Ghetto

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 19 nov. 2012
  • Opdateret: 22 nov. 2012
  • Status: Færdig
Hvad sker der i et socialt belastet boligområde, som i forvejen er plaget af uro og vold, hvis et højtrespekteret menneske bliver dræbt, uden videre? Og hvor mange spændende ting kan en skruetrækker mon bruges til?
Mit bidrag til "Barndommens gade" konkurrencen. Det skal siges, at denne movella bygger på virkelige hændelser men absolut ikke alt dette er sket i virkeligheden!

29Likes
65Kommentarer
1558Visninger
AA

4. Lad krigen begynde

 

Der havde altid været problemer i Gadelandet, men først efter den dag, som senere hen, altid er blevet nævnt som ”skruetrækkeren”, begyndte det for alvor. Shabans familie, og deres venner ville have hævn, og alle ved, at når mennesker fører deres hævnlyst ud i livet, fører det bare til at flere vil have hævn, og til sidst er der dømt krig. Det var nogenlunde det der skete her. Til sidst var det ikke bare familie og venner, til sidst var det alle der havde hørt om sagen, fra deres venners, venners, venners, fætres, kusiners venners venner. Nogle havde endda bare læst om det i Brønshøj/Husum avisen.

Jeg var næsten lige blevet lagt i seng, oven på en ordentlig omgang fredags slik, og det altid hyggelige Disney sjov, da jeg pludselig hørte et højt, vredt råb, og allerede der vidste jeg godt, at jeg ikke ville få meget søvn den nat. Og ret, det fik jeg. Råbet var ligesom startskuddet, til en nat, fyldt med larm, sirener og gråd.

Da larmen havde stået på i omkring en time (eller hvad der føltes ligesom) og jeg hørte de første sirener bevæge sig mod de, efterhånden, ret så berømte gule blogge, kunne jeg simpelthen ikke dy mig mere, jeg MÅTTE bare se hvad der skete. Jeg trak min spinkle lille krop op og sidde i vindueskarmen.

Masse slagsmål. Alle var oppe at slås, flere og flere politimænd kom til og forsøgte at skille de store grupper, af unge mænd ad, men intet nyttede. De brugte kæder, kastede med flasker og jeg, med min lille børnelogik var helt sikker på, at det måtte være starten på jordens undergang, indtil min mor kom ind på mit værelse:

”Keila, skat! Du skal da ikke sidde og kigge på sådan noget. Kom herned skat.”

Hun strakte armene ud til hver side, og jeg mødte hende i et kram.

”man bliver lidt bange mor.”

”Du skal ikke være bange skat, vi passer på dig.”

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...