Don't trust anyone - THG, 1D & Little Mix

10 forskellige personer, 12 distrikter, 24 Sonere, en vinder. Da Hunger Games snart er oppe igen, gælder det liv og død, ved en enkel seddel. Hvert et navn kan stå på sedlen, men kun 24 bliver valgt. Eleanor, Liam, Niall, Harry, Louis, Perrie, Jade, Leigh-Anne, Jesy og Zayn bor alle i landet Panem. De skal alle være ved høstfesten til udvælgelsen af The Hunger Games. De er alle fra hvert distrikt. Jade fra distrikt 1. Leigh-Anne og Zayn fra distrikt 2. Eleanor og Louis fra distrikt 4. Harry fra distrikt 6. Jesy og Liam fra distrikt 7. Perrie og Niall fra distrikt 10. De alle bliver udvalgt til The Hunger Games hvor de skal kæmpe mod hinanden. Men uventede ting sker. Nogen danner alliancer, følelser kommer frem, løgne bliver fortalt og valg skal træffes. Det bliver ikke nemt, men ingen gider at dø - eller hvad? Ville de give deres eget liv for en anden? Hvordan er de andre deltagere? Hvem ender med sejren i hånden?
*Det skønne cover er lavet af Nellie B.*

104Likes
205Kommentarer
10602Visninger
AA

20. You don't know me!

Jesy's P.O.V.

Det er snart slut. Sidste år var der omkring seks tilbage, og så lavede spilmesteren en ordentlig finale. Vi er seks tilbage. Mit distrikt er stadig helt. Det er faktisk et mirakel, jeg havde aldrig troet Liam ville nå så langt! Jeg mener han er dårlig til at kæmpe, han kan ikke lide at dræbe og er alt for blødsøden til at gøre nogen ondt. Men han er faktisk en ud af de seks tilbage. Den eneste jeg frygter er ambisonerne, Jade og Zayn.

De er de eneste som er alt for stærke til jeg kan overvinde dem, især pågrund af at jeg er svækket. Jeg har næsten ikke fået noget mad. Min krop mangler vand. Egentlig kunne jeg også bare droppe det hele og bare dø. Men jeg ved at det ville forvolde min familie meget smerte. De ville ikke kunne klare det. Jeg må kæmpe for dem. Selvom jeg allermest har lyst til at dø.

Jesy!” Så kommer vi igen. Det har været det samme de sidste to dage. Scenen om og om igen mindst to gange om dagen. ”Hold dig fra mig Liam, jeg arbejder alene!” Råber jeg og går automatisk hurtigere. Hver gang spørger han om vi skal alliere os, men jeg har forklaret ham så mange gange at jeg ikke gider. Drengen giver bare ikke op, hvilket er virkelig irriterende.

Jesy! Jeg ved vi overlever længere hvis vi alliere os! Jeg har brug for beskyttelse og du har brug for mad!” Jeg stopper straks op da han nævner ordet mad. Min mave rumler og min krop længes efter noget.

Hvordan har du fået fat i mad?” Spørger jeg og vender mig om. Han går tættere på mig og tager sin taske af. Den bliver straks åbnet og nede i ligger vores faldskærm. Hvorfor fik han den?! ”Faldskærmen blev sendt til mig. Der var også en seddel til os hver.” Svarer han og rækker mig en sammenfoldet papirlap hvor mit navn står ude på den.

'Tænk dig godt om! Det gælder dit liv – Ivy'. Skønt. Det betyder vel at hvis jeg går fra Liam dør jeg, og hvis jeg bliver overlever jeg! Eller måske omvendt? Liam ender sikkert med at sænke mig og ved sikkert ikke engang hvordan man svinger en pind!

Giv mig halvdelen.” Kommandere jeg og peger på faldskærmen. Han rynker panden og hans udtryk viser at han egentlig ikke har lyst. Irriteret sukker jeg og går et skridt tættere på ham. ”Je-” ”Liam hold mund og giv mig halvdelen.” Siger jeg og holder hånden frem.

Han opgiver og åbner den så. Den er fyldt med bær. Åndssvagt! Men mad er mad. Tøvende tager han halvdelen ud i sin hånd og placere dem i min hånd. ”Tak for det.” Siger jeg og begynder at gå væk fra ham, mens jeg spiser.

”Hey vent!” Jeg vender mig om og ser ham stå skuffet tilbage. Mit ene øjenbryn løfter sig som et tegn på at jeg venter på han skal sige noget. Men siden han ikke svarer men bare kigger skuffet på mig, forstod han vist ikke min hentydning. ”Hvad?”

Jeg har gjort noget for dig, så gør noget for mig!” Jeg ruller øjne af ham og går så hen mod ham igen. Provokerende person. Han skal have noget til gengæld bare pågrund af nogle bær. ”Hvad dog?”

Allier dig med mig.” Svarer han og slår ud med armene. Jeg fnyser hurtigt og vender mig så om igen. Men efter jeg har gået tre skridt får jeg en sten i nakken. ”Av din idiot!” Jeg vender mig om og ser ham stå lidt ligeglad med endnu en sten i hånden.

