Don't trust anyone - THG, 1D & Little Mix

10 forskellige personer, 12 distrikter, 24 Sonere, en vinder. Da Hunger Games snart er oppe igen, gælder det liv og død, ved en enkel seddel. Hvert et navn kan stå på sedlen, men kun 24 bliver valgt. Eleanor, Liam, Niall, Harry, Louis, Perrie, Jade, Leigh-Anne, Jesy og Zayn bor alle i landet Panem. De skal alle være ved høstfesten til udvælgelsen af The Hunger Games. De er alle fra hvert