Dear god help me! {One Direction}

Jewel er ikke normal. Hun er faktisk sindssyg mener folk. Hun bor på den lukkede afdeling hvor at hun render rundt og er lettere drømmende. Lægerne mener hun lever i en psykose hvilket hun sikkert også gør. Men hun har sine grunde. Da hun var 5 begik hendes forældre selvmord og hun fandt dem. Nogle måneder efter slog hun en hund ihjel. Da hun blev 10 prøvede hun at begå selvmord. Nu er hun 16 og har prøvet at bega selvmord 15 gange, hun har slået utalige dyr ihjel og er fuldkommen ligeglad. Hun er bare i sin egen lille boble af vrede, had, raseri, glæde og hun savner sine forældre. En dag møder hun en dreng. Han er kendt og skal sammen med sit band spille på hospitalet. Han møder bare en helt anden person end den de andre kender. Han møder en venlig person, som smiler og er sød. De bliver hurtigt venner og han begynder mere og mere at undre sig over hvorfor hun sidder på den lukkede. Indtil den dag han spørger. Den dag går en del galt og hvad med dem når de bliver vilde med hinanden?

31Likes
13Kommentarer
2782Visninger
AA

11. We need to talk

Jeg stirrer lige ud i luften uden at sige et ord. Jeg er bare helt stille og det eneste jeg kan høre er Nialls tunge rolige åndedræt. Jeg kigger om på ham og ser at dynen er faldet halvt ned af ham så man kan se hans overkrop. Jeg kigger ned af mig selv og sukker dybt. Jeg bliver nødt til at få tøj på. Men mit hoved gør så forfærdeligt ondt og jeg er lettere rasende på mig selv. Hvordan kunne jeg opføre mig så barnligt?! Niall er sikkert stadigvæk sur og alt muligt. Jeg rejser mig langsomt op da jeg er bange for at falde. Jeg kigger ondt på min kjole som ligger på gulvet og tager Nialls t-shirt som ligger næsten lige ved siden af. Jeg hiver den over hovedet Og smiler tilfreds over at den dufter så skønt af Niall.

Jeg smiler over det fact at den går mig til lårene og er ret meget for stor til mig. Niall bevæger sig ovre i sengen og jeg kigger hurtigt der over men ømmer mig svagt da det føles som om at min hjerne hamrer ind i siden på mit hoved. Niall strækker sig og ligger en hånd for øjnene.

”Åh guder.” Nialls stemme er hæs og træt og er virkeligt noget af det mest sexede jeg nogensinde har hørt og… Wauw come on Jewel! Niall åbner sine dejlige blå øjne og kigger med det samme på mig.

”Godmorgen smukke.” Han smiler til mig og jeg smiler bare svagt til ham. Jeg tager mig forfærdet til hovedet da smerten pludselig føles som om den borer sig dybere ind i min hjerne.

”Hovedpine?” Nialls stemme er forsigtig men han prøver besværet at holde et grin inde. Jeg nikker forsigtigt og bider mine tænder sammen da også det gør ondt.

”Kom her og lig dig ned igen så.” Niall klapper ved siden af sig med et smil på læben og jeg går stille over imod ham.

”Jeg troede du var sur på mig…” Mit blik falder ned men jeg kigger lidt efter op på ham igen. Jeg ligger mig roligt ned i sengen og hiver dynen over mig. Lettelsen skyller igennem mig over at jeg ikke behøver at bruge energi på at stå op. En pludselig tanke slår ned i mig og jeg bider mig i læben. Alt i min krop skriger at jeg skal sige til Niall at det i går var min første gang men jeg tror bare at det ville være underligt og hvad skulle jeg også sige?

”Okay Niall jeg ved ikke hvordan jeg skal sige det her men jeg har altså brug for at du ved det. I går var min første gang. Eller den anden men jeg tæller ikke det andet med…” Min stemme er nervøs og jeg har lyst til at slå mig selv i panden han behøver jo ikke at vide at jeg blev voldtaget.

”Hvorfor tæller du ikke den med?” Niall kigger interesseret på mig og jeg sukker dybt.

”Da jeg var cirka 14 år gammel var jeg i en periode hjemme og da jeg kom hjem var jeg anderledes end da jeg tog af sted og drengene i min by så det med det samme. En af de første dage fik 3 drenge trængt mig op i en krog hvor at de voldtog mig… Derfor ser jeg det ikke som første gang.” Jeg kigger lidt væk og Niall aer forsigtigt min arm.

”Jewel jeg er ked af at du har haft det så slemt. Jeg vil aldrig lade noget ske med dig. Aldrig. Det lover jeg.” Niall stopper men ligner en der gerne vil fortsætte, så jeg forbliver helt stille.

”Jewel? Jeg ved ikke hvordan eller hvorfor at du er kommet ind i mit liv og hvorfor jeg bekymrer mig så meget om dig. Men jeg ved at du betyder så meget for mig at det ikke er til at tro. Først var du bare den ensomme pige på hospitalet og nu er du Jewel. En pige jeg er helt igennem forelsket i. De andre drenge fatter det ikke fordi at jeg ikke kender dig så godt men jeg ved at hvis jeg betyder noget for dig og du stoler på mig vil du en dag åbne helt op for mig. Søde, søde Jewel. Vil du ikke gøre mig en tjeneste og blive min prinsesse?” Nialls ansigt er helt alvorligt og han kigger mig direkte ind i øjnene. Jeg har lyst til at sige awww men det ville være for underligt.

Jeg læner mig bare fremad og presser mine læber imod hans. Jeg vil ikke engang svare da det er det dummeste spørgsmål ever.  Selvfølgelig vil jeg det! Duh?

