Twitanic

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 19 nov. 2012
  • Opdateret: 18 jun. 2013
  • Status: Færdig
Rose er lige gået ombord på det berømte skib Titanic, der har kurs mod New York. Hun er forlovet med den velstående Caledon, men dette forhold mister hurtigt al betydning for Rose, da hun møder den mystiske og meget charmerende Carlisle, som hun indleder et usandsynligt forhold med.
Men på skibet begynder underlige ting at ske, og passagerene forsvinder time for time... Og Roses sidste timer er uendeligt mere grufulde end nogen skulle tro.

41Likes
24Kommentarer
3107Visninger
AA

4. 3. Rose

Rose trak børsten gennem sit hår og kiggede på det i spejlet. Røde krøller omkransede hendes ansigt og fik hende til at se yngre ud end hun brød sig om.

”Kære?” Caledon åbnede døren ind til hendes værelse og smilede stort, da han så hende. ”Hvor er du smuk!” erklærede han og lukkede døren bag sig, da han gik ind i lokalet.

Rose smilede til ham i spejlet, men som sædvanligt nåede smilet ikke hendes grønne øjne.

Caledon opdagede ikke hendes fraværende glæde, han skyndte sig over til hende og lagde sine hænder på hendes skuldre. ”Er du ved at være klar?”

”Ja,” svarede Rose med sin dybe stemme og vendte sig mod sin forlovede. ”Jeg er der nu.” Hun rejste sig og greb hans hånd i sin.

Caledon viklede sine fingre ind i hendes i et kort øjeblik af ustyrlig trang til at holde hende nær. Derefter slap han hendes hånd og lod i stedet sin arm fange hendes i et formelt greb. Sammen gik de ud af Roses værelse, ud på gangen med lysekronerne og det røde gulvtæppe. Første klasse var noget helt særligt, og Rose følte sig godt tilpas i de overdådige omgivelser.

Nogle døre længere nede bad Caledon Rose om at vente, mens han trådte ind for at skifte sit slips, der var gråt og ikke passede til Roses grønne gulvkjole.

I ventetiden kom en gruppe unge mænd, der havde forvildet sig ind på første klasse og tydeligvis ikke hørte til der, brasende gennem gangen, og midt i deres morskab styrtede de ind i Rose, som snublede og stødte ind i væggen. Gruppen af mænd forsatte videre, bortset fra én. En ung mand med forholdsvis langt, lysebrunt hår og selebukser og grå øjne.

”Undskyld,” sagde han med en blød, seriøs stemme. ”Mine venner og jeg ville bare lige se, hvordan første klasse var. Vil du ikke nok lade være med at indberette os?”

Rose kiggede ind i mandens kønne ansigt og faldt en smule for hans smukke, barnlige træk. ”Selvfølgelig, Mr.…”

Manden smilede lettet og grinede af Roses omtale om sig selv. ”Jack,” sagde han. ”Og du er…?”

Rose åbnede munden og skulle lige til at svare, da hun syntes hun så en skygge bevæge sig ind på hendes værelse. ”Undskyld, Jack, men jeg må hellere se at komme videre.” Hun smilede venligt til manden og kantede sig forbi ham, ned mod sin egen dør.

”Mange tak,” kaldte Jack efter hende, men hun hørte ham ikke.

Hun stoppede ved sin kahyt og trak håndtaget ned, men noget blokerede døren. Hun skubbede til den, men den rokkede sig ikke ud af stedet. ”Hvem er derinde?” sagde hun hysterisk. En eller anden kunne være i fuld gang med at rode hendes ting igennem. Ikke at hun havde noget derinde, der var nogen, der ikke måtte se, men hun holdt af at have sine ting i fred. ”Mor? Er det dig?”

Hun tog ængsteligt i håndtaget igen og kastede sig mod døren og håbede inderligt, at det var hendes mor, der var inde for at hente noget. Men hvorfor ville hun barrikadere døren?

Pludselig gik den op og Rose blev trukket ind i værelset så hurtigt, at hun mistede pusten. Døren blev lukket bag hende, og hun blev smidt imod den. Da hun åbnede øjnene fik hun et chok og trak vejret hurtigt og febrilsk.

Hun stirrede lige ind i et par dybrøde øjne.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...