Et Helvede i Paradiset

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 20 nov. 2012
  • Opdateret: 14 dec. 2014
  • Status: Færdig
Mød Nikolaj og Frederik. To drenge fra en 9.-klasse i Århus. De er bedste venner siden børnehaveklassen, og har aldrig ladet noget komme imellem dem. To drenge, der er som hinandens brødre, og som færdes blandt mange venner. Mød Sophie Hansen på 15, der er født og opvokset i Storkøbenhavn. Ramt af socialangst er hun klassens stille og tilbagetrukne pige, der kun lukker op for de absolut færreste, og som holder sig til en smal vennekreds. Som nyligt tilflytter til Århus, kender hun absolut ingen og tilbringer det meste af tiden for sig selv. Men da hun støder sammen med Nikolaj og Frederik, tager situationen en drejning, ingen af dem havde set komme, og de bliver alle tre trukket ind i et drama af venskab, forelskelse, jalousi og hormoner - Dette er fortællingen om når modsætninger mødes og når venskab bliver til fjendskab. Baseret på virkelige begivenheder.

116Likes
862Kommentarer
17219Visninger
AA

4. SCOREKONGEN

Amalie Fiskbæk - brunetten der oprindeligt var blondine men som begyndte at farve håret da hun indtrådte teenageårene - lo halvberuset, så hendes ansigt forkrøb sig til en sammenklemt grimasse. Den fnisende latter der udledtes fra hendes mund, gjorde det svært for hende at holde på plasticglasset med captain-morgan-og-cola blandingen, som fingrene på hendes venstre hånd knugede sig fast til. 

"Så sjov var den sgu heller ikke," udbrød Frederik, og tog en drik af sin dåseøl. Indgangen til hallen bag ham, var stoppet til af en slangekø af unge mennesker, der prøvede at klemme sig igennem, enten for at komme ud i rygeaflukket eller tilbage til festen igen, nogen mere fulde end andre. På hans venstre hånd stod Christian, i færd med at sætte en aflang Blå Kings cigaret til livs. 

Amalie måtte hvæse og hikke efter vejret, kæmpede for luft i flere langvarige øjeblikke, hvorledes hun strakte pegefingeren på venstre hånd ud og atter var tæt på at lade grebet om sit glas smutte. 

"Jo den var! Den var fucking sjov... Den var så fucking hamrende grinern mand! Den lyd du lavede... og så dit ansigt... Fuck hvor grinern!" 

Christian sænkede cigaretten og brød ind i samtalen. "Drop nu det skuespil, Amalie. Vi ved allesammen godt, at du ikke er så fuld som du giver dig ud for. Prøv lige at finde andre metoder til at score drenge, for den der virker ikke." 

Nu blev det Frederiks tur til at grine. Læberne forkrøb sig på hans ansigt og hans øjne blev halmåneformet - ligesom hans mors når hun lo - og han bøjede sig forover i en halvkvalt fnisen. Christian løftede svagt på det ene bryn.

"Hva' fanden... begynder DU nu også?" 

"Se, den der... den var sjov." Han rykkede hovedet tilbage og indtog en slurk af alkoholen. Hans bevægelser var kastende, klodsede, og det indikerede en beruselse der måske, måske ikke - men hvis Christian kendte sin ven ret, så hældte han mere til måske end måske ikke -, var ved at glide over i egentlig fuldskab. Han havde knap nok nået at få drukket meget mere end en slurk, før den næste latter brød frem og alkohol sprøjtede udover asfalten. Amalie trak sine bryn sammen.

"Undskyld mig lige, men... hvorfor pokker var DEN sjov?" 

Frederik fjernede dåsen i en buende bevægelse fra munden, rystede en enkelt gang så mere alkohol klattede ned på de grå betonfliser. Han knyttede fingrende på den anden hånd og pressede dem imod munden, fniste nogle yderligere gange hvorledes han rystede på hovedet og delte læberne og snakkede.

"Han sagde, at hvis... at hvis du fortsætter med at spille fuld, så... at så scorer du ikke nogen drenge... Men... Haha... men du scorer jo ikke i forvejen." 

