Don't trust anyone - THG, 1D & Little Mix

10 forskellige personer, 12 distrikter, 24 Sonere, en vinder. Da Hunger Games snart er oppe igen, gælder det liv og død, ved en enkel seddel. Hvert et navn kan stå på sedlen, men kun 24 bliver valgt. Eleanor, Liam, Niall, Harry, Louis, Perrie, Jade, Leigh-Anne, Jesy og Zayn bor alle i landet Panem. De skal alle være ved høstfesten til udvælgelsen af The Hunger Games. De er alle fra hvert distrikt. Jade fra distrikt 1. Leigh-Anne og Zayn fra distrikt 2. Eleanor og Louis fra distrikt 4. Harry fra distrikt 6. Jesy og Liam fra distrikt 7. Perrie og Niall fra distrikt 10. De alle bliver udvalgt til The Hunger Games hvor de skal kæmpe mod hinanden. Men uventede ting sker. Nogen danner alliancer, følelser kommer frem, løgne bliver fortalt og valg skal træffes. Det bliver ikke nemt, men ingen gider at dø - eller hvad? Ville de give deres eget liv for en anden? Hvordan er de andre deltagere? Hvem ender med sejren i hånden?
*Det skønne cover er lavet af Nellie B.*

104Likes
205Kommentarer
10410Visninger
AA

19. I didn't kill him!

Zayn's P.O.V.

Kanonen lyder. Endnu en person er død. Otte tilbage. Oppe imellem trækronerne kommer billedet frem af en fra distrikt 9. Jeg har ikke rigtig lagt mærke til ham før nu, men det er også lige meget! Han er død og sådan er det! Der er ingen grund til at spilde sin tid på at tænke på de andre sonere! De skal bare dø!

Stille og roligt begynder jeg at snitte i en gren igen. Der er ikke mange tilbage, men det betyder ikke at jeg kan blive angrebet. Og jeg har brug for mere søvn. Så min plan er at sætte nogle fælder op, så kan jeg også tage ud og jage lidt senere efter mad, uden min taske.

Det eneste mad jeg har tilbage er bare nogle åndssvage bær! Det mætter ikke så meget. Jeg skal have noget ordentligt føde! Wow, det får mig til at lyde som et dyr. Men jeg er sulten!

Til alle sonerene. Vi har i år valgt at hjælpe jer lidt. I løbet af den næste time får hvert distrikt noget som de har brug for gennem en faldskærm. Nogle af distrikterne får noget meget nyttigt. Det er op til jer om i vil tage det fra dem. Og må oddsene altid være jer gunstige.”

Mine øjne bliver straks store. Mad. Det er det jeg har brug for. Men jeg kan sagtens få brug for lidt mere. Der er seks distrikter tilbage. Nogen af dem må også have noget mad. Dødsspillet. Det betyder det er tid til nogle skal dø.

* * *

Det sidste man hører fra distrikt 8 soner er hendes skrig. Kanonen lyder. Syv tilbage, sytten døde. Der er ikke langt tilbage. Jeg har stadig chancen for at vinde. Komme hjem til min familie. Jeg skal bare slå seks ihjel, så har jeg vundet!

Lyden af en faldskærm er lige inden for en meters radius. Mit hoved vender og ser straks den lille faldskærm sidde fast i et lille træ. Med et smil på læben tager jeg den og åbner. Suppe. Der ligger en lille seddel i hvor der står: 'Håber du vinder'. Et prust kommer ud fra min mund inden jeg krøller sedlen sammen og kaster den væk.

Endnu en faldskærm lyder. Den lander lige foran mig. Jeg samler den op og åbner den. En dåse med flere bær. 'Du må selv jage – M'. Irriteret tager jeg en sten og tyrer den hen mod et træ. Selvfølelig ved Mich hvad jeg søger efter! Og for at irritere mig giver han mig bær.

