Don't trust anyone - THG, 1D & Little Mix

10 forskellige personer, 12 distrikter, 24 Sonere, en vinder. Da Hunger Games snart er oppe igen, gælder det liv og død, ved en enkel seddel. Hvert et navn kan stå på sedlen, men kun 24 bliver valgt. Eleanor, Liam, Niall, Harry, Louis, Perrie, Jade, Leigh-Anne, Jesy og Zayn bor alle i landet Panem. De skal alle være ved høstfesten til udvælgelsen af The Hunger Games. De er alle fra hvert distrikt. Jade fra distrikt 1. Leigh-Anne og Zayn fra distrikt 2. Eleanor og Louis fra distrikt 4. Harry fra distrikt 6. Jesy og Liam fra distrikt 7. Perrie og Niall fra distrikt 10. De alle bliver udvalgt til The Hunger Games hvor de skal kæmpe mod hinanden. Men uventede ting sker. Nogen danner alliancer, følelser kommer frem, løgne bliver fortalt og valg skal træffes. Det bliver ikke nemt, men ingen gider at dø - eller hvad? Ville de give deres eget liv for en anden? Hvordan er de andre deltagere? Hvem ender med sejren i hånden?
*Det skønne cover er lavet af Nellie B.*

104Likes
205Kommentarer
10595Visninger
AA

9. Privat perfomance

Perrie's P.O.V.

Under hele træningen har ham der Chase som han nu hedder, nedstirret mig. Og ikke på den der 'wow, hun er hot!' måde, men mere den der 'du er den første der ryger' måde, hvilket skræmmer mig.

Hvorfor skulle man også blande kærlighed med i det her spil? Man har ikke tid til at kæreste rundt og fjolle! Man ender med at dø, mens man sidder og hygger sig med sin kæreste. En af grundene til at jeg er glad for jeg ikke har en kæreste som er med i spillet. Men jeg har Niall, hvilket næsten er ligesådan. Bortset fra jeg prøver at undgå ham.

”Perrie, kommer du?” Spørger Niall forsigtigt og lægger en hånd på min skulder. Jeg lægger min hånd oven på hans og kigger så på ham. ”Jeg er på vej.” Svarer jeg og rejser mig fra min stol.

Vores mentor, som faktisk hedder July, trækker mig hurtigt hen til hende, så vores ansigter er helt tætte. ”Pas på dernede. Man ved aldrig hvad der kan ske.” Hvisker hun i mit øre, så Niall ikke kan høre det.

Jeg tager mit hoved væk og kigger hende i øjnene. ”Forstået?” Spørger hun og løfter øjenbrynene højt. Jeg nikker hurtigt, uden at fjerne blikket fra hendes. ”Forstået.” Mumler jeg og går hen mod Niall igen.

Vi stiller os begge ind i elevatoren, stadig med blikket mod July. Nogle fredsvogtere bag os trykker på knappen ned til træningshallen. ”Såå... Hvordan gør vi det egentlig når vi kommer ind i arenaen?” Spørger Niall, mens hans blik glider op og ned af mig.

Jeg kigger nervøst ned i jorden, mens vi næsten lydløst kører ned. ”Ehm... Jeg har stadig ikke besluttet mig.” Mumler jeg nervøst og låser mit blik fast til gulvet. ”Perrie!”

”Undskyld, men det er ikke særlig nemt det her! En af os dør alligevel! Det kan godt være vi overlever længere i arenaen sammen, men så oplever vi også hinandens død!”

”Perrie! Vi skal være inde i arenaen i over morgen, og du har stadig ikke besluttet dig!” Vi begge stiger ud af elevatoren og går ind i træningshallen, hvor alle de andre allerede er i fuld gang.

”Du ved godt det er en beslutning omkring liv eller død? Faktisk kun død! Så derfor er det nok lidt svært ikke?” Min stemme har hævet sig meget, hvilket får Niall til at kigge en smule skræmt på mig.

