Changes

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 20 nov. 2012
  • Opdateret: 15 dec. 2012
  • Status: Færdig
{OBS: Zayn er ikke sammen med resten af bandet. Og dette er en crossover med Avril Lavigne, Zayn Malik og The Vampire Academy.}
Avril Lavigne er en 28-årig Dhampir. Så det vil sige at hun er halvt vampyr og halvt menneske. Avril er bodyguard og har gået på den berømte skole, The Vampire Academy.
Avril er en af de bedste bodyguards i verden, så Avril bliver sat til at være bodyguard for Zayn Malik. Zayn Malik er adelig og stræber efter at blive konge. At ville være konge har dog også dårlige sider. Zayn er i fare meget af tiden og har stor chance for at blive angrebet af Strigoi’s, som er udødelige vampyrer.
Kan Avril klare det pres der er, eller bliver det for meget?

42Likes
69Kommentarer
2187Visninger
AA

3. Kapitel 1

 

Nu kommer det spændende øjeblik. Det øjeblik jeg har ventet på meget længe.

Jeg står lige nu ude foran en kæmpe hvid dør. Jeg skal møde Zayn for første gang nu. Jeg skal sikkert også møde hans anden bodyguard. For hver Royal person har nemlig to bodyguards. En der holder sig lige ved siden af, og en der er lidt på afstand, og holder øje med det hele. Det skal vi for resten også have besluttet. Jeg håber at jeg skal være den tæt på. Jeg hader at være den længst væk. Jeg ved egentlig ikke hvorfor, men jeg føler bare at jeg har mest styr på det, hvis personen er lige ved siden af mig.

Nå… Jeg står i et stort, hvidt rum. De få møbler der er, er beige. Loftet, væggene, dørene og gulvet er hvide. Der er ingen planter, så rummet føltes virkelig tomt og ikke særlig hyggeligt.

Urgh, jeg hader sådan nogle rum.

”Miss?” blev der sagt med en stemme, som gav ekko ud i rummet. ”Du må gerne gå ind nu,” blev der sagt, da jeg mødte personen øjne.

Jeg gik langsomt ind og mødte straks et helt andet rum. Dette rum var virkelig hyggeligt. Man følte sig helt hjemme igen. Der stod to sofaer overfor hinanden – og de så virkelig bløde ud – med et bord imellem. Der stod nogle borde og stole rundt omkring, og en bogreol henne i hjørnet. Væggene var hvide, men gulvet var et beige farvet gulvtæppe. Og sidst, men bestemt ikke mindst, der var planter. Nu tænker I sikkert, at jeg går meget op i planter, men efter min egen mening, så synes jeg at planter gør rummene mere personlige og hyggelige.

”William,” præsenterede en mand sig selv, da han var kommet hen til mig.

”Avril,” svarede jeg høfligt tilbage og trykkede hans hånd blidt.

Jeg kiggede mig igen omkring og opdagede at der sad en til dreng i sofaen. Eller mand? Hvornår er man egentlig mand? Det har jeg tit tænkt over.

Nå, men videre.

William og jeg gik over og satte os, i den sofa der stod over for ham den anden, som jeg så gik ud fra var Zayn. Sikke et godt indtryk jeg får af ham.

”Ja, eehm…” brød William, den akavede stilhed der havde lagt sig over os.

”Ja, vi skal have besluttet nogle ting,” snakkede jeg videre for ham. Som den person jeg nu er, så er jeg frygtløs. Ej, lille overdrivelse, men jeg er i hvert fald ikke bange for hvad folk tænker om mig.

”Første punkt på dagsordenen, hvem skal være den bagerste bodyguard og hvem skal være den forreste bodyguard? Andet punkt, du,” sagde jeg og pegede over på Zayn, ”skal fortælle os alt om dig. Hvem du er, hvorfor du vil være konge, har du fjender, og så videre,” sagde jeg og viftede med hænderne til sidst.

Zayn sad bare og stirrede på mig, som om jeg var et underligt væsen fra Mars. Hvilket jeg selvfølgelig ikke er.

”Jeg vil helst være den forreste bodyguard, men hvad vil du helst?” spurgte jeg William helt uanfægtet.

”Det er helt i orden. Jeg foretrækker nemlig selv at være den bagerste bodyguard,” smilede William tilfreds til mig.

”Og dig. Nu er det din tur til at snakke. Snak om alt det du vil,” sagde jeg og kiggede over på Zayn, ”og alt det du ikke vil,” fortsatte jeg med et sjovt smil på læberne.

