We found love <3 -JB (+12)

Hannah Perez er 18 år og bor sammen med hendes mor, Kaylee. Da hendes mor finder sig et arbejde i Atlanta, bliver de nødt til at flytte dertil.
Da deres nye hus er under renovering, bliver de nødt til at bo hos nogen i to uger. Kaylees tidligere bedste veninde, Pattie, som i øvrigt er den verdenskendte Justin Biebers mor, tilbyder Kaylee og Hannah at bo hos dem, indtil deres hus' færdiggørelse. Hermed begynder et nyt liv for Hannah, hvor Justin kommer til at spille en stor rolle...
Læsning på eget ansvar ;)

126Likes
336Kommentarer
13854Visninger
AA

5. "Du kan ikke finde så mange som mig..."

Jeg hadede ham! Den idiot! Han havde ikke stået af eller noget, han kørte bare. Shit, hvor jeg hadede ham! Arh! Det var lige til at blive vanvittig af! Jeg fiskede min telefon op fra min lomme og opdagede, at klokken var 16. Jeg ville ikke hjem, jeg ville snarere ud og have det sjovt! At feste var jo i min dagsorden i dag, så det kunne jeg vel lige så godt? Så var der bare det, at jeg ikke kendte nogle klubbe her i Atlanta. Meeen, siden jeg elskede det at være skør og ligeglad med alt og alle, så kunne jeg vel bare finde på noget. Ava og jeg plejede tit at lave noget skørt. En gang havde vi kedet os, så vi besluttede os for at tage lyntoget og stå af i sidste stop. Så var der bare det, at toget kørte fra den ene ende af landet til det anet, med få stop undervejs. Og ja hvad skete der? Vi stod af ved hvert stop, fandt en 7-elleven eller kiosk, købte noget af drikke eller spise og tog det næste lyntog til næste stop. Og da vi ingen billet havde, fik vi begge en bøde hver, men fuck det. Vi var altså først nået til sidste stop efter 6 timer og klokken var blevet 21! Så vi ringede til min mor og forklarede ligeud, at vi var i den anden ende af landet. Da vi kom hjem klokken 2 om natten fik vi begge en ordentlig skideballe og fik stuearret i to hele måneder! Og mor far blev endnu mere sure, da vi bare lå flade af grin, da vi kom hjem. Vi havde oplevet noget lignende flere gange, fx hoppede vi ind til hønsenes store bur i Zoo og løb efter dem. Det var ret skægt. Og ja, vi fik virkelig meget ballade, men ved du hvad? Vi elskede ballade! Bad girls just wanna have fun! 

Så jeg kaldte på en taxa og steg på. Jeg bad ham om at køre mig til den nærmeste klub, hvilket han gjorde. Jeg var jo 18, så det var intet problem. Og btw, så kom jeg lige i tanke om noget. Da Ava og jeg ikke var 18, brugte vi de skøreste metoder for at komme ind i klubbene. Første gang var vi 15 år, og vi proppede make-uppen i hovedet og det endte med, at vi lignede klovne! Vi kom så heller ikke ind, men det var sjovt alligevel! 

Jeg ankom klubben efter blot et kvarter. Jeg betalte for rejsen og gik ind i klubben. Jeg var en meget udadvendt pige, så jeg havde det nemt med at få mig nogle venner. Klubben var ikke fyldt med mennesker, da det stadig var tidligt på dagen. Nogle få stod og snavede, en gruppe sad ved et hjørne på sofaerne, et par stykker sad ved baren, nogle piger rendte frem og tilbage fra toilettet, mens nogen var på dansegulvet. Jeg gik hen til baren og bestilte en cocktail, da en sød fyr satte sig ved siden af mig. Hejsa Hottiee!! 

"Hey smukke... Du er da tidlig på den?" sagde han og smilte skævt. Raaaw, han var sgu lækker!

"Mhm.. Kunne ikke vente med at tjekke her ud" sagde jeg og smilte flirtende til ham.

"Så det er første gang du kommer her?" sagde han og hævede det ene bryn, mens han smilede.

"Det var nu ikke stedet jeg mente. Det var snarere de hotte fyre, jeg ville tjekke ud," sagde jeg blinkede frækt med det ene øje. 

"Hvad synes du så om resultatet?" sagde han og rykkede sig nærmere ind til mig.

"Den er da okay," sagde jeg selvsikkert og tog et tår af min cocktail, som bartenderen havde stillet på bordet, mens jeg snoede mit hår med den ene finger, netop som jeg gjorde med den her fyr nu... Det var jeg godt til. At forføre drenge mener jeg...

