Don't trust anyone - THG, 1D & Little Mix

10 forskellige personer, 12 distrikter, 24 Sonere, en vinder. Da Hunger Games snart er oppe igen, gælder det liv og død, ved en enkel seddel. Hvert et navn kan stå på sedlen, men kun 24 bliver valgt. Eleanor, Liam, Niall, Harry, Louis, Perrie, Jade, Leigh-Anne, Jesy og Zayn bor alle i landet Panem. De skal alle være ved høstfesten til udvælgelsen af The Hunger Games. De er alle fra hvert distrikt. Jade fra distrikt 1. Leigh-Anne og Zayn fra distrikt 2. Eleanor og Louis fra distrikt 4. Harry fra distrikt 6. Jesy og Liam fra distrikt 7. Perrie og Niall fra distrikt 10. De alle bliver udvalgt til The Hunger Games hvor de skal kæmpe mod hinanden. Men uventede ting sker. Nogen danner alliancer, følelser kommer frem, løgne bliver fortalt og valg skal træffes. Det bliver ikke nemt, men ingen gider at dø - eller hvad? Ville de give deres eget liv for en anden? Hvordan er de andre deltagere? Hvem ender med sejren i hånden?
*Det skønne cover er lavet af Nellie B.*

104Likes
205Kommentarer
10468Visninger
AA

13. Dead and pain

Zayn's P.O.V.

En ting er at vi er vrede på Jade, pågrund af at hun fik os til at lede efter nogle personer, som ikke engang var der. En anden er at vi bliver forsinket pågrund af Emma. Hun skal tit have pause og er dårligere end Leigh-Anne til at kæmpe! Jeg har bare lyst til at slå hende ihjel, men det ville sikkert skabe uro i gruppen, og så ender det med at vi alle bare slår hinanden ihjel på stedet.

Jeg skulle aldrig havde fået Emma med i gruppen, hun er en fra distrikt 6 og der bliver hun som soner! Distrikt 1 og 2 høre indenunder kategorien ambisonere, sådan har det altid været. Men hvordan slipper jeg af med hende? Hun er jo ikke ligefrem dum, men ikke for klog med våben, måske kan det udnyttes?

”Er I færdige med at holde pause?” Spørger Chase irriteret og kigger hen mod Emma. Han mener sikkert det samme som mig, derfor må vi finde ud af en måde at få Emma af vejen, uden vi teknisk set dræber hende. Jeg må tale med Chase, alene.

”Kom nu piger, vi skal videre!” Siger jeg og tager mine ting. Mens pigerne begynder at samle deres ting op og gøre sig klar til at gå, lunter jeg op til Chase, og begynder at snakke om Emma.

”Du er også enig i at Emma sanker os bagud, ikke?” Spørger jeg hviskende, for at være helt sikker på at ingen af de andre hører det. Han nikker forsigtigt og kigger så spændt på mig. ”Jeg har en plan. Vi sørger for at hun kommer til at kæmpe mod den næste soner, og der skal Emma så dø. Så vi skal finde den bedste soner, hvilket vi begge ved er enten Jesy Nelson, eller Eleanor Calder. Emma dør sandsynligvis og når hun er død, så dræber vi den anden soner, og Emma er væk!” Forklarer jeg stolt og breder armene ud af ren begejstring for hvor genial jeg er.

”Det kan faktisk godt bruges! Men hvad hvis hun faktisk vinder over den anden soner, skal vi så have en plan B?” Spørger han. En plan B? ”Ehm... Vi slår hende selv ihjel, mens Jade og Leigh-Anne ikke ser det, og siger det var en soner som gjorde det, okay?” Spørger jeg og løfter mit ene øjenbryn. Han nikker som en bekræftelse, og vender sig så mod pigerne.

”Vi skal ud og dræbe nogle sonere.” Siger Chase og begynder allerede at gå. Jeg følger efter ham, mens de andre langsomt får samlet sine ting sammen og følger så efter. Denne her gang sørger jeg for at Emma går bagerst, så er der også større chance for at hun dør, hvis der kommer bagholdsangreb.

