Don't trust anyone - THG, 1D & Little Mix

10 forskellige personer, 12 distrikter, 24 Sonere, en vinder. Da Hunger Games snart er oppe igen, gælder det liv og død, ved en enkel seddel. Hvert et navn kan stå på sedlen, men kun 24 bliver valgt. Eleanor, Liam, Niall, Harry, Louis, Perrie, Jade, Leigh-Anne, Jesy og Zayn bor alle i landet Panem. De skal alle være ved høstfesten til udvælgelsen af The Hunger Games. De er alle fra hvert distrikt. Jade fra distrikt 1. Leigh-Anne og Zayn fra distrikt 2. Eleanor og Louis fra distrikt 4. Harry fra distrikt 6. Jesy og Liam fra distrikt 7. Perrie og Niall fra distrikt 10. De alle bliver udvalgt til The Hunger Games hvor de skal kæmpe mod hinanden. Men uventede ting sker. Nogen danner alliancer, følelser kommer frem, løgne bliver fortalt og valg skal træffes. Det bliver ikke nemt, men ingen gider at dø - eller hvad? Ville de give deres eget liv for en anden? Hvordan er de andre deltagere? Hvem ender med sejren i hånden?
*Det skønne cover er lavet af Nellie B.*

104Likes
205Kommentarer
10477Visninger
AA

8. New and old people

Harry's P.O.V.

”Tag dig sammen Harry! Ellers overlever du aldrig det her!” Råber Nellie, mens hun observerer mig, mens nogle trænerer slår ud efter mig med nogle rør. ”Han er bare svag.” Griner Emma ude fra sidelinjen og puffer blidt til en ambisoner. Tænk hun faktisk gider at hænge ud med dem, de er forfærdelige.

”Emma, ti stille, det er dig om lidt.” Vrisser Nellie og sender hende et lynende blik. Emma fnyser hurtigt og ruller øjne af hende. ”Kom nu Harry! Det kan ikke være så svært!” Råber Nellie og går rundt om os, sikkert for at tjekke min kampteknik.

Sveden pibler ned af min pande, min vejrtrækning er så hurtig så det føltes som om at mit hjerte sidder i halsen. Et hurtigt slag kommer mod mig, og rammer mig lige på låret. Jeg holder mig hurtigt på låret og bider smerten i mig, mens jeg stadig prøver at undgå de andre slag. Men uden held, så rammer røret mig lige over brystkassen og i siden af hovedet, hvor jeg derefter falder sammen af smerte.

”Det nok nu!” Hører jeg en stemme sige, hvorefter nogle arme tager fat i mig og hiver mig op og stå. ”Kan du stå af dig selv?” Spørger en stemme. Uden at vide hvem personen er, ryster jeg blidt på hovedet, og skal til at falde igen, da jeg bliver løftet op igen.

”Han har brug for at komme lidt væk.” Hører jeg Nellie sige, hvorefter jeg bliver slæbt væk. Jeg ved ikke engang hvem det er der holder mig.

* * *

Jeg vågner med en irriterende dunken i hovedet, et summende ben og stor smerte i brystet, hvilket tyder på store skader. Det kommer der intet godt ud af når jeg skal i arenaen. Hvilken idiotisk træner vælger også at slå i brystet og hovedet?! Det er meningen de skal træne os, ikke slå os ihjel for vi er kommet derind.

Jeg kigger hen på klokken og opdager at der stadig er 2 timers træning tilbage. ”Af sted Harry.” Mumler jeg til mig selv og med stort besvær kommer jeg op at stå. Jeg er hurtig ved at falde, men når at tage fat i en kommode og kommer op at stå igen.

Smerten er stor, men jeg ved at hvis jeg ikke træner, taber jeg. Jeg ender sikkert med at blive den første der dør, medmindre Emma og mig slår os sammen. Vent, hvorfor gør vi ikke det? Det ville være perfekt! Eller, nok mest for mig...

Jeg skynder mig hen mod døren, da jeg stadig er i mit træningstøj, og humper hen til elevatoren. Jeg kommer ind i den og trykker på en af de nederste etager, som er træningshallen.

Da elevatoren er af glas, er det nemt at se hvornår man er fremme ved træningshallen, desuden siger den heller ikke noget. Så man kan sagtens falde i søvn i den og ikke vågne før nogen gør det. Men hvem kan sove her? Og især i den elevator?! Det er Capitol! Byen som har magten over alle byer. Byen som laver dødsspillet. Byen hvor man prøver at forberede unge til at gå i døden.

