We found love <3 -JB (+12)

Hannah Perez er 18 år og bor sammen med hendes mor, Kaylee. Da hendes mor finder sig et arbejde i Atlanta, bliver de nødt til at flytte dertil.
Da deres nye hus er under renovering, bliver de nødt til at bo hos nogen i to uger. Kaylees tidligere bedste veninde, Pattie, som i øvrigt er den verdenskendte Justin Biebers mor, tilbyder Kaylee og Hannah at bo hos dem, indtil deres hus' færdiggørelse. Hermed begynder et nyt liv for Hannah, hvor Justin kommer til at spille en stor rolle...
Læsning på eget ansvar ;)

126Likes
336Kommentarer
13878Visninger
AA

13. Hvad går der af dig?

"Hvem fuck er du?! Hvad får dig til at tro, at det er noget du bestemmer?!" udbrød jeg og pludselig kunne jeg mærke et hårdt stød, der skubbede mig ind i væggen og nogle bløde, varme læber der smeltede sammen med mine...

En dejlig følelse spredte sig i min krop, som jeg stod der, klistret op ad væggen, og forsøgte at vinde over min fristelse til at kysse ham. Jeg kunne ikke bare give efter sådan.. Han skulle ikke tro, at han kunne komme udenom det han sagde og få mig til at holde kæft, bare ved at kysse mig. 

"Hvad fanden har du gang i?!" udbrød, da jeg endelig fik skubbet ham væk fra mig og slog ud med armene. Jeg stod med åben mund og stirrede beskyldende på ham, for jeg var seriøst i chok. Han havde kysset mig... Justin Bieber havde kysset mig. På mit værelse. Der lå hjemme hos ham. Det lyder egentlig ret mærkeligt. 

Uden overhovedet at svare, blev jeg efterladt i værelset med et smæk med døren oven i købet. Jeg havde brug for tid til at opsummere det, der lige var sket. Først flippede han ud på mig. Dernæst kyssede han mig. Herefter gik han ud og smækkede døren hårdt i. Havde jeg gjort noget galt her? Næh, det havde jeg ikke! Han opførte sig som en eller anden, der lige var kommet i puberteten. Retarderet nar! Den ene dag er han lige til at flå hovedet af, den næste dag er han så fucking sød og dejlig, det ene sekund hvisker han søde ord til mig, det andet sekund flipper han ud på mig. Han er slet ikke til at gennemskue...

*****

Klokken var 9, da der blev banket på døren den næste morgen, akkurat som det var sket dagen før. Det var blot min mors stemme, der gav genlyd i mit øre, i stedet for Justin, som jeg virkelig ikke ville høre eller se noget til lige i øjeblikket. Han var slet ikke til at snakke med! Hans humørsvingninger gjorde det ufattelig svært at enes med ham.

"Hannah altså, stå nu op! Justin venter i stuen!" skreg min mor, mens hun fortsat bankede på døren.

"Jeg er oppe! Lad vær' skrig!" udbrød jeg vredt og fnøs ved tanken om, at jeg igen skulle på arbejde med Justin. Justin som i den popstjerne der kyssede mig i går. Jeg gik sukkende ind på badeværelset og kastede lidt vand i hovedet, for så at udføre min daglige rutine. Jeg fandt et par korte, høj-taljede denimshorts, som jeg kombinerede med en hvid top med print og mine vans. Jeg bandt mit hår i en løs knold og sprayede lidt parfume, hvorefter jeg påførte en let mascara, eyeliner og lidt blush på kinderne. Og nå ja, glem ikke lip glossen! Jeg fandt et armbåndsur frem og tog det på, samt nogle ringe. Jeg håbede inderligt, at Ryan ville komme med og ødelægge den akavede stemning der ville være mellem Justin og jeg. Desuden kedede jeg mig til døde og Ryan kunne underholde mig lidt.

Jeg gik ned i stuen, hvor Justin sad på sofaen med en vred mine og stirrede på gulvet. Jeg overvejede at gå hen og vifte min hånder foran hans øjne, så han ligesom kunne komme til sig selv, men han fik øje på mig og uden at se mere på mig, rejste han sig lydløst op og gik hen imod hoveddøren. Vi steg på hans bil, og jeg var den første til at bryde tavsheden, da han uden at værdige mig et eneste blik eller sige et eneste ord kørte ud af indkørslen.

"Hvor skal vi hen?" mumlede jeg og så ud ad vinduet, mens jeg håbede på, han hørte, hvad jeg sagde.

"Studiet" mumlede han som svar, igen uden at værdige mig et blik, mens han skar tænder. Hvad gik der af ham?! Han var så svær at kommunikere med!

"Kommer Ryan?" hviskede jeg nærmest og var skrækslagen over den reaktion han ville komme med. Lige nu var han bare creepy, og jeg ville helst undgå at ophidse ham, men jeg ville vide om Ryan skulle med. 

