskede han og blinkede frækt med det ene øjv, hvilket fik mig til at hæve begge bryn af forbavselse.

"Hvad?! Det kan du godt glemme Justin!" udbrød jeg og rystede kraftigt på hovedet, hvilket fik ham til at le endnu mere. Jeg kunne ærlig talt ikke se det sjove i det her, for er du syg, det var nogle grænseoverskridende konsekvenser!

"Man gør, som kortet siger.." grinte han og rykkede sig tættere hen imod mig. Jeg rystede kraftigt på hovedet, i takt med jeg rejste mig heftigt op fra sengen.

"Glem det! Jeg gør det ikke!" konstaterede jeg og lagde armene nægtende over kors. Grinende rejste han sig fra sengen, og kom hen til mig, hvilket fik mig til at vende ryggen til ham, men det forhindrede ham ikke i at trække mig ind i et fjoget kram.

"Kom nuuu..." bad han grinende og kildede mig på siderne, hvilket uvilligt fik mig til at bryde ud i latter.

"Du er så pervers! Jeg gør det altså ikke!" grinte jeg og trak mig ud af krammet, for så at løbe tilbage hen til sengen og kaste mig på den. Fnisende løb han efter mig og kastede sig på sengen, ved siden af mig. Med en smidig bevægelse fik han mig lagt under ham, men holdt dog sin vægt oppe med albuerne. Han lænede sig hen til mit øre og efterlod et kys på min kind.

"Det var bare for sjovt.." grinte han og fortsatte, "du skal bare kysse min tunge.."

Han lo en kort latter, hvorefter han rakte tungen ud, hvilket fik mig til at rulle med øjnene af ham. Fnisende efterlod jeg et lille kys på hans tunge, hvorefter jeg af ren lyst og instinktivt bed den. Hans bryn hævedes af overraskelse, hvorefter et fornøjet smil gled henover hans læber.

"Er man lidt fræk?" grinte han og efterlod små kys fra min hals op til mine læber.

"Din tur.." sagde jeg og viftede affærdigende med hånden, hvorefter jeg satte mig op på sengen, hvilket fik ham til at sukke. Hvor var han dog sjovt at irritere!

"Sandhed.." sagde han bestemt, uden at jeg overhovedet nåede at spørge.

"Uh, den her er god!" begyndte jeg spændt, efter at have trukket kortet, "nævn de gange du har været jaloux på mig!"

Han lænede sige tilbage i sengen og sank en klump, hvorefter han åbnede munden.

"Jeg er ikke blevet jaloux..." var det eneste han sagde, før han rev sit blik væk fra mig og bed sine tænder hårdt sammen. Jeg hævede det ene bryn og rystede spørgende på hovedet. Hvad mente han med 'jeg er ikke bleve jaloux'? Selvfølgelig var han blevet det!

"Så du var heller ikke jaloux, da du fyrrede en i fjæset på Chris og flippede ud på David?" pressede jeg på og lagde armene over kors. Hvorfor fanden gav han sig til at lyve?!

"Hvorfor skulle jeg blive jaloux? Jeg havde jo ikke følelser for dig der..." mumlede han og trak svagt på skuldrene, mens han fortsat så væk. Af hvad havde han ikke?!

"Justin, du flippede ud på os for en time siden?" sagde jeg med en anelse irritation i min stemme, for hvis han ikke havde følelser for mig der, som han påstod, så ville der jo ikke ske den største forandring på kun en time, hvilket ville sige, at han ikke følte noget for mig! Han trak blot på skuldrene og pressede læberne sammen. 

"Fint.. Min tur," mumlede jeg og ville mest af alt slutte den akavede samtale her, for ellers ville jeg komme til at sige noget jeg ville fortryde, og han ville såre mig endnu mere, end han allerede havde gjort. Det betød vist, at Justin og jeg alligevel ikke var blevet et rigtigt par, eftersom jeg jo ikke betød noget for han. Eller det gjorde jeg ikke for en time siden, og han svarede ikke på, om jeg gjorde det nu, og da blot en time nok ikke ville ændre på noget, så.

"Sandhed.." sagde jeg bestemt og lagde hovedet let på skrå.

"Hvornår præcist begyndte du at få følelser for mig?" mumlede han svagt, men den desperate nysgerrighed kunne ikke undlades at høres. Ha! Nu var det mig, der skulle spille.

"Aldrig.. Altså, vi spiller jo bare skuespil.." sagde jeg og trak på skuldrene, som var det noget ligegyldigt. Hans mine ændrede sig til noget, jeg aldrig havde set hos ham før; han bryn var hævede af overraskelse, mens en skuffet og trist stemning herskede over ham.

"Aldrig? Så det vi lige har lavet var bare skuespil?" spurgte han med et hævet bryn, hvorefter en kort og hånende latter undslap hans læber. Hvad fanden troede du jeg ville svare?! 'Jeg er skide hamrende forelsket i dig, selvom du lige har sagt, at jeg ikke betyder noget for dig?!' Jeg endte dog bare med at nikke.

"Så god er du altså ikke til at spille skuespil.." kom det ud af hans læber, hvilket bare irriterede mig endnu mere. 

