Don't trust anyone - THG, 1D & Little Mix

10 forskellige personer, 12 distrikter, 24 Sonere, en vinder. Da Hunger Games snart er oppe igen, gælder det liv og død, ved en enkel seddel. Hvert et navn kan stå på sedlen, men kun 24 bliver valgt. Eleanor, Liam, Niall, Harry, Louis, Perrie, Jade, Leigh-Anne, Jesy og Zayn bor alle i landet Panem. De skal alle være ved høstfesten til udvælgelsen af The Hunger Games. De er alle fra hvert distrikt. Jade fra distrikt 1. Leigh-Anne og Zayn fra distrikt 2. Eleanor og Louis fra distrikt 4. Harry fra distrikt 6. Jesy og Liam fra distrikt 7. Perrie og Niall fra distrikt 10. De alle bliver udvalgt til The Hunger Games hvor de skal kæmpe mod hinanden. Men uventede ting sker. Nogen danner alliancer, følelser kommer frem, løgne bliver fortalt og valg skal træffes. Det bliver ikke nemt, men ingen gider at dø - eller hvad? Ville de give deres eget liv for en anden? Hvordan er de andre deltagere? Hvem ender med sejren i hånden?
*Det skønne cover er lavet af Nellie B.*

104Likes
205Kommentarer
10643Visninger
AA

17. Don't let me go

Harry's P.O.V.

Lyden af Louis og Eleanor som råber gør mig bekymret. Men jeg har ikke kræfter til at åbne mine øjne og se hvad der sker. Alt min energi er forsvundet. ”Hvad har du gang i?” Lyder Louis stemme og lidt efter høres den velkendte lyd af et træ som knækker.

Få sekunder efter mærker jeg flere ton ryge ned over mit ben. Mine øjne åbner straks og får øje på et kæmpe træ som ligger ned over mine ben. Det første jeg gør er at knibe øjnene sammen, for derefter at råbe og skrige min smerte ud. ”Red Harry!” Lyder Eleanors stemme og lidt efter kan jeg mærke hendes hænder ved mit hoved. Hun stryger let sin hånd hen over min kind og prøver at få mig til at åbne øjnene, men jeg har ikke lyst. Jeg ville ikke se på det der er sket med mig.

Synet ved det ville bare gøre det værre. ”Eleanor hjælp! Ellers dør han!” Straks forsvinder Eleanor og følelsen af at jeg er alene kommer igen. Hvad skal jeg nu gøre? Jeg har intet i hænderne, jeg kan ikke noget. Jeg åbner øjnene og får øje på Louis og Eleanor som prøver at fjerne træet fra mig. Men allerede nu er det tydeligt at det er umuligt. Træet er for stort og tungt.

”Skub!” Råber Louis med våde øjne. Græder han? Græder han over mig? Hvorfor? Er jeg ikke ligegyldig i deres verden? Hvorfor hjælper de mig overhovedet? De kunne jo bare lade mig ligge til jeg er død og så er der en mindre i spillet. Hvorfor gør de ikke det?

”På tre Louis! En.. To.. Tre!” Støn og råb lydes mens jeg kan mærke træet bevæge sig oven på mine ben. Det bevæger sig en smule, men ruller så tilbage på mig. ”Glem det.” Hvisker jeg med sammenbidte tænder og kniber øjnene sammen igen.

”Hvad sagde han?” Spørger Eleanor. Lyden af blade der bliver knust kommer lige ved mit øre, hvilket vil sige at hun har sat sig ved siden af mig. ”Glemt det. I får aldrig flyttet det.” Hvisker jeg en smule højere. ”Nej! Kom nu Eleanor!” Råber Louis og skubber igen. Hun forsvinder igen for at hjælpe Louis. Mens de skubber til træet og prøver at flytte det, kan jeg langsomt mærke smerten forsvinde og mit syn bliver sløret.

Jeg åbner øjnene og ser solens stråler snige sig igennem trækronerne øverst. De lyser mig i ansigtet. Men det bliver dog hurtigt erstattet af mørke.

