Twitanic

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 19 nov. 2012
  • Opdateret: 18 jun. 2013
  • Status: Færdig
Rose er lige gået ombord på det berømte skib Titanic, der har kurs mod New York. Hun er forlovet med den velstående Caledon, men dette forhold mister hurtigt al betydning for Rose, da hun møder den mystiske og meget charmerende Carlisle, som hun indleder et usandsynligt forhold med.
Men på skibet begynder underlige ting at ske, og passagerene forsvinder time for time... Og Roses sidste timer er uendeligt mere grufulde end nogen skulle tro.

41Likes
24Kommentarer
3122Visninger
AA

3. 2. Carlisle

Hvis han havde arbejdet blot det halve af hvad han havde gjort, var muligheden for en plads om bord på dette luksus krydstogt rindet ud som sand mellem fingrene. Men han havde arbejdet hårdt og tjent godt, og han havde holdt sig fra menneskeblod i flere uger, både for at kunne gennemføre lasten at arbejde iblandt dem, og for at sikre sig, at hans øjne forblev gyldenbrune.

Han trådte om bord på det fantastiske skib med en stolt følelse. Han var på vej New York, hvor tusinder ventede hans ankomst. Hans og alle de andre passageres.

Han satte forbi de mange mennesker, der tog afsked til deres liv i Southampton.

Men Carlisle forlod ikke noget. Han var på vej mod noget. Et sted, hvor han skulle leve af blod og guld. Dér skulle han leve det store liv alle drømte om. Alle vampyrer drømte om, i hvert fald.

Hornet tudede, højt og skærende, og han måtte fortrække en mine for at holde det ud. Forbandede opfindelse, tænkte han for sig selv. Som om en klokke hist og her ikke havde været nok. Ellers skulle folk jo nok finde ud af, når skibet var sejlet.

Men hans tanker blev brudt da han så en kvinde stå alene ved rælingen. Hun smilede ud over havet, hendes hvide silkekjole flagrede i vinden og hendes rosa læber struttede som dem, man så på billeder. Hvis ikke han havde hørt hendes hjerte banke, klart og taktfast, havde han aldrig drømt om, at hun skulle være et menneske. Hun lignede en vampyr på alle måder, og et kort øjeblik tillod han sig selv at forestille sig hvordan hun ville se ud, hvis hun blev vampyr. Men han rystede tanken af sig og drejede skarpt mod venstre. Han måtte væk fra hende. Han vidste ikke, hvor meget han ville være i stand til at holde tørsten ud, så det var bedst at holde sig formelt blandt andre mennesker og ikke indlede nogen dybere bekendtskaber.

Og hvem vidste, hvor passiv han ville kunne holde sig, når en så smuk, ung kvinde var indblandet i sagen.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...