We found love <3 -JB (+12)

Hannah Perez er 18 år og bor sammen med hendes mor, Kaylee. Da hendes mor finder sig et arbejde i Atlanta, bliver de nødt til at flytte dertil.
Da deres nye hus er under renovering, bliver de nødt til at bo hos nogen i to uger. Kaylees tidligere bedste veninde, Pattie, som i øvrigt er den verdenskendte Justin Biebers mor, tilbyder Kaylee og Hannah at bo hos dem, indtil deres hus' færdiggørelse. Hermed begynder et nyt liv for Hannah, hvor Justin kommer til at spille en stor rolle...
Læsning på eget ansvar ;)

126Likes
336Kommentarer
13928Visninger
AA

23. Hvem snakkede du med?

Justin og jeg fik spist morgenmad i en romantisk og minst lige så fjoget stemning. Lad os bare sige, at jeg endte med at rødme en del, og Justin endte med at ligge flad af grin. Og så vil jeg helst ikke uddybe det -.-

Klokken slog 1, da Justin tog fat i min hånd, for så at hive mig op med et skævt smil. Han trak mig med op, hvilket fik mig til at hæve et bryn af forvirring. Han lo en kort latter, eftersom min forvirrede mine åbenbart forekom ham morsomt, hvilket bare fik mig til at le en opgivende latter og ryste på hovedet. Han trak mig hen ad den rosenbelagte sti, og jeg fulgte lydløst med, da det slog mig. Den store yacht (link i kommentar) stod parat ved kysten, og den sorthårede dreng fra tideligere stod ved kysten og ventede på os med et enormt smil, som var det ham, der fik æren af at sejle på den med selveste Justin freaking Bieber. Ikke, at jeg mente, han var mere værd som menneske, når jeg nu indfører ordet 'selveste', men lets be honest, for hvor mange piger ville denne chance blive foræret på et sølvfad? 

Sandet under mine fødder fik en kriblende følelse til at sprede sig i min krop, og min hånd i Justins fik mit hjerte til at banke hurtigere og hårdere, end den allerede gjorde ved tanken om, at jeg skulle tilbringe et par timer med ham i yachten. Helt alene. Gosh...

"Vi tager den herfra.." forklarede Justin til den sorthårede fyr, hvis mine med ét ændrede sig til ked og skuffet. Hans allerede slanke og lille krop blev endnu mindre, men det så ikke ud til at påvirke Justin, der tog et skridt ind i yachten, før han blinkede et flirtende blik med øjet. Jeg bed mig i underlæben og kunne mærke mine kinder blusse op, hvilket egentlig var noget af det sidste jeg ønskede, eftersom det ikke var noget der skete ofte. At jeg rødmer foran drenge, mener jeg. Men det var så en hel anden sag når det kom til Justin, og det måtte jeg vel vænne mig til? Desuden så indrømmede han, at jeg var sød, når jeg rødmede, så hvorfor ikke bare gøre det noget oftere?

Justin hjalp mig med at hoppe på yachten, der så let gyngede under mit lette hop, hvorefter han med en pludselig og mindst lige så heftig bevægelse trak mig ind til ham, så der kun var få centimeter mellem vores ansigter, mens vores kroppe var utrolig tætte, og det gjorde ikke ligefrem min rødmen bedre, at jeg kunne mærke hans abs ved mine fingrerspidser, der havde landet på hans mave for at holde balancen efter det heftige træk. 