”Hvorfor ender vi altid med at skændes med hinanden? Før det her spil var vi altid glade sammen og trøstede hinanden når noget sørgeligt var sket. Se på os nu! Vi skændtes hver dag. Tænker ikke på andet end noget negativt. Alt det her har skilt os ad.” Der dannes en stor klump i min hals efter Nialls lille 'tale'.

”Niall... Vi må bare indse at vores venskab aldrig bliver som før. Vi har ændret os, intet bliver som før. Vi kan ikke bare sige at vi ville opføre os som før og begynde at grine og have det sjovt. Det her er alvorligt! Vi er nødt til at opføre os ansvarligt og tage det her seriøst. Jeg er ked af det Niall... men jeg tror venskabet er slut nu.” Med de ord går jeg væk fra Niall, som står helt tom tilbage og kigger på mig. Vi ved begge det er slut nu. Fra nu af er vi fjender, og ikke venner.

* * *

”Næste er Perrie Edwards fra Distrikt 10!” Mine øjne retter sig hurtigt fra jorden og hen mod en fra Capitol, som står klar til at notere og det hele. Jeg nikker hurtigt som tegn på at jeg er her og er klar.

”Perrie, snak lige med mig før du går derind. Du kan ikke bare lukke mig ud på den måde.” Et fnys ryger ud af min mund bare for at prøve at virke streng. Det ville være sært at snakke med ham, efter det der skete i træningshallen. Jeg fortalte at vores venskab er slut, og det er det også!

”Niall, lad mig være! Jeg har sagt det før og jeg siger det gerne igen. Vi er ikke venner mere! Jeg orker det ikke mere! Vi skændes, jeg kan ikke koncentrere mig og du er i gang med at drive mig til vanvid!” Deltagerne rundt om os kigger på os, da der endelig sker noget spændene for dem, udover kampe mellem deltagerne.

”Fint nok. Luk mig ude! Jeg har prøvet at hjælpe dig til sejr her de sidste dage, men du gør ikke andet end at skubbe mig væk! Spil dit eget spil! Gør hvad du vil! Men en ting skal du ikke! Sige at jeg tog fejl! For det gør jeg ikke! Jeg ved du ikke kan klare det selv!” En tåre begynder straks at danne sig ved mit øje, hvilket betyder at jeg har brug for en ved min side, som jeg lige har skubbet væk.

”Niall, j-jeg-”

”Glem det Perrie. Gå bare derind og glem mig.” Niall kigger hurtigt ned i jorden og vender sig den anden vej. Han har lige afvist mig og det er min skyld. Nu er jeg da helt ensom.

”U-undskyld.” Mumler jeg og går hen mod fredsvogterne som skal føre mig ind i træningshallen, til fremvisningen. Her skal vi give alt hvad vi kan, ellers får man en lav karakter, og så ved alle hvem der er svagest.

Mens jeg går stille og langsomt hen mod dobbeltdøren til træningshallen, tænker jeg over hvad jeg skal fremvise. July og jeg har diskuteret mellem knivkastning da jeg har øvet det meget, men hun hælder også lidt til min smidighed som vi også har øvet lidt på. Godt nok har vi også prøvet at mikse det lidt sammen, ved hjælp af nogle tricks, som man skal bruge smidighed og knivkastning til.

Da jeg kommer ind i træningshallen sidder spilmestrene klar til at kigge på. De virker som et form for dommerpanel, de skal bedømme os og udskille nogle af os, som folk tør satse på. Det hele afhænger af denne her 'optræden'. Er man god, så er man ambisonernes største bytte. Hvis man er dårlig, tør ingen satse på dig eller sende sponsorgaver.

Det første jeg lægger mærke til når jeg kommer ind er knivene, som ligger på række på en holder. Spilmesteren lægger straks mærke til det og hvisker noget til de andre, som får dem til at grine. Hvilket betyder at de allerede ved hvad jeg ville fremvise.

