Unbelievable {1D} 13+

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 19 nov. 2012
  • Opdateret: 1 jan. 2014
  • Status: Igang
Paulina er Liam's tvillingesøster, Liam og Paulina har haft kontant med hinanden i lang tid, også selvom Paulina bor i lille bitte Danmark, mens Liam bor i store London. De har altid gerne ville møde hinanden, men Paulina får endelig chancen for at se Liam i London. Hun kommer som en overraskelse til One Direction koncert, drengene syntes meget godt om hende, der skaber stor kærelighed, måske lidt for meget... men hvad ville Liam synes, hvad kommer der til at ske?

15Likes
6Kommentarer
1211Visninger
AA

8. Let me think about it

Niall begynder at prikke til mig og jeg kan bare ikke holde op med at grine. Niall stopper ikke og det begynder at gøre ondt på min arm. "Det gør ondt, stop så" råber jeg helt seriøst, med store øjne. Nu er det Niall som griner og ikke jeg. "Hvis du er færdig med at grine. Kan du så fortælle mig, hvad du griner af?" Jeg bider min underlæbe. Niall griner let og ryster på hovedet, som om jeg har gjort noget forkert. "Jeg griner af dit FJÆS" flad griner jeg. Niall står mig let på hovedet, men som folk kender mig. Gør det ondt, lige meget om folk rør mig eller ej. "AVVVVV" skriger jeg, Niall holder allerede hænderne for ørene. Han ved åbenbart at jeg ville skrige. 

Hvorfor synes jeg at han var sød? Han er en spasser. 

Jeg slår ham hårdt på armen. "Hvad var den for?" mumler Niall. "Fordi du er et fjols." svarer jeg flabet. Niall ruller med øjne og griner let. Niall står mig på hånden, så jeg taber min is. Hvis man kender mig rigtig godt, ved man at man aldrig rør min mad. (Jeg er også sådan i virkeligheden, man rør ALDRIG min mad) Jeg tager Niall's is og sætter den op i næsen på ham. Jeg flad griner og lander på jorden. Niall står der helt mundlam, og man kan se vreden i hans øjne. 

You better go Pau!

Jeg kigger op på Niall og begynder at løbe fra ham. Jeg ved at han er ude på noget. I vil nok sige at det var min egen skyld, men han smid min is på jorden. Så det har han godt af. Jeg gemmer mig bag ved en stor rød bygning. Jeg får øje på Niall, som er virkelig og jeg mener virkelig sur.  

"PAULINA SKYLAR PAYNE" Oh shit, han råber mit fulde navn. Jeg vender mig om, så han ikke kan se mig. Jeg trækker mit hoved stille og roligt ud og ser om han er gået. Det er han så ikke. Niall begynder at smile lumsk, jeg tror han har set mig. Nu er jeg død. 

"Paulina, jeg har set dig. Kom så ud ellers bliver det værst for dig selv." Oh hvad fanden skal jeg gøre. Jeg hører små grin, og får så øje på en stor gruppe piger. Jeg får en ide og denne er genial. Niall er et par meter fra mig så jeg kan godt nå det. 

"DET ER NIALL HORAN FRA ONE DIRECTION OMG!!" Råber jeg og peger mod Niall's retning. Pigerne begynder at skrige og løber over til Niall, jeg ser at Niall er chokeret og prøver at løbe væk.

Men holy crap, de pigerne løber sindsyg hurtigt. De indhenter Niall og pludselig står han omringet.

Poor Nialler, jeg føler mig skyldig. Hahaha ikke rigtig. Mess with me, okay. Mess with my food, you're dead.

"VENT, DU ER LIAM PAYNE'S SØSTER." En 14-15 årige pige peger over mod mig. Oh shit. 

RUN BITCH RUN!

Jeg finder et perfekt gemme sted og pigerne løber videre. Jeg kigger mig tilbage for at se hvad der blev af Niall. Jeg kan ikke se ham. Hvor er han henne? "BOOO" Jeg får et chok at jeg hopper en smule. Jeg tuer ikke at vende mig om, for hvad hvis det er en kidnapper? Hvad hvis det er en pervers mand?

Argh alle de undsvage tanker om hvem denne person er, driver mig til vanvid. Så jeg beslutter mig at kigge. Det er ingen andre end Niall selvfølgelig. Jeg skubber til ham og kigger vredt på ham. "Du gav mig et chok taber." "Du fortjener det, det hjalp ikke lige frem at du kaldte på de der piger. Da en pige råbte at du var Liam's søster, havde jeg chancen for at stikke af fra dem." Jeg roller med øjne og kigger på mit ur. Klokken er allerede 15, Niall og jeg tog afsted klokken 12. Har vi brugt 3 timer på at snakke og spise is? Hvad med min shoppe tid? Nu tuder jeg seriøst. "Vi må vist komme hjem, Zayn har lige skrevet at drengene er på vej." Fedt intet tøj til mig idag.