Amalies grønne øjne rullede til en hvid substans en enkelt gang, hvorpå hun sendte ham et hårdt suk som modsvar. "Og du er måske bedre til at score, eller hvad er det du prøver at hentyde til?" 

Frederik lod sine bryn løfte op i panden så de karakteriserende furer fremtrådte. Og i sin bedste foran-på-tungen læspende bøssestemme, svarede han Amalie tilbage. "Prøv og hør her... daaaarling... hvis der er nogen her, der kan score, så er det Hr. Lækkerheden selv her." Og så lo han af sin egen joke, og førte dåsen op til munden, men da han opdagede at indholdet var udtømt og kun en uindtagelig skvulpende bundsjask var ladt tilbage, rystede han dåsen og smed den på asfalten. "For helvede. Ikk' mere øl. Jeg ska' ha' noget mere at drikke. Vil I med ind til festen, og se mig score?" 

"Har vi noget valg?" spurgte Amalie henkastet, imens hun drak en enkelt tår af sit gennemsigtige engangskrus.

"Nu I spørger... så har I faktisk ikk', nej." Det blev fulgt op af et lidt for fåret smil, der gav Amalie lyst til at jage sit knæ dybt op i Frederiks klunker. 

"Okay, jeg kommer ind om lidt. Jeg skal lige ryge færdig," svarede Christian, og drog et indsug så cigarettens spids lyste rødorange. 

"Du er en klam skorsten, Christian... Klam, tynd, rygende... skorsten." Frederik fniste og rystede på hovedet, inden han satte kursen imod dobbeltdørene i den grårøde murstensmur seks meter derfra. Han standsede på halvvejen og vendte sig imod sine to venner. "Hvor fanden gik Nikolaj egentlig hen?"

Amalie trak på skuldrene. "Don't know. Hvis han ikke er herude og ikke inde til festen, er han sikkert på lokum eller noget." 

"Ja eller også er han taget hjem fordi han ikke kan score ligesom mig." Og med de ord, hævede Frederik stemmen så de øvrige unge i det indhegnede aflukke - og ikke kun Christian og Amalie - kunne høre ham. "Jeg er scorekongen, allesammen! I kan fucking ikke slå mig! Jeg er score-fucking-kongen! Woo-hoo!" 

"Sku' du ikk' finde Nikolaj?" Christian lod sit blik hvile skarpt imod sin berusede ven, imens folk omkring dem kiggede på optrinnet, omend kun for et kort øjeblik. Flere steder blev der rystet på hovedet og rullet med øjne og bevæget læber i beklagelser og irrationsudbrud, ingen af de tre venner kunne høre. 

"Jojo. Men husk du lovede at komme så hvis du bliver herude, kommer jeg ud igen og irriterer dig." Han kluklo atter, svagt pløret, som han satte kursen imod døren og forsvandt ind til festen, hvorudfra den stedfaste monotone bas sivede gennem luften.

Amalie rystede på hovedet og sukkede, og lagde ikke den mindste dæmper på irritationen som gennemsyrede hendes stemme og gjorde den hårdere. "Hold kæft hvor er han er irriterende når han er fuld. Jeg har lyst til at smadre ham i bollerne eller et eller andet. Kæft hvor kan han seriøst være en nar!" 

"Ja, han er irriterene, men i det mindste er han ikke så nederen at SPILLE fuld, vel Amalie?"

"Fuck dig, tabernar!" 

Christian truttede provokerende sine læber og blinkede hurtigt og gentagelsesvist, som han hævede smøgen. "Hold da op. Du er da rigtig sød at høre på."

 "Ja. Syntes du ikke?" Så vendte hun fokus imod sit plastikkrus. 

*

"Hvad hedder du så?" Nikolaj måtte råbe over den skærende larm fra musikken, da han snakkede med blondinen som sad overfor ham. Imellem dem stod Nikolajs flaske med Mokai. 

"Jeanne! Dig?" 

