Don't trust anyone - THG, 1D & Little Mix

10 forskellige personer, 12 distrikter, 24 Sonere, en vinder. Da Hunger Games snart er oppe igen, gælder det liv og død, ved en enkel seddel. Hvert et navn kan stå på sedlen, men kun 24 bliver valgt. Eleanor, Liam, Niall, Harry, Louis, Perrie, Jade, Leigh-Anne, Jesy og Zayn bor alle i landet Panem. De skal alle være ved høstfesten til udvælgelsen af The Hunger Games. De er alle fra hvert distrikt. Jade fra distrikt 1. Leigh-Anne og Zayn fra distrikt 2. Eleanor og Louis fra distrikt 4. Harry fra distrikt 6. Jesy og Liam fra distrikt 7. Perrie og Niall fra distrikt 10. De alle bliver udvalgt til The Hunger Games hvor de skal kæmpe mod hinanden. Men uventede ting sker. Nogen danner alliancer, følelser kommer frem, løgne bliver fortalt og valg skal træffes. Det bliver ikke nemt, men ingen gider at dø - eller hvad? Ville de give deres eget liv for en anden? Hvordan er de andre deltagere? Hvem ender med sejren i hånden?
*Det skønne cover er lavet af Nellie B.*

104Likes
205Kommentarer
11005Visninger
AA

24. I know we'll do

Zayn's P.O.V.

Der er endelig stilhed. Louis har ikke sagt et ord i nogle minutter, og jeg nyder det virkelig. Det giver mig tid til at tænke over hvad jeg skal gøre, når Eleanor kommer tilbage. Men indtil videre har jeg kun hørt kanonen blevet fyret af en gang. Hun mangler en endnu.

Hey Zayn!” jeg vender hovedet og ser Louis sidde med et flabet udtryk, ”ja dig dit store røvhul! Jeg skal spørge dig om noget!” Røvhul? Han har gang i noget, og jeg har ikke lyst til at komme i nærheden af ham. ”Hvad?!” Spørger jeg vredt og strammer grebet om min pind, som nu er blevet et spyd.

Kom lige herhen, så slipper jeg for at råbe!” Jeg løfter mit ene øjenbryn og kigger mig omkring. Der er ingen i nærheden, så det burde være sikkert. Jeg mener, han er bundet fast til et træ, så han kan egentlig ikke skade mig.

Langsomt går jeg hen mod ham stadig med spyddet i et godt greb. ”Hvad?” Spørger jeg igen, men mindre vredt. Han fnyser hurtigt og ruller så øjne. ”Hvorfor skal ambisonere være sådan nogen rapkæftede idioter, som bare går og slår folk ihjel? Hvorfor er i så egoistiske og tænker kun på jer selv? I er bare sådan nogle store fucked op idioter!” Vreden stiger i mig. Gud hvor får han mit pis i kog!

Sid nu stille og hold kæft!” Spytter jeg og skal til at gå tilbage, da jeg hører den velkendte lyd og noget rammer mig. Mit blik glider ned på min arm hvor der sidder en ordentlig spytklat. Jeg kigger hen på Louis der sidder med et løftet øjenbryn og hovedet på skrå.

Din lille forpestede soner. Stop før du kommer til skade.” Hvæser jeg gennem mine sammenbidte tænder. Han griner bare hurtigt og kigger en anden vej. Jeg går hen i mod ham og stiller mig lige foran ham. Han kigger ligeglad på mig og løfter begge øjenbryn. ”Hvad?”

Hørte du hvad jeg sagde? Stop før du kommer til skade!” Gentager jeg og skal til at vende mig om da han sparker, og rammer mig lige under bæltestedet. Mine knæ rammer straks jorden og min mund åbner sig en smule, mens mine øjne lukker. ”Fuck dig, din lille idiot.” Hvisker jeg og åbner øjnene, for at se hans tilfredse smil.

Han har presset læberne sammen, og ud for hans ansigtsudtryk kan man se han holder et grin inde. ”Det var så fristende.” Mumler han. Så snart jeg har fået kræfterne igen rejser jeg mig op, går hen imod ham og får fjernet rebene. Mine hænder griber fat om toppen af hans jakke og løfter ham op. Hans ansigt bliver hurtigt rødt og lidt senere holder hans hænder fast om mine håndled, og prøver at fjerne dem.