"Vi kommer til at have det så sjovt, babe..." hans ånde strejfede mine læber og hans hæse, nærmest hviskende stemme fik sommerfuglene i min mave til at baske hårdt med vingerne, og jeg havde egentlig svært ved at tro på, at han pludselig kunne have sådan en virknning på mig. Ja, jeg måtte indrømme, at han allerede ved første øjekast var utrolig tiltrækkende, med hans sandfarvede høj, der så sjusket var sat op, hans markerede kindben og charmerende blik. Lad os nu ikke snakke om de fyldige, lyserøde læber og hans veltrænede krop. Men dog havde hans forsøg på at flirte med mig aldrig rigtig påvirket mig til det yderste, som det gjorde netop nu. Det var vel fordi, at jeg endelig havde indrømmet over for mig selv, hvor svært det så end var, at jeg virkelig brød mig om ham. Jeg vidste dog endnu ikke hvad min reaktion ville være, hvis han en dag pludselig sagde, at han elskede mig, for elske er et stærkt ord. Hvilket hade også er, eftersom det er det modsatte, men den eneste forskel var så bare, at ordet 'hade' brugte jeg meget, fremfor elske, som jeg næppe kan huske, jeg havde brugt. Det er dog ikke ensbetydende med, at jeg ikke følte noget over for Justin, for hvis jeg skulle være ærlig, så havde jeg aldrig følt sådan hos en anden fyr. Godt nok havde jeg kun kendt ham i lidt over en uge, men så skal det faktum, at jeg jo boede hos ham og også tog på arbejde med ham også tages i betragtning, eftersom jeg jo havde hele dagen til at lære ham at kende og dermed også være vidne til situationer, hvor kameraer og papparazier ikke var tilstede. Ikke, at han opførte sig helt anderledes foran kameraerne, men jeg havde set ham sur og frustreret tons vis af gange, og så var jeg vidne til, at han havde væsentlig store humørsvingninger, som mange af hans fans nok ikke vidste. Trods det faktum, at jeg tilbragte det meste af min dag med ham, så havde jeg aldrig troet, at jeg ville falde for en fyr på lidt over en uge. Der skulle dog lidt mere til før jeg kunne sige, at jeg ligefrem elskede ham. Det kunne jo være, at jeg elskede ham, men jeg var sikker på, at jeg ikke ville have det nemt ved at indrømme det, men lad os nu se...

Justin efterlod et lille, uskyldigt kys på mine læber, før han atter tog fat i min hånd og førte mig med hen til den første kahyt, der vel blev brugt som opholdsstuen (link i kommentar). 

"Oh my..." mit blik studerede rummet i en ivrig omgang, og jeg sank en klump, hvilket fik Justin til at bryde min trance og lade et kort grin undslippe hans fyldige læber. 

"Hvad synes du?" spurgte han med et fornøjet og arrogant smil, som var han allerede sikker på svaret. Dog ville jeg ikke lade ham få den fornøjelse at at tro, han havde imponeret mig til det yderste. Ikke, at jeg ikke var imponeret, men bare for at drille ham lidt. Jeg rømmede mig og lod et ligegyldigt smil brede sig på mine læber.

"Det fint nok.." jeg gjorde et affærdigende træk på skuldrene, før jeg lod mit blik studere Justins chokerede ansigt, for så at vænne mig om og bide mig i læben for ikke at bryde sammen af grin. Hans smil falmede, og han havde rynket brynene af forbavselse.

"Hvad?" en lille forvirret latter, som var det jeg sagde til at grine over, undslap hans læber, før han kløede sig i nakken.

"Det fint nok..." gentog jeg denne gang en smule højere og trak atter på skuldrene.

"Ja, jeg hørte godt, hvad du sagde.." mumlede han med en anelse irritation i sin stemme, hvorefter han rømmede sig og fortsatte, "bare 'fint nok'?" 

"Ja, altså-"

"Nej altså,  jeg spørger bare, du ved. Det er nemlig ikke altid, at jeg bare sådan arrangerer et eller andet, og når jeg først gør det, så vil jeg have det bliver perfekt og-" han sagde det hele i en mundfuld, og det var lige før, jeg lå flad af grin over hans reaktion. Aaw, hvor var han sød.

"Justin-"

"Nej Hannah, jeg siger det bare, for vidste jeg, at det bare var 'fint nok' " imiterede han, før han slog ud med armene, "ja, så havde jeg måske lejet et endnu større skib, et på størrelse med Titanic måske, ville du så synes, at det var mere end bare 'fint nok'?" 

