Don't trust anyone - THG, 1D & Little Mix

10 forskellige personer, 12 distrikter, 24 Sonere, en vinder. Da Hunger Games snart er oppe igen, gælder det liv og død, ved en enkel seddel. Hvert et navn kan stå på sedlen, men kun 24 bliver valgt. Eleanor, Liam, Niall, Harry, Louis, Perrie, Jade, Leigh-Anne, Jesy og Zayn bor alle i landet Panem. De skal alle være ved høstfesten til udvælgelsen af The Hunger Games. De er alle fra hvert distrikt. Jade fra distrikt 1. Leigh-Anne og Zayn fra distrikt 2. Eleanor og Louis fra distrikt 4. Harry fra distrikt 6. Jesy og Liam fra distrikt 7. Perrie og Niall fra distrikt 10. De alle bliver udvalgt til The Hunger Games hvor de skal kæmpe mod hinanden. Men uventede ting sker. Nogen danner alliancer, følelser kommer frem, løgne bliver fortalt og valg skal træffes. Det bliver ikke nemt, men ingen gider at dø - eller hvad? Ville de give deres eget liv for en anden? Hvordan er de andre deltagere? Hvem ender med sejren i hånden?
*Det skønne cover er lavet af Nellie B.*

104Likes
205Kommentarer
10416Visninger
AA

18. Wanna save your heart

Eleanor's P.O.V.

Vinden om natten er så kold at mine tænder klaprer og mine hænder er helt følelsesløse. Men at tænde bål er det værste vi kan gøre. Men ikke at få søvn er næsten værre. Jeg kan se hvordan Louis har det. Han er træt, men kan ikke sove.

Hver gang han prøver vågner han altid igen og råber om hjælp. Harrys død har påvirket ham meget. Selvom han var en fjende fra et andet distrikt som vi allierede os med, var det som om at ham og Louis havde noget specielt. Men nu når han er væk, så er Louis ikke den samme. Han er mere fraværende.

Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre! Hele situationen er sær og frustrerende. Min hjerne kan ikke tænke klart, og det samme er vidst for Louis. Ingen af os kan kæmpe, sove, spise eller koncentrere os.

Lige nu sidder Louis oven på en sten og holder vagt, selvom jeg ved at han bare sidder og tænker på Harrys død, mens hans øjne er fokuseret på søen ved siden af os. Vi er nødt til at gøre noget! Hvis vi ikke kan sove, så må vi videre i livet og komme ud af det her syge spil!

Louis!” siger jeg irriteret og rejser mig fra jorden, for at gå hen mod ham, ”vi er nødt til at glemme ham! Han er død og sådan er det! Vi kan ikke blive ved med at tænke på ham! Vi er så ukoncentreret at det ender med at vi begge bliver angrebet af en soner!” Han kigger over skulderen på mig med et blik der siger at han er ligeglad. Det er som om at han er i en trance. En trance som kun Harry kan få ham ud af.

Han siger ikke noget. Han stirrer bare på mig med det blik. Jeg flipper ud! Min hånd griber fast om hans håndled og holder stramt fast om det.

Louis! Please! Kom tilbage til dig selv! Jeg kan ikke gøre det her alene, du kan ikke gøre det her alene, ingen af os kan klare det her alene! Vi har brug for hinanden, og derfor har jeg også brug for du kommer til dig selv så vi kan overleve det her spil! Please Louis!” skriger jeg så tårerne triller ned af mine kinder, ”vil du ikke nok? For min skyld..?”

Ingen ord kommer ud af hans mund. Han stirrer stadig bare. Straks mærker jeg mine knæ ramme jorden og hans håndled som glider ud af min hånd. Mit blik låser sig fast til jorden mens tårerne stadig triller ned af mine kinder. Det er enden for os. Vi kommer ikke til at vinde. Jeg kan ligeså godt gå ud i søen og drukne mig selv. Det ændrer intet. Jeg ville hellere dø nu, end at lade en soner dræbe mig.

Mit ansigt løfter sig, så mine øjne møder hans. Langsomt og tøvende åbner min mund sig. ”Kan du huske hvad du sagde hjemme i distriktet før høstfesten? 'Uanset hvad der sker, ville vi altid være sammen'. Jeg husker det klart. Du sagde også at der ikke ville ske mig noget. Men lige nu er det dig som er noget galt med, du er gået i sort. Hvis vi aldrig havde sagt ja til at alliere os med Harry, ville du stadig være Louis! Ikke Louis som ikke kan snakke og kun tænker på Harry! Den følelse jeg har lige nu er at jeg ville drukne mig selv! Men jeg ved at hvis du bare kommer tilbage til dig selv, så kan vi klare det! Vi kan klare det her... Du har chancen nu Louis. Du har chancen for at komme tilbage.”