”Perrie Edwards, distrikt 10.” Jeg bukker hurtigt mens jeg siger det, hvorefter jeg går hen mod knivene med lange, faste skridt. Min hånd glider hen over skaftet på en af knivene, da de er blevet skiftet ud med nogle anderledes knive i stedet for.

Mine hænder griber hurtigt fat om det og undersøger det. Det føltes næsten ligesom dem til træningen, men de er alligevel lidt anderledes, hvilket gør det sværere. ”Bliver det til noget i dag?” Lyder det fra spilmestrene plads.

Jeg tager en dyb indånding og lukker øjnene, for at lukke alles grin ude. Rolig Perrie, det gør ikke noget. Bare vent til de har set hvad du kan.

Mine øjne lander på skydeskiven af mennesket, som bliver oplyst, hvilket gør det nemmere at skille den ud fra de andre skydeskiver. Det virker nok en smule besværligt det jeg skal til at gøre nu, da der mangler noget foran skydeskiven. Men hvis jeg begynder at rokere på alt nu, er der mindre tid. Aldrig har jeg gjort det, uden en måtte. Men en gang skal være den første.

Jeg tager en kniv i hånden og lægger den ordentlig, så jeg har et godt greb om den. En lidt mindre kniv placere jeg i min mund, så jeg er helt klar.

Jeg kniber øjnene en smule sammen, så jeg fokuserer mere. Jeg gør klar til at begynde, hvorefter jeg løber hen ad gulvet, springer rundt og laver forskellige tricks, indtil jeg når linjen, hvor man skal kaste.

Kniven jeg har i hånden bliver kastet gennem luften og sætter sig fast i hovedet på skydeskiven. Den anden kniv i min mund tager jeg hurtigt ud og kaster lige ind i benet. Det eneste jeg kan høre er kun en lav mumlen over fra spilmestrene.

”De må gerne gå igen.” Siger en af spilmestrene og laver en bevægelse over mod udgangen. Jeg bukker hurtigt og går så igen, med et nervøst udtryk. Tanken om at jeg måske får en lav karakter, så alle ved jeg er en svækling. Men hvis karakteren er høj, ender jeg med alle ambisonerne i rumpen derinde.

Louis' P.O.V.

Skyldfølelsen gnaver i både mig og Eleanor. Vi fik en deltager til at besvime. Men udover det syntes jeg at min private optræden gik forfærdeligt. Jeg stammede da jeg skulle tale, kastede skævt, fik spilmestrene til at grin, og til sidst fik jeg hørt om Eleanors fantastiske optræden, som gik perfekt! Det får mig til at føle svag, hvilket betyder at jeg risikerer at dø som en af de første.

”Er du okay Lou?” Eleanors hånd stryger mig let over armen, hvilket får mig til at rykke lidt i sofaen. ”Min optræden var forfærdelig. Jeg ender med at få en lav karakter, og så er jeg den første der ryger. Hvilket betyder at du aldrig kommer til at se mig igen!” Svarer jeg frustreret, og rejser mig fra sofaen.

”Louis, lad være med at sige sådan noget. Hvad så om du får en lav karakter? Det betyder ikke at du er en elendig person!” Ordene sætter sig ind i mit hoved, hvor jeg ville blive ved med at have dem. Eleanors taler er altid de bedste, især for mig. Hun får mig altid til at lysen op i et smil, uanset hvordan jeg har det.

”Hvad skulle jeg dog gøre uden dig?” Spørger jeg med et stort smil og overfalder hende, for sjov selvfølelig. ”Louis! Lad vær, det kilder!” Hviner hun og prøver at fjerne minea hænder. Jeg stopper straks og kigger hende ind i øjnene. Hendes hænder er rundt om mine arme, mine på hendes hofter, mig oven på hende, vores ansigter er helt tætte og vores åndedræt kan mærkes på hinandens hud.