Zayn rømmede sig, og begyndte ellers bare at snakke. Jeg havde virkelig ikke troet at han snakkede SÅ meget.

”Jeg har ingen fjender. Det regner jeg i hvert fald ikke med. Jo, Strigoi’s, men det har alle der er Moroi vel. Og hvorfor skal I vide, hvis jeg har andre fjender? Jeres job er jo bare at beskytte mig fra Strigoi’s, ikke alt mulig andet. Og med hensyn til det med hvorfor jeg vil være konge… Jeg vil være konge, fordi jeg ikke synes at det blev styret ordentligt førhen. Kongen, eller dronningen, burde få meget mere opmærksomhed! Der burde blive holdt fester og mange andre ting for dem. Man burde få folk til at ofre ting til os, ligesom at man ofre ting til Guderne. Hvorfor så ikke til kongerne og dronningerne også? Vi gør da ligeså meget som Guderne, måske endda mere,” stoppede Zayn efter en lang tale.

William og jeg sad bare måbende tilbage. For hold da op, hvor lød den dreng selvisk.

”Stop lige en halv,” startede jeg ud og prøvede at tænke, over hvad jeg skulle sige. ”Vi skal ikke kun beskytte dig mod Strigoi’s. Vores job er sådan set at beskytte dig fra alt der kan bringe dig i fare. Om det så var et lille egern der ser ud til at ville angribe dig, så skal vi beskytte dig. Og for det andet, så skal du ikke bruge den der tale for at blive konge, hvis du overhovedet kommer så langt,” forklarede jeg ham og lagde ekstra tryk på ’ikke.’

”Man burde da give mere opmærksomhed til kongerne og dronningerne. Det er jo os der passer på landet og vælger alle lovene,” holdt Zayn fast i sin mening.

”Hør her, knægt. Du er ikke en del af kongerne og dronningerne. Og jeg tvivler også på at du bliver det,” sagde jeg provokerende og kiggede så over på William som tegn på at han skulle sige noget.

”Zayn,” startede William for at få Zayns opmærksomhed. ”Jeg synes du skal trække dig tilbage, hvis det der er dine grunde. De er overhovedet ikke gode, og du kommer ikke særlig langt, hvis det er dine grunde. Du er 19, Zayn. Du burde vide bedre,” forklarede William.

Jeg gik ud fra at de to kendte hinanden i forvejen, da det lød sådan.

”Er vi færdige?” spurgte Zayn lettere irriteret.

William og jeg kiggede på hinanden. Vi var enige om, at vi ikke var færdige.

”For nu,” svarede jeg ham.

Zayn rejste sig og gik ud af rummet, og smækkede døren efter sig.

”Du må undskylde at han er sådan. Jeg har kendt ham længe, og sådan er han ikke rigtig. Efter hans fars død, er hans mor blev meget indelukket og sådan. Så nu tror jeg at han vil være konge, for at få opmærksomhed. Han vil gøre alt for at få mere opmærksomhed, for så kan det være, at hans mor også lægger mærke til ham igen,” forklarede William mig undskyldende.

”Du behøver ikke undskylde,” smilede jeg til ham. ”Han skal nok forstå det senere,” sagde jeg overbevisende.

”Tak,” svarede William. ”Skal jeg vise dig dit værelse så du kan komme i seng? Vi klarer det sidste i morgen. Og så kan du også få Zayns dagplan,” sagde William venligt.

”Ja, mange tak. Det ville være dejligt,” svarede jeg ham udmattet.

William fik vist mig mit værelse, og det var kæmpe. Der stod en stor, dejlig, blød seng i midten af værelset og fyldte det meste. Ovre ved væggen stod der en flot, hvid kommode. Der stod også et skab, hvor der var en del uniformer i. Og til sidst, men stadig ikke mindst. Planter. Jeg burde navngive den. Ja, den. Der var desværre kun en plante, men det gik nok.

Denne plante var egentlig en blomst, men det var næsten det samme, ikke? Godt, så er vi enige.

Efter at have beundret min meget flotte blomst, klarede jeg alle de ting, man nu skal klarer, før man skal i seng. Børstede tænder, skiftede tøj, redte hår, fjernede make-up og alt det der. Bagefter smed jeg mig bare direkte i sengen. Og så mærkede jeg langsomt, at mine øjenlåg gled i. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...