____________________

*Zayn's POV* - samme dag, samme morgen.

Jeg bliver vækket af Liam, som står og prikker mig på næsen. Hvad har han gang i?

"Liam, hvad fanden har du gang i?" Jeg fjerner hans hånd, som stadig prikker mig. "Vi skal i studiet, for at optage resten af albumet." Oh ja, det er rigtigt nok. Vi er i gang med vores 3. album, 'Midnight Memories'. "Når ja, det squ også rigtigt." Jeg træder ned fra sengen og Liam smiler bredt. "Jeg kommer om lidt, jeg skal lige ind og se til Paulina." Liam er gået ud af rummet. Jeg kan ikke lade være med at smile, når Liam, eller andre for den sags skyld siger Paulina's navn. Der er bare noget specielt ved hende. Drop det Zayn. Det sker aldrig.

Vi skulle i studiet, så jeg er nødtil at gøre mig klar. Det tager mig ikke lang tid før jeg er færdig. Jeg går nedeunder til de andre drenge, alle er her undtaget Harry. Jeg kigger mig rundt, men ser ham ikke. "Hvor fanden er Harry?" De andre drenge begynder at kigge rundt, og nikker med hovedet. "Ja, jeg har ikke set ham siden i går aftes." "Ja også jeg." Begynder de så alle. Jeg går op og ser om han er på hans værelse. Fra Paulina's værelse hører jeg skrig. Jeg går tættere på og hører Harry's dybe stemme grine.

Forget it Zayn, vi går igen. 

Jeg går ned igen, og prøver at tænke positivt. Harry gik sikkert kun derind fordi han skulle sige noget, det er ikke fordi de har været sammen eller noget .. vel? Oh hun er heller ikke min, så hvorfor skal jeg så bekymre om det.    

Vi undtaget Niall skal i studiet, Niall skal være hjemme med Paulina. Hvorfor kan jeg ikke det? Der parker en bil foran huset og dydder. 

Vi får sagt farvel til Niall og Paulina, og stier ind i bilen.

____

If this room was burning
I wouldn't even notice
'Cause you've been taking up my mind
With your, little white lies, little white lies

You say you're a good girl
But I know you would girl
'Cause you've been telling me all night
With your, little white lies, little white lies
With your, little white lies, little white lies

Backseat of the cab, we're in the cab now
Lips getting so attached, they're so attached now
You wanna make some rules now
Cool, then we'll watch them break tonight.

I know you want it
I know you feel it too
Let's stop pretending
That you don't know what I don't know
Just what we came to do 

If this room was burning
I wouldn't even notice
'Cause you've been taking up my mind
With your, little white lies, little white lies

You say you're a good girl
But I know you would girl
'Cause you've been telling me all night
With your, little white lies, little white lies
With your, little white lies, little white lies

(Jeg tog kun dem som Zayn sang, fordi det er jo hans synspunkt. Denne er faktisk en af mine ynglingsange fra Midnight memories)

Dagen er hurtigt overstået, og vi mødte ingen fans. Misforstå mig ikke, jeg elsker mine fans. Det er bare efter sådan en dag, orker man ikke skrig og billeder og autografer. "Zayn kan du ikke skrive til Niall og sige at vi er på vej hjem, så de må nok også hellere komme hjem nu." Jeg nikker og trækker mobilen op af lommen. Studiet ligger ikke langt fra huset, så det tager ikke lang tid før vi er hjemme. Det mærkelige er at Harry ikke har sagt et ord på hjem vejen. "Yo Hazza, hvad sker der?" Er Louis modig nok til at spørge. Harry vender sig om mod os og vender det endnu engang mod vinduet. Hvad sker det for ham? "Jeg tror jeg er forelsket." Kommer det fra Harry. Nej, bare lad være med at være hende. Please ikke hende. Vi alle kigger forvirret på Harry. Vi er nervøs for hvem denne person er. "H-h-hvem e-er de-e-et?" Stammer jeg. Jeg prøver at lyde cool. Han vender sig igen mod os og griner let. "Det e-e-e-er ......"

_______________________________________________________________________________

Så fik I også, Zayn's synsvinkel. Hvordan er det? 

Så vores helt egen Harry er forelsket, hvem tror I det er? 

Sorry hvis det har taget mig lang tid, men jeg håber I har haft en glædelig jul og et godt nytår.

Min nytår var ikke gået som forventet, men det rettede min far om på - da han var ved at ramme en person. HAHAHA jeg kunne bare ikke lade være med at grine.

Cya next time. 

I know you love me xoxo 

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...