”Så går vi bare, eller har vi faktisk en plan?” Spørger Leigh-Anne irriteret. Hun virker meget træt og irriteret, men hun er ikke den værste. ”Seriøst, hvorfor er det egentlig jer drenge som skal gå forrest og føre an?” Spørger Emma og løber straks op til Chase og mig.

”Chase, har du lyst til at tage den her?” Spørger jeg og dasker blidt Chase på skulderen. Han griner let men retter så sin opmærksomhed hen på Emma, der bare kigger på ham med et løftet øjenbryn. ”Drenge er stærkere end piger, og ordet alfahan indgår han, og vi er hanner.” Svarer han, hvilket straks får Jade til at blande sig.

”Piger har større hjerne end drenge, og desuden bruger i jo bare jeres fysiske evner, mens vi piger bruger begge dele og er fornuftige.” Leigh-Anne og Jade laver hurtigt high-five mens et bredt flabet smil er på Emmas fjæs. Jeg fnyser hurtigt og går så videre sammen med Chase.

* * *

Ingen. Vi har overhovedet ikke mødt nogle andre sonere, så vores plan er ikke lykkedes overhovedet! Det er som om alle ved hvor vi er! Ikke engang drenge blondie fra distrikt 10 har vi set, og han er altså virkelig dårlig! Eller hvad med Styles fra distrikt 6? Ham har vi heller ikke set, og han er endda skadet!

”Jeg er ved at være træt, skal vi ikke holde pause?” Spørger Emma og tager sin taske af, men Chase samler den op igen og stikker den i hånden på hende. ”Vi holder ikke flere pauser, enten følger du med eller så...” ”Eller så hvad?” Spørger hun og hæver det ene øjenbryn. Han tager sin dolk frem og kaster lidt med den. ”Svaret ligger i min hånd.” Siger han og går så videre. Et irriteret suk lyder fra Emma, men hun fortsætter.

Leigh-Anne og Jade er meget stille. De er som små hundehvalpe der bare følger efter deres ejere, da de er bange for at få skældud hvis de gør noget forkert. Det irritere mig faktisk en smule, at de ikke gider sige noget, ikke gør noget andet end hvad Chase og mig siger, jeg har på fornemmelsen at de har en plan eller bare er bange.

”Nar.” Mumler Emma for sig selv, men jeg hører det og kigger på hende med et løftet øjenbryn, hvilket får hende til at kigge ned i jorden. Hvis hun ikke passer på, ender hun med at ligge nede på jorden og aldrig opleve jorden igen. Hendes familie ville blive sønderknust, men det er hendes egen skyld.

Vi når at gå et stykke tid endnu, da Chase stopper og tysser på os alle. Vi står helt stille og kigger på ham, mens han lytter og kigger rundt. ”Vær stille og følg efter mig.” Siger han og lister hen mod et stort træ. Vi andre kigger først forvirret på ham, men følger så efter ham, da han ser ud til at have styr på det.

Da vi alle sidder helt stille bag Chase, går det op for mig hvad han har opdaget. Jesy fra distrikt 7 sidder og er i gang med at spise noget som ligner et dyr, mens hun sidder lænet op af et væltet træ på jorden. Hun sidder ikke med noget våben eller noget, men hun virker selvsikker. Det er ikke som nogle andre der er skræmt og bliver ved med at kigge rundt efter andre, men hun virker afslappet, som om hun er sikker på der ikke ville ske noget.

”Emma, jeg syntes du skal have den her.” Siger Chase og kigger hen på Emma, der ser helt skræmt ud. ”Hvorfor?” Spørger hun bange og kigger skiftevis på Chase og Jesy. ”Vi skal se hvad du duer til, det beviser også at du er værdig til at være sammen med ambisonerne.” Svarer Chase selvsikkert og rækker hende et våben. Han må have gået og tænkt inde i sit hoved hvad han skal sige, hvis hun nu – som hun gjorde her – spurgte hvorfor hende, smart tænkt Chase!