Hans smil er forsvundet og i stedet blevet erstattet med et let lilla ansigt. ”Du burde kende dine grænser.” Mumler jeg. Vores ansigter er nogle centimeter fra hinanden, hvilket er nok til at vi kan mærke hinandens ånde.

Det er ude med dig.” Hvisker jeg og straks kigger han op. Fuck! Hvordan kunne jeg være så dum?! Straks slipper jeg ham og flytter mig. Eleanor kommer ned fra et træ, og lander der hvor jeg stod før. ”Du rør ham ikke.” Siger hun vredt og stiller sig beskyttende foran Louis, der prøver at få vejret.

Jeg vidste bare du ikke kunne udføre din opgave. At dræbe to mennesker er ikke noget for en prinsesse som dig. Du kun skabt til at file negle, bære kjoler og sætte hår.” Jeg siger det sidste med en babystemme og har et smørret smil på læberne.

Det er tydeligt at hun hader at blive kaldt det. Hendes hænder knytter sammen, øjnene bliver knebet sammen og man kan tydelig se hun spænder i hele kroppen, for at holde det inde. ”Bare hold din store kæft.” Hvæser hun med sammenbidte tænder, og kigger ned i jorden.

Afslappet går jeg hen mod hende og stiller mig lige foran hende. Hun kigger stadig nede i jorden, men man kan se på hende hun ved, jeg er lige foran hende. ”Spørgsmålet er bare: Vil du redde ham? Eller dig selv?” Spørger jeg og kigger over hendes skulder. Louis massere sin nakke og har let knebet øjne. Jeg løfter mit spyd langsomt mod hende, og lader spidsen kærtegne hendes kind.

Bare drop det.” Hvisker hun og griber fat om spidsen af spyddet. Hun drejer det rundt, så jeg er tæt på at brække armen, men jeg slipper hurtigt. Første træk er lavet. Nu har hun ingen vej tilbage. 

Hurtigt får jeg fat i min taske bag mig, hvor alle mine våben som jeg har samlet, ligger. Jeg griber fat i det første og det bedste, hvorefter jeg vender mig om og ser Eleanor kommer løbende hen mod mig, da hun jo har fået mit spyd ud af mine hænder, og skal til at angribe mig. Jeg kigger ned på det våben som jeg har i hånden, en sølle kniv.

Da jeg kigger op er hun nogle få meter væk fra mig. Uden at tænke videre over det flytter jeg mig hurtigt, og hugger efter spyddet, men i stedet ender jeg med at blive ramt lige i maven.

Jeg mister alt pusten og falder til jorden. Mit greb om kniven bliver straks slappere. Med sammenknebet øjne og hånden det sted hvor jeg blev ramt, mærker jeg spidsen af spyddet ramme min hals. Den bliver langsomt presset hårdere og hårdere mod min hals. ”Hvad har du gjort ved ham dit modbydelige dyr?” Hvisker hun. Lidt sved dannes på min pande, mens hun trykkere det mere og mere ind mod min hals, for hvert sekund der går hvor jeg ikke svarer.

Svar nu dit svin!” Jeg kigger bag hende og ser Louis ligge på jorden hvor han stadig ligger og hoster. ”Ikke noget... Indtil videre.” Mumler jeg og løfter øjenbrynene. Min hånd griber fat om kniven og sigter efter Louis. Jeg kaster den hurtigt, og Eleanors hoved kigger derhen.

Man hører et højt skrig fra Louis. Han sidder med kniven i skulderen. Straks løber Eleanor der hen og trækker kniven ud af hans skulder, mens tårer sidder i hans øjenkrog. Det her er min chance! Nu kan jeg slippe væk og overraske Eleanor senere.

Hurtigt er jeg oppe at stå, med en smule sved på panden. Skrig og gråd laver ekko gennem hele skoven. De begge har tårer strømmende ned af deres kinder og Louis skriger samtidig sin smerte ud. Hvis jeg ikke går om lidt, så finder Jade os, og så er jeg færdig.

Vi ses i finalen!” Råber jeg stolt og løber. Mens jeg løber gennem skoven og træerne høres skændselord, skrig og ting som rammer jorden med et brag. Straks ved jeg Eleanor vil have hævn. Hun vil gøre alt for Louis. Så det bliver bare endnu sjovere til sidst, hvor vi alle skal mødes. Spørgsmålet er bare om Louis overlever.