"Jeg hedder Nikolaj!" Han løftede mokaiflasken, og drejede blikket ud mod dansegulvet, afgrænset af den grønne mållinje, hvor borde- og stolerækkerne endte. Den sødbitre dunst af alkohol - som rådne frugter, der komposteredes i en våd muglugtende metalcontainer - fyldte luften, og i den første halve time efter at Nikolaj og vennerne ankom til festen (det var næsten to timer siden), gjorde lugten én tung i hovedet og skabte en strubeklump af kvalme. Men man vænnede sig til det, selvom Nikolaj dog var klar over at tøjet skulle vaskes når han tog hjem fra Frederik engang om lørdagen, da det var en lugt som ville hænge ved. 

En akavet stilhed - Sig noget, Nikolaj, hvad som helst, hun er en sød pige og det vil være totalt latterligt at ødelægge dine chancer her - brød frem imellem dem, og i lang tid sad Nikolaj blot og stirrede ud mod festen, på unge der dansede rundt og bevægelige flerfarvede lys, som strålede henover sportshallens svagt røgtågede luft fra både scenen i den fjerne ende og loftstativet med projektørerne. 

Det blev blondinen med den tætsiddende top som fremhævede brystkløften, blondinen han nu vidste hed Jeanne og som havde en svag hæs stemme, som Nikolaj fandt mærkværdigt sexet, der genoptog samtalen og brød akavetheden. "Så, Nikolaj, hvad, øh... Hvor gammel er du så?" 

Du er 15. 15... Sig noget. 

Han smilte og rømmede stemmen som hans fingre greb hårdere om mokaiflaskens hals. "15! Bliver snart 16! Dig?"

"Nice nok! Jeg er lige fyldt 16! For en måned siden!" 

Han nikkede, og forbandede sig selv bittert over at det var alt hvad han kunne svare med og det var allerede ligefør han opgav nogen som helst former for håb om at score piger til denne fest. 

Man behøver heller ikke altid score piger. Nogen gange kan man bare få venner. Alt handler ikke om at kysse eller få kærester eller... men hold da fast, de bryster der, og det ansigt, hold kæft hun er nu lækker, og hvis nu Frederik ser mig sammen med hende og ser os kysse og holde i hånd og så... 

"Skal vi danse?" 

Jeannes spørgsmål kom ganske nøgternt, uden nogen hæmning eller nogen tøven. Hun kiggede blot på ham med de store øjne, som Nikolaj i sportshallens svage festbelysning havde svært ved at afgøre farven på, men som han skød til at være grønne eller blå eller en eksotisk kombination af begge farvespektre. 

Hendes spørgsmål overrumplede ham og gjorde ham kortvarigt ude af stand til at svare. 

"Øh...! Danse?"

"Ja! Danse! Du ved!" Hun gjorde en række rykvise sidevippende bevægelser med kroppen. 

Hvorfor helvede skal hun være så selvsikker?

"Det kan vi da godt!" Nikolaj vendte bunden i vejret på flasken og tømte den for det sidste indhold, inden han rejste sig op og smilte stift. Jeanne fulgte trop, og det var hende og ikke ham, som ledte an og førte op mod dansegulvet. Det burde være omvendt, burde være drengen og ikke pigen som ledte an, drengen der var den selvsikre og som tog initiativet og som...

Hva' pokker. I det mindste havde han fået en pisse lækker dansepartner. Så fuck resten. 

De trådte henover den grønne mållinje, i kanten af flokken, og Jeanne vendte sig imod ham og smilte og han lod sine blå øjne skanne nedover hendes krop, og det gik op for ham hvor store hendes bryster faktisk var, som de hoppede og bølgede i hendes nedringede stramtsiddende bluse, og hendes hofter, der kurvede udad og nedad og næsten dynamisk gled over i hendes lår og...

To hænder greb ham ved skuldrene og vred ham rundt, og synet af Jeanne med efternavnet han endnu ikke kendte, blev erstattet af Frederik, storsmilende - lidt for storsmilende efter Nikolajs mening - og med vidåbne øjne.

"Der VAR du jo, din faggot!" 

Hans ånde stank af alkohol, og de kastende bevægelser fik Nikolaj til at mistænke, at hans ven var langtfra ædru. De underligt flakkende blik i hans udbredte øjne var endnu en god indikator på, at alkoholen var ved at gøre sin virkning.