Han siger stadig ikke noget. Men det er vel sådan det skal ende. ”Jeg kan ikke mere Lou...” Hvisker jeg og lader min hånd bevæge sig op til hans kind. Han kigger mig ind i øjnene og lader også sin hånd føre sig op til min kind, som var han et lille barn på fem år med sin mor. Han lader sin hånd falde ned til hans lår igen og kigger i stedet på månen.

Jeg vender mig om og går ned mod søen. Mine øjne bliver ved med at kigge på Louis, mens jeg går derned. Mine fødder stopper ved vandkanten. Det er vel sådan det ser ud. Louis har ikke tænkt sig at gøre noget, han sidder bare og stirrer.

Mine støvler rammer vandet i bunden. Alt virker så rigtigt lige nu, men også så forkert. Mit blik rammer jorden hvor vandet langsomt begynder at trænge igennem mine støvler. Min krop ryster hurtigt da mine tæer mærker det kolde vand i støvlen.

Det er vel det.” Mumler jeg for mig selv og lukker øjnene. Vinden blæser hurtigt imod mit ansigt og får mine hænder til at knytte sig sammen. Jeg skal til at tage et skridt frem, da hurtige fodskridt lyder, og det næste øjeblik ligger jeg på jorden med fyren fra distrikt 9 ovenpå mig.

Han holder mine hænder nede med sine egne, og holder mine ben nede ved sine fødder. ”Du skal dø.” Hvæser han og får mit hoved tættere og tættere på søen, men jeg stritter imod. Man kan se i hans øjne at han bliver irriteret over det. Han slår sit hoved mod mit, så min næse får stor smerte og begynder at bløde.

I nogle sekunder er jeg væk, men kommer hurtigt til mig selv igen, da han tager fat om min kæbe og får mit hoved til at ligge stille, så han kan give mig en skalle til. Dengang forsvinder alt omkring mig. Det eneste jeg ønsker er bare at Louis hjælper mig nu. Det var ikke sådan her jeg ville dø. Men det er vel sådan her det ender.

Louis' P.O.V.

Hans ansigt. Hver person som kommer frem i mit hoved bliver hurtigt erstattet af hans ansigt. Da Eleanor talte til mig, var det eneste jeg så Harry, som snakkede til mig. Hvad skal jeg gøre af mig selv? Jeg er ved at blive sindssyg!

Jeg burde få noget søvn, men han kommer hele tiden frem i min drøm og forvandler det til et mareridt. Det samme mareridt hvor hans ansigt er dækket af blod, kroppen ligger mast under træet og langsomt forsvinder den grønlige farve fra hans øjne.

Et skrig skærer i mine ører, og mit hoved vender sig straks. Eleanor ligger på jorden med en fyr ovenpå sig. De kæmper, det er tydeligt. Jeg ville gerne løbe hen til hende, og hjælpe, men min hjerne siger nej og lader mig blive siddende. Mine øjne er klistret fast til dem, og allerede nu kan jeg se at han prøver at drukne hende.

Louis?

Jeg kigger hurtigt rundt, men kan ikke se nogen.

Louis?

Hvem der?” Spørger jeg hurtigt og kigger rundt forskrækket.

Ville du virkelig miste endnu en som du holder af?

Hold dig væk fra mig!” Råber jeg og holder mig for ørerne, mens mine knæ kommer op lige foran mit ansigt.

Gør noget. Du kan ikke bare kigge på, du elsker hende. Hjælp hende, hun er ved at dø.

Mine øjne fanger Eleanor som er ved at blive slæbt ned mod søen, for at blive dræbt. Adrenalinen pumper hurtigt i mig, og straks bevæger min krop sig. Mine fødder løber så hurtigt de kan, og før jeg ved at det, har jeg overfaldet ham fyren og ligger nu ovenpå ham.

Du rør hende ikke!” Råber jeg og slår ham straks i ansigtet. Han besvimer ikke, men kæmper i mod. Han drejer og rundt, så han er øverst, så jeg drejer os rundt igen, og sådan fortsætter det, indtil vi til sidst er rullet ned i vandet og kæmper der.