”Det tager jeg som et ja.” Niall smiler imod mine læber og holder fast om mit ansigt med begge hænder. Jeg nikker grinende og kysser Niall igen.

”Men du aner ikke hvor glad jeg er for at du er kommet ind i mit liv.” Niall siger det imod mine læber og jeg fniser svagt.

”Niall må jeg ikke godt kysse dig uden at du forstyrrer mig?” Et grin glider over Nialls læber før at han kysser mig.

”Jeg har brug for et bad.” Jeg skubber Niall blidt væk og hopper ud af sengen med en underlig følelse af at jeg har energi. Niall sukker dybt og jeg går ud imod badeværelset. Jeg låser døren efter mig og tager stille mit tøj af. Jeg går ind i badet og tænder for bruseren hvis kolde stråler rammer mig med det samme. Jeg gyser og venter tålmodigt på at vandet bliver varmt hvilket det heldigvis hurtigt gør.

Mine tanker kører rundt og jeg kan ikke lade være med at smile. Det var en af de bedste nætter i mit liv. Jeg bliver hurtigt færdig i badet og går ud. Kulden rammer mig og jeg skynder mig at gribe fast i et håndklæde som jeg tørrer mig med. Jeg tager noget nyt undertøj på og Nialls trøje igen. Jeg orker ikke at have mere på. Jeg smider håndklædet til vask og låser døren op. Niall står lige uden for og venter. Han smiler bare til mig da jeg går ud og går selv ind.

Jeg går ind i stuen hvor at jeg tager Nialls iPod. Jeg sætter en tilfældige sang på og synger stille med da jeg kender den. Vent hvorfor helvede har Niall den sang? Han er en dreng Jewel. Gæt hvorfor! Okay og til info er det I Just Had Sex. Sort humor. Eller noget. Jeg skruer lidt op for den da den faktisk er god så jeg bemærker slet ikke at døren åbner.

”Jewel det er bare lidt for meget information du kommer med lige nu.” Harrys grinende stemme lyder bagfra og jeg sender ham bare et smil. Hvilket bare får de Harry og Liam til at grine. . Undskyld at jeg ikke kan lyve. Derfor lyver jeg ikke. Jeg undlader bare nogle af detaljerne. Som for eksempel hvorfor jeg er indlagt.

”Niall er i bad lige nu men i kan da bare vente på at han kommer ud…” Jeg slukker musikken og vender mig imod dem.

”Det var egentligt dig vi kom for at snakke med.” Liams stemme er ekstremt alvorlig. Jeg kigger nervøst på dem og piller ved mine fingre.

”Hvad er der…?” Min stemme er også præget af min nervøsitet. Liam smiler beroligende til mig og Harry rykker lidt på sig.

”Jo okay. Dig og Niall er rimeligt seriøse er i ikke?” Harry virker som om at han har det rigtigt dårligt med den her samtale. Jeg nikker bare.

”Okay. Vi kan rigtigt godt lide dig Jewel. Os alle sammen men hvorfor fortæller du ham ikke bare hvorfor at du er på hospitalet? Vi er sikre på at han nok skal forstå det. Han har ikke sagt det men man kan fornemme på ham at han er såret over det og vi er meget beskyttende overfor ham. Men hvis du virkelig vil det her så fortæl ham det. Ellers skal du gå nu og aldrig komme tilbage.” Harry kigger alvorligt på mig og jeg sukker dybt.

”I forstår det ikke. Jeg kan ikke sige det. Der er noget med mig som ikke vil have det ud. Jeg har ikke prøvet men nogle gange når jeg tænker på det sker der noget inden i mig. Jeg bliver men jeg fortæller ham det først når han spørger. Der håber jeg bare at der ikke sker noget alvorligt.” Jeg kigger ned i jorden og har pludseligt ingen energi tilbage.

”Hey drenge hvad sker der?” Nialls stemme lyder bagfra og han kommer hen imod mig.

”Jewel hvad er der?” Niall kigger kort over på Harry og Liams ansigt og så tilbage på mit. Han forstår hurtigt at der er noget galt og han ligger en arm om mit liv.

”Hvad har i sagt til hende?” Nialls stemme lyder til at være på kanten af vrede og jeg bider mig i læben da jeg ikke vil have han bliver uvenner med drengene.

”Niall vi har bare prøvet på at hjælpe dig..” Mere når Liam ikke at sige før at Niall skærer ham af.

”I er ikke mine babysittere og i ved intet om hvad der kan hjælpe mig. Og hvad i slet ikke ved er hvad Jewel har levet igennem så gå. Nu.” Niall kigger vredt på dem og de forsvinder hurtigt. Niall kysser mig på kinden og aer mig over ryggen.

”De aner ikke hvad de snakker om Jewel. Glem alt hvad de sagde.” Niall hvisker det ned i mit hår og jeg er lige ved at bryde grædende sammen. Jeg vil så gerne fortælle Niall det.

”Niall kan vi ikke gå en tur ned i byen eller sådan noget?” Min stemme er bedende og lille. Jeg føler mig lille, sårbar og ekstremt bange.

”Jo selvfølgelig. Bare lige tag noget tøj på så kan vi gå.” Niall smiler til mig. Jeg vrider mig hurtigt fri af ham og går ind på værelset. Jeg tager et par leggins og en hættetrøje hvor at der står I Love One Direction. Joke imellem drengene så de gav mig den… Jeg går ud i gangen og siger ikke noget til Niall selvom han snakker til mig. Det her bliver den værste tur ever. Virkelig.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...