Changes

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 20 nov. 2012
  • Opdateret: 15 dec. 2012
  • Status: Færdig
{OBS: Zayn er ikke sammen med resten af bandet. Og dette er en crossover med Avril Lavigne, Zayn Malik og The Vampire Academy.}
Avril Lavigne er en 28-årig Dhampir. Så det vil sige at hun er halvt vampyr og halvt menneske. Avril er bodyguard og har gået på den berømte skole, The Vampire Academy.
Avril er en af de bedste bodyguards i verden, så Avril bliver sat til at være bodyguard for Zayn Malik. Zayn Malik er adelig og stræber efter at blive konge. At ville være konge har dog også dårlige sider. Zayn er i fare meget af tiden og har stor chance for at blive angrebet af Strigoi’s, som er udødelige vampyrer.
Kan Avril klare det pres der er, eller bliver det for meget?

42Likes
69Kommentarer
2251Visninger
AA

5. Kapitel 3

 

Zayns synsvinkel

Så var det i dag.

Den første prøve. Jeg havde lagt vågen hele natten, for at tænke over alle mulige ting, som kunne hjælpe mig. Ting jeg kunne lave med ild. Ting jeg kunne bruge fra naturen. Alt sådan noget.

Og jeg tror, at jeg er parat nu. Jeg er ikke helt sikker, for jeg aner ikke hvor svært det er. I den første prøve er størstedelen videre, men der er også nogle der går ud. Og dem vil jeg ikke være i blandt.

Jeg VIL videre. Det er ikke nogen mulighed at tabe. Og hvorfor det ikke er det, ja, det er svært at forklare, men jeg vil prøve…

Efter min fars død, har min mor fået en depression. Hun har lukket alt og alle ude. Hun støtter mig ikke mere. Hun har ingen idé om hvad jeg laver. Måske virker det ikke, som om, at det sårer mig, men det gør det. Jeg viser det bare ikke. Jeg føler, at jeg er svag, hvis jeg viser mine følelser.

Det er egentlig ret underligt. Kvinder kan vise sine følelser uden at blive dømt svag, men mænd bliver dømt svage, lige så snart de viser sine følelser.

Grunden til at jeg stiller op som konge er vel at jeg vil have min mors opmærksomhed, men det er altså ikke det eneste. Mange andre står med det samme problem som jeg, og dem vil jeg hjælpe. Jeg er ikke fuldstændig egoistisk, som så mange tror.

”Zayn, det er tid,” kunne jeg genkende Williams stemme sige fra den anden side af døren.

”Kommer,” sagde jeg imens jeg trak T-shirten over hovedet.

Vi skulle alle sammen have ens tøj på, så der ikke var nogle, der havde bedre fordele end andre.

Tøjet bestod af en simpel T-shirt, et par normale bukser og nogle tykke sokker. Ikke noget mere spændende, men tøjet skulle jo også passe til både piger og drenge.

Jeg trådte ud af døren, og mødte med det samme Avril og William.

”Er du klar, knægt?” spurgte Avril provokerende.

Og det virkede. Jeg føler mig så lille når hun kalder mig knægt. Jeg er 19, altså helt ærligt. Jeg er ikke et lille barn længere.

”Lad nu hver med at kalde mig det der,” snerrede jeg af hende.

”Easy tiger,” grinte hun. Iiih, hvor er hun dog sjov.

Jeg gik irriteret videre og kunne godt mærke, at sommerfuglene begyndte at flyve hurtigt rundt i min mave, da jeg gik ud mod bilen.

Bilen var en simpel sort en. Den havde tonede ruder, så man overhovedet ikke kunne se ind gennem vinduerne. Vi skulle alle sammen kører i den samme bil, men vi blev sat af forskellige steder. Og vi måtte ikke se det sted de andre blev sat af. Vi måtte slet ikke være parat på noget som helst.

”Sæt dig her,” blev der kommanderet.

De havde åbenbart også besluttet hvor vi skulle sidde, men det var nu praktisk nok. For de satte os garanteret sådan, at dem der skulle af først, sad yderst. Min plads var inde i midten, det vil sige at jeg skulle langt væk. Suk.

Da jeg satte mig ind, kunne jeg godt se at der allerede var en del i bilen. Og mange af dem var meget ældre end mig. Jeg var 19, og de så ud til at være omkring de 30. Gamle mennesker, altså.

Der var fuldstændig stilhed i bilen. Ret akavet, egentlig. Jeg kender ikke nogle af de her mennesker. Jeg har set dem, men jeg kender dem ikke.  

 

 

Tiden fløj af sted, og flere og flere var blevet sat af. Jeg tror, at jeg har siddet herinde i et par timer nu. Og ingen havde sagt noget hele vejen.

”Zayn Malik,” læste en af bodyguardene op. ”Din tur.”

Intet smil, intet held og lykke. Intet.

Og først nu var jeg rigtig nervøs. Sommerfuglene fløj rundt i min mave og jeg havde en klump i halsen.

Kan jeg klare det her? Kan jeg holde ud at være helt alene i et helt døgn? kørte spørgsmålene rundt i mit hoved.

Det første mit blik mødte, da jeg trådte ud, var en kæmpe stor skov. En virkelig, virkelig stor skov, som var meget mørk.