 

*****

Justins synsvinkel:

"Justin?! Klokken er blevet 18:00? Hannah har været væk i 2 timer!" råbte min mor stresset og gik frem og tilbage i stuen, så jeg ligefrem blev svimmel. Jeg sukkede dybt og begravede mit ansigt i mine hænder. Vi havde endnu ikke set noget til Hannah, siden hun stod af bilen. Og hvorfor løb jeg ikke efter hende, men forlod hende bare der? Ja, fordi nogle irriterende papparazzier fulgte efter os, og hvilke rygter ville der ikke spredes, hvis de tog billeder af Hannah stige vredt ud af bilen og jeg løbe efter hende? Vi ville skændes midt på vejen og folk ville glo. Jeg troede hun ville ringe og bede mig om at komme tilbage igen, men vi fik ikke et eneste opkald. Vi havde ringet til hende flere gange, men hun tog ikke telefonen. Kaylee stod rastløs foran vinduet på udkig efter Hannah, mens hun desperat holdt telefonen ved øret, i håb om at Hannah ville tage den.

"Hannah har prøvet den slags mange gange... Der har været dage, hvor hun har været væk hele natten, men der var hun sammen med hendes veninde. Hun er alene, og så i Atlanta for helvede!" råbte Kayle og begravede sit ansigt i sine hænder, hvorefter hun brød ud i gråd. Min mor gik hen og krammede hende, mens hun hvæsede af mig: "Justin! Gå og find Hannah!"

Hvordan fanden kunne hun finde på at gå rundt alene midt på gaden, og så i en by hun aldrig har været i?! Var hun fucking vanvittig?! Den pige havde alvorlige problemer! Jeg sad nu inde i min bil og valgte at ringe til Hannah endnu engang, men forgæves. Jeg sendte hende i stedet en besked.

*Ring når du ser beskeden!!!

Jeg startede bilen og kørte ud ad indkørslen. Jeg vidste ikke hvor jeg skulle lede, hvor fanden ville hun gå hen?! Vi havde overvejet at ringe til politiet, men helt ærligt, det ville skabe problemer! Jeg ville blive indblandet i det: 'Efter mødet med Justin Bieber i centeret, er unge Hannah Perez forsvundet'. Men selvfølgelig ville vi blive nødt til det, hvis hun ikke dukkede op om et par timer. Jeg kørte hen ad en gade, hvorefter jeg drejede til højre ved lys-krydset  Mit blik flakkede omkring i håb om at finde Hannah, men de eneste væsener jeg fik set var en gammel dame på kørestol, en ung lille dreng på skateboard, en middelaldrene kvinde med en barnevogn og en kat. Ingen Hannah. Det gav et sæt i mig, da min telefon begyndte med at ringe. Det var forhåbentlig Hannah!

"Hey bro! Du sagde, du ville komme over?" lød det skuffet fra Alfredo. 

"Desværre brow,  Hannah er blevet væk, jeg leder efter hende.." sagde jeg og sukkede, mens jeg igen drejede om en sidegade. Jeg måtte egentlig ikke snakke i telefon, mens jeg kørte bil, men hey, regler er til for at bryde dem!

"Hvad mener du med væk?"

"Hun stod af bilen efter centeret, hvor det var meningen, at vi skulle komme over til dig, og siden har vi ikke set noget til hende. Brow, hjælp mig lige, den piger kommer til at koste seriøse konsekvenser for mig. Jeg havde ligesom ansvaret og nu er hun væk. Kan du tro det, hun går fucking rundt i en by, hun ikke kender noget til!" sagde jeg frustreret og trykkede nu speederen i bund. Jeg skulle fucking finde hende nu!

 

*****

Hannahs synsvinkel:

"Smukke, er du okay?" spurgte fyren ved baren, mens han med den ene hånd holdt godt fast om mine hofter, for at støtte mig. Jeg havde fået det dårligt, eftersom jeg havde drukket hele dagen og var stangstiv. Jeg havde kastet op på toilettet og var ved at føle mig utryg. Her var flere mennesker og de gik nærmest amok. Jeg vidste ikke, hvordan jeg ville komme hjem igen. Jeg vidste ikke engang, hvor jeg var!

"Jeg har det fint. Jeg skal lige have noget luft," sagde jeg og skubbede blidt til ham, for at komme fri fra hans faste greb. Jeg vaklede ud af klubben og indåndede den friske luft, der straks fik mig til at føle mig bedre. Pludselig begyndte min telefon at ringe og jeg fik den med nød og næppe trukket ud ad tasken. Jeg nåede dog ikke at besvare opkaldet, men da jeg så på skærmen, var jeg klar over, at jeg var i alvorlige problemer nu. Jeg havde fået 96 ubesvarede opkald og 46 beskeder! Klokken var 22:00, og mor var helt sikkert flippet ud. Som jeg stod der og bed mig i læben af nervøsitet, ringede min telefon igen. 

