Changes

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 20 nov. 2012
  • Opdateret: 15 dec. 2012
  • Status: Færdig
{OBS: Zayn er ikke sammen med resten af bandet. Og dette er en crossover med Avril Lavigne, Zayn Malik og The Vampire Academy.}
Avril Lavigne er en 28-årig Dhampir. Så det vil sige at hun er halvt vampyr og halvt menneske. Avril er bodyguard og har gået på den berømte skole, The Vampire Academy.
Avril er en af de bedste bodyguards i verden, så Avril bliver sat til at være bodyguard for Zayn Malik. Zayn Malik er adelig og stræber efter at blive konge. At ville være konge har dog også dårlige sider. Zayn er i fare meget af tiden og har stor chance for at blive angrebet af Strigoi’s, som er udødelige vampyrer.
Kan Avril klare det pres der er, eller bliver det for meget?

42Likes
69Kommentarer
2206Visninger
AA

6. Kapitel 4

 

Avrils synsvinkel

 

Jeg er glad i dag. Hvorfor jeg er det? Jeg har fri! Jeg har helt og aldeles fri. Hele dagen. Wuh!

I har nok gættet jer til, at jeg er super glad for at have fri. Det er jeg skam også. Jeg gider nemlig ikke rende i hælene på Zayn hele dagen og hører hans tale. No way.

Så derfor spurgte jeg William, om jeg virkelig behøvede at overvære talen.  Og kan I gætte, hvad han svarede?

Han svarede: ”Nej, selvfølgelig ikke. Tag du bare en fri dag. Få dig kigget omkring.”

Og så smilede han til mig.

Fra nu af, ikke? Så forguder jeg William. Han er seriøst det mest venlige menneske, jeg har mødt. Undtagen mig, selvfølgelig.

Vent.

Kan man egentlig møde sig selv?

Og hvis man kan, møder man så sig selv, lige når man bliver født?

Hm.

William gav mig nok kun lov til at holde fri, fordi der ville være sygt mange bodyguards til talen. Stort set alle ville komme. Zayn var vist mere kendt, end jeg troede.

Men nok om det. Eftersom jeg havde fri, skulle det jo nydes fuldt ud. Så jeg havde simpelthen planlagt, hvad jeg skulle i dag.

Første punkt på min dagsorden, var at jeg skulle ned og spise. Det tog nok et par timer. Ej, overdrivelse, men det tog et stykke tid. For de har virkelig noget fantastisk mad her! Især deres bacon.

Andet punkt… Jeg er ked af at skuffe jer, men jeg har altså ikke lavet videre på min dagsorden.

Jeg tror dog, at jeg gør, som William sagde. I skal ikke tro, at jeg er den der type, som gør alt hvad andre siger. Det er jeg bestemt ikke, men William forguder jeg jo. Plus, så kommer han med nogle gode idéer.

Så planen er, at jeg først får noget at spise, og så kigger jeg mig omkring.

 

 

Mmh.

Det her mad, det er bare godt.

Det smager meget, meget, meget godt. Som små stykker af himlen.

Ej, ad.

Jeg har ikke lyst til at spise skyer.

Jeg blev langsomt færdig med at spise og besluttede mig så for at smutte.

Nu skulle der udforskes!

Det første sted jeg besluttede mig for at udforske, var østfløjen. Der har jeg nemlig ikke været endnu. Jeg har i det hele taget ikke været særlig mange steder. Jeg har været i vestfløjen, da jeg viste Zayn derhen, på mit værelse, der hvor man spiser og et eller andet rum, men det ligger også i vestfløjen. Så selvfølgelig skulle jeg til østfløjen.

Jeg gik forbi en masse stolper, bodyguards, døre og planter, men jeg skulle jo ikke bare gå på gangene. Jeg skulle da også udforske rummene, men jeg ventede på det rette rum. Og desværre var det ikke dukket op endnu. Så noget sjovt at lave i mellemtiden…

Selvfølgelig.

Har I nogen sinde prøvet at stille jer op foran en bodyguard og skære ansigter? Nej? Nå, men det burde i virkelig prøve. Det er seriøst sjovt. For de må jo ikke vise nogle følelser, så de må heller ikke grine af os, men nogle gange kan de altså ikke holde det. Og det er virkelig sjovt når de ikke kan. For efter de så har grinet færdig, så går de straks tilbage og laver stoneface.

Hvor er jeg dog glad for, at jeg ikke er sådan en bodyguard.

Jeg har passeret et par bodyguards, men jeg har først fundet den helt rigtige nu. Han er høj og har den sædvanlige uniform på. Hans hoved er dækket af tatoveringer, som jeg ikke har nogen idé om, hvad er. Altså, han er den der tough guy type.

Jeg stillede mig lige hen foran ham. Hans ansigt viste ingen følelser, men man kunne godt se på hans øjne, at han var forvirret.

Jeg begyndte at skære forskellige ansigter. Rakte tunge, sagde som en abe og alt mulig andet. Det var først til sidst, da jeg lavede det der ansigt, hvor man tager hånden op til næsen og rækker tunge, at han grinte.

Tsk. Det var jo ingen gang det sjoveste ansigt. Det ansigt lavede alle jo.

Jeg gik videre imens jeg var en smule fornærmet. Hvis han overhovedet skulle grine, så skulle han da klart grine af mit sjoveste ansigt, men der kom da noget sjov ud af det. Hans grin, I skulle bare have hørt det! Han lyder som en forpustet gris, og jeg kunne ikke lade hver med at grine af ham. Stakkels mand. Tænk at have sådan et grin.

Jeg gik forbi en trappe, men vendte hurtigt om igen. Jeg havde ikke set nogen trapper her. Der var heller ikke nogen overetage, så gad vide hvad det var.

Jeg hoppede med to trin af gangen op af trappen. Da jeg var oppe, var jeg havnet i et lille, mørkt rum. Rummet var ikke bælgmørkt, men stadig mørkt. Det eneste lys der kom ind, var fra det lille vindue, der var øverst på væggen. Der var nogle enkelte møbler, men de var virkelig støvede.

”Hallo?” sagde en fremmed stemme. ”Er her nogle?”

”Ehm, ja? Hvem er du?” spurgte jeg ud i mørket.

Personen trådte ud. ”Mit navn er Marcus.”

Jeg kunne ikke se ham så godt, men han var høj og bredt bygget. Hans hår var den normale frisure, som bodyguards normalt havde. Og det vil sige, at hans hår var karseklippet. Eller også var han skaldet.

”Hvem er du?” spurgte han nysgerrigt.

”Avril,” svarede jeg kort og præcist.

”Som er…?” grinede han.

”Avril,” svarede jeg igen, og han grinede igen.

”Okay, Avril, Rart at møde dig,” hilste han.

Jeg fandt ud af at Marcus også er bodyguard. Han er bodyguard for Daniel, som er en anden der stiller op til at være konge. Han havde også fri i dag, da Daniel var syg og lå hjemme i hans seng. Jeg fandt også ud af, at jeg var på loftet.

Efter at have snakket en del med Marcus, kunne jeg allerede fornemme, at vi ville blive gode venner.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...