Dear god help me! {One Direction}

Jewel er ikke normal. Hun er faktisk sindssyg mener folk. Hun bor på den lukkede afdeling hvor at hun render rundt og er lettere drømmende. Lægerne mener hun lever i en psykose hvilket hun sikkert også gør. Men hun har sine grunde. Da hun var 5 begik hendes forældre selvmord og hun fandt dem. Nogle måneder efter slog hun en hund ihjel. Da hun blev 10 prøvede hun at begå selvmord. Nu er hun 16 og har prøvet at bega selvmord 15 gange, hun har slået utalige dyr ihjel og er fuldkommen ligeglad. Hun er bare i sin egen lille boble af vrede, had, raseri, glæde og hun savner sine forældre. En dag møder hun en dreng. Han er kendt og skal sammen med sit band spille på hospitalet. Han møder bare en helt anden person end den de andre kender. Han møder en venlig person, som smiler og er sød. De bliver hurtigt venner og han begynder mere og mere at undre sig over hvorfor hun sidder på den lukkede. Indtil den dag han spørger. Den dag går en del galt og hvad med dem når de bliver vilde med hinanden?

31Likes
13Kommentarer
2784Visninger
AA

9. Who says she's not a psycho?

”hun er altså ikke en eller anden tilfældig pige! Jeg er ikke som jer andre. I kender mig. Og jeg tror at jeg… er forelsket i hende.” Nialls fortvivlede stemme trænger ind i mit hoved.

”Men Niall du ved ikke noget om hende. Du ved ikke hvad hun er indlagt for og jeg tror ikke at det er meningen at hun skal være ude. Hun virker jo normal og hun er et super sødt menneske men hvem siger at hun ikke slår mennesker ihjel når at hun bliver ramt af det.” Det er Zayn der taler. Jeg bider mig i læben og håber at de er for optagede af deres snak til at de ikke ser det. Jeg får kvalme over at tænke på mig selv. Jeg er jo normal og sød. Og jeg slår ikke mennesker ihjel. Kun dyr. Og det ved jeg ikke engang hvorfor!

”Seriøst Zayn?! Jeg ved godt at jeg ikke ved så meget om hende men det jeg ved, er at hun er et fantastisk menneske. Og hvem ved hvad de gør ved hende på det hospital? Da jeg fandt hende var hun opløst i gråd og hulkede at jeg ikke måtte sende hende tilbage. Tror du så at det er godt for hende?!” Niall lyder vred. En vildfaren tåre glider ned af min kind. Den glider stille og langsomt ned af min kind. Den ender ved min mundvig. En ny tåre følger efter.

”Jewel?” Liams stemme lyder lige pludselig og jeg ryster på hovedet.

”Hey Jewel hvad er der galt?”  Igen lyder Liams stemme. Jeg rejser mig så hurtigt jeg kan og går ud af rummet så hurtigt at jeg kan stadigvæk. Jeg går ud i gangen og tager mine sko på. Det er min skyld at de skændes. Nialls råb lyder indefra værelset. Jeg tager ikke engang min jakke før at jeg skynder mig ud. Jeg lukker ikke døren efter mig da jeg bare vil hurtigt vil ud.

”Jewel! Kom tilbage!” Det er Liam igen. Tårerne glider ned over mine kinder. Det er på grund af mig. Det er den eneste tanke der kører i mit hoved. Jeg skynder mig ned af alle trapperne og løber hen til parken som åbenbart ligger tæt på Nialls lejlighed. Jeg sætter mig på en bænk tæt på en legeplads og kigger på de legende børn. Gid jeg var vokset op som dem. To børn sidder og gynger. En lille pige sidder med en lille hvid blomst og plukker bladende af imens hun mumler noget.

Jeg smiler over hende. Jeg rejser mig op og går over imod hende jeg tørrer tårerne væk fra mine kinder og sætter mig i græsset ved siden af hende. Hun kigger overrasket op på mig men smiler så lidt.

”hvorfor piller du blade af blomsten?” Jeg smiler til hende og kigger ned på den halvt ødelagte blomst.