"Hvad ved du om det? Tror du virkelig, at jeg har fået følelser for dig?" spurgte jeg og nu var det min tur til at grine en håndende latter.

"Ja... Det ved jeg du har.." konstaterede han bestemt og fastslog sit blik i mit. Hans selvsikkerhed og det faktum, at han ren faktisk talte sandt, fik vreden i mig til at boble.

"Tro mig, jeg hader dig mere end den dag, jeg så dig for første gang!" udbrød jeg, men fortrød det straks sekundet efter. Det skulle jeg virkelig ikke have sagt, for det var på ingen måder noget jeg kunne stå bag. Jeg havde for alvor ødelagt, hvad end vi så havde. Justin rev sit blik væk fra mig og stirrede stift i retning af vinduet, med sammenbidte tænder og knyttede næver. Jeg bed mig i læben, idet han stille rejste sig op fra sengen og gik ind på badeværelset. Tårerne samledes omkring mine øjne og mit hjertr slog uregelmæssigt. Jeg havde virkelig såret ham, men hvis han ikke havde løjet fra starten af, ville jeg ligesom heller ikke lyve over for ham! Jeg sad forstenet på sengen og stirrede på badeværelses-døren i flere minutter, men Justin kom ikke ud. Han var måske gået i bad? Nej, for ellers ville jeg høre det. Sukkende og med nogle få tårer trillende ned ad mine kinder rejste jeg mig op og satte fadet på bordet, for så at skifte til pyjamas. Justin var endnu ikke kommet ud, hvilket fik mig til nærmest at hulke, men det lykkedes mig at holde tårerne i ave og ligge mig ned i sengen. I flere minutter i stilhed ventede jeg på, at Justin ville komme ud, så vi måske kunne få snakket om det, men da han endelig låste døren op, lukkede jeg øjnene i af ren nervøsitet. Jeg var ikke i stand til at kunne snakke med ham nu. Så god en skuespiller som jeg nu var, lod jeg som om jeg sov. Et kort øjeblik kunne jeg mærke Justins blik hvile på mig, hvorefter han gik rundt om sengen, hen til sin kuffert og rodede rundt i nogle ting. Han skiftede vist til pyjamas, men eftersom jeg havde lukkede øjne og hans kuffert var bag mig, var det ikke til at vide. Jeg åbnede øjnene på klem, og nåede lige at se ham puste lysene ud, da det blev helt mørkt. Idet jeg troede han skulle til at lægge sig i sengen, kunne jeg høre ham tage fat i sin pude, der lå ved siden af mig, hvorefter han listede hen til sofaen og lagde sig stille på den. Han var sur på mig. Så sur, at han ikke engang gad sove ved siden af mig, på trods af, at han fra starten af havde nægtet at sove på sofaen. Tårerne løb ned ad mine kinder og få sekunder efter kunne jeg ikke holde hulkene i mig selv. Jeg forsøgte dog så godt jeg kunne at græde lydløst, men det var ikke muligt, så nedkørt som jeg var. Her var helt mørkt, og jeg følte mig alene og utryg. Jeg ville hjem, hjem til mor, hvor barnligt det så end lød, og hvor lidt det så end lignede mig at sige sådan noget. Jeg behøvede Justin, mere end alt andet. 

"Hannah?" Justin lød bekymret, og jeg kunne straks høre ham sætte sig op på sofaen. Hulkene blev højere, og jeg kunne ikke længere holde det i mig selv. Tårerne faldt som et vandfald ned ad mine kinder og jeg havde brug for en skulder at græde ud hos som aldrig før. Få sekunder efter kunne jeg dufte Justins velkendte duft, da han satte sig på sengekanten.

"Græder du?" kunne jeg høre ham hviske, hvorefter jeg også satte mig op på sengen, men kunne dog ikke se så meget, eftersom her var mørkt. Dog var hans omrids tydelig. Han første sine hænder op til min kind og tørrede tårerne væk, hvorefter han stille trak mig ind til ham, så jeg for alvor kunne indånde hans duft. Grådet fortsatte, og jeg kunne simpelthen ikke kontrollere det.

"Shh.. Du skal ikke græde.." hviskede han i mit øre, i takt med han aede min ryg og kyssede mit hår.

"Undskyld.." hviskede han og hans læber strejfede min kind, hvorefter hans hænder atter fandt vej hen til mine kinder, for så at løfte mit hoved svagt og nærme sig mit ansigt. Jeg kunne mærke hans ånde på mine læber, da hans hænder blidt aede mine kinder, i takt med at de stille trak mit ansigt tættere på hans. 

"Undskyld..." kom det atter ud af hans læber, hvorefter han fjernede et tot hår fra mit ansigt, og sekundet efter kunne jeg mærke den helt specielle gnist i mig, som jeg følte den første gang vi kyssede, for han havde atter smeltet sine læber i mine..

Aloha! <3 Ville bare lige sige tuuusinde tak! 60 fantastiske mennesker, der har sat min movella på favorit, woow! Tusinde tak, I aner ikke, hvor meget det betyder! :* Vil du have et kapitel mere? Motiver mig med flere likes og en kommentar? ;) <3

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...