”Jeg elsker dig uanset hvad.” Hvisker jeg og kysser hende på næsetippen. ”Jeg elsker også dig.” Hvisker hun og kysser mig blidt på munden. Hendes hånd glider længere op og placerer sig i min nakke, mens min ene hånd lægger sig på hendes kind.

”Så det nu!” Vi trækker og begge to hurtigt fra hinanden, da Mellonys stemme lyder i rummet. Vi retter begge hurtigt på tøjet og håret, før Mellony og sikkert også Mike kommer. Min hånd griber hurtigt hendes, hvor vi begge strammer grebet om hinandens hænder.

”Ih, hvor sødt!” hviner Mellony og kigger ned på vores hænder som er flettet helt ind i hinanden, ”I er det sødeste par jeg nogensinde har set!” ”Tak.” Mumler Eleanor og smiler blidt til hende.

Vores stylister kommer ind lidt efter og sætter sig også i sofaen på hver deres side, så min stylist sidder ved siden af mig og Eleanors stylist ved siden af hende. Mellony og Mike sætter sig også, hvorefter Mellony hurtigt tænder tv'et, da karakterene bliver sagt nu. ”Gud de er begyndt!” Gisper Mellony dramatisk og skruer helt op for volumen.

”Jade Thirwall fra distrikt 1 får en score på 9.” Lyder det fra Caesar som skal læse alle deltagerne og deres point op. ”Det var da... godt,” mumler Eleanor, hvilket får os alle til at kigge underligt på hende, ”jeg mener godt for hende! Ikke for os.”

”Leigh-Anne Pinnock fra distrikt 2 får en score på 8,” vi alle sidder bare med spændte blikke, mens Mike ser lidt mere tænksom ud, da han skal regne ud hvem der er bedst for os at kæmpe mod, ”Zayn Malik fra distrikt 2 får en score på 10.” Vi alle kigger sært rundt, da han ikke har præsteret andet end at lege leder, og guide hende Leigh-Anne, Jade og ham der Chase.

Distrikt 3 fik en meget lav karakter, da de begge var under fjorten. De er sikkert nogle af dem som ryger ved starten, da de fleste fra 3 prøver at få så mange våben og rationer som muligt.

”Eleanor Calder fra distrikt 4 får en score på...” en lang pause kommer, og Caesar sidder og rynker øjenbryn af papiret, Eleanor knuger min hånd endnu mere, mens vi alle venter på resultatet, ”9.” Et gisp forlader Eleanors mund, mens hendes øjne er store.

”Jeg vidste du ville klare det!” Siger jeg og krammer hende. Hun mumler noget uforstående i min skulder, hvorefter hun retter blikket mod skærmen igen. ”Louis, det er dig nu!” Hun slår mig hurtigt på armen, hvilket får mig til at rette blikket hen mod skærmen.

”Louis Tomlinson fra distrikt 4 får en score på 6.” ”Det var da ikke så skidt.” Siger Eleanor og puffer blidt til mig. Jeg trækker bare på skuldrene og giver hende et bredt smil, selvom jeg sagtens kunne have fået en højere karakter. Hvis bare jeg havde taget mig mere sammen, kunne jeg måske have været oppe på 8!

”Men vent, jeg var elendig til min optræden. Hvorfor giver de mig så 6? Den optræden var kun 4 værd.” Spørger jeg og kigger hen mod Mike, da han er eksperten her. ”De tæller også alt det andet med. Altså når I trænede, tingene I har gjort og hvordan I har forbedret jer.” Svarer han og løfter øjenbrynene højt.

”Nårh.” Mumler jeg og kigger hen mod skærmen igen. På grund af Mikes langsomme tale, nåede jeg ikke at se dem fra 5 eller pigen fra 6... Mange tak for det Mike! ”Harry Styles fra distrikt 6 får en score på 4.” ”Hey, var det ikke ham som jeg kom til at kaste en kniv efter?” Spørger Eleanor og kigger på mig, da de andre ikke ved noget om det. ”Jo. Han blev vidst også slået ned, haltede og var der ikke halvdelen af træningstiden.” Svarer jeg. Harry Styles, det er hans navn!