"Jeg har ledt efter dig over det hele, sgu da! Christian og Amalie, de... ja de mener ikke jeg kan score en skid, fucking latterligt, syntes du ikke? Men nu er jeg fucking gået ind til festen for at vise dem at jeg kan fucking score og du skal med og være mit fucking vidne!" 

"Der var ret meget fucking i én sætning, syntes jeg!" svarede Nikolaj, som han kastede et blik hen til Jeanne der stod en meter bag Frederik og - så det ud til - tålmodigt ventede på at genoptage dansen.

"FUCK DET, MAND!" skreg Frederik leende op, inden han med et lidt for stramt greb om trøjen, trak sin ven rundt og hen mod den tættere forsamlet del af festen. Nikolaj trak sig fri.

"Dude, jeg har ikk' tid lige nu! Jeg har en anden aftale!" 

Frederik stoppede op og kiggede på ham, som om han slet ikke eksisterede, og rystede næsten hånligt på hovedet. "Den går ikk'! Du ska' se mig score!"

"Senere, okay? Senere."

Frederik rystede atter på hovedet, vendte ryggen til og maste sig ind mellem de øvrige unge. Nikolaj strammede kæbemusklerne og kiggede efter sin ven, håbede på at han ikke dummede sig eller bragte sig selv i store problemer, som han søgte tilbage til det sted han havde taget afsked med Jeanne. Hun stod der stadig. Han mærkede en lettelse, og fremdrog et undskyldende smil og hun smilte blot skævt tilbage og begyndte at bølge kroppen rytmisk til melodien, og Nikolaj prøvede at rykke dansende nærmere.

*

"Jeg skal score! Gør plads, gør fucking plads, jeg skal score!" Frederik maste og slangede og vred sig imellem dansende piger og drenge. Han skulle finde den helt rigtige, og var sikker på at han ville vide det når han gjorde - hun skulle være lækker, fucking lækker, og til at snakke med selvfølgelig, og så skulle han fandme vise dem skulle han, vise dem at han sagtens kunne score og pigerne ikke kunne modstå ham -, og han var så travlt optaget med at presse sig frem i mængden, at han ikke var opmærksom på hvem han skubbede til og hvor hårdt han skubbede.

Med det følgende resultat, at en stærk hånd langede fat i hans skulder og klemte til, så et jag stak ned igennem armen og Frederik rynkede brynene, inden han vendte sig rundt og stirrede i øjnene på en mørkhåret dreng med sammensnøret læber og fremstrittende bryst.

"Slip mig! Jeg ska' ud og score piger!"

Men drengen slap ham ikke, stirrede blot på ham og strammede grebet. Frederik rykkede, men drengen var stærkere end ham.

"Ska' du skubbe, hva', din lille lort?" 

"Slip mig. Jeg har ikk' gjort dig noget!"

To andre drenge, den ene karseklippet i siderne og den anden med håret tilbageredt og så tilklistret med gelé at hårstrående glitrende afreflekterede projektørlysene, trådte op ved siden af ham der havde grebet om Frederik.

Drengen viste tænder og skubbede fremad, så Frederik vaklede samtlige skridt tilbage, og bumpede ind i en pige, der sendte et kort arrigt blik imod ham inden hun flyttede sig.

"Så slap dog af, mand. Spasser!"

Drengen, som næsten lige havde vendt sig rundt for at følge med sine to andre venner, snurrede atter imod Frederik og gjorde store øjne. "Hva' sagde du? Hva'? Hvad fanden var det lige du sagde?" Han rykkede frem imod ham, kom nærmere og nærmere, men Frederik blev stædig.

"Jeg sagde bare du skulle slappe af!"

Drengen plantede en albue i hans mellemgulv og slyngede armen om hans hals inden hans skubbede ham bagover, så de begge bumlede ind i dansende unge, direkte imod baren blot lidt længere fremme. 