Du gør det ikke igen!” Hvæser jeg og kaster bærrene fra mig. Han trækker på skuldrene og kaster den efter mig, men rammer med vilje ved siden af. ”Ups.” Han trækker på skuldrene og samler sin taske op for at svinge den rundt om skuldrene og smutte.

Irriteret og frustreret over det han gjorde samler jeg stenen op og kaster den efter ham så den rammer ham i baghovedet. ”Hey!” Han vender sig om med hånden på sit baghoved hvor stenen ramte. ”Gengæld.” Siger jeg selvsikkert og krydser armene. Og straks var der en kamp i gang.

Vi smider begge taskerne og står allerede klar til at angribe hinanden. Bare pågrund af nogle sølle stenkast. Men alligevel. Jeg tror det er bedst det ender sådan her. Liam er ved at gå mig på nerverne og jeg provokerede ham sikkert ved min flabede lyde og kommentarer.

Ved du hvad? Du er bare flabet fordi du inderst inde har virkelig dårlig selvtillid! Folk har såret dig og nu bliver du tilfredsstillet ved at provokere mennesker og se dem i sorg.” Okay, der gik han over grænsen. Nu er mit pis i kog! ”Som om!” Råber jeg irriteret og overfalder ham straks.

Vi ruller hen af jorden mens skrig og råb kommer fra os begge. Mine hænder er i hans ansigt, mens hans er på mine arme og prøver at skubbe mine hænder væk. ”Du tror du er så klog og ved alt, huh?” Igen ruller vi rundt og ender henne ved min taske, hvor jeg hurtigt tager en kniv fra dens sidelomme.

Hurtigt stikker jeg kniven ned mod hans ansigt, men i stedet rammer jeg ved siden af. Jeg skal til at sigte efter ham igen, da han tager fat rundt om mit håndled og vender kniven mod mit ansigt. ”Jeg kender dig Jesy!” Siger han og ruller os rundt så han er øverst og har nemmere ved at få kniven vendt mod mig.

Du kender mig slet ikke!” Græder jeg næsten da kniven er presset helt mod min hals. Mine øjne lukker sig langsomt, mens kniven bliver presset tættere og tættere. Et lille snit bliver lavet i min hals. Da blodet løber ned af min hals er det som om jeg får styrken tilbage og får kniven væk.

Jeg hiver kniven ud af hans hænder mens min anden hånds negle borer sig ind i hans hånd. Han kniber øjnene sammen af smerte og skærer tænder. Jeg ser min chance og får os rullet rundt igen. Vi begge ruller ned af en bakke, og mens vi ruller får jeg placeret kniven nede ved maveregionen. Uden Liam lægger mærke til det borer jeg kniven ind i ham og straks slipper han mig. Vi bliver stoppet af at støde ind i en sten. Jeg ruller over den, mens Liam støder lige ind i den med sin ryg.

Jeg rejser mig med besvær op og går der opad hen mod Liam. Han ligger og stønner mens han prøver at få kniven ud af sin mave. Han kigger op i mine øjne som er fyldt med tårer og sorg. Det er næsten ikke til at bære. ”Gør vores distrikt stolt.” Hvisker han og lukker så øjnene i. Kanonen lyder. Han er død.

* * *

Der er gået mange timer hvor jeg ikke har fået vand eller særlig meget mad. Det eneste der var tilbage fra Liams taske var halvdelen af bærrene. Resten havde jeg jo kastet i vrede. Min mave rumler hele tiden og min krop mangler vand. Jeg kan næsten ikke fortsætte.

Please Ivy.” Græder jeg og sætter mig opgivende ned på jorden. Jeg er desperat efter noget mad og drikke. Allerede nu ved jeg at hvis jeg ikke får noget mad inden for den næste time dør jeg.

Min taske hænder slapt ned af mine skuldre og mine fødder trækker sig tættere på min krop. Det er håbløst. Godt nok ville mange dø pågrund af sult eller dehydrering, men jeg havde aldrig troet det blev mig! Jeg havde troet jeg ville dø ved at blive dræbt eller vinde! Ikke pågrund af noget åndssvagt mad.

Jeg kan ikke mere...” Hvisker jeg med tårerne ned af mine kinder. Godt nok havde Liam sagt gør vores distrikt stolt, men jeg kan ikke. Hvorfor tænker jeg overhovedet på ham? Det er ikke meningen! Han er bare endnu en soner der er død og en provokerende person som ikke kunne passe på sig selv.

Mine øjne lukker sig langsomt og min krop bliver helt slap. Hele min krop falder sammen. Det kan ikke være slut... Jeg burde komme op at stå og vinde. Gøre mine forældre stolte. Vise alle jeg ikke bare er en ubetydelig person. Jeg kan noget, det er det som jeg ville vise folk. Men lige nu ser det ud som om løbet er kørt. Der er ikke mere plads at være på. Jeg må bare indse at det er slut nu. Det bliver ikke mig denne her gang. 

___________________________________________

Så døde Liam... :( Og hvis I undrer jer, så er Jesy ikke død! Hun..... Det får I at vide i næste kapitel ;)

Undskylder for småfejl, er en smule småtræt :P

...random...

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...