”Jesy Nelson fra distrikt 7 får en score på 9.” ”Hold da op,” griner Mike, ”det var højt for en syver.” Vi kigger alle underligt på ham, mens han griner lidt for underligt. ”Liam Payne fra distrikt 7 får en score på 5.” ”Se, det passer bedre!” Siger Mike og peger på skærmen, hvor billedet af ham, som hjalp Eleanor til træningen, dukker op.

Mens alle de andre deltagere kommer frem på skærmen, med deres karakterer slår min. De eneste der ikke slår min er dem fra distrikt 8. Hvilket betyder at jeg har en nogenlunde chance, hvis altså ikke jeg er sat som første mand der skal dø.

”Perrie Edwards fra distrikt 10 får en score på...” Caesers pande bliver rynket igen, da han skal læse papiret op, ligesom med Eleanor, ”10.” Jeg kigger hurtigt på Eleanor, da det er hende som har en bedste ven, fra sit eget distrikt.

”Niall Horan fra distrikt 10 får en score på 4.” Det passer nok lidt bedre til en fra distrikt 10. Hvordan har alle de deltager fået så høje karakterer? Altså jeg forstår godt ambisonerne, men de andre fra den andre distrikter? Det er ikke ligefrem normalt!

* * *

”Nej, jeg kunne aldrig finde på at slå hende ihjel.” Siger jeg til Mike, da vi skal øve vores taler, da vi helst ikke skal fejle, så folk tvivler på mig. ”Er det virkelig sandheden?” Spørger Mike, og læner sig lidt fremover, så han kan kigge mig dybt i øjnene. En klump samler sig i min hals, hvilket får mig til at løfte sit ene øjenbryn. ”Ja.” Svarer jeg og nikker svagt.

”Fint nok. Jeg har prøvet at gøre dig bedre, men glem det. Du lyver ikke, du kan ikke lave drama, ingen seriøs snak og du bliver nervøs når det bliver personligt! Tag dig sammen Louis! Eleanor er der ikke for evigt, og sådan er det.” Med de ord forlader han mig, sikkert med vreden gemt.

Jeg lægger frustreret mit hoved ned i mine hænder, mens tankerne kører rundt i mit hoved. Jeg kan ikke bare lyve overfor hele verdenen! Især ikke omkring Eleanor! ”Er det sandt Louis?” Jeg kigger hurtigt op og ser Eleanor stå og gemme sig rundt om hjørnet på væggen. ”Ja, selvfølelig! Jeg kunne aldrig finde på at dræbe dig.” Svarer jeg og går hen mod hende.

Hun smiler svagt til mig og går også hen mod mig. Vi lægger begge armene om hinanden og står og smiler til hinanden. ”Du vil altid være min, så sandt som dit navn er Louis William Tomlinson.” Hvisker hun og lægger sit hoved på min skulder. ”Og jeg lover at beskytte dig for evigt Eleanor Jane Calder.” Hvisker jeg og kysser hende i håret.

Hun trækker sig hurtigt og kigger mig dybt ind i øjnene. ”Jeg elsker dig. Selvom enden på vores liv måske snart kommer, så vil du altid være i mit hjerte.” Hun placere sin hånd over sit hjerte. ”Jeg vil altid være derinde, og du vil altid være hos mig. Intet kan skille os ad.” Hvisker jeg og placerer min hånd oven på hendes, hvorefter vi begge mødes i et kys.

______________________________________________________________________

Syntes kapitlet var nogenlunde langt, ikke?:)

Har vidst også lidt for travlt her i denne uge, da jeg gerne skulle have læst omkring fire bøger:P Men de er gode!:D

Håber ikke I syntes at Louis og Eleanor kærligheden er for sød;)

...random...

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...