Don't trust anyone - THG, 1D & Little Mix

10 forskellige personer, 12 distrikter, 24 Sonere, en vinder. Da Hunger Games snart er oppe igen, gælder det liv og død, ved en enkel seddel. Hvert et navn kan stå på sedlen, men kun 24 bliver valgt. Eleanor, Liam, Niall, Harry, Louis, Perrie, Jade, Leigh-Anne, Jesy og Zayn bor alle i landet Panem. De skal alle være ved høstfesten til udvælgelsen af The Hunger Games. De er alle fra hvert distrikt. Jade fra distrikt 1. Leigh-Anne og Zayn fra distrikt 2. Eleanor og Louis fra distrikt 4. Harry fra distrikt 6. Jesy og Liam fra distrikt 7. Perrie og Niall fra distrikt 10. De alle bliver udvalgt til The Hunger Games hvor de skal kæmpe mod hinanden. Men uventede ting sker. Nogen danner alliancer, følelser kommer frem, løgne bliver fortalt og valg skal træffes. Det bliver ikke nemt, men ingen gider at dø - eller hvad? Ville de give deres eget liv for en anden? Hvordan er de andre deltagere? Hvem ender med sejren i hånden?
*Det skønne cover er lavet af Nellie B.*

104Likes
205Kommentarer
10412Visninger
AA

7. Problems gotta be problems

Zayn's P.O.V.

”Svækling,” griner Leigh-Anne og nikker hen mod ham der den blonde dreng, som prøver at kaste med spyd. Det går faktisk bedre mellem os. Vores mentor mente åbenbart at det ville være smart at holde sammen, selvom jeg hader ideen. ”og hans makker er endnu værre!” Jeg kigger hen mod en blond pige som også prøver at kaste, hvilket resulterer værre end ham den anden.

”De overlever ikke et sekund i arenaen.” Griner Jade, en anden ambisoner som vi fandt. ”Skal vi ikke bare tage dem først?” Spørger Leigh-Anne og kigger på mig, da jeg er lederen af den her gruppe. ”Nej, lad os vente og se hvor langt de kan nå.” Svarer jeg, selvom det egentlig ikke er grunden. Der er bare et eller andet over hende den blonde, som gør at jeg ikke kan gøre hende ondt. Som om vi har mødtes før.

”Nårh! Men når lederen giver lov, så bliver det mig der dræber hende blondinen.” Siger Chase, Jades makker, og kaster en kniv, så hende blondinen bliver forskrækket, da kniven snitter hendes skulder. ”Hvad har du gang i?! Er du komplet skør?!” Spørger jeg hidsigt og skubber hårdt til ham. ”Slap af Zayn. Jeg gav hende bare en smagsprøve på dødsspillet.” Griner han og rækker uskyldigt hænderne op i luften.

”Hey! Hvem er idioten som kastede kniven?” Spørger ham den anden blonde og kigger hen mod os. ”Hvad hentyder du til, blonde?” Spørger Chase og løfter det ene øjenbryn. ”Du kastede kniven efter Perrie! Du ved godt at det er forbudt ikke?” Spørger han hidsigt og skal til at skubbe til Chase, da hende Perrie tager fat i ham.

”Niall, slap af, jeg er uskadt. Gå tilbage og træn, så skal jeg nok snakke om det.” Siger hun til ham og skubber ham blidt hen mod spydkastning igen. ”Pas nu på Perrie.” Er det sidste han siger, før han med et lynende blik går igen.

”Hør I spader, I har ingen tilladelse til at angribe andre deltagere her!” Siger hun strengt og kigger irriteret på Chase. ”Slap af blondi! Du kom jo ikke til skade.” Griner Chase og skubber blidt til min skulder. ”Alligevel! Tag jer dog sammen! I er alt for overmodige og idiotiske!” Hvæser hun og skal til at gå, da Chase tager hårdt fat i hendes skulder. ”Hvad sagde du?” Spørger han med sammenbidte tænder, og skal til at slå ud efter hende, da nogle fredsvogtere tager fat i Chase.

”Det er din egen skyld hvis du dør!” Råber Chase agressivt, mens vagterne slæber afsted med ham. ”Hellere dø, end at leve i en verden med dig!” Råber Perrie og går hen mod Niall, som er klistret fast til situationen, ligesom alle os andre. ”Så bliver du også den første som dør! Det kan jeg godt love for!” Chase bliver slæbt ud, hvilket gør at han ikke får lov til at træne mere i dag.

