Not A Normal Life ~ The Hunger Games + One Direction + The Vampire Diaries

Katniss døde fra fem år siden. Hun valgte at spise de bær i stedet for at dræbe Peeta. Jeg forstår det stadig ikke. Jeg blev svigtet.

17 årige Primrose Everdeen har nu levet uden sin søster i fem år. Hele vejen igennem tiden er det gået ned af bakke. Hun er blevet svigtet gang på gang af alle dem hun elskede og stolede på. Og så nærer hun et stort had til Peeta Mellark, ham der var skyld i Katniss' død, og på samme tid skyld i alle dem Prim har mistets død.
Prim er aldrig blevet valgt til at deltage i Dødspillet siden Katniss døde for hende, men for at overleve må hun få sit navn med.
Hun bliver valgt.
Hun vil vinde. Koste hvad det koste vil. Hun vil ikke svigte i sidste sekund. Men Peeta er hendes mentor og hendes modstandere er ikke hvem som helst. Kan hun holde sit løfte?

36Likes
22Kommentarer
1641Visninger
AA

4. Kapitel 3

 

Jeg ligger stadig under dynen.

Turen fra byretten og hen til togstationen forgik som i en tåge.

Da vi var kommet ind i toget viste Effie min kupe og jeg gik direkte ind i bad. Jeg ville bare ikke se nogen af de andre. Og efter det bad havde jeg smidt mig direkte ind i sengen, som jeg ligger i lige nu. Eller nogensinde.

Tænk at Peeta Mellark er min mentor. Ham der var skyld i min søsters død. Og så truer borgmesteren mig. Og jeg ved ikke hvad han mente!

Jeg måtte ikke dræbe Zayn. Okay, det havde jeg heller ikke tænkt mig. Det ville jeg overlade til de andre. Men han sagde at hvis han bliver dræbt … betyder det at jeg skal beskytte ham? Ofre mig? Hvorfor?

Før jeg når at tænke videre over det, banker det på døren.

”Primrose, vil du ikke komme ud til frokost?” spørger Effies pipende stemme.

Jeg overvejer at lade vær med at svare og lade som om jeg ikke er her, men hun ved jo at jeg er her inde.

”Ja, jeg kommer nu,” mumler jeg og rejser mig op.

Jeg går ud af kupeen og min mave begynder at rumle med det samme. Her dufter så godt!

Jeg ser over på maden og sætter mig over til Effie.

Hun er den eneste der sidder herinde. Måske ville hun have mig herind for at få selskab?

Til foret er der en form  for suppe med ny bagt brød. Det smager himmelsk!

Jeg spiser og spiser.

”Primrose, vent nu med at spise så meget! Hovedretten kommer lige om lidt!”

”Kald mig Prim,” siger jeg.

Vent lidt, en hovedret?

Og som vi havde kaldt kommer der en masse folk og fjerner maden.

Jeg er meget fristet til at sige ”hey, jeg sad lige og spiste det der!” men det siger jeg.

I stedet ser jeg storøjet til mens de bærer hovedretten ind.

Uhh! Jeg glæder mig til at smage det!

Hovedretten består af fem forskellige sovse og en form for rådyrskød der dufter SÅ godt.

Jeg skal til at tage et stykke da døren åbner. Og ingen anden end Peeta Mellark træder ind.

Jeg rejser mig straks op.

”Prim …” begynder han.

”Du skal ikke kalde mig Prim!” hvæser jeg.

Jeg vender mig arrigt om og falder så mod jorden, med en under mig.

Zayn.

Jeg rejser mig op og skynder mig ind i min kupe, før nogen af dem kunne nå at se mig ildrøde ansigt.

Jeg skreg! Jeg skreg virkelig højt da vi faldt! Og jeg lå oven på ham! Det er så forkert!

Jeg går irriteret frem og tilbage, da jeg fik et glimt af mig selv i spejlet. Jeg går tættere på og studere mig selv.

Jeg føler mig forkert i det her fine tøj. Da vi var kommet ind i toget viste Effie mig alt tøjet som jeg bare måtte tage af. Jeg valgte det mest beskedende, men alligevel virker alligevel meget … fint.

Jeg sætter mig tungt ned på sengen, og sukker. Hvorfor er Peeta min mentor? Hvorfor er Zayn min modstander? Og hvorfor er Zayn så speciel i borgmesteren øjne? Det banker på døren.

”Prim? Det er mig Effie! Må jeg komme ind?”

Jeg nikker, men hun kan jo ikke se mig, så jeg mumler ja, og hun træder gennem døren.

”Jeg tænkte at du ville høre lidt om dine modstandere?” spørger Effie, og jeg bliver overraket over hvordan hendes stemme slet ikke irritere mig, med den der skingre pipe lyd. ”Vi har lige snakket om det med Zayn, og jeg tænkte at du også gerne ville høre lidt om det?”

”Det tror jeg godt,” mumler jeg og lægger mig tilbage i sengen.

”Godt!” udbryder Effie og lyder lige pludselig begejstret.

Hun tager en fjernbetjening fra senge bordet og trykker på en knap.

Alting omkring mig forsvinder, og det giver et sug i maven, som om jeg flyver.

”Effie?” jeg sætter mig op i sengen. ”Effie?”

Jeg rejser mig, og pludselig forandre billedet sig omkring mig. Det ændrede sig til et form for stadium.

Det her er uhyggeligt.  

”Effie?”

”Prim? Jeg er her oppe!”

Jeg ser mig omkring, og ser endelig Effie sidde på en af tilskuerpladserne.

”Hvad forgår der?” spørger jeg forvirret.

Men hun svarer ikke.