*

Det var lyden af noget, der brasede sammen og folk der råbte op - det skabte en underlig blanding i lyden af den høje, skærende bas -, som fjernede Nikolajs opmærksomhed fra dansen med Jeanne, og istedet mod baren hvorfra postyret kom. Han så øvrige personer vende sig rundt og bakke tilbage, og ud af øjenkrogen noget som lignede en vagt styrte frem, og i det samme fik han en anelse, der fik kulden til at forkrybe sig nedover rygsøjlen og han forlod Jeanne uden et ord og satte istedet kursen imod optøjerne. Det var Frederik, og han var kommet i problemer, store problemer, det vidste han bare. Hans skridt blev hurtigere. En metallisk skraben, som fremkaldtes af et bordben der rykkede henover sportshallens trægulv. Nikolaj vred sig ind imellem flokken af unge, nåede en rydning og så hvordan en mørkhåret dreng lå aflang over Frederik, med fingrende strammet imod hans trøje, ruskende i kroppen så Frederiks hoved flere gange bankede ind i borbenet. Det blev fulgt op af en næve, der smækkede ind midt i ansigtet. Nikolaj kastede sig i bevægelse, netop som Frederiks overkrop blev løftet op i siddende stilling og drengen skulle til at give en skalle mod panden, sprintede henover det alkoholklistret gulv da to vagter kom til syne, for at separere drengene fra hinanden og gøre en ende på optøjerne, men Nikolaj ville alligevel hjælpe sin ven. Han nåede dog ikke ret mange skridt, før en vagt trådte frem og holdte ham tilbage, og Nikolaj kunne ikke komme forbi uanset hvad han sagde - "den ene af dem er min ven og jeg bliver nødt til at hjælpe ham" -, og han måtte istedet vente indtil slåskampen var blevet standset, før han kunne følge med sin ven ud fra festen.

*

"Hvad fanden gik det dér ud på, Frederik?" De to venner sad på parkeringspladsen, med ryggen op ad muren og ventede på at Frederiks far kom og hentede dem. Natten var kølig, og stille og kun den pulsende festbas fyldte luften op. 

Frederik sad med et papir presset imod næsen og hovedet rullet en anelse bagover. 

"Hvad mener du?" spurgte han, med sin alkoholplørede stemme.

"Det der inde. Da du bare braste igennem festen og kom oppe at slås. Hvad skete der?"

"Jeg ville bare score... Jeg ville fandme bare vise dem, at Frederik Bjærglund sagtens kan score piger...!" Han løftede den anden hånd og strittede alvorligt med pegefingeren. "Der er INGEN... der skal sige til mig jeg ikke kan score damer... Jeg er fucking scorekongen. Jeg kan score fucking alle." 

Nikolaj løftede det ene bryn, og kunne ikke lade være med at ryste svagt på hovedet over sin fulde ven. "Var det derfor du kom oppe at slås, din faggot?" 

"Nej... Frederik her... Kommer fandeme aldrig op at slås, du. Det var en... det var en der var så frækh... at shpringe på mig var det nemlig så... og så bliver jeg rigtig fucking hidshig. Rigtig hidshig!" Han vendte sig imod Nikolaj og viftede med pegefingeren, som han fortsatte. "Jeg kan... fandeme godt score. Jeg KAN fandeme godt score... for hvish jeg ikke kan score... så er jeg fandeme ikke nogen mand... rigtige mænd kan score... og jeg shka' fandeme score ska' jeg så! Jeg ka' godt! JEG ka' GODT!"

Nikolaj fremkæmpede et smil og strakte sin arm frem inden han lod hånden hvile imod hans skulder. "Selvfølgelig kan du score, Frederik. Selvfølgelig kan du det." Han strammede fingrenes greb i et venskabeligt klem, og smilte. "Men lige nu tror jeg sgu du er lidt for fuld til at prøve, så det er nok bedst vi tager hjem."

"For fuld? Jeg er ikke fuld! Jeg er scorekongen! Jeg kan fandeme godt score, du!" Han bankede sin tommelfinger ind imod brystet. "Jeg kan... fandeme... godt... score! Og det... og det shka' jeg... fandeme vise... Det skha jeg fandeme fucking vise, ska' jeg! For... For hvish jeg ikk' ka' score er jeg fandme ikk' en mand!" 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...