Louis' P.O.V.

Argh! Fuck, det gør ondt!” Skriger jeg og holder min hånd over såret. Kniven som sad i min arm, har Eleanor i hånden. Blodet strømmer ned fra den, og lander på hendes hånd. ”Louis, slap af, det skal nok gå!” Beroliger Eleanor mig, og kaster kniven fra sig. Hun kigger desperat efter noget, men ender i stedet for med at gribe sit hår i frustration.

Hvorfor har vi ikke noget som kan hjælpe dig?!” Råber hun og kigger i de tasker som vi har. ”Eleanor, drop det. Kan du ikke se det er ude med mig?” Hvisker jeg og bider mig i læben, for at holde mit skrig inde. ”Nej!” Råber hun og leder videre.

Mine øjne bliver tunge, og følelsen af min krop som langsomt bliver svagere, indtager det hele. Min krop er som bedøvet. Da mine øjne lukker sig, mærker jeg straks en som ryster min krop og kalder på mig. ”Louis! Du vover på at gå fra mig nu!”

Noget koldt bliver presset mod min skulder. I nogle sekunder bliver smerten værre, men senere føltes det meget bedre. Lidt senere mærker jeg såret bliver presset sammen og noget holder det sammen.

Jeg åbner øjnene og ser Eleanor binde min skulder ind med bandage. Hun ser meget koncentreret ud. Hun får den lukket med en knude og finder så en vanddunk frem. ”Hvor fik du det fra?” Hvisker jeg stille, med halvåbne øjne. ”Zayn havde noget nederst i hans taske, som han glemte i farten. Men lige meget! Bare lad være med at falde i søvn, det kunne nemlig blive din sidste lur.” Siger hun. Jeg nikker bare og prøver at holde mig vågen, mens der hele tiden bliver lagt enten en kold klud på min pande, eller en let rusken, så jeg ikke falder i søvn.

Og sådan fortsætter det de næste timer. Jeg bliver plejet, indtil jeg sikkert kan komme videre, og kæmpe. Men ud fra Eleanors opførsel, så kommer jeg nok ikke videre det næste stykke tid.

Eleanor, jeg kan godt fortsætte. Kan vi ikke bare få det her overstået og ordne Zayn?” Spørger jeg og sætter mig en smule op, men bliver hurtigt skubbet tilbage. ”Klare Zayn? Hvad tror du selv? Vi kunne ikke engang klare ham før, og se hvad der er sket med dig. Du fik en kniv i skulderen! Og Jade er der også, hvordan tror du så vi skal klare den? Tag dig sammen Louis! Vi kommer aldrig hjem herfra! Vi ender herinde i arenaen, det er her vi får vores sidste minder sammen!” Tårer begynder at samle sig i hendes øjenkrog, hendes hænder ryster og straks sidder hun med ansigtet i sine hænder og græder.

Jeg kravler hen til hende og lægger armene om hende, stryger min hånd over hendes hår og kysser hende i håret. ”Men Eleanor, hvis vi ikke kæmper giver vi jo bare op. Prøv at tænk på Felicite, du gik i hendes sted og så skal du også kæmpe for hende. Hun ønsker ikke at se dig give op, hun ønsker at se dig kæmpe for det. Felicite, Charlotte, Daisy og Phoebe ønsker alle fire at se dig kæmpe. De ønsker ikke at se dig sidde her og græde, så please El, kan vi ikke bare prøve at vinde det her? Jeg kan godt klare mig, bare rolig. Det er bare et sår, jeg kan godt kæmpe, vi kan kæmpe side om side og vinde det her!”

Hun stopper med at græde og kigger op på mig med sine hazel brune øjne, der er omgivet af tårer. Hun tørrer sine øjne og smiler så svagt. ”Tror du virkelig vi kan klare det?” Spørger hun. Jeg kysser hende på panden og knuger hende ind til mig. ”Det ved jeg vi gør.” 

_________________________________________

Sååååååååååå lang tid siden!! Ved godt det er et lidt lortet kapitel, men jeg tror der kommer to eller tre kapitler mere, så er den færdig!! :D Spørgsmålet er bare hvem vinder????? :O

Bare til jeres info, så er mit mål at blive færdig inden November! Eller rettere sagt, 17 November, for det var der historien her blev oprettet ;)

Og guuuuys!!! Vi er oppe på 83 A4 sider! :D

...random...

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...