”Hader dig Mich.” Mumler jeg. Men alligevel tager jeg det med mig ned i tasken. Det er godt til nødsituationer. Jeg har mad, våben og mangler egentlig kun vand som det sidste. Spørgsmålet er hvor der er vand henne. Jeg har gået i to dage uden at kunne finde vand, så spilmesteren må da gerne føre mig hen til det snart.

Mens mine aggressioner kører rundt i mit hoved, træder jeg pludselig i et kæmpe mudderhul. Min fod sidder en smule fast, men jeg får den heldigvis trækket op. ”Mudder.” Mumler jeg for mig selv. Mudderet er stadig meget vandet, det betyder der er vand i nærheden!

Mine ben får mig til at løbe meget hurtigt, og de ender ved en sø. Den er flot spejlblank og vandet ser ud til at være rent. ”Tak!” Siger jeg, mens jeg knæler foran vandet og får noget ned i min vandflaske. Bagefter drikker jeg direkte fra søen og får også vasket mit ansigt og min fod som er smurt ind i mudder.

Det er måske også tid til en pause. Det sidste drab var hårdt, da hun kæmpede meget imod, men så svær var hun heller ikke. Der er ingen der er super svære i år, men det er da en udfordring når man prøver at slå dem ihjel hurtigt, men så skriger de og slår mig. Derfor har jeg også fået et par blå mærker her og der, men de er heldigvis ikke så store. Ellers ville jeg ikke kunne kæmpe mere, det ville forvolde mig for meget smerte og problemer når jeg kæmper.

Jeg lægger mine ting fra mig og placere dem lidt inde i skoven så de er en smule skjult. Mit blik leder efter et godt sted at tage sig en kort lur eller noget. Normalt sover jeg meget, men siden jeg kom ind i dødsspillet har jeg ikke sovet så meget. Derfor ville det være rart at være udhvilet hele tiden.

Mine øjne fanger synet af noget mus mellem stenene rundt om søen. Perfekt sted at sove. Der er blødt og stenene er sikkert en smule varme. ”Perfekt sted.” Mumler jeg tilfreds og går derhen af. Det er egentlig en nogenlunde dag i arenaen. Solen skinner, fuglene synger og indtil videre er der inden tegn på nogle sonere i nærheden.

Jeg lægger mig ned i mosset og lukker øjnene med det samme. Det er rart. Jeg er alene. Ingen til at hundse med mig. Ingen til at dræbe mig. Ingen som fortæller mig hvad jeg skal gøre.

Mens min krop langsomt bliver mere og mere træt, kunne jeg mærke varmen fra solen forsvinde og i stedet blev den erstattet med skygge. ”Hvad i alverden?” Jeg åbner øjnene og ser straks pigen fra 9. Hun har en skarp lang pind i hånden og sigter straks efter mig. Heldigvis undgår jeg hurtigt og kommer op at stå på stenene.

”Du dræbte ham fra mit distrikt, ikke?” Spørger hun og stikker endnu engang ud efter mig. Jeg hopper hurtigt til højre så hun ikke rammer og får så en rynke mellem øjenbrynene. ”Nej jeg gjorde ej!” Svarer jeg og bakker langsomt bagud mens hun går tættere og tættere på mig med 'spyddet'.

”Du virker ellers som typen der kunne finde på det, ikke ambisoner?” Hun er tydeligvis vred og ked af det over tabet af ham fra hendes distrikt. Eller så ville hun bare have faldskærmen som jeg ikke har. ”Jo.. nej.. måske! Men jeg gjorde det ikke!” Hun snerrer bare af mig og stikker så ud efter mig igen.

”Vil du godt droppe det der?!” Råber jeg irriteret og peger på hendes spyd, men hun bliver bare mere irriteret og stikker så ud efter mig igen. Men jeg tager fat rundt om enden af den og hiver så til, så hun falder lige ned på stenene.

Jeg tager spyddet i mine hænder og holder det foran hende. Hun rejser sig langsomt op og straks lægger jeg mærke til hendes næseblod og flækkede øjenbryn. ”Søde ven, du burde tage på hospitalet.” Siger jeg flabet og smiler dog også en smule flabet. ”Drop de flabede kommentarer.” Hvæser hun og springer på mig.

