Don't trust anyone - THG, 1D & Little Mix

10 forskellige personer, 12 distrikter, 24 Sonere, en vinder. Da Hunger Games snart er oppe igen, gælder det liv og død, ved en enkel seddel. Hvert et navn kan stå på sedlen, men kun 24 bliver valgt. Eleanor, Liam, Niall, Harry, Louis, Perrie, Jade, Leigh-Anne, Jesy og Zayn bor alle i landet Panem. De skal alle være ved høstfesten til udvælgelsen af The Hunger Games. De er alle fra hvert distrikt. Jade fra distrikt 1. Leigh-Anne og Zayn fra distrikt 2. Eleanor og Louis fra distrikt 4. Harry fra distrikt 6. Jesy og Liam fra distrikt 7. Perrie og Niall fra distrikt 10. De alle bliver udvalgt til The Hunger Games hvor de skal kæmpe mod hinanden. Men uventede ting sker. Nogen danner alliancer, følelser kommer frem, løgne bliver fortalt og valg skal træffes. Det bliver ikke nemt, men ingen gider at dø - eller hvad? Ville de give deres eget liv for en anden? Hvordan er de andre deltagere? Hvem ender med sejren i hånden?
*Det skønne cover er lavet af Nellie B.*

104Likes
205Kommentarer
10414Visninger
AA

23. Do it...

Louis' P.O.V.

Zayn sidder bare og snitter et stykke træ. Han har bundet mig ved hænder og fødder. Mine håndled er ømme efter det og mine ben sover. Jeg har prøvet at komme fri, men det eneste jeg kunne bevæge var mine fingre og mit hoved. Alt andet har han sørget for jeg ikke kan.

Efterhånden er jeg også blevet sulten. Jeg har ikke fået noget i seks timer, og jeg ved Zayn har noget. Han har nemlig taget både min, ham fra Distrikts 9 og sin egen taske. Noget må han have.

For syvogtyvende gang prøver jeg at komme fri, men ender i stedet med at få nogle få rifter på min håndled, da de skraber mod jorden. ”Så hold dog kæft!” Siger Zayn irriteret og kaster kniven efter mig, så de lander lige mellem mine ben foran mig.

Jeg nikker hurtigt og tier så. Han går hen mod mig. Straks fór jeg sammen få meget jeg nu kan, hvilket ikke er særlig meget. ”Kylling.” Mumler han og tager kniven. Mit hjerte banker en tand hurtigere en det normalt skal. Hvorfor gør han mig så bange? Indtil videre har han jo ikke gjort mig noget, andet end at binde mig og kaste kniven efter mig. Men han har sikkert styr på det, så han ikke ramte mig.

Han sætter sig irriteret tilbage og fnyser hurtigt, før han fortsætter med det han lavede før. Han har vent ryggen til mig, så egentlig kan jeg lave hvad jeg vil lydløst, uden at han opdager mig. Jeg kigger rundt for at se om der er nogen som helst muligheder for at komme fri, men intet hjælper. Det eneste som jeg kan finde er en grankogle, hvor hjælpsomt. Med et suk kigger jeg videre og finder egentlig ikke andet end ubrugelige ting.

Louis.” Hvisker en bag mig. Jeg vender mig hurtigt om og ser de genkendelige øjne som plejer at sige: jeg elsker dig. ”Eleanor?”

Eleanor's P.O.V.

Please, gør det af med mig...” Hvisker Jesy og holder fast rundt om mit håndled. Jeg kigger forvirret på hende og får en rynke mellem øjenbrynene. Hun beder om at blive slået ihjel? Hvad er er galt med hende? Det er sikkert en fælde! Hun har sikkert slået sig sammen med Jade, og lige om lidt kommer Jade farende og slår mig ihjel.

Jeg ryster på hovedet og prøver at komme fri fra hendes greb, men det lykkedes ikke. ”Please? Jeg kan ikke mere... Jeg har hverken fået mad eller drikke i lang tid... Vil du ikke nok bare slå mig ihjel? Desuden har jeg fortjent at dø, jeg forrådte en fra mit eget distrikt.” Hendes greb bliver slappere og hendes hånd glider ned på jorden. Jeg rejser mig op og kigger ned på hende.