”Her er kortet og kompasset,” blev der sagt imens jeg fik stukket noget i min hånd. ”Farvel,” sagde han og lukkede så bildøren i.

Underligt.

Nå, men her stod jeg så. Lige foran indgangen til en mørk og uhyggelig skov. Det eneste jeg havde, var et kort og et kompas.

Jeg besluttede mig for at tage et kig på kortet, da det nok var ret vigtigt.

På kortet var der tegnet en stor skov, og bagved den skov var der nogle sten. Det tror jeg i hvert fald. Nå, men ved siden af de sten, var der et stort rødt kryds med en cirkel rundt om sig. Så det betød nok, at det var der jeg skulle være inden midnat.

Efter at have studeret kortet meget nøje, begav jeg mig af sted. Jeg skulle jo nå derhen inden midnat, ellers tabte jeg. Og som sagt, det var ikke en mulighed.

Jeg trådte med stille skridt ind i skoven. Der var ingen stier, så jeg skulle bruge kompasset for at finde vej. Og for at kunne se inde i denne forbandede skov, skulle jeg bruge lys, men spørgsmålet var hvor jeg fik det lys fra.

Hvorfor laver folk overhovedet disse prøver? De er jo til de kloge hoveder, og en af dem, er jeg på ingen måde.

Jeg gik videre igennem skoven, uden at vide hvor hen, og tænkte på hvor jeg skulle få lys fra.

Det er faktisk ret uhyggeligt at gå i den her skov helt alene. Det føles, som om at træerne trækker tættere og tættere på en. Og så kan jeg ingen gang se min hånd, hvis jeg tager den op foran mit ansigt. Så mørkt er der.

”ARGH!” skreg jeg som en tøs og baskede med armene i alle retninger. Jeg kunne mærke noget klamt stads som sad fast på mit tøj og i mit hår.

Jeg forsøgte at få det af, men det sad godt fast. Jeg forsøgte og forsøgte, men endte med at give op. Jeg vidste stadig ikke hvad det var, så jeg var da lidt bange. Tænk hvis det var en fuglelort eller sådan noget.

Tilbage til det vigtige, Zayn. Hvis du skal være konge, skal du ikke lade sådan nogle ting påvirke dig, tænkte jeg til mig selv.

Lys. Hvorfra får jeg lys?

Det tog sin tid, men endelig fandt jeg ud af det. ILD. Selvfølgelig, hvor dum kan jeg lige være. Jeg kunne jo bare brug min magi.

Jeg satte mig ned på knæ, og ledte efter en pind, som jeg kunne sætte ild til. Da jeg endelig fandt en ordentlig en, satte jeg ild til den og lyste så ned på kompasset, så jeg kunne finde vej.

 

 

Det føltes, som om at flere år var gået, da jeg trådte ud af skoven. Jeg kiggede mig omkring, og så at det også var blevet mørkt herude nu. Da jeg sendte mit blik rundt en gang til, kunne jeg godt se at der sad nogle.

Jeg rømmede mig. ”Hvem er I?” spurgte jeg, fordi jeg ikke kunne genkende dem, da de sad med ryggen til.

”Zayn! Er du tilbage?” smilede William til mig, da han havde vendt sig rundt.

”Mmh,” mumlede jeg bare. Han kunne jo godt se at jeg var tilbage. Dumt spørgsmål.

”Du nåede det lige!” fortalte William mig og lykønskede mig så.

”Hvorfor har du edderkoppespind ud over dig?” spurgte Avril nysgerrigt med hovedet på skrå, efter at have lykønsket mig.

”Edderkoppespind?” svarede jeg forvirret.

Avril kiggede stadig smilende på mig. ”Ja, edderkoppespind. Du ved, dem edderkopper laver?”

”Jeg ved godt hvad edderkoppespind er, men jeg har da ikke edderkoppespind på mig?” spurgte jeg imens jeg stadig var forvirret.

”Det har du da.”

Jeg kiggede ned af mig selv, for at få ret i det jeg sagde, men opdagede så at hun havde ret.

”Argh!” skreg jeg igen.

”Tag det roligt. Det er bare edderkoppespind,” sagde hun drillende.

Det var jo overhovedet ikke sjovt. Sådan noget klamt stads, gad jeg da ikke have på mig.

”Jeg vil hjem og i bad,” fortalte jeg. ”Nu, tak,” sagde jeg, da de ikke gjorde nogen mine til at rejse sig.

Nu skulle jeg bare hjem og i bad efter denne elendige dag. Helt elendig havde den dog ikke været. Jeg var videre. Jeg var videre til anden runde.

 

_______________________________

 

Hejsa! (-;

Så er der kommet et til kapitel! (-;

Jeg har valgt at lave 3 kapitler fra Zayns synsvinkel. Og de 3 kapitler er selvfølgelig prøverne. I dette kapitel har i fået mere forståelse for hvordan Zayn er. Det håber jeg da. xD

Nå, men skriv meget gerne hvad jeg kan gøre bedre! For ingen tekst er fejlfri. Så skriv gerne om der er nogle ting der kan gøre den mere spændende. (;

Xoxo. C:

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...