Da jeg ser elevatoren stopper, er jeg hurtigt ude da den åbner og løber så hurtigt jeg kan. Selvom jeg er skadet. Jeg er nødt til at forberede mig på det her! De svage dør først, og det er jeg helt sikker på er mig!

”Pas på!” Råber en person, hvilket får mig til at kigge til siden hvor en pige med brunt hår lige har kastet en kniv, som jeg hurtigt dukker mig under. ”Eleanor!” Råber en anden dreng og kigger på hende med armene slået ud. ”Undskyld! Jeg så ham ikke komme!” Gisper hun. Jeg ser ham den anden løbe hen mod mig og hjælpe mig op.

”Er du okay?” Spørger han og får mig op at stå. ”Ehm.. Ja, ja jeg er.” Svarer jeg hurtigt og en smule forvirret.

”Jeg undskylder meget min kæreste. Hun er nybegynder i kniv kastning.” Siger han og peger over mod hende som kastede kniven. ”Det gør ikke noget. Hvis du ville have mig undskyldt, så har jeg en plan jeg skal lægge.” Siger jeg og humper hen mod Emma, som snakker med ambisonerne.

”Hey, hey! Er du skør? Det er ambisonerne derovre!” Siger han og trækker mig lidt tilbage. ”Den er feset ind, men en af dem er fra mit distrikt, og jeg skal tale med hende!” Siger jeg strengt og får ham til at slippe mig.

”Seriøst? En sekser sammen med nogle ambisonere? Som om!” Fnyser han selvsikkert, mens hans kæreste kommer hen mod os. ”Tro mig! Hendes navn er Emma! Hun er hård, sej og ikke til at røre!” Siger jeg, men han ryster bare på hovedet.

”Jeg undskylder meget! Jeg vidste ikke du kom!” Siger hun frustreret, mens hendes øjne flakker rundt. ”Som sagt, det gør ikke noget! Bare jeg kan komme over til min makker!” Siger jeg irriteret og skal til at gå derhen for anden gang, da de begge tager fat i mig.

”De ser ud som om de er klar til at angribe dig! Du kan ikke gå hen til din makker! Du er ikke som din makker! Hun er inde, du er ude.” Siger hun. De trækker mig en smule hårdt tilbage, hvilket får smerten i mit ben frem igen.

”Oh God.” Gisper jeg og falder ned på jorden, mens jeg holder mig på låret. Mine øjne falder i igen, og lyden omkring mig forsvinder langsomt igen. Jeg når lige at se hen mod ambisonerne, som kigger på mig, før de to personer sidder omkring mig.

Jade's P.O.V.

"Hey, er det ikke ham fra dit distrikt?” Spørger Zayn og puffer blidt til Emma, mens han peger hen mod en krølhåret dreng, som ligger på jorden og glor på os. ”Jo, desværre.” Svarer Emma sukkende og himler med øjnene.

"Hvad sker der med ham?” Spørger Leigh og løfter det ene øjenbryn højt. ”Det ser ud som om han besvimer? Er det ikke anden gang i dag?” Spørger jeg undrende og kigger lidt nærmere. ”Jo faktisk. Først slået ud af en træner og nu besvimer han uden grund.” Svarer Emma grinende og lægger armene over kryds.

"Hvis han er lige som dig, kunne han da sagtens være med.” Siger Zayn, mens to personer sætter sig omkring ham fra seks og hjælper ham. ”Tro mig! Han er blødsøden og svag. Han brude ikke engang være her.” Siger Emma og går hen mod en måtte for at træne.

"Han ligner ellers lige din type Jade.” Driller Chase og puffer blidt til mig. ”Ingen her er min type.” Hvæser jeg og slår Chase i siden, hvorefter jeg får væk fra dem.

Chase og mig har set alle båndene med de deltagere som er med i år. Der er en masse deltagere som ser svage og ynkelige ud. Men der er også nogle med stor attitude, hvilket kan blive en udfordring i det her spil.

Men jeg tror det kommer til at gå godt. Min far og min bror har lært mig at kæmpe. Jeg har lært at klare mig selv. Ambisonerne er med mig. Jeg er ambisoner, og det er dem folk frygter.

Selvom alle ved at ambisonerne ender med at dræbe hinanden, så har jeg en plan i hovedet, som ikke kan slå fejl! Den er genial. Ingen har gjort det før og intet kan tale mig fra det!

* * *

"Jeg tænker en hvid kjole som går lige over knæene og går rundt om nakken.” Siger Donny og kigger på mig, som om jeg er en eller anden model. ”Ved du hvad jeg tænker?” spørger jeg med en høj lys stemme, mens Donny bare kigger forvirret på mig, ”at det aldrig kommer til at ske.”