Hendes øjne er halv lukket og ansigt næsten helt blegt. Det er ikke for sjov det her. Hun er ved at dø! Der er ikke lang tid igen, så er hun færdig. For en sikkerhedsskyld kigger jeg mig lige over skulderen for at se om Jade gemmer sig et sted, men der er ingen andre end Jesy og jeg.

Er det virkelig det du vil? Dø og aldrig komme hjem til din familie?” Spørger jeg og løfter øjenbrynene. Jeg placerer min hånd på hendes venstre skulder og mærker hvor lidt kræfter hun har tilbage. Hun lægger ikke engang mærke til min hånd hviler på hendes skulder.

Hvad er der at komme hjem til? En skuffet far og en sur familie? Payne familien ville aldrig tilgive mig for det jeg har gjort.” Mumler hun og græder næsten. Gråden i hendes stemme er der i hvert fald. Tvivlsomt tager jeg et godt greb om kniven og holder den foran hende. Hun kigger på den med øjne som lyser op da hun ser den foran hendes ansigt. Hun ville virkelig gerne dø?

”Jeg kan ikke...” Hvisker jeg og sænker kniven igen. Jeg kan ikke bare dræbe nogen. Jeg ville have skyldfølelse resten af mit liv. Selvom hun beder om det kan jeg ikke. Hun kigger på mig med sørgmodige øjne der bare tigger om at blive slået ihjel. ”Please...” Hendes læber er helt udtørret og lilla. Kulden må have ramt hende. Det er heller ikke ligefrem varmt. Som de sagde i Capitol, mange dør pågrund af dehydrering, sult eller kulde.

Jeg kan egentlig også bare lade hende sidde her og dø, så jeg ikke behøver at slå hende ihjel. Men så vil hun også få en lang pinefuld død. ”Jeg har ikke lyst til at leve mere.. Vil du ikke nok gøre det?” Med de sidste kræfter hun har tager hun slapt fast om mit håndled. Med sørgmodige, halvåbne øjne kigger hun dybt ind i mine øjne. Jeg lukker øjnene og nikker så svagt. ”Jeg skal nok...” Hun slipper mig og mumler så noget med tak.

Mine hænder griber godt fat om kniven. Jeg læner mig ind over hende. Min ene hånd læner sig op af træet bag hende, mens den anden holder kniven lige ude for hendes brystkasse hvor hendes hjerte er. ”Er du klar..?” Hvisker jeg og synker den kæmpe klump som har dannet sig i min hals. Svagt nikker hun og lukker så sine øjne. Jeg kniber øjnene sammen og fører så langsomt kniven frem. Da jeg kan mærke den rammer hendes hud, begynder sveden langsomt at danne sig. ”Bare gør det hurtigt...” Uden varsel hugger jeg kniven ind i hende og mærker blodet flyde ned på mine hænder.

Kanonen lyder. En blodpøl dannes langsomt ved mine fødder. Min frie hånd tager fat rundt om knivens skaft og hiver til, så blodet sprøjter op i mit ansigt. Jeg åbner øjnene og ser blodet rundt om mig og på mig. Kniven er smut ind i blodet, der drypper ned på Jesys ben. Jeg tørrer hurtigt det meste af blodet af mit ansigt, med et rent ærme og rejser mig så op. Det var første, så er der en tilbage.

* * *

I lang tid har jeg gået og tænkt på Jesy og hvordan hendes familie må havde reageret. Jeg har lige slået en pige sikkert nogle år yngre ihjel. Er det virkelig det værd for at redde Louis? Godt nok elsker jeg ham, men er det nødvendigt at dræbe to, bare for at redde én person? Det kan ikke være sådan klaveret spiller! Hvis jeg slår Zayn ihjel, så kan tre leve, eller to.

Jesy kunne sagtens have levet videre, men det var hendes valg at dø. Jeg hjalp hende bare, hun bad mig jo om det. Ja! Det er de tanker jeg skal have i hovedet, hvis jeg nogensinde føler skyld, selvom det er hele tiden.

Så hold dog kæft!” Fuglene i skoven flyver straks over hovedet på mig, i den modsatte retning af den person som råbte. Hvis jeg har ret kan det kun være Zayn. Det lød ikke som Louis, og Jade har ikke en mandestemme. Jeg har fundet dem!

Mine ben kommer hurtigt i omdrejninger og løber gennem skoven, i retning mod hvor råbet kom fra. Lige så snart jeg aner skikkelsen af Zayn der står op, stopper min vejtrækning og min krop gemmer sig hurtigt bag et træ.