Wow. Jeg kunne mærke blodet stige kraftigt op i mine kinder og af en eller anden utænkelig grund var jeg på randen af tårer. Det her var utrolig akavet, især fordi jeg overhovedet ikke mente, det jeg sagde. Selvfølgelig var det mere end 'fint nok', jeg havde aldrig i mit liv oplevet noget lignende, rettere sagt; ingen havde gjort noget så stort som at leje en luxuriøs yacht og i det hele taget tage mig med til Hawaii. Hans pludselige reaktion kom bare bag på mig, og havde jeg vidst, at han ville gøre så stort et nummer ud af det, ville jeg ikke engang havde sagt et ord. Jeg vidste egentlig ikke, hvorfor han sådan flippede ud, for jeg mener, det kunne jo være, at jeg forventede noget større, selvom det jo ikke var tilfældet. Men det kunne være...  

Hans ord hang i luften, og da jeg af ren chok ikke kunne få et ord ud af min mund, bredte den akavede stilhed sig i hele yachten. Jeg turde ikke engang se på ham, og nu lignede jeg sikkert en eller anden svans, der bukkede under. Men egentlig var jeg ret ligeglad, for det var jo min skyld. Jeg mener, hvis jeg ikke absolut skulle lave sjov, så ville han nok ikke flippe ud, og vi ville sikkert befinde os i en hot make-out session nu. 

"Jeg-" endelig undlsap et ord mine læber, men jeg blev dog hurtig afbrudt.

"Ved du hvad? Det lige meget. Din bikini ligger på badeværelset.. Skift og mød mig oppe ved jacuzzien..."

"Justin, jeg..." uden overhovedet at lytte til det jeg havde at sige, selvom jeg dog ikke vidste, hvad jeg ville sige, så gik han op ad trapperne, op til øverste dæk, hvor jacuzzien vidst lå. Jeg begravede mit ansigt i mine hænder og sukkede dybt, før jeg mumlede skældsord for mig og bevægede mig ind på badeværelset. Hvorfor skulle jeg også bare provokere ham? Kan du overhovedet forestille dig, hvor pinligt det her egentlig var? Hvis ikke så lad mig fastslå, hvor pinligt det var; virkelig, enormt, super, duper pinligt!

Hvor badeværelset lå var ikke til at tage fejl af, eftersom døren stod åben, så jeg bevægede mig sukkende derhen, og så snart jeg trådte derind, faldt mit blik på min sorte bikini, der lå på bordet ved vasken, samt et hvidt håndklæde der så fint var foldet sammen. Et lille smil bredte sig på mine læber og tanken om, at han havde rodet i min kuffert og netop valgt den bikini, der jo tilfældigvis var den mest sexede af alle mine bikinier, fik mig til at ryste fnisende på hovedet. Jeg havde virkelig dummet mig, men i realiteten så var jeg sådan her. Det var ikke så ofte, at jeg viste mine følelser, især ikke mine glædelser, og det var egentlig et ret stort skridt for mig, at jeg nærmest hoppede i Justins favn over overraskelsen i første omgang på stranden. Sådan havde jeg vist altid været. Eller i hvert fald  siden mor og far blev skilt. Som du nok havde rgenet ud, havde mor og jeg ikke det bedste forhold, nok fordi jeg aldrig rigtig havde tilgivet hverken hende eller far for nærmest at have ødelagt mit liv. Jeg havde aldrig fortalt det til nogen, men jeg havde grædt mig i søvn flere nætter i træk, og jeg havde bare aldrig rigtig følt, at der var nogen der prøvede at gøre noget for mig. Prøvede at imponere mig for en gangs skyld. Og når Justin havde været så sød at gøre den indsats, vidste jeg bare ikke, hvad jeg skulle gøre, og derfor dummede jeg mig. Jeg havde det med at komme udenom tingene ved at forvrænge tingene og lave noget sjovt ud af det, men det fik vidst Justin til at tro, at jeg ikke værdsatte hans overraskelse, mens jeg i virkeligheden gjorde det. Det hele var ét stort rod, og jeg måtte gøre det hele godt igen. 

Jeg fik endelig taget min bikini på og viklet håndklædet rundt om min krop, hvorefter jeg bevægede mig hen imod trappen og gik lige så stille op, mens nervøsiteten gnavede i mig. Jeg bed mig i læben, da den lette vind slog imod mig og løftede svagt i mit hår, da jeg endelig kom op på øverste dæk, og idet jeg vente blikket mod højre, slog mit hjerte et ekstra slag. Omkring en enorm jacuzzi var flere rosenblade spredt og vinglassene skinnede idet solens stråler reflekterede i dem. (Link af jacuzzien i kommentaren). Det hele var utrolig smukt, så det eneste jeg egentlig bare gjorde var at stirre i vantro, men sank så en klump da mit blik faldt på Justin, der allerede sad i jacussien med lukkede øjne. Forhelvede, hvor jeg dog hadede mig selv lige nu. 