Der er kamp til døden nu. Den der er nederst dør. Lige nu holder jeg hans ansigt nede i vandet. Hans negle borer sig ind i mine arme, men jeg bider det i mig. Stemmen har ret. Jeg ville ikke miste endnu en jeg holder af.

Host lyder bag mig. Jeg kigger mig hurtigt over skulderen og ser Eleanor er ved at komme til live igen. Hun sætter sig op på alle fire og hoster lidt blod op. Hun klarer den. Det er den sætning der går igennem min hjerne.

Mens mine øjne stadig er på Eleanor, lægger jeg ikke mærke til ham fra 9, som pludselig kommer op af vandet og får i stedet mig ned i det. Vand kommer hurtigt ind i min mund, men jeg lukker den hurtigt og prøver så at fjerne hans hænder fra mine skuldre, så jeg kan komme op. Men umuligt. Medmindre en eller anden hjælper mig ingen for de næste to minutter, så er jeg færdig.

Jeg gør det samme som ham. Borer mine negle ind i hans hud. Stritter imod. Sparker med benene, men intet hjælper. Det er ude. Jeg dør nu. Men i det mindste ved jeg Eleanor overlever. Det sidste jeg ser før mit blik bliver sløret, er hans onde smil, mens han presser mig længere ned mod bunden.

Stemmen fik sin vilje. Eleanor overlevede. Men døden kræver åbenbart en, og det bliver mig. 'Du fik din vilje.'

Du overlever. Stol på mig.”

Et lille smil breder sig på mine læber. Overlever. Som om! Situationen er ikke så svær at regne ud. Jeg drukner lige om lidt, så er mit liv slut. Det er ikke som i filmene. Der kommer ikke en og redder mig. Helten kommer ikke og redder mig op af vandet, så jeg overlever.

Armene rundt om mine skuldre forsvinder og meget langsomt begynder jeg at flyde op af. Tror han jeg er død? Mine øjne åbner sig og ser to personer slås over mig. Den ene kan jeg se er ham fra distrikt 9, mens den anden er ukendt – indtil videre.

Den ene bliver væltet ned i vandet, men kommer hurtigt op at stå igen. Ham fra 9 bliver væltet i stedet og to sekunder efter bliver han stukket ned med en skarp gren. Det er det sidste jeg ser før mine øjne lukker i igen.

* * *

Please sig du er vågen!” Lyder en lys genkendelig stemme. Vandet i mine lunger kommer hurtigt op, og straks åbnes mine øjne. Eleanors slørede ansigt kommer frem, men mere når jeg ikke at se da mine øjne knibes sammen og mere vand bliver hostet op.

Åh Gud! Du lever Lou, jeg troede jeg havde mistet dig!” Mine øjne åbnes langsomt igen og straks bliver mine ribben næsten knust af Eleanor som krammer mig, mens hun græder. Langsomt lægger jeg armene om hende og klapper hende let på ryggen. ”J-jeg er i l-live.” Stammer jeg med nogle få host. Hun fjerner sig hurtigt og lægger i stedet en sovepose over mig.

H-hvor har du den fra?” Spørger jeg og kigger på den med rynkede øjenbryn. ”Fra ham distrikt 9 fyren.” Svarer hun og peger hen mod en tredje taske som er fyldt med ting. Det var hende. Hun dræbte ham og reddede mig. ”Tak.” Mumler jeg og tager en dyb vejrtrækning. Hun rystede bare blidt på hovedet med et lille smil. ”Jeg gengældte bare for at du reddede mig.” Siger hun.

Jeg ville ikke begynde at diskutere, så jeg lægger mig til at sove en smule, da jeg stadig kan mærke min krop er påvirket af det der skete. Men det er lige meget. Jeg reddede Eleanor, hun reddede mig. Vi kan åbenbart ikke klare os uden hinanden. Vi er skabt for hinanden som min mor plejer at sige. 

_____________________________________________________

Undskyld for det korte kapitel, men skylder jer et efter alt den ventetid! Jeg tager afsted til København imorgen, med min computer!!! :D Så skriver mens jeg er i London og er i København ;)

Håber I har en faboLouis ferie!!!!!!!

Hvor mange har egentlig set Best Song Ever videoen?? BEST VIDEO EVER!!!! <33333

...random...

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...