Kylling.” Mumler han og tager en kniv op fra jorden, for derefter at sætte sig ned. Louis er der, det er sikkert. Så kan jeg endelig få ordnet Zayn, i stedet for at dræbe flere. Han fortjener det. En ambisoner som ham der bare går og dræber alle fortjener det!

Forsigtigt sniger jeg mig hen mod træet hvor Louis er, og kommer omme bag det. Da jeg er tæt nok på til at jeg kan hviske til ham, uden Zayn hører det, sørger jeg for Zayn ikke kan se mig og prøver at få Louis opmærksomhed.

”Louis.” Hvisker jeg så tæt på hans øre som jeg kan komme. ”Eleanor?” Spørger han. Jeg tysser på ham, men Zayn hører det. Jeg gemmer mig hurtigt igen, mit hjerte banker hurtigt.

”Hvem taler du med?” Spørger Zayn hårdt. Jeg kan høre Louis fumler med ordene. ”I-i-ingen.. jeg snakker ikke med nogen.” Svarer han hurtigt stammende. Jeg krydser mine fingre, i håb om at vi ikke må blive opdaget.

Jeg hørte dig sige Eleanor, hvor er hun?!” Jeg kan høre Zayn går hidsigt rundt, da lyden af blade og grene som knækker lyder. ”Please, lad ham ikke finde mig...” Hvisker jeg og kniber øjnene sammen. ”Jeg sagde bare hendes navn, fordi jeg savner hende så meget. Jeg håber hun er i god behold.” Svarer Louis. Et prust lyder, og med det samme ved jeg at han har fået overbevist Zayn.

Han er væk.” Hvisker Louis. Mine øjne åbner sig igen og min vejrtrækning bliver normal. Alt for tæt på! Vi begge er nødt til at være mere forsigtige fra nu af.

Okay Louis. Jeg har en plan. Og du er nødt til at hjælpe mig.”

Louis' P.O.V.

En klump samler sig i min hals da hun nævner plan og mig. Hvordan ville hun have jeg skal hjælpe? Mine hænder er bundet fast og Zayn har en kniv i sin hånd, for ikke at tale om den skarpe pind han sidder og snitter.

Hvordan vil du have jeg skal hjælpe?” Spørger jeg og bevæger mine håndled, for at vise jeg er bundet fast. En mumlen lyder bag mig, og allerede der ved jeg hun ikke helt ved hvad hun skal gøre. Jeg ruller øjne og sukker dybt. Det er det. Enten må Eleanor se at få dræbt den sidste i en fart, eller så må jeg bare dø, og så kan Eleanor måske nå at vinde.

Giv mig to sekunder.” Hvisker hun, og straks hører jeg lyden af blade der knuses. Fedt, så er hun gået igen. Så er det bare mig og Zayn. Og Zayns kniv, der virkelig skræmmer mig. Tænk hvis hun bare er gået fra mig? Hvis hun nu har tænkt at der ikke var nogen måde at redde mig på? Hvis hun nu ikke ville fortælle mig der ikke var nogen måde at redde mig på? Vil hun nogensinde finde det?

Fuck. Mit. Liv.” Hvisker jeg og lukker øjnene. Alt håb er ude nu. Eleanor er gået, og hvis jeg kender hende ret, så kan hun ikke finde på at slå nogen ihjel uden grund. Zayn vil hun sikkert godt slå ihjel, men kun pågrund af at han er ambisoner og har slået mange ihjel.

Der er gået flere minutter og Eleanor er her stadig ikke. Hvor bliver hun af? Hvis hun ikke er her inden for de to minutter, så står det klart! Hun har efterladt mig. Efterladt mig til ambisoneren. Jeg stolede ellers på hende. Den eneste person som har haft min tillid og loyalitet igennem så mange år, og så stikker hun bare af! Jeg har sådan lyst til at slå på noget lige nu!

Distraher ham Louis.” 

_________________________________

Cliffhanger!!!!!!!!!!!! xD

Og gæt engang guys! Historien her er oppe på 80 A4 sider! Oooooooooooooooohhhhhhhh!!! Jeg kunne kramme jer alle for at læse med, og især til jer der har læst med helt fra starten af (hvilket er snart et år :P)

Og bare rolig, den er snart færdig! ;)

...random...

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...