Uden et ord lod jeg håndklædet falde til jorden og kunne straks mærke den lette brise feje let hen over min hud, mens jeg lydløs gik i det varme, boblende vand. Justin lod sig ikke anfægte overhovedet, hvilket indikerede til, at ham ignorerede mig, så jeg måtte vel bare.. sige undskyld? Arh, det her var alt for frustrerende. Jeg kendte ham ikke nok til at vide, hvordan jeg skulle reagere på noget som helst, hvad der ville gøre ham sur, og hvordan jeg burde gøre det godt igen. Men det var jo klart, eftersom vi kun havde kedt hinanden i lidt over en uge, så vi måtte vel bare tage det hele med ro og lære hinanden bedre at kende. 

Justin havde lænet hovedet på yderkanten af jacuzzien og sad stadig med lukkede øjne. Jeg bevægede mig hen imod ham, satte mig på på jacuzziens udbulning ved siden af ham, hvorefter jeg lagde mit hoved på hans bryst og viklede min ene hånd rundt om hans nakke.

"Undskyld.." kom det ud af mine læber, og jeg undrede mig et kort øjeblik over, om han overhovedet hørte mig, da det kom som en hvisken. Det gjorde ikke min undring ligefrem bedre, at han heller ikke svarede. Jeg sukkede lydløst, hvorefter jeg løftede hovedet fra hans bryst, men nærmede istedet hans øre, i takt med at køre min hånd, der var viklet rundt om hans nakke, ned ad hans mave, så jeg tydeligt kunne mærke hans veltrænede abs.

"Jeg mente det ikke..." hviskede jeg mod hans øre, og kunne mærke mit åndedræt blive uregelmæssigt, men efterlod så et lille, uskyldigt kys på hans kind, " det er fantastisk, det hele.. Jeg vidste bare ikke, hvordan jeg skulle reagere... Undskyld..." 

Mit hjerte bankede hurtigt, idet jeg studerede hans udtryksløse ansigt, nervøs omkring hans svar, men endte med at blive komplet skuffet. Han svarede overhovedet ikke. Han åbnede ikke engang øjnene op i et sekund. Han bevægede sig ikke. Kun hans brystkasse bevægede sig op og ned i jævne mellemrum, men ellers udtrykte han ingen følelser, og det gjorde mig endnu mere frustreret og ked, end jeg allerede var. Jeg ventede i den position i nogle sekunder, da jeg kunne mærke tårerne presse på, og da det ikke så ud til, at han havde tænkt sig at reagere, opgav jeg det. Jeg vendte mig om med et opgivende suk, hvorefter jeg tog et skridt væk fra ham, på vej op ad jacuzzien, da jeg pludselig kunne mærke en hånd tage fat om mit håndled og med et heftigt greb trække mig tilbage. Sekundet efter var det eneste, jeg kunne tænke over, de bløde læber, der nu bevægede sig i takt med mine i længselsfulde og sultne bevægelser. Med ét bragte Justin mit anisgt mellem sine hænder og et heftigt skub gjorde, at min ryg blev presset op ad Jacuzzien yderkant, og jeg mod min mave nu kunne mærke Justins veltrænede abs, så et stykke tyndt papir umuligt ville falde, hvis det blev placeret mellem vores maver. Hans tunge bevægede sig hen over min underlæbe og tiggede for adgang, mens jeg desperat forøgte at kunne trække vejret regelmæssigt. Justin lod sig ikke anfægte af mine åndedræts problemer, eftersom han førte sin hånd ned ad min ryg, længere ned til min bagdel, som han gav et lille klem, hvilket fik mig til at gispe, og dermed Justin muligheden til at stikke sin tunge ind i min mund og udforske hvert eneste hjørne. Snart gav jeg fuldstændig efter, og vores tunger kæmpede lidenskabeligt efter dominans, mens en kriblende følelse i underlivet nærmest gjorde mig svimmel. Justin bed i min tunge, lige før jeg trak mig heftigt væk for at få vejret. Det forhindrede dog ikke Justin i at efterlade våde kys ned ad min hals, indtil han fandt mit bløde punkt, der fik et lille støn til at undslippe mine læber. Der gik ikke lang tid før Justin fik suget, og hans tænder kom på spil, som fik mig til at klemme øjnene hårdt i af ren nydelse. Han gav sig overhovedet ikke tid til at værdige sit mesterværkt et blik, før han bevægede sig længere ned til min kavalergang, da en ringetone pludselig afbrød den intense stemning. Jeg slog øjnene op, og mit blik faldt på en vibrerende iphone ved siden af jacuzzien.

