Changes

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 20 nov. 2012
  • Opdateret: 15 dec. 2012
  • Status: Færdig
{OBS: Zayn er ikke sammen med resten af bandet. Og dette er en crossover med Avril Lavigne, Zayn Malik og The Vampire Academy.}
Avril Lavigne er en 28-årig Dhampir. Så det vil sige at hun er halvt vampyr og halvt menneske. Avril er bodyguard og har gået på den berømte skole, The Vampire Academy.
Avril er en af de bedste bodyguards i verden, så Avril bliver sat til at være bodyguard for Zayn Malik. Zayn Malik er adelig og stræber efter at blive konge. At ville være konge har dog også dårlige sider. Zayn er i fare meget af tiden og har stor chance for at blive angrebet af Strigoi’s, som er udødelige vampyrer.
Kan Avril klare det pres der er, eller bliver det for meget?

42Likes
69Kommentarer
2188Visninger
AA

10. Kapitel 8

 

Kapitel 8.

 

Og damen er nu blevet afhørt. De havde begge to store, sorte jakker og en sort hue på, sagde hun. De kom og sagde, at de var fra FBI og skulle bruge videoerne fra i lørdags. Så hun gav dem videoerne, fra den dag Zayn, William og jeg blev angrebet. Så det hjalp os overhovedet ingenting at afhøre hende. De havde kørt derhen dagen efter. Damen sagde også, at de kørte i en sort Fiat, men det hjalp egentlig ikke det store. Der er mange der har en sort Fiat, så vi kan umuligt finde dem ved at kende bilen.

Jeg lå i min seng og stirrede op i loftet. Det havde jeg gjort hele natten, da jeg ikke kunne falde i søvn. Det eneste mine tanker kredsede om var, hvordan vi kunne finde Zayn. Videoerne var væk, og det var det eneste spor, vi havde. Jo, vi havde vores egne videoer, men det eneste man kunne se, var dem, der slæbte Zayn ned af vejen. Hvordan skulle vi nu finde ham? Nu var den eneste udvej vel at sende folk ud for at lede efter ham, men som jeg har fortalt… Det er ikke en særlig god idé.

Jeg kunne høre trin ude på gangen. ”AVRIL! AVRIL!”

Jeg kiggede op og så en forpustet Marcus med William lige bag sig. De så begge ud til at have store nyheder.

Jeg satte mig op i sengen og så virkelig håbefuld ud. Please, sig det er om Zayn. Sig det er om Zayn.

”Vi tror, at vi har fundet noget. Kom ned til efterforskningsrummet nu,” sagde Marcus og vendte sig hurtigt rundt for at skynde sig tilbage. William blev stående for at vente på mig, men det behøvede han ikke. Jeg var nemlig ude af rummet i en voldsom fart. Det her lød vigtigt, så jeg skulle ikke misse noget af det.

Jeg sprintede så hurtigt jeg kunne ned til efterforskningsrummet. Det var det rum, de brugte til at finde ud af mere om, hvor Zayn kunne være. Rummet blev kun brugt til det for tiden, så det var de begyndt at kalde det.

Da jeg kom ind i rummet stod der en hel masse og snakkede i munden på hinanden. Man kunne næsten ikke hører, hvad man selv tænkte.

”Hold mund!” blev der råbt af William. Alle holdt straks deres mund, da mange af dem respterede William meget højt. ”Fortæl Avril, hvad I har fundet ud af.”

Og så begyndte en af dem ellers at fortælle. Jeg fik fortalt, at de havde fundet noget i en af rapporterne. Så gavnede det måske alligevel at læse de rapporter. Nå, men de havde læst, at der var sket et biltyveri i Pittsburgh. Lige nu er vi i Harrisburg, men Pittsburgh ligger i den anden ende af Pennsylvania. Altså, Court ligger i Harrisburg, og Harrisburg er hovedstaden i Pennsylvania.

Tilbage til biltyveriet.