Tøvende tager Emma fat om våbnet og går stille og roligt forbi Chase, helt lydløst så Jesy ikke opdager hende. Vi andre sidder spændte og observerer hende, mens Emma snart er hende ved Jesy. Jeg sender hurtigt et smørret smil til Chase som også sidder og smiler stort.

Et højt skrig lyder og straks kigger vi hen mod Emma som ligger på jorden med en skarp pind i benet. Jesy springer straks over fælden som hun har lavet, tager Emmas våben og begynder ellers at gå på hende. Emma prøver stærkt at kæmpe imod, men det er svært for hende, da hun er såret nu. ”Skal vi ikke hjælpe hende?” Spørger Leigh-Anne og skal lige til at rejse sig, da endnu et skrig lyder fra Emma. Hun er død. Emma er død, planen lykkedes.

”Vi smutter, nu!” Siger jeg og begynder allerede at liste afsted. Kanonen lyder, hvilket betyder at Emma er død. Vi løber hurtigt væk fra hende Jesy, og ender med at gemme os bag en busk, hvor vi alle prøver at få vejret.

”Er det bare sådan I har tænkt jer at gøre det?” Spørger Jade forpustet og kigger mistroisk på os. Jeg rynker hurtigt pande af hende, og ryster så på hovedet. ”Hvad mener du?” Selvfølgelig ved jeg godt hvad hun mener, men ved at spille dum kan jeg måse komme uden om det. ”At få os slået ihjel en efter en? Er det jeres plan?! Hvis det er det, så er jeg i hvert fald den der er skredet!” Siger hun og rejser sig op for at gå. ”Samme her.” Mumler Leigh-Anne og går efter Jade. Chase kigger på mig og trækker så på skuldrene.

”Så ses vi jo til sidst! Medmindre I allerede er døde der!” Råber jeg efter dem, de fnyste bare og gik så videre. Chase dasker mig hurtigt på skuldren og peger så på Jade, der har prøvet at gemme min kniv, i sine bukser.

”Hey!” råber jeg efter dem og kaster en sten i nakken på Jade. Hun vender sig hurtigt om med et muggent ansigt og sin hånd på baghovedet, hvor jeg ramte hende. ”kom med kniven.” Siger jeg. Hun løfter øjenbrynet og peger på kniven som stadig sidder i hendes bukser. Jeg nikker og forventer hun kommer hen med den, men i stedet tager hun den og kaster den hen mod mig, så den snitter min skulder og rammer træet bag mig. ”Idioter.” Mumler Leigh-Anne og går så videre med Jade.

”Vi får dem senere.” Siger Chase og tager kniven ud fra træet. Han rækker mig den og går så den anden vej. Underligt nok, stoler jeg på Chase lige nu. Jeg stoler på han ikke dræber mig mens jeg sover, eller pludselig angriber mig. Situationen med Emma har nok givet mig et nyt syn på Chase. Han er en fyr som mig, og har den samme tankegang som mig. Kom af med de svage og lad de stærke vinde spillet! Selvom vi nok kommer til at kæmpe til sidst, så tør jeg godt at gå sammen med ham indtil videre.

”Skal vi finde nogle sonere?” Spørger jeg og løber op til Chase. Han griner blidt og nikker så ivrigt. ”Jeg har brug for at komme af med min vrede, og det kommer til at gå ud over en soner.” Svarer han og tager det sværd han har i hånden og lader solen ramme det. Et smørret smil breder sig over hans læber, hvorefter han lader sværdet glide ned langs siden igen, og begynder at gå den retning hvor hende Jesy er.

Liam's P.O.V.

