Danserinde

Nu har jeg haft lidt skriveblokade på det seneste, så mit eneste mål med denne, er egentlig at færdiggøre den :)

-Men man kan jo altid håbe på at den bliver god :D

22Likes
12Kommentarer
1182Visninger
AA

2. 1

Hun løftede hånden, og lavede en pirruet omkring sig selv. Yndefuldt standsede hun, men holdt den lette position, som hun stod i. Hun betragtede de mørke øjne i spejlet, og rejste sig op så roligt op på tå.

I præcis 11 sekunder blev hun stående, før at hun tillod sig selv at sænke ned på jorden igen. Hun armene falde, og betragtede forandringen i spejlet. På få sekunder forsvandt danserinden, og tilbage stod kun en udslidt 17'årig, med tunge rende under øjnene.

Et lydløst suk slap over hendes læber, i det at hun kastede et sidste blik i spejlet, før hun drejede omkring. Med målrettede skridt gik hun imod døren, fast besluttet på at forlade vognen, se verden udenfor.

Hun tøvede først da hun stod med hånden på dørhåndtaget. Hun burde øve. Hun vidste, hun burde øve. Hendes forældre ville ikke have syntes om at hun holdt fri, før at hendes fødder gjorde smertede, og hendes vejr var ustabilt.

Men dine forældre er her ikke mere..., hviskede en forræderrisk stemme inde i hendes hoved. Hun rystede tankerne af sig, og trykkede håndtaget ned.

Et par snefnug faldt fra himlen, og hun skuttede sig et øjeblik før at hun gik ud i det. Kolde fnug faldt fra himlen, og en isnende vind omfavnede de bare skuldre. Hun satte sig forsigtigt på trappetrinnet op til vognens dør, og løsnede båndene.

I en hurtig bevægelse trak hun skoene af. Hun kastede dem ind i vognen, og rejste sig så for at lukke døren. Da først døren var lukket, trådte hun ned på jorden.

De bare fødder gled ned i det lette lag sne, og endnu en kuldegysning gik igennem hende. Men hun lod som intet, og gik videre. Langsomt, skridt for skridt, lod hun teltet og husvognene ligge bag sig. Der var lang tid til aftenens forestilling. Hun havde massere af tid.

Den lyserøde kjole smøg sig let om hende, og hun følte sig, for første gang i lang tid, fri. Tøvende tog hun et par skridt til. Hun kunne ikke mærke sine fødder nu. Måske skulle hun bare ligge sig ned? Sove, dø. Væk fra livet omkring hende.

En smule skræmt af tanken, tog hun det første trin. Hun stillede sig i første position, løftede hånden over hovedet. Ganske langsomt kørte hun rundt om sig selv. Dansen gik igang.

"Lille skat, giv mig nu dukken. Du skal ikke lege nu. Du skal danse... Forstår du det? Du er blevet givet en fantastisk gave, og den skal du ikke spilde på at lege. Dans. Dans nu for mor og far..."

Hun stoppede dansen ved at neje for den kolde verden. Sneen dalede langsomt ned fra himlen, og hun trak vejret lydløst. I det samme begyndte en klappen. Hun så op, og en mandlig skikkelse dukkede op i det fjerne.

"Sikken en fin dans. Men nu skal du ikke danse mere. Du skal indenfor, inden du dør af kulde." Trodsen i hendes øjne varede kun et øjeblik. Så kiggede hun ned, og fulgte efter.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...