Et lille lys. Det er alt jeg kan se lige nu. Et lille lys som ser ud til at være mange kilometer væk. Alt andet er mørkt. Lyset kommer tættere og tættere på mig, indtil jeg til sidst kan se en person. Personen er mig. Jeg stiller mig foran mig selv og smiler. Smiler stort så mine smilehuller kan ses. Bag mig kommer min mor og stiller sig ved siden af mig, derefter min søster. De begge lægger en hånd på min skulder og smiler.

Små billeder kommer som en orkan omkring os og viser billeder af hvert lille minde jeg har haft. Første gang mig og min søster mødtes. Min første høstfest. Første gang jeg så dødsspillet. Skolen. Første dag på arbejde i bageriet. Alle minder. Hvorfor kommer de nu?

Pludselig forsvinder min mor, Gemma og mig selv. De bliver forvandlet til støv og svæver så væk. Billederne bliver ved med at komme og forsvinder ikke. Til sidst er der ikke andet end dem. De omringer mig som en tornado. For hvert sekund bliver den mindre og mindre. Til sidst er jeg kvalt i den. Den klemmer mig hele tiden. Jeg kan ikke få vejret. Jeg ville gerne råbe, men der kommer ikke en lyd. Til sidst kan jeg ikke kæmpe imod længere, døden har lige vundet over mig.

Jade's P.O.V.

Kanon lyder og Louis kaster sig straks på jorden og græder. Harry er død. Ja, jeg har spioneret på dem og holdt øje med hvad der sker. Jeg kunne godt have hjulpet, men efter det der skete da Leigh-Anne døde, tør jeg på en måde ikke. Jeg ved ikke hvordan de ville reagere.

Alle tror jo at ambisonerne bare ville dræbe. Men jeg er ikke ude på at dræbe nogen. Jeg ville bare hjælpe dem, men det ville de aldrig tillade. Og pågrund af det, har vi resultatet som er en død Harry.

Louis råber sin gråd ud mens han kaster med blade, kogler hvad han nu kan finde i skovens bund kaster han med. Eleanor sidder bare og kigger tomt på Harrys lig. Hun er ude i stand til at gøre noget. Ikke engang at trøste Louis. De begge er gået kold. For en ambisoner ville det her være en perfekt chance, men jeg ville hellere hjælpe dem end dræbe dem.

Hvordan kan jeg hjælpe dem uden at de opdager mig eller får lyst til at dræbe mig? Det er umuligt at hjælpe dem på afstand. Jeg må tage mig sammen. Dør jeg, så er det det. Jeg tager min taske af og roder igennem den for at finde noget som kan hjælpe dem. Der var kun mad i nogle få tasker i starten ved overflødighedshornet, resten var inde i det. Og siden jeg var ambisoner, så fik jeg en fjerdedel af maden.

Jeg finder en pakke tørret kød og et æble. Langsomt kommer jeg ud fra mit gemmested og går hen mod Eleanor, da hun ser ud til at være lettest at starte med. Jeg sætter mig på hug ved siden af hende og holder æblet frem. Straks ser hun mig og prøver at kravle tilbage, med frygt i øjnene.

Nej, nej. Jeg ville gerne hjælpe jer,” siger jeg hurtigt og holder æblet frem mod hende, ”ville du gerne have det? Jeg ved du er sulten og mad hjælper på sorger og en knurrende mave.” Forsigtigt tager hun hånden frem og holder fat om æblet. Jeg smiler venligt til hende mens hendes hånd stadig hviler på æblet. Hun er bange. Som en lille pige der tager imod slik fra en fremmed.

Du rør hende ikke!” Lyder det bag mig, og pludselig har Louis overfaldet mig. Han sidder ovenpå mig og prøver at slå mig, men heldigvis undgår jeg. ”Jeg prøver bare at hjælpe!” Råber jeg og prøver at få fat i hans arme, men han holder mine fast med sine fødder, så jeg er forsvarsløs.

Som om! Prøvede du også at 'hjælpe' Harry ved søen? Nå, men nu er han fucking død!” Han har ikke tænkt sig at give op uden nogen god grund. ”Leigh-Anne prøvede at slå han ihjel! Men ved du hvad? Jeg reddede ham fra Leigh-Anne. Jeg reddede din ven, mens I prøvede at slå mig ihjel for noget jeg ikke har gjort! Jeg ville gerne hjælpe! Jeg er ikke som de andre ambisonere, jeg kan ikke lide at dræbe!”