”Farvel til Chase.” Mumler Jade ligeglad og tager en bue i hånden. ”Gad vide hvornår han køler ned?” Spørger Leigh-Anne og finder et eller andet tilfældigt våben frem. ”Så snart hans hjerne falder ned, hvilket ikke kan tage lang tid med den størrelse.” Svarer jeg med et lille smil, hvilket får Leigh-Anne og Jade til at grine.

”Nårh, videre med træningen folkens! Leigh-Anne, sørg for at finde et våben og ikke skifte hver time.” Siger jeg og kaster en kniv hen til hende, hvilket får hende til at slippe de andet våben. ”Jeg foretrækker Leigh.” Siger hun og samler våbenet op. ”Godt så, Leigh!”

* * *

Uden noget held, ligger jeg i sengen og kigger op i loftet. Der er så meget at tænke over i det her spil. Hvem er stærkest? Hvem er klogest? Hvem er slapsvansen? Hvem kan man stole på? Lige nu ved jeg allerede at jeg ikke kan stole på nogen! Det kan godt være at ambisonerne altid slår sig sammen, men de dræber jo også hinanden til sidst. Indtil videre er jeg ikke så bange for de andre deltagere. Den eneste der måske kan blive et problem er hende Perrie. Jeg har det som om jeg ikke kan snakke, eller være den jeg er når hun er i nærheden. Hun har et eller andet der gør mig nervøs! Udseendet? Attituden? Måden at kigge på mig? Bare jeg vidste det...

I morgen er der endnu engang træning, og i overmorgen er det kort interview, så dagen efter skal vi ind i arenaen. Det er også irriterende at man ikke ved hvilken arena det er, så man ikke er forberedt. Hvis det er en skov, er det bedst med små knive og bue og pil. En ørken er det store sværd og spyd. Et stort areal med masser af skrald er det styrke der er bedst.

Liam's P.O.V.

At vide jeg har hjulpet folk er en god fornemmelse. Men på den anden side har jeg hjulpet en med at blive bedre til at dræbe. Men jeg har aldrig været hård, rå og sej! Jeg har altid været det barn som alle skal drille, mobbe og være ond ved. Det eneste jeg kan er at være god til fagene.

”Så det op!” Jeg sætter mig hurtigt op og kigger hen mod døren, hvor en skygge er foran min dør. ”Er på vej!” Lyder Jesys stemme hurtigt. ”Jeg er også på vej.” Siger jeg og rejser mig op for at tage træningstøj på.

Da jeg har fået det på, går jeg ud til spisebordet, hvor der er morgenmad i stakke vis. Alt for meget til fem personer... ”Dejligt morgenbord!” Siger Ivy energisk og sætter sig straks til at spise. ”Noget skal man jo have.” Mumler Jesy og sætter sig også til bords. ”Kom nu Liam, tag dig en bid mad.” Siger Zoe og trækker en stol ud for mig. Jeg nikker taknemmelig og sætter mig så.

”Så planen for i dag er at træne, og tænke på hvad I ville lave til fremvisningen. Noget andet er at øve jer på jeres 'taler', til interviewet med Cæser.” Siger Ivy og skovler maden i sig. Jesy rører næsten ikke sin mad. En gang imellem kan hun god finde på at tage en bid mad eller to, men ikke mere.

Jeg ved stadig godt, at jeg ikke burde bekymre mig om de andre deltagere, udover at dræbe dem. Men hvad skal jeg gøre? Jeg har aldrig været den der hårde bad boy fyr, som går og irriterer alle og spiller smart. Jeg har altid været en bad boys offer.

”Okay, afsted til træning! Vi skal være der om ti minutter!” Siger Ivy og laver tegn til at vi skal skynde os.

”Jesy, spis noget.” Siger jeg og skubber hendes tallerken nærmere mod hende. ”Du skal ikke sige hvad jeg skal gøre.” Hvæser hun og skubber den hurtigt væk.

”Jesy, du får brug for det i dag. Det bliver hård træning.” Siger Ivy og nikker ned mod hendes tallerken. ”Så hør dog efter! Jeg ville ikke have I bestemmer over min krop! Den er fin som den er!” Råber hun og skynder jeg hen til elevatoren. Sikkert for at komme ned til træning.

”Bestemmer over hendes krop?” Spørger jeg forvirret og kigger hen mod Ivy. ”Kig ikke på mig. Vi bad hende jo bare om at spise noget.” Siger Ivy uskyldigt og spiser lidt mere.