”Fordi at jeg er forelsket i en dreng og min mor siger at hvis man piller bladende af og siger han elsker mig, han elsker mig ikke så vil tilfældigheden vælge om han elsker en. Jeg håber han elsker mig.” Hun smiler stort til mig og jeg kigger overrasket på hende.

”Jamen søde. Kærligheden er ikke tilfældig. Kærligheden bestemmes ikke tilfældigt og hvis at i skal være sammen altid så bliver i trukket sammen til sidst og uanset hvad finder man prinsen på den hvide hest. Det..” Jeg kigger op og stopper. Niall står og kigger på os med et lille smil.

”Det ved jeg alt om. Kan du se den dreng derovre?” Jeg peger på Niall og pigen nikker stille. ”Jeg tror han er min prins. Du skal nok vente. Og uanset hvad du oplever af onde ting så vil der altid være en lille blomst indeni dig som er klar til møde sin prins.” Jeg smiler til pigen og rejser mig op. Jeg klapper hende på hovedet og går over imod Niall.

”Hvad gik det ud på?” Niall smiler til mig og jeg stopper op foran ham. Han kigger på den lille pige som sidder og kigger på os. Jeg drejer mig imod hende og blinker.

”Åh ikke noget. Hun er bare forelsket.” Jeg drejer mig imod Niall som stadigvæk smiler.

”undskyld det før Jewel. Zayn ved ikke hvad han taler om. De vil bare sikre sig at jeg ikke bliver såret og d…” Længere når han ikke før jeg presser mine læber imod hans. Jeg ligger armene om hans nakke og kysser ham med de følelser jeg kan klare at placere i kysset.

Niall smiler og kysser med.

”Ew!” Nogen pigers stemmer lyder fra siden af os og vi trækker os fra hinanden. Jeg kigger på pigerne. De ser ud som om de har set en talende skraldespand.

”Hvordan kan du kysse ham? Han er jo klam.” Den ene af pigernes stemme er totalt overfladisk og giver mig lyst til at brække mig.

”Undskyld men jeg tror jeg er gået glip af det du siger. Hvorfor står i foran os? Du taler jo tydeligvis til nogle andre.” Jeg kigger irriteret på hende og hun kigger forvirret på hende indtil at det går op for hende hvad jeg mener.

”Nej jeg mener jer. Har du set hvem du kysser med? Niall Horan. Ham den grimme der ikke burde være med i One Direction og som slet ikke kan synge. Ham.” Hun kigger på Niall som om han ikke er en person og jeg drejer hovedet imod ham.

Han ser ud til at være ked af det.

”Har din mor ikke lært dig at man ikke må lyve? Ved du hvad? Jeg er ligeglad. Bare gå for jeg får kvalme af at se på dig og dine falske veninder. Hvor meget har du betalt for at få dine øjne ændret så de ser ting modsat?” Jeg kigger falsk interesseret på hende og hun står bare der og ligner et spørgsmålstegn.

”Altså siden du mener at verdens smukkeste væsen er grim og du mener at du er smuk.” Jeg stirrer hende rasende i øjnene. For hvem er hun at fornærme Niall.

”Og nu går du. Og prøv at lade være med at falde i dine egne stilletter. Du burde for resten øve dig i at gå med dem. Så ville du måske ikke ligne en som er ved at falde og samtidig en der lige er faldet.” Jeg vender mig væk fra hende og kigger på Niall. Han smiler til mig og vi går ud af parken med pigernes blik i ryggen.

De er helt stille. Jeg fik dem til at holde kæft. Glæde!

”Wow. Jeg vidste ikke du var så god til at være ond.” Jeg griner bare til ham og kysser ham på kinden.

 

 

Okay her var nogle nye kapitler og nogle var lange og nogle var korte men de var det ^^ Tilfreds Mie? Undskyld hun presser mig bare :( *TUD!* <3 Nå men der kommer nok snart noget da jeg kun kan tænke på den her. WUHUUUU! Tænker i men jeg har jo også andre :O! okay farvel... Tror jeg skriver lidt mere... SE HOW I MET YOUR MOTHER. fantastisk ting. Og vil i ikke nok kommentere, like eller putte på favorit? Det ville gøre mit triste liv godt ^^

Undskyld... Josefine ^^

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...