Ghetto

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 19 nov. 2012
  • Opdateret: 22 nov. 2012
  • Status: Færdig
Hvad sker der i et socialt belastet boligområde, som i forvejen er plaget af uro og vold, hvis et højtrespekteret menneske bliver dræbt, uden videre? Og hvor mange spændende ting kan en skruetrækker mon bruges til?
Mit bidrag til "Barndommens gade" konkurrencen. Det skal siges, at denne movella bygger på virkelige hændelser men absolut ikke alt dette er sket i virkeligheden!

29Likes
65Kommentarer
1407Visninger
AA

1. Sensommerdag

 

Mit lange, tykke hår, der var ligeså lyst som når solens stråler lander på en hvid væg, var sat op i to høje rottehaler. Mine øjne var store, og som sædvanligt, spørgende, fordi jeg var så nysgerrig på hele den store verden, som jeg langt fra kendte i nu. Min mor havde iført mig et par røde smækbukser, med blåt satinfor, under det en lys T-shirt, udover en lille jakke, af cowboystof. Det var far der havde sat mit hår, så det var også ham der havde sat de to flotte hårspænder ved siden af elastikken ved enden af hver rottehale. Der sad små røde hjerter på hårspænderne. Ikke som muskelen hjertet, selvfølgelig, men som små børn tegner, eller forestiller sig et hjerte.

 Jeg holdte min mor i hånden. Hendes hænder føltes så stærke og store, dengang, ligeså jeg kunne begrave mine i dem, og jeg elskede fornemmelsen af at min lille hånd forsvandt.

Det var en helt almindelig sensommerdag. Jeg var lige blevet hentet i børnehaven, og min mor og jeg var på vej over Frederikssundsvej, da der pludselig lød høje råb fra det boligområde vi boede i.

” Eğer boktan inek Siktir git, sen ne düşünüyorsun!!”

Jeg kunne tydeligt høre at det måtte være Tyrkisk, da Somali, som ellers var det der udover Tyrkisk, blev talt mest i Gadelandet, har anderledes tryk på ordene.

”Hvorfor råber de mor?”

”Det ved jeg ikke skat, men du må hellere komme her op.”

Min mor rakte armene ned til mig, og trak mig op og sidde på hendes hofte. Råbene fortsatte og blev kun tydeligere, og tydeligere jo tættere vi kom. Pludselig hørte vi et højt skrig, derefter en spinkel drengestemme:

”Mama!”

Det var lige her vi drejede ind mellem alle de gule, beton blogge. Der var blevet helt stille. Der stod en masse mennesker i en stor klump midt i gården, lige ved siden af den lille legeplads.

”Hvad er det der sker?”

Min mor hørte ikke hvad jeg sagde, for folk var begyndt at tale igen - eller de ikke bare talte, alle i den kæmpe klump begyndte at råbe og skrige ad hinanden, jeg forstod ikke halvdelen af hvad det var de sagde – men jeg forstod at det ikke var godt, og det gjorde mig bange.

Min mor forsøgte at kæmpe sig gennem menneskemylderet, så vi kunne komme hen til vores opgang, og op i lejligheden, og det var her jeg fik øje på hende.

Hun lå bare der, på jorden, med sit tørklæde halvt revet af, med en skruetrækker i brystet, og med blod smurt udover hele brystet. Jeg begyndte straks at skrige, jeg kunne slet ikke stoppe igen. mit hjertet slog hurtigere, det var næsten, så jeg ikke kunne trække vejret. Min mor forsøgte at berolige, og trøste mig, men det var fuldstændig nytteløst. Verden omkring mig var gået i stå. Jeg forstod ingenting.

”Så ring dog efter en ambulance, i stedet for at stå her og te jer som idioter!”

Alle vendte sig mod min mor.

”Giv mig dog en mobil!”

Min far var kommet ned, og min mor rakte mig til ham.

”Keila, det er okay skat. Shhh. Rolig nu.”

Min mor aede mig over håret, inden min far gik med mig, som stadig var fuldstændig i chok. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...