Jeg falder bag over med ryggen lige ned på stenene, så store smerter breder sig i min ryg. ”For fanden.” Mumler jeg og kniber hurtigt øjnene sammen af ren smerte. Hun tager chancen og borer sine negle ned i mine skuldre, mens hun prøver at holde mig nede. ”Hold kæft din morder.”

Hun lægger sine knæ på mine skuldre så jeg ikke kan bevæge mig, hvorefter hun begynder at slå mig i ansigtet. Det gør ondt, men hun bruger den forkerte metode så det ikke er helt hårdt.

Efter et par slag stopper hun. Blodet fra hendes næse faldt ned på min kind, og et lille smil bredte sig på hendes læber. ”Smerte. Sådan føltes det. Forestil dig at du mister en du elsker. En som holder af dig og lige over. Sådan har jeg det nu! Bare fordi du vil vinde det her sindssyge spil! Han var min bror! Du dræbte min bror!” Tårerne løb ned af hendes kinder og ned på mit ansigt.

Sorgen gør hende svagere. Det er nu jeg har min chance. Mens hun kniber øjnene sammen og tårerne falder, får jeg mine hænder rundt om hendes håndled og vender os om, så jeg er øverst. Hun skriger og sparker hele tiden med benene. ”Slip mig!” Skriger hun og placere sine hænder på mine arme og prøver at flytte dem.

”En sidste ting før jeg slår dig ihjel, jeg dræbte ikke din bror! Jeg dræber dig kun pågrund af at du prøvede at dræbe mig.” Siger jeg og tager hurtigt en sten ved siden af mig og banker den ned i hendes hoved. Hun besvimer men er ikke helt død endnu. Jeg ser straks spyddet og tager det. Jeg holder det lige over hende og det eneste jeg bare skal gøre nu er at slippe det. Bare slippe det. Men mine hænder klemmer rundt om det så jeg ikke kan give slip.

”Kom nu Zayn, bare giv slip.” Hvisker jeg til mig selv. Mine hænder beslutter sig endelig for at slippe det og straks borer det sig ind i hende. Kanonen lyder. Blodet flyder ud af hende og ned på stenene. Jeg tager spyddet i mine hænder og begynder at gå hen mod mine ting.

Hvorfor tror alle at ambisonere bare er nogle som går og dræber alle. Godt nok er vi trænet til det så vi kan vinde og gøre vores distrikt stolt, men det betyder da ikke at vi dræber enhver hele tiden. Jeg ved jeg ikke dræbte hendes bror! Det må have været nogle andre, for jeg opdagede først han var død om aftenen og hørte kanonen nogle timer tidligere.

Dem der er tilbage er Jade, dem fra 4 og 7. Vi er seks tilbage i alt. Spilmesteren må da snart lave en finale! Vi har været herinde i et stykke tid nu, så han må da snart være træt af at se os fise rundt hele tiden.

Med et suk vender jeg mig om mod skoven for at komme videre. Man kan åbenbart ikke slappe af, hele tiden er man nødt til at være på vagt. Mit blik er nede i jorden, men fokusere ikke. Det eneste jeg ser er min søsters ansigt ligesom hende fra 9. Det kunne have været hende. Det kunne have været hende som en ambisoner dræbte.

Mine fødder støder på en rod i jorden, hvilket får mig til at kigge op. Mit blik fanger en brunhåret pige humpe afsted med en brunhåret. Distrikt 4. De har tre tasker og er hurtigt på vej væk. Det er dem. De dræbte ham fra 9 og fik nær slået mig ihjel! Det er ude med dem.

__________________________________________

Endelig er jeg færdig med et kapitel!!! :D Ville have publiceret det i eftermiddag, men kan ikke lide at trække tiden ud :S

Håber I nød det!! 

Der skal nok komme mere, jeg skriver bare langsomt fordi jeg er doven :P

...random...

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...