”Fra Distrikt 1, den mandlige soner: Louis Tomlinson.”

Jeg ser mig forvirret omkring. Hvor kom den stemme fra?

Mit blik fejer rundt i det store stadium, og ender på en person. En fyr. Louis Tomlinson.

”Prim! Du skal studere ham! Se om der er nogle svagheder eller lignende.”

Jeg nærmer mig langsomt fyren.

Han har en lys form for brunt hår, blå øjne og en okay vel bygget krop. Han er sikkert en af dem der har trænet i længere tid.

Pludselig langer han ud efter mig og rammer mig hårdt i maven.

Jeg synker sammen og stønner.

Effie måtte gerne lige have givet mig en advarsel! Jeg havde ikke regnet med at blive angrebet.

Jeg ligger på ryggen og Louis står ved min fødder.

Han skal til at slå til mig igen, men jeg sparker ud efter ham og rammer ham hårdt på skinnebenet.

Han ømmer sig et øjeblik, der giver mig mulighed for at rejse mig op og sparke ind bag knæet. Han knækker sammen, og pludselig forsvinder han.

Louis’ svaghed er fart og benene.

Hvad nu?

”Fra Distrikt 1, den kvindelige soner: Elanore Calder.”

Samme sted som Louis dukkede op, viste der sig en mellem høj pige, med mørkt hår, og brune øjne, eller er de gyldne?

Det kan jeg ikke se.

Jeg nærmer mig hende, den her gang langsomt.

Ud fra hvad jeg kan se her fra er hun tynd på en sund måde, og det ville ikke undre mig hun er meget smidig. Men hun er lige som Louis, lige på, forudsigelig, men hun er mindre tung i sine slag. Jeg parer og prøver at komme om bag hende, men hun er hurtig. Bare ikke hurtig nok.

Jeg får slået hende på tindingen og hun falder sammen og forsvinder.  

Okay nu til Distrikt 2 …

”Fra Distrikt 12, den mandlige soner …”

Vent lidt, hvad?!

De har sprunget alle de andre over!

”Zayn Malik.”

Nej! Stop! Jeg vil ikke se ham, finde hans svaghed eller prøve at slå ham ud!

Han dukker op foran mig og jeg lukker øjnene.

”Effie! Jeg vil ikke!”

Jeg gisper og rejser mig op fra sengen.

”Altså Prim! Hvorfor stoppede du?”

”Jeg ville ikke …” slå Zayn. ”Slås,” siger jeg i stedet. 

”Okay, så gør vi det på en anden måde,” sukker Effie.

Hun trykker på en anden knap, og en skærm dukker op.

”Distrikt 1: Louis Tomlinson og Elanore Calder.”

Effie pauser den.

”Se på dem, husk dem.”

jeg nikker og hun starter den igen.

”Distrikt 2: Harry Styles og Bonnie Bennett.”

”Distrikt 3: Liam Payne og Danielle Peazer.”

”Distrikt 4: Niall Horan og Isobel Mystics.”

”Distrikt 5: Alaric Saltzmann og Caroline Forbes.”
”Distrikt 6: Elijah Mikaelson og Lux.”

”Distrikt 7: Mason Lockwood og Rose Marie Cohan.”
”Distrikt 8: Stefan Salvatore og Lexie Caldwell.”

”Distrikt 9: Matt Donavan og Vicki Donavan.”

”Distrikt 10: Tyler Lockwood og Elena Gilbert.”

”Distrikt 11: Damon Salvatore og Jenna Sommers.”

”Distrikt 12: Zayn Malik og Primrose Everdeen.”

Det var de 24 sonere. 24 uskyldige unge der skal kæmpe.

To af dem dukker op i mit hoved.

Matt og Vicki Donavan.

Søskende.

Det er synd for dem.

Så dukker to andre op.

Stefan og Damon Salvatore …

Brødre fra to forskellige Distrikter. Hvordan kan det være?

”Effie, hvordan kan det være at Damon og Stefan Salvatore bor i hver deres Distrikt?” spørger jeg.

Effie fniser.

En sjov lyd, efter min mening.

”Der løber et rygte i Capitol. Det siges at brødrene blev født af den samme mor, men faren var fra det andet Distrikt. Så bestemte de at faren skulle have det ene barn, men …” Effie tøver.

”Men?” hvisker jeg.

”Den sande historie lyder sådan …” hun rømmer sig. ”De to Salvatore brødre, Damon og Stefan, forelskede sig begge i den samme kvinde. Hun var sammen med dem begge, hvilket brød Capitols regler. Men Capitol gav hende en chance.  Hun fik en uge til at vælge mellem dem … hun nægtede at vælge …” Effie sukker.

”Hvad skete der?” hvisker jeg.

”Hun blev henrettet. Brødrene blev knust, og beskyldte hinanden. Det endte med at Capitol blev nødt til at placere dem i hver deres Distrikt.”

”Hvad med Tyler og Mason Lockwood.”

”Noget i samme stil, men hun valgte Mason.”

Jeg nikker og skal til at sige noget da der pludselig bliver kul sort.

”Nå! Er vi allerede nået til tunnelen!” udbryder Effie, med sin nu pipende stemme.

Tunnelen?

Jeg stiller mig hen til en af vinduerne.

Der er mørkt. Det føltes som en uendelighed inden lyset kommer tilbage. Og da det gør bliver jeg overvældet af synet der møder mig …

-----------------------------------------------------------------------------------

Det var så det tredje kapitel! Undskyld det tog så langt tid! Har haft travlt med en fremlæggelse i skolen, men håber at kapitlet er godt nok ;)

Knus fra <3 Love <3

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...