”Jeg går ned efter hende.” Ender jeg med at sige, og går hen mod elevatoren. ”Liam, pas på hvad du gør!” Råber Ivy efter mig. Tænke over hvad jeg gør? Er at hjælpe en person med problemer, ikke godt? Der er ikke noget at tænkte over! Det er som om Jesy har et problem, som hun ikke er kommet ud med.

Jeg ankommer til træningshallen, hvor Jesy er. Hun laver ikke rigtig noget, andet end at sidde og stirre ud i luften. Følelsen af at jeg måske har gjort noget galt gnaver i mig. Vi prøvede jo bare at gøre det bedste for hende, men i stedet ødelagde vi noget for hende.

”Jesy?” Spørger jeg forsigtigt og går langsomt hen mod hende. ”Nej.” Mumler hun og rejser sig op. ”Jesy bliv her!” Kalder jeg og følger efter hende, hvilket resulterer i at vi ender ovre ved nogle måtter.

”Liam, jeg gider ikke at snakke, så få det banket ind i hjernen!” Hun tager fat i en stav og begynder at svinge rundt med det. ”Jesy, det var ikke meningen at såre dig eller noget, men du har brug for mad, hvis du ville klare træningen.” Siger jeg og observerer hende, mens hun svinger rundt med staven.

”Bare hold mund! Du aner ikke hvordan jeg har det lige nu. Jeg advarer dig, spørg om mere, og du overlever ikke engang til arenaen.” Hvæser hun og kigger på mig med et blik, der kan dræbe.

”Jesy-” ”Jeg sagde ikke flere spørgsmål!” Skriger hun og begynder at slå ud efter mig med staven. Jeg undviger hurtigt og griber selv en stav. ”Jesy, du forstår mig ikke!” Råber jeg for at overdøve smældene, når stavene rammer hinanden. ”Og du forstår ikke mig!” Råber hun og slår kraftigere og hårdere.

Vi bliver ved sådan. Slås mod hinanden, selvom vi ikke må. Der er ikke nogen hernede, da der først burde være nogen hernede om omkring fire minutter. ”Jesy, hør på mig, jeg prøver bare at hjælpe!” ”Jeg har ikke brug for din hjælp!” Råber hun og slår så hårdt, så jeg taber min stav.

Igen slår hun ud efter mig, mens jeg bare går længere og længere tilbage, indtil jeg støder på en væg bag mig. Hendes stav er hurtigt oppe ved min hals, hvor hun holder den vandret, og presser til. ”Du skal slet ikke snakke til mig, røre mig eller bekymre dig om mig! Jeg lever mit liv, og du lever snart ikke længere dit!” Hvæser hun, da hun hører nogle fredsvogtere komme hen mod os.

”I to, det er forbudt!” Råber de og tager fat i Jessie, som straks kæmper imod. Jeg falder ned på gulvet, med et bump og gisper efter luft, da det virkelig pressede mod mit luftrør. Alle de andre deltagere kommer ned og kigger undrende på situationen.

”Hørte du mig? Ikke tale eller røre!” Råber Jesy stadig, og kæmper imod fredsvogterne. Jeg rejser mig hurtigt op og løber hen mod hende. ”Prøv at tage imod nogle råd engang imellem! Jeg kunne have hjulpet dig! Du har et problem, og det er jeg ikke den eneste til at finde ud af! Du har det ikke godt med dig selv, du føler du er anderledes i forhold til folk! Du er sikkert også blevet mobbet med det! Jeg kender følelsen, og jeg kunne have hjulpet dig! Men du giver mig ikke andet valg!” Det gør hende helt målløs. Hun siger ikke noget, hun kigger bare på mig med sørgmodige øjne, mens hun bliver slæbt væk.

”Du har ret.” Er det sidste jeg hører, før hun er ude af hallen. Alles øjne er rettet mod mig. Sikkert på trods af det der lige er sket. Der er heller ikke alle som prøver at hjælpe deres 'makker'. Faktisk satser de bare på at se blodet fra dem, flyde ud af deres krop. Men jeg kan ikke slå ihjel. Især ikke Jesy, nu når jeg ved hvordan hun har det.

____________________________________________________________________________

Håber I nød endnu et kapitel

Men jeg ved ikke hvordan Liam og Jesy skal have det nu..? Skal Liam blive ved med at prøve at hjælpe hende, eller bare afvise hende? Og skal Jesy prøve at snakke med Liam, eller bare være hård som altid?

Skal Zayn blive forelsket i Perrie, og svigte sine 'holdkammerater'?

Like, favoriser eller kommenter! (Det rimede, gjorde det ikke?)

...random...

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...