Han stopper med alt det han har gang i og kigger bare på mig. Hans øjne kigger ind i mine og graver sig dybt ind. Hans fødder fjerner sig fra mine håndled og han støtter på noget af hans vægt. ”S-så du ville ikke så ham ihjel?” Hvisker han og en tåre danner sig i øjenkrogen på ham. Jeg ryster på hovedet og skubber ham så væk.

Jeg prøvede at hjælpe ham. Træet dræbte ham, Leigh-Anne prøvede at dræbe ham og Eleanor var tæt på. Men jeg har aldrig prøvet på noget.” Siger jeg og kigger hen på Harrys lig. Sollyset rammer det så hans hud får en svag glød.

U-unskyld. Jeg er bare lidt chokeret.” Mumler han og kigger tomt ned i jorden. Jeg ryster bare på hovedet og kaster så pakken med tørret kød hen til ham. ”Du har brug for det.” Siger jeg og nikker så hen mod pakken. Jeg kaster æblet til Eleanor så hun også kan få noget.

Mens de spiser stille og roligt, tager jeg et reb frem fra min taske. Jeg binder den rundt og toppen af træet og tager så den anden ende og placerer den halvt rundt om et træ der står op. Jeg sikrer mig at træet er godt og står fast, så det hele lykkedes. ”Hjælper I?” Spørger jeg og nikker ned mod rebet som jeg holder om. De begge rejser sig op og går hen mod mig.

På tre. En.. To.. Tre!” Vi alle tre hiver og får fjernet træet halvt. ”Han er næsten fri. Kom og hjælp mig med at skubbe resten.” Vi går hen mod træet og skubber resten af det væk, så Harry til sidst er fri. Han er begyndt at blive kold.

Hvad vil du med liget?” Spørger Eleanor og kigger på det. Jeg peger hen mod en åbning nogle få meter væk, som er dækket af blomster. ”Sørge for at hans familie får sagt ordentligt farvel.” Svarer jeg og trækker det med mig. Jeg placerer det midt i åbningen og sørger for at hans hænder ligger samlet lige under hans brystkasse.

Louis og Eleanor står og kigger på. Hans arme ligger om hende og hun holder hendes arme omkring hans liv. De begge kigger på mig. Men jeg er ligeglad. Harrys familie står der hjemme og har lige set deres søn dø. De kommer ikke til at sige farvel til deres søn, så hvorfor ikke sørge for at han får en ordentlig 'begravelse'.

Jeg begynder at plukke nogle få blomster, som skal placeres ved ham. Louis og Eleanor har hentet den mad jeg gav dem, og sidder nu og spiser. Jeg forstår dem godt. I lang tid har de ikke fået mad, så uanset hvad ville de selvfølelig spise.

Jeg placerer blomsterne under hans hænder og stryger så en hånd gennem hans hår. ”Lev vel.” Hvisker jeg og går så. Louis smiler svagt til mig og kigger så hen mod Harry. Jeg skal til at gå videre, da en griber fat i min hånd. Eleanor kigger på mig med nogle blide øjne og et lille smil. ”Tak for hjælpen.” Jeg nikker og tager så endnu et æble fra min taske. ”Det var så lidt.” Jeg kaster æblet ned til hende og går så. Jeg har gjort en god gerning. Det er sådan jeg vinder. 

______________________________________

SOMMERFERIE!!!! Første officielle sommerferie dag og jeg endte med at arbejde for min far... wuhu... Ej, det var sjovt at synge sammen med ham og få støvforgiftning xD

Håber I kan lide kapitlet, det var virkelig hårdt at skrive da Harry døde... :( Min hjerne kan snart ikke klare at dræbe flere :S

P.S. Tager afsted på ferie på lørdag (tror jeg) og er afsted i to uger, skal til Jylland, Mariager! :D Og bagefter har jeg en uge fri til at skrive, og så skal jeg til London!!!!! <3 Excited!!!!!!

...random...

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...