Alene og bange. Det er de ord jeg er. Det lyder sikkert totalt tøset at jeg er en fyr som er bange, men hvem ville ikke være bange hvis de var i en skov hvor andre går rundt og dræber hinanden? Jeg er i hvert fald ved at lave i bukserne hver gang jeg hører et skrig, hvilket ikke var så lang tid siden, og lidt efter kom kanonen også. En mere død.

Jeg har ikke set Jesy, ikke siden alle sonerne gik hver for sig i starten, efter at have fået en felttaske eller et våben. Jeg nåede ikke at få noget, ikke andet end en sølle felttaske med en tom vanddunk og et reb. Virkelig irriterende! Jeg overlever sikkert ikke meget længere! Ambisonerne finder mig sikkert om lidt og så er jeg færdig!

Jeg ville ønske jeg kunne være hjemme med min familie, mine søstre, min mor, min far, vores hund og sidde hver dag og beundrer pigen der går forbi mit hjem hver dag. Hun har dejlige krøller og et fantastisk smil, når hun endelig smiler, og det sker ikke så tit. Distrikt 7 er heller ikke ligefrem glade hele tiden. Vi er som de andre distrikter, ulykkelig og tjener Capitol. Jeg ville bare ønske vi turde gøre modstand. Måske hvis alle i arenaen stopper spillet og bare sidder. Måske ville det drive Capitol til vanvid?

”Tjek alt igennem og se om der er noget!” Jeg kigger rundt om træet, som jeg gemmer mig ved og ser de to fra 10 gå forsigtigt rundt og kigger i hver en busk. Har de allieret sig? I Capitol virkede de ellers som om de kunne slå hinanden ihjel? Enten har deres venskab sejret eller så har det været deres plan at overraske sonerene med deres alliance.

”Gå derovre og tjek området.” Siger pigen og peger i den retning jeg sidder. Hurtigt får jeg samlet mine ting sammen og løber så hurtigt væk som jeg kan, men et højt råb lyder bag mig og før jeg ved af det, overfalder en mig. ”Jeg har ham!” Råber personen og holder mine hænder over mit hoved. Hans blå øjne som er fyldt med frygt, borer sig ind i mine. Jeg prøver at vride mig løs og det lykkedes heldigvis, da jeg er stærkere end ham.

”Niall! Pas på!” Råber hende den blonde, da jeg får vendt os om, så jeg ligger øverst. Ingen af os har våben, indtil jeg lægger mærke til hende den blonde som tager en lille dolk frem og kaster den hen mod mig. Men jeg dukker mig hurtigt så den sætter sig fast i jorden bag mig. Derefter fortsætter jeg kampen med ham den anden. Han vrider og råber om hjælp, men hende den anden er langt væk nok til at jeg kan nå at dræbe ham eller såre ham.

Jeg placere min fod på det ene af hans håndled, holder fast med den ene hånd på det andet håndled og så med min anden hånd tager jeg kniven bag mig. Jeg tager kniven og prøver at ramme ham med den, men han rykker hovedet fra side til side hele tiden. Til sidst laver jeg et snit på hans håndled, så han rykker opmærksomheden derned, hvorefter jeg lader kniven bore sig ind i hans højre arm.

”Nej!” Lyder det fra hende den blonde, mens en tåre glider ned fra hendes kind. Hun løber hen mod os, så jeg flytter mig hurtigt fra ham og løber så. Hulk og råb af smerte lyder bag mig, hvilket giver mig dårlig samvittighed over det jeg har gjort. Normalt plejer jeg ikke at gøre sådan noget, men det var af ren overlevelse. Jeg lader mig blik kaste sig over min skulder og kigge på dem, hvor ham den ene ligger på jorden og skriger sin smerte ud, mens den anden prøver at hjælpe ham.

* * *

Skyldfølelsen sidder inde i mig og spiser mig langsomt indefra. Jeg har lige stukket en anden soner i hans arm giver mig skyldfølelse. Jeg har skadet ham og han er sikkert halvdød pågrund af blodmangel. Og det værste er at hans ven sidder og græder lige nu, mens han langsomt mærker smerten som bare bliver værre og værre. Men hvad skulle jeg ellers gøre? Lade ham dræbe mig? Det kun idioter som ville gøre det!