"Bare ignorer den.." stønnede Justin, idet jeg lod mine fingre glide igennem hans nakkehår, og han bevægede sig længere ned. Da hans telefon stoppede med at ringe havde Justin løftet mig op at side på jacuzzikanten, mens han efterlod våde kys på min mave i takt med at massere mine hofter, da telefonen igen gav sig til at ringe, hvilket fik mig til at rette mig op.

"For helvede..." mumlede Justin irriteret, idet han med et suk tog fat i sin telefon og lod sit blik studere skærmen, mens jeg bare sad akavet, med hovedet let på skrå og tænderne nervøst på underlæben, stadig i chok over hvad der lige var sket. Hvad der sådan pludselig fik Justin til at kysse mig, anede jeg virkelig ikke, eftersom han sekundet før bare havde ignoreret mig, men at klage havde jeg ikke tænkt mig. Bare hans berøring gjorde mig blød i knæene, og hans stemme fik mit hjerte til at springe et slag over. Justin slog mig ud af min trance, idet han smed sin iphone tilbage hen på dens plads med en irriteret mine, før hans blik atter mødte mit, hvilket på en eller anden mærkelig men autentisk måde gjorde hans blik blødere.

"Hvem var det?" nåede jeg lige at spørge, før han atter nærmede sig mit ansigt og efterlod et lille men lidenskabeligt kys på mine læber, hvorefter han lod sin pande hvile på min.

"Ukendt nummer.." forklarede han med et træk på skuldrene for at markere, at han ikke vidste, hvem der havde afbrudt vores lille intense øjeblik.

"Undskyld.." hviskede jeg og fik viklet mine arme rundt om hans nakke, før jeg denne gang lænede mig ind til hans læber og efterlod et kys, som egentlig skulle være kort, men som Justin fik trukket ud i et langt og følelsesladet kys.

"Jeg skulle ikke have flippet ud, det ikke din skyld.." forklarede han, hvorefter han begravede sit ansigt mellem min nakke og skulder, så jeg kunne mærke hans ånde ae min nakke blidt.

"Det er bare ikke så tit, at folk gør sådan noget for mig, så jeg vidste ikke, hvordan jeg skulle reagere.." mumlede jeg og lod mine fingerspidser køre rundt i cirkler i hans hår, "men det er det sødeste nogen nogensinde har gjort for mig. Tusinde tak.."

"Og det er ikke så tit, at jeg gør sådan noget for andre.." begyndte Justin i en næsten uklar mumlen, eftersom han havde hovedet begravet i min nakke, "men når jeg først gør det, er det kun til folk jeg holder af, og så skal det bare være perfekt,"

Hans ord fik mig til at smile stort og mine kinder til at få farve.

"Det er perfekt, Justin.." forsikrede jeg ham om, da Justins telefon endnu engang vibrerede, dog kun i et sekund eller to, der så gjorde tegn til, at han denne gang havde fået en besked.

"Shit´.. Skal vi altid afbrydes?" mumlede han, hvilket fik mig til at fnise og ryste grinende på hovedet. Han kunne dog ikke selv lade være med at fnise lidt, før han greb ud efter sin telefon og læste beskeden. Jeg fulgte hans øjne, der kørte hen ad skærmen, da mit blik faldt på hans smilende læber, der nu så småt falmede. Anspændtheden markeredes tydeligt i Justins øjne, da han sank en klump og kørte en hånd gennem sit hår. Jeg skød et spørgende bryn i vejret, men det så Justin ikke ud til at se, da han langsomt begyndte at gå op ad jacuzzien med telefonen i hånden.