Der var to store mænd med sorte jakker på, som havde kørt ind på parkeringspladsen, stillet deres sorte bil og stjålet en ny. De to mænd var væk på ingen tid, og der var ingen der havde registreret noget, før en mand kom op og sagde, at hans bil ikke stod på parkeringspladsen.

”Så lad os da komme af sted?” spurgte jeg ivrigt, da manden havde fortalt færdigt.

”Avril, vi kan ikke bare tage af sted. Det kræver planlægning, planlægning og mere planlægning,” fortalte en gammel mand, som havde en del rynker, mig. ”De er garanteret allerede væk, så hvad skulle det nytte?”

Og der flippede jeg fuldstændig ud på ham. Det var simpelthen for meget. Når vi endelig havde fundet et nyt spor, så skulle de absolut ødelægge det. De sagde selv at de sikkert var væk, men hvad krævede det så at planlægge? Hvis de allerede var væk, så kunne vi jo sagtens tage af sted og undersøge det spor. Det kunne jo være der var et eller andet i bilen, som ville hjælpe.

”Jeg tager af sted. Med eller uden jer. Jeg er ligeglad, men jeg smutter,” sagde jeg og gik vredt ud af døren.

Jeg skulle bare af sted nu. Zayn var der sikkert ikke, men der var sikkert et eller andet. Og bilen stod der jo stadig, så det kunne være, at der var spor der. Jeg snakker om den bil, som de to Strigoi’s startede med at køre i. Desuden kunne vi finde ud af, hvad nummerpladen er på den bil, de stjal. Det regner jeg da med, at ham manden, som ejer bilen ved. Zayn skulle bare ikke dø. Han havde ændret sig lidt her på det sidste. Ikke noget man som sådan ligger mærke til, men hvis man ser godt efter, kan man godt se det. Han er begyndt at snakke lidt mere venligt til mig, og så virker det faktisk som om, at han vil være konge. Ikke kun på grund af det med hans mor, men fordi han gerne vil. Så han skal altså tilbage.

”Avril! Vent nu lidt,” sagde Marcus og kom løbende. ”Jeg ved godt, at du gerne vil rede ham, men du skal ikke tage forhastede beslutninger. Hvad nu hvis det er en fælde? Hvad hvis de venter der henne, og så dræber dig når du kommer frem? Det ville ikke være for smart, vel? Zayn skal nok klare sig. Han er stærk. Zayn er stærk,” fortalte han og trak mig ind i et kram.

Jeg var først forvirret over, hvorfor han krammede mig, og kunne først mærke nu, at tårerne var begyndt at trille. Jeg var vist mere ude af den, end jeg egentlig troede. Jeg er normalt ikke typen der græder, så hvorfor gør jeg det nu?

Marcus kørte sin hånd op og ned af min ryg for at berolige mig. Det hjalp, men det jeg havde allermest lyst til, var at tage af sted.

”Marcus,” mumler jeg mod hans skulder. ”Jeg er nødt til at tage af sted.”

”Selvfølgelig, søde, men jeg skal med.”

”Okay, men vi har travlt,” siger jeg og trækker mig væk fra ham. ”Hvad med William?”

”William er her ikke. Stor set alle har ledt eller leder efter ham, men vi har ikke kunne finde ham. Jeg tror ikke, at han er på Court,” fortæller han, imens han kigger undrende på mig.

Hvor underligt. Jeg troede, at William ville være her og hjælpe med at finde Zayn. Åbenbart ikke. Det kunne også være, at han allerede var taget derud? Han kunne jo sagtens, have kommet før mig og så være taget hurtigt af sted.

”Lad os kører,” sagde jeg og kiggede på Marcus.

Vi satte i løb hen imod bilen, og havde hurtigt sat os ind i den. Marcus tændte bilen, og begyndte straks at køre.

Nu stod det bare på et par timers køretur. Klokken var ved at være 13, så vi var nok først fremme omkring klokken 17.

”Hvilken vej kører vi? Den vej forbi Chambersburg eller den anden?” spurgte Marcus.

”Den hurtigste,” fastslog jeg hurtigt.

Vi skulle bare derhen så hurtigt, som det var muligt.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...