Men mange gange har jeg haft lyst til at gå tilbage og hjælpe ham, men jeg ved bare at hende den anden ville flippe ud på mig og sikkert dræbe mig. Jeg ville også dræbe sådan en, hvis han stak en kniv i armen på hende med det dejlige krøllede hår. Hvorfor kan jeg ikke få hende ud af hovedet?! Jeg kommer aldrig til at se hende igen! Sådan er det! Jeg ender med at dø herinde, så hvorfor ikke bare dræbe enhver jeg kan finde? Jeg må droppe at være venlig og omsorgsfuld!

”Din idiot Liam.” Mumler jeg til mig selv og knytter mine næver sammen. Min familie stoler på jeg kommer hjem, og det eneste jeg gør er at sidde og tænke på hvordan jeg hjælper de andre sonere! Jeg følger mig dum, ydmyget og ikke mindst som et offer! Alle kunne bare dræbe mig hvis jeg opførte mig som jeg plejede! Sød og gavmild som min mor plejer at kalde mig, det kan man ikke være inde i arenaen, det er derfor Jesy har en chance, i forhold til mig! Hun er ligeglad med folks følelser, derfor er det let for hende at vinde det her spil!

Jeg rejser mig fra det væltede træ, som jeg sidder op af, og børster bladende og jorden af mig. Jeg skal til at tage min taske, da en kniv bliver lagt over mit håndled. ”Rør dig ikke.” Hvæser en bekendt stemme. Jeg kigger op og ser Jesy med ansigtet smurt ind i mudder og hendes øjne som er fyldt med had. ”Jesy, kan v-” ”Du skal heller ikke tale til mig! Det blev vi enige om i Capitol!” Skriger hun og presser bladet ned i min hånd, så der langsomt glider en dråbe blod ned af min hånd.

”Jesy, hvad har jeg lige præcis gjort dig?” Spørger jeg forsigtigt. Et fnys lyder fra hende, hvorefter hun rykker sit ansigt helt tæt på mit og presser kniven længere ned i min hånd. ”Ved du hvordan det er at være udstødt pågrund af dit udseende? At folk kigger på dig som om du lige har slugt hele din familie? Som om du er et misfoster?” hun kigger på mig med et mistroisk blik og tager så en anden kniv frem, og presser den mod min hals, ”nej, fordi du har altid været elsket og haft venner! Du kender ikke følelsen af at være alene! Derfor vinder du heller aldrig det her spil! Du kan ikke dræbe, for du har ikke mod til det! Vel?!” Jeg ryster hurtigt på hovedet i frygt for hvad hun ville gøre hvis jeg svarede ja. Jeg regner med at hun ville slippe mig, men i stedet presser hun bare kniven tættere på min hals. ”Jeg glæder mig til at slå dig ihjel, Payne! Vi ses til sidst.” Hun tager min felttaske og går så.

Nu ved jeg det, jeg kommer til at møde Jesy senere i kamp, hvis jeg overhovedet overlever så længe. Smerten i min hånd bliver værre da vinden rammer såret, og en smile jord kommer ned i det. Jeg har intet vand, Jesy har lige taget min felttaske, og jeg har ingen våben. Perfekt! Nu er der gode chancer for at dø!

_____________________________________________________________________________

Jeg undskylder at jeg er så dårlig til at opdatere, men jeg har bare lidt travlt her for tiden med konfirmations forberedelser, skole som starter igen og inspiration til historien-_- Men da jeg hørte Ed Sheerans album +, kom inspirationen tilbage;)

Nu mangler jeg bare nogle flere som skal dø, muhahahaha!!!!!!!!!!!!!>:D

Historien er på 45 A4 sider, 45!!! Tak til alle sammen som får mig til at skrive videre på historien!:D

...random...

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...