"Hvor fanden har du været Hannah! Er du fucking syg i hovedet?! Vi har ledt efter dig overalt! Hvor fuck er du?!" lød det vredt og højt fra Justin, så jeg blev nødt til at holde telefonen lidt  på afstand fra mit øre. Jeg trak den tilbage til mit øre og svarede usikkert:

"Jeg ved ikke hvor jeg er," sagde jeg og prøvede at lyde kontrolleret, men det lykkedes ikke. Pludselig begyndte jeg at fnise, hvilket udviklede sig til en kæmpe latter. 

"Du fucking fuld Hannah! Hvor er du?! Se dig omkring, find et eller andet gadenavn!" udbrød han og jeg adlød. Jeg fniste dog stadig, men det lykkedes at fnise lydløst. På bygningen stod klubbens navn med store, fede og glimtrende bogstaver.

"Jeg er i en eller anden klub.. Den hedder *****" sagde jeg og begyndte at fnise igen, da han slukkede telefonen. Hvorfor jeg fniste, vidste jeg anelse om! Fyren, hvis navn jeg stadig ikke vidste, kom hen til mig og omfavnede mig. 

"Skal vi tage hjem til mig," hviskede han blidt og strøg mit hår. Jeg skubbede ham blidt væk og tvang et lille smil frem.

"Desværre, jeg bliver hentet nu..." sagde jeg og lavede et 'det-er-jeg-ked-af' udtryk, selvom jeg egentlig ikke var det. Jeg følte mig utryg og ubehageligt til mode og ville, forbløffende nok, hjem. Jeg havde faktisk tænkt mig at tage hjem til en eller anden, du ved, og komme hjem om morgenen, men den tanke havde jeg udelukket nu. Det var tæt på, at jeg skulle begynde at græde, så meget ville jeg hjem, og jeg siger dig, alkoholen påvirkede mig enorm meget! Han nikkede bare og trak underlæben ned, for at vise, at han var ked af det. 

"Nå, det var ærgerligt... Må jeg så ikke få dit nummer?" sagde han og smilede forhåbningsfuldt. Han så faktisk ud til at være en flink fyr og hvis jeg ville ud en dag, så kunne jeg da kontakte ham. Jeg gav ham min telefon, og han sin, hvorefter vi indtastede vores numre.

"Hannah!" lød det fra en vred stemme der kom løbende hen til mig og trak i min arm. Jeg vendte mig om mod ham og kom hans dejlige, varme, chokoladebrune øjne i møde, der straks fik trygheden til at sprede sig i min krop. Det var Justin.

"Vi går nu," sagde han og trak mig med hen til hans bil. 

"Ring til mig smukke," sagde fyren og jeg fniste. Vi satte os ind i bilen, og før Justin startede den, vendte han sig om mod mig og sendte mig et alvorligt blik. Hans dybe indånding blev efterfulgt af en sætning:

"Ved du hvad du har gang i?! Er du klar over, hvor bekymrede vi var?!" begyndte han og jeg fniste.

"Så du var bekymret?" sagde jeg og smilede lidt for mig selv. Faktisk så lød det ret flirtende og frækt, hvilket det på det tidspunkt også var meningen. Men jeg var fuld, det var alkohollen! Jeg sværger!

Han sukkede opgivende og rystede på hovedet.

"Du er virkelig for meget! Du har været væk i 6 timer Hannah! 6 fucking timer, hvor jeg har ledt efter dig!" råbte han og slog på rattet.

"Slap af.." mumlede jeg og hævede det ene bryn. Han rystede på hovedet og opgav at føre en samtale med mig.

"Sure, gamle bedstefar," røg det ud af mig på en flabet og barnlig måde og snart lå jeg flad af grin. Jeg kunne dårlig nok trække vejret og jeg grinte endnu mere, da Justin rystede fnisende på hovedet. Uanset hvor meget han forsøgte at være alvorlig og seriøs, så ville det ikke nytte når han var i nærheden af mig.  Og det havde han forhåbentlig lært.

"Du er helt utrolig," lo han og så indtrængende på mig et øjeblik, hvorefter han rette blikket mod vejen. Jeg tog det som en kompliment, og med en stolt stemme svarede jeg: "Det ved jeg... Du kan ikke finde så mange som mig..."

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...