From Hunger to Magic


4Likes
4Kommentarer
692Visninger

1. Prolog

Jeg løfter mit hoved. Lader det glide op imod himlen, hvor solens stråler skærer mig i øjnene og blænder mit syn. Mine øjne glider i, og jeg nyder solskinnet der opvarmer hele min krop og giver en midlertidig følelse af lykke. Jeg kunne blive her for evigt. Dø her. Hvorfor ikke? Det må være den mest perfekte død. Fuldstændig gennemsyret af glæde. Jeg ligger mit hoved ned og smiler lidt for mig selv.

***

Jeg hører raslende lyde. Omkring mig, over mig, bag mig. Jeg farer op, stiller mig i en truende stilling mens jeg puster lidt. Hvem er det? Fredsvogterne, med deres ny indførte Dødspil? Bliver jeg nu grebet og dræbt? Mens jeg står her og frygter for mit liv, farer tankerne igennem mit hoved. Mor, der sidder alene derhjemme. Klarer hun den uden mig? Kan hun selv skaffe mad? Og vigtigst af alt, skåner de mig?

Men det er ikke en fredsvogter, end ikke et menneske. Frem fra buskene kommer et lille besynderligt væsen. Et øjeblik står jeg bare og stirrer på det. Gule dystre øjne, der stirrer direkte ind i min sjæl. Store vinger. Skarpe kløer. Og så genkender jeg dyret, som ikke burde befinde sig her i Distrikt 11’s plantager. En ugle. Jeg har aldrig set en, og jeg betragter den derfor med stor nysgerrighed. Og det går først op for mig nu, at den har noget i næbet. Ikke et dyr, men et brev. Jeg sætter mig ned på hug og uglen bevæger sig langsomt hen til mig. Dens øje stirrer direkte ind i mine, og den ligger brevet direkte ned foran mig. En fin og sirlig skrift. Adresseret direkte til mig.

Syrene Drawn

Æble plamagen

Distrikt 11

Panem

Jeg rynker på brynene. Og ser mig så omkring. Ingen ved at jeg befinder mig her. Ingen. Er der mon nogen der holder øje med mig? Jeg tvivler, og min nysgerrighed og nu også ved at tage over. Mine beskidte og hårdhudede fingre glider langs brevet kant, og det åbner sig med et lille svup.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...