"Jade, du er nødt til at have en flot kjole på! Du kan ikke bare komme i bukser og skjorte!” Siger Donny strengt og laver en håndbevægelse som går op og ned af min krop. ”Hvorfor ikke? Jeg kunne.. Jeg kunne have en nederdel, en skjorte uden ærmer med en butterfly! Ja, det er perfekt!” Siger jeg og tager en tegneblok frem.

"Jade! Du kan ikke bare spankulere rundt i sådan noget! Det ødelægger det hele!” Siger han og skal til at tage blokken fra mig, da jeg kaster den hurtigt væk og tackler ham, så han falder ned på gulvet.

"Tag dig sammen Donny! Som om jeg ikke har forstand på mode! Lad mig nu bare prøve!” Beder jeg, mens hans arm stadig er på ryggen, ham på maven, og min fod plantet i siden af hans hoved.

"Okay, du bestemmer! Bare du fjerner din fod fra mit ansigt!” Råber han og prøver at stritte imod, uden held selvfølelig. Ingen kan klare mig! ”Godt så.” Siger jeg muntert og slipper ham. Han puster hurtigt ud og rejser sig så op.

"Så, hvordan skal farverne på tøjet være?” Spørger han og børster blidt sit tøj rent. ”Jeg forestiller mig en nederdel i lyserød, vesten i.. i-” ”I lyseblå! Lyseblå og en meget let lyserød passer perfekt sammen! Hvis man altså gerne ville ligne en omvandrende slikkepind.”

"En omvandrende slikkepind?” Spørger jeg undrende. Hvad er en slikkepind overhovedet? ”Ja, altså, noget smeltet sukker, som formes til noget rundt eller sådan noget.” Svarer han og laver små fagter med hænderne.

"Ved du hvad Donny? Bare glem det! Jeg kommer aldrig til at vide hvad en slikkepind er og du kommer aldrig til at lære min stil at kende.” Siger jeg opgivende og begynder at tegne og farvelægge igen, på tegneblokken.

* * *

"Hvad syntes du?” Spørger jeg og holder outfittet oppe i luften. Nederdelen er fundet, vesten er fundet, butterflyen er fundet og nogle sko skal findes! ”Det er faktisk flot sat sammen. Funky men smart. Hvis du overlever det her, skal du arbejde hos mig.” Siger Donny og klapper bøsset i hænderne.

"Hvis? Jeg overlever det her! Intet kan stoppe mig fra at vinde det her skidt!” Siger jeg stolt og tegner nogle sko som jeg skal have på. ”Jade, jeg vælger skoene. Du har valgt nok for denne her gang.” Siger han og tager blyanten fra mig.

"Bare indrøm det. Du syntes jeg er bedre end dig, og vil derfor ikke have at folk finder ud af at det er mig der har lavet alt.” Siger jeg og lægger armene over kors, med et selvsikkert smil. ”Nej! Måske har du styr på tøj, men helt klart ikke sko.” Siger han og kigger på mig med et løftet øjenbryn.

"Donny?” Spørger jeg med et løftet øjenbryn. Der er et eller andet med øjenbrynene og os. ”Okay! Du er talentfuld! Men jeg er også nød til at gøre noget af arbejdet! Ellers bliver jeg fyret.” Indrømmer han sukkende. Jeg griner let og dasker blidt til hans skulder.

"Jeg begynder faktisk at kunne lide dig Donny! Du er ikke den værste.” Griner jeg. ”Lige over.” Griner han og og dasker også til min skulder.

Sammen sidder vi og prøver at finde de perfekte sko til mig! Det er egentlig sjovt. I starten hadede jeg det her, og ville bare dræbe folk. Men det er blevet bedre. Donny er ikke så slem som man skulle tro. Deltagerne er ikke så gode, så de er nemme at slå ihjel. Hvad mere kunne man ønske sig, andet end af vinde?

__________________________________________________________________

Hola peeps!!!!!!!!!

Der kom et nyt kapitel, som jeg håber I kunne lide!

Okay, her laver vi lige en leg, dem der godt kunne lide kapitlet skriver en mere kommentar, og dem der ikke kunne og som syntes der kunne komme nogle ændringer i de næste kapitler, skriver det.

Og det er Zayns fødselsdag, Louis og Niall skrev sjove beskeder til hinanden over Twitter, Liam laver et follow spree (Hvis det bliver i dag, jeg sender ham et ur så han kan tiden:P) og Harry kan jeg ikke huske hvad gjorde... Men det er en god dag i dag!!!!

...random...

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...