"Jeg bliver lige nødt til at ringe.." forklarede han og tvang et smil frem, før han begyndte at gå ned ad trapperne. Jeg lignede sikkert et stort spørgsmålstegn, der blev forladt i en jacuzzi, og tro mig, det var ikke et godt syn. Jeg endte dog bare med at trække kort på skuldrene, da tanken om, at det sikkert var Scooter, der indformerede ham om et eller andet, faldt mig ind. Dog kunne jeg ikke lade være med at tænke på, hvad det mon var, som ændrede hans humør på skeundet? Jeg mener, det ene sekund smilede han helt op til ørene, og det andet sekund var han nærmest blevet helt bleg.

Jeg endte vidst med at vente i et kvarter, hvis ikke mere, da jeg besluttede mig for at komme ud af jacuzzien i stedet for at kede mig til døde, mens jeg ventede på Justin, der vidst ikke havde tænkt sig at komme. Jeg gik op ad jacuzzien, viklede håndklædet rundt om min krop og bevægede mig ned ad trapperne.

"Laver du sjov med mig?" kunne jeg høre Justin hviske, dog i en vred og nærmest råbende hvisken. Jeg forsøgte at gå så lydløst ned ad trapperne som muligt, ikke for at lytte til hans samtale eller noget... Eller jo, måske lidt.

"Jeg tror ikke på dig.." blev han ved og kørte frustreret sine fingrer gennem sit hår. Der gik ikke langt tid før der kom svar tilbage, og jeg var nået ned ad trapperne.

"Det er umuligt, jeg brugte-" Justin vendte sig om midt i hans forklaring, da hans blik mødte mit og han stirrede på mig med let åben mund.

"Vi snakkes ved senere.." mumlede han, før han lukkede telefonen og kastede den på sofaen.

"Hvem snakkede du med?" spurgte jeg med et løftet øjenbryn, i takt med at tage nogle skridt hen imod ham.

"Huh?" var det eneste, der kom ud af hans læber, mens han kløede sig i nakken og sank en klump. Han vidste udemærket godt, hvad jeg spurgte, eftersom jeg efter min mening snakkede højt, klart og tydeligt.

"Hvem snakkede du med, spørger jeg?" spurgte jeg atter, denne gang endnu højere.

"....."

 

`•.¸¸.•´´¯`••._.• ( A/N )•.¸¸.•´´¯`••._.•

 

Tsk tsk.. Hvem vover at afbryde deres intense øjeblik, huh? Justin ser lidt anspændt og ikke mindt frustreret ud, har det noget at gøre med X, som jeg kapitlet før gav jer et hint om? Drama... Hvad mon venter Justin og Hannah?

*****

Omg! 72 læsere?! asdfghjklzxcvbnm

Hvis jeg skal være ærlig, havde jeg aldrig nogensinde troet, at der ville komme over 50 læsere på nogle af mine movellaer, og hvad nu der? Alle mine movellaer er over 50 læsere og seriøst, jeg har virkelig svært ved at tro det! Det er en drøm, der går i opfyldelse takket være jer! <3

Haha, mange af jer gættede på, at Selena var X.. Og så var der andre, der gættede på, at det var en af Hannahs eks'er.. Hmm.. Uhh, hvor jeg glæder mig til at afsløre hvem X er, vil se jeres reaktion! :D

Btw, så beklager jeg virkelig, at der næsten er gået 2 uger siden, jeg publicerede et nyt kapitel i alle mine kapitler; og det gør det selvfølgelig ikke bedre, at jeg forklarede jeg, at jeg havde fået min skrivelyst tilbage og lovede, at jeg ville skrive mere, i know :( Men så besluttede mine lærere sig selvfølgelig for at torturere os elever med en masse lektier, fordi de simpelthen kedede sig...

Undskyld, undskyld, undskyld!

Jeg lover, at jeg gør mit bedste, og at jeg simpelthen brænder for at komme i gang med at skrive oftere igen! <3

xx, Cel

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...