"Hvad fuck er der med dig og Ryan!?" udbrød han pludseligt og slog hårdt på rattet, der gjorde at bilen pludelig drejede til højre, men han fik kontrollen over rattet igen, så han drejede den mod vejen.

"Hvorfor flipper du sådan ud?!" spurgte jeg og så forvirret på ham, mens jeg kunne mærke mit hjerte banke hårdt og hurtigt, for han gjorde mig bange og nervøs nu.

"Hvorfor skal du sige hans navn konstant?!" spurgte han så og så endelig på mig. Mine øjne mødte hans dejlige brune øjne, der dog så lidt skræmmende ud nu.

"Justin, det er første gang jeg spørger?" svarede jeg skræmt, dog roligt, da jeg virkelig ikke turde råbe af ham. Mit hjerte galoperede afsted og jeg fik en ufattelig hovedpine, hvilket fik mig til at masserede min pande, mens jeg så ud af vinduet. Tavshed. 

"Hey.. Er du okay?" spurgte han så og skænkede mig endnu engang et blik. Jeg ignorerede ham, for han irriterede mig virkelig meget lige nu. Jeg var i sådan en ubehagelig situation, hvor jeg ikke vidste, hvordan jeg skulle reagere, fordi jeg var bange for, han skulle gøre et eller andet dumt. 

"Er du okay?" spurgte han, denne gang bestemt og forsøgte at fange mit blik, dog uden held. 

"Justin helt ærlig, hvad går der af dig? Vi har det rigtig sjovt, så flipper du pludselig ud på mig, og så gider du ikke engang se på mig, så spørger du om jeg er okay...?" forsøgte jeg og kunne mærke nogle varme, stædige tårer trille ned ad mine kinder, der fik mine kinder til at blive helt varme, for jeg flovede mig lige nu. Jeg græd, og det ville jeg helst ikke gøre foran ham.

"Hannah.. Jeg.." forsøgte han, men jeg afbrød ham.

"Nej Justin! Jeg ved ikke engang, om jeg har gjort noget forkert, siden du behandler mig sådan. Jeg forstår dig virkelig ikke.. Det ene øjeblik er vi venner, så flipper du pludselig ud på mig..." blev jeg ved og tørrede tårerne der fortsat trillede ned ad mine kinder, mens jeg forsøgte at se væk. 

"Jeg er virkelig ked af..." forsøgte han endnu engang, mens han førte en hånd hen til min og klemte den.

"Vil du ikke bare være sød at køre mig hjem igen?" spurgte jeg sukkende og trak min hånd til mig igen. Jeg havde det virkelig dårligt lige nu, for det sårede mig, at han behandlede mig sådan. Han nikkede og uden et ord kørte han mig tilbage. Jeg steg af og overvejede hvilken undskyldning, jeg skulle bruge til min mor. Jeg ville nok bare sige, at jeg var syg eller sådan noget. 

Yup, jeg fik lov til at blive hjemme og ligge i min seng, da min mor troede, jeg havde ondt i maven og halsen. Pattie, som er så sød og barmhjertig, modsat hendes søn, overbeviste hende, så jeg kunne blive hjemme. Klokken var 16 og jeg havde skrevet med Ryan lige siden, jeg var kommet hjem, men jeg havde intet hørt fra Justin. Det var jeg virkelig også glad for, for jeg har aldrig i mit liv bekræftet, at jeg hadede en person, så mange gange. Justin var den første. Og når vi nu snakker om Justin, så skal han selvfølgelig lige banke på døren og træde ind i værelset. Jeg satte mig lidt op og lagde hurtigt telefonen fra mig, så han igen ikke skulle flippe ud over, at jeg skrev med Ryan. 

"Har du tid et øjeblik?" spurgte han forbløffende nok venligt. Det var jeg efterhånden ikke vant til længere.

Jeg nikkede bare svagt, hvilket fik ham til at sidde på kanten af sengen. Jeg hævede det ene bryn som for at spørge 'hvad vil du?'.

"Hannah, jeg er virkelig ked af det... Jeg vidste ikke hvad der gik af mig. Det var slet ikke meningen at gøre dig ked af det. Alt blev bare sort lige pludseligt og det gik ud over dig. Jeg er virkelig ked af det. Og... Jeg vil sige undskyld med en rejse til Hawaii i tre fulde dage..." sagde han og smilte det smil, jeg havde savnet. Det der kom fra hjertet af. Det smil der gjorde, at jeg ville hoppe i hans favn og kysse ham. Jeg fik store øjne og instinktivt trak jeg på smilebåndene. Jeg havde altid ønsket mig at flyve til Hawaii!

"Men, der er bare en ting Hannah... Ehh.. Altså, vi skal sammen til Hawaii.. Som kærester?"

Say whaaaat? Som kærester? Nu bliver det rigtig sjovt! :D Glæder mig til at skrive det nye kapitel, og tak til alle jer, der har være tålmodige, for jeg har nemlig været ude og rejse og har derfor ikke haft muligheden for at skrive det nye kapitel... <3

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...