Danserinde

Nu har jeg haft lidt skriveblokade på det seneste, så mit eneste mål med denne, er egentlig at færdiggøre den :)

-Men man kan jo altid håbe på at den bliver god :D

22Likes
12Kommentarer
1194Visninger
AA

3. 2

Han betragtede hende tavst, som hun sad der. Den  lyserøde kjole klæbede til hendes krop, og hun rystede stadigvæk en smule over det hele. Hun lignede en normal 17'årig, som bare var blevet puttet ned i en lyserød kjole.

Det var svært at tro på, at hun kunne være andet. Men det var hun. Han havde selv oplevet det, og havde da også snuset sig lidt frem til noget om hendes fortid.

Alligevel fandt han svært ved at tro det, som hun  sad der, med det mørke hår hængende klæbrigt ned over ansigtet, og den slappe holdning hun havde, imens at hun sad og kiggede ned i koppen med the. Hun lignede ikke den person hun var, når hun dansede.

Han begyndte at bevæge sig imod hende, langsomt, som var hun et dyr der skulle beroliges. Ikke fordi at hun egentlig så særlig vred ud... Men det var af højeste vigtighed at hun ikke blev det. Det vidste han.

Ganske forsigtigt lagde han en hånd imod hendes skulder. Kulden for op igennem hånden da han rørte ved hende. Hun var kold som is. Men han flyttede ikke hånden. Ventede bare tålmodigt til at hun forsigtigt så op på ham.

De sorte øjne mødte hans, og et kort øjeblik så han... noget i dem... En vrede af en art. Men sekundet efter var det væk, og kun frygten lyste ud ad øjnene på hende. Han smilede beroligende.

"Du skal ikke være bange. Jeg gør dig ikke noget... Du husker mig vel, gør du ikke? Jeg er inspektøren. Det var mig, der ansatte dig." Reddede dig, var han lige ved at sige, men tog sig i det. Det ville være at strække den for langt.

Hun rystede langsomt på hovedet.

"Jeg er ikke bange." Sagde hun stille, men hendes øjne viste noget andet. Han smilede til hende. Det varmeste smil han kunne frembringe. Så spurgte han, stadigvæk smilende:

"Vil du danse for mig? Indendørs, selvfølgelig. Ovre i teltet, måske? Som en slags... Generalprøve før forestillingen?" Hun nikkede langsomt. Der var noget i hans stemme, der mindede hende om sine forældre.

Hun tog imod den hånd han rakte hende, og lod ham føre hende ud af den varme vogn, og det korte stykke hen til teltet. Hun havde ikke optrådt siden en enkelt gang i sommers. Derefter havde hun holdt en pause... En langvarig pause. Men hun vidste at det ikke gik ikke at danse. Så ville hun blive smidt ud, og ende på gaden igen.

Og det ville ikke være godt. Hendes forældre havde ønsket at hun skulle danse, så selvfølgelig ville hun danse. Hun ville gøre dem tilfredse. Hun skulle gøre dem tilfredse.

Teltet var dunkelt efter den skinnende sne, og det havde en frisk duft af halm og hø og savsmuld. Det var først da de var indenfor, at han opdagede at hun ikke havde nogle sko på. Han gispede, og skjulte derved sin irritation, over at han nu sikkert skulle ud i kulden for at hente hendes sko.

"Du kan da ikke danse sådan der... Nu skal jeg hente dine sko." Sagde han, og smilede til hende. Endnu et varmt smil. Men hun rystede på hovedet. Ganske langsomt, og med det sørgmodige udtryk hængende i øjnene stadigvæk.

"Det er ikke nødvendigt." Sagde hun stille, imens at hun så ned i jorden med ludende skuldre. Han stoppede midt i et skridt. Så trådte han et par skridt tilbage, og så på hende med hovedet på skrå.

"Så dans da."

"Dans... Dans for mor og far." 

Der gik en rystelse igennem hende, og en forvandling skete lige for øjnene af ham. På få sekunder forsvandt den bange 17'årige, og frem trådte i stedet en tidsløs Danserinde. Hendes holdning var ret, og hun rejste sig sikkert på tå. Dansen begyndte...

Og dansen blev afbrudt.

"Undskyld hr. Direktør..." Hun stoppede forskrækket med at danse, og kiggede bange op på den nyopdukne. Cirkusdirektøren vendte sig om, og hvæsede et:

"Jeg tror at vi to skal have en snak. Ikke sandt." Manden der havde spurgt, trådte et par skridt tilbage, og kiggede skræmt på direktøren, som i mellemtiden vendte sig imod hende.

"Jeg er tilbage om et øjeblik, lille ven. Vent du blot her." Sagde han til hende, tog armen om drengen, og førte ham ud i kulden.

Hun ventede kun et øjeblik, før at nysgerridheden tog over. Listende fulgte hun efter dem.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...