Changes

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 20 nov. 2012
  • Opdateret: 15 dec. 2012
  • Status: Færdig
{OBS: Zayn er ikke sammen med resten af bandet. Og dette er en crossover med Avril Lavigne, Zayn Malik og The Vampire Academy.}
Avril Lavigne er en 28-årig Dhampir. Så det vil sige at hun er halvt vampyr og halvt menneske. Avril er bodyguard og har gået på den berømte skole, The Vampire Academy.
Avril er en af de bedste bodyguards i verden, så Avril bliver sat til at være bodyguard for Zayn Malik. Zayn Malik er adelig og stræber efter at blive konge. At ville være konge har dog også dårlige sider. Zayn er i fare meget af tiden og har stor chance for at blive angrebet af Strigoi’s, som er udødelige vampyrer.
Kan Avril klare det pres der er, eller bliver det for meget?

42Likes
69Kommentarer
2242Visninger
AA

9. Kapitel 7

 

Avrils synsvinkel

 

Der er nu gået 3 dage siden Zayn forsvandt. Og vi har overhovedet ikke fundet frem til noget! Jeg vil gerne ud at lede, men de andre bodyguards vil ikke give mig lov. De mener, at det er for farligt. Jaer, det at være bodyguard er farligt. Jeg kan jo sagtens klare mig selv. Hvad nu hvis de allerede har drukket en del af hans blod og så bare lagt ham et eller andet sted? Eller hvad nu hvis Zayn bliver tortureret? Og hvad nu hvis han er død?

Jeg rystede hurtigt på hovedet, da jeg ikke kunne klare tanken.

Vi burde altså gøre noget. Meget snart. I disse 3 dage, har de andre bodyguards siddet og læst rapporter og søgt på computerne. Det hjælper jo ikke en pind at læse rapporterne! Det eneste der står i rapporterne, er hvem der døde(hvis der var nogen der døde) og hvor det skete henne. De troede, at de ville finde ud af hvor de Strigoi’s var sidst, men det ville de jo ikke.

Derudover så er rapporterne fra hele verden og der er tonsvis af forskellige steder, hvor tingene er sket. De har slet ikke tid til at læse dem alle, og det vil heller ikke gøre nogen nytte. Som jeg har fortalt, så lever Strigoi’s overalt i verden. Så vi kan ikke vide om de Strigoi’s, som tog Zayn, er taget til et andet land. Så jeg forstår ikke, hvorfor de ikke bare sender mænd ud for at lede. Eller jo… Måske forstår jeg dem. Vi kan jo ikke bare sende mænd ud over hele verden, for at lede efter Zayn. Det vil tage årevis, og vi vil alligevel ikke have fundet Zayn, før det er for sent.

”Har I kigget på, om overvågningskameraerne har fået fat på noget?” spurgte jeg de få personer, som sad og læste rapporterne igennem. Igen, de lavede jo overhovedet ikke noget der hjalp.

”Ja, og der er ikke noget. Det eneste man kan se, er en sort skærm. De Strigoi’s der angreb jer, har listet ind på kameraerne, så man ikke kan se dem, og så har de taget noget stof over,” sagde en af dem, hvorefter han bare vendte tilbage til at læse rapporterne.

”Nå, okay,” svarede jeg irriteret. Hvorfor kunne de ikke bare lave noget andet, end at læse de skide rapporter?!

Jeg gik med arrige skridt ud af lokalet. Jeg skulle finde Marcus. Min ven, hvis du husker.

 

 

”Marcus!” råbte jeg højt, da jeg kom ind i lokalet. Marcus og jeg havde snakket en del siden Zayn forsvandt. Han trøstede mig og overbeviste mig om, at det ikke var min fejl. En hver bodyguard ville have gjort, hvad jeg gjorde, sagde han. Selvom jeg ved, det ikke er sandt, så hjalp det.

”Kan vi snakke?” spurgte jeg lidt lavere og kiggede over på Marcus.

Han nikkede og fulgte så efter mig ud af lokalet.

”Vi må forhelvede gøre noget,” sagde jeg frustreret og kørte min hånd igennem mit hår.

”Som hvad? Der er jo intet at gøre,” sukkede han tungt.

Denne samtale havde vi haft en million gange de sidste par dage. Marcus sagde igen og igen, at der ikke var noget at gøre, men det passer jo ikke. Der er altid noget at gøre. Næsten, i hvert fald. Vi kan i hvert fald gøre noget, der hjælper mere, end at læse de rapporter.

Hvad kan vi gøre? Det ville ikke være så smart at flygte herfra og gøre det selv. Vi havde brug for flere mennesker, men hvorfra fik vi flere mennesker der ville hjælpe? Zayns familie ville nok ikke. De stolede mere på de bodyguards, der er ældre end Marcus og jeg. Dem der støtter Zayn i at blive konge, vil måske, men kun måske. Og så er der William. Jeg er ikke helt sikker på om han vil. William er fornuftig, men han kan sagtens gøre et eller andet skørt.

”Først kigger vi på videoerne fra overvågningskameraerne. Vi skal også have fat på videoerne fra de overvågningskameraer, der er ude ved vejen. Bagefter skaffer vi så mange mennesker der vil, og så tager vi altså ud for at lede efter ham, medmindre vi har fundet noget vigtig på kameraerne. Jeg kan ikke bare sidde her i alt evighed og lave ingenting,” sagde jeg og var allerede på vej videre.

Marcus løb op på siden af mig. ”Vi kan da ikke bare flygte? Hvad hvis der kommer andre Strigoi’s og angriber her imens? Så har de brug for os, Avril. Vi kan ikke lade dem være i stikken.”

”Lad os nu bare se, hvad vi får ud af overvågningskameraerne.”

Vi gik med hurtige skridt hen imod … rummet. Jeg kan ikke lige huske, hvad det hedder. Lige da vi var trådt ind, spurgte jeg straks om vi måtte se videoerne. Der var ingen tid at spilde. Der kan være sket en masse på 3 dage.

Jeg overtog hurtigt mandens plads, efter at han var gået. Jeg satte straks videoerne i gang.  

I starten viste videoerne bare en næsten sort skærm, men man kunne godt se omridset af noget omme bag det stof, eller hvad ved jeg.

”Hvis vi ændre lidt her og her, så burde den være der,” hviskede jeg lavt for mig selv, og var faktisk ret stolt over, at jeg kan finde ud af computere.

Jeg startede videoen forfra og man kunne med det samme se en forandring. Stoffet var der stadig, men det lagde bare en stor skygge over det hele. Man kunne nu se William, Zayn og jeg, som var på vej ud af den anden bygning. Jeg talte hurtigt de Strigoi’s, der kom frem fra alle sider og fik det til syv. Nu da jeg så kampen, kunne jeg godt se min fejl. Tre af de Strigoi’s der var der, gik med det samme efter William, en af dem gik efter mig og de tre sidste havde sneget sig ind på Zayn og trukket ham med. Jeg burde have holdt øje med alle sider og ikke kun det foran mig. Zayn kæmpede alt hvad han kunne, da de trak ham væk, men de havde låst hans arme fast, så han ikke kunne bruge sin magi, og de er jo meget stærkere end ham. Zayn og de tre Strigoi’s kom ud af billedet og så sluttede videoen.

Det jeg ikke forstår, er hvordan de andre bodyguards ikke har forsøgt sig med dette. Der er da andre end mig, der kan finde ud af sådan noget her?

Jeg lod hurtigt tanken ligge, da de sikkert var så stressede, at de helt havde glemt dette trick.

”Forhelvede…” sukkede Marcus. ”Hvad gør vi?”

”Hvad tror du selv? Vi skal over til den tank, som ligger på den anden side af vejen,” svarede jeg ham irriteret.

Jeg er i et mega dårligt humør, nu når Zayn er væk. Zayn var … er … irriterende, men han er den jeg beskytter. Og der er aldrig nogle af dem, jeg har beskyttet der døde, og det kommer der heller ikke til.

Jeg spurtede ud af bygningen med Marcus bagved mig. Bogstaveligtalt, jeg spurtede, men som jeg sagde. Ingen tid at spilde. Hvert et sekund gjaldt.

Jeg kom hurtigt ud til den port, som førte ud mod vejen.

”Vi skal igennem,” sagde jeg hurtigt til den bodyguard der holdt vagt.

”Rådet har bedt om, at ingen forlader stedet,” fortalte hun uden at vise nogen følelser.

”Det er vigtigt. Det har noget at gøre med Zayns forsvinden. Vi kan måske finde ham!” sagde jeg desperat.

Kvinden kiggede sig til begge sider. ”Så skynd jer.”

Porten blev åbnet, og vi gik igennem, men jeg stoppede på den anden side af porten. Hvis det her ikke hjalp, så var der jo næsten intet at gøre. Som sagt, så var det eneste, vi kunne gøre at lede over hele verden, men det ville tage millioner af år. Og til den tid vil de for længst have dræbt Zayn.

”Kom nu, Avril,” sagde han og skyndede på mig.

Jeg begyndte at løbe efter ham, og vi kom hurtigt til tanken. Jeg åbnede døren og gik hen imod den dame, som stod bag disken. Hun var rimelig lille, og så var hun ret overvægtig. Hendes tøj bestod af et par løse cowboybukser og en stropløs top, som overhovedet ikke klædte hende. Mennesker, altså. Hendes hår var rødt og så var det sat i fletninger.

”Kan jeg hjælpe med noget?” spurgte hun os med et falskt smil klistret til hendes ansigt.

”Kan vi få lov til at se jeres videoer fra jeres overvågningskamera?” spurgte jeg så venligt, som jeg nu kunne.

”Hvad skal I bruge dem til?” sagde hun og kiggede mistænksomt på os.

Marcus trådte frem. ”Vi er fra FBI.”

”Jer igen? I har allerede taget den video fra, hvad? 3 dage siden? Skal I nu have flere videoer?”

Marcus og jeg kiggede forvirret på hinanden, men med den samme tanke. De Strigoi’s måtte være klogere, end vi troede. De havde været her. De havde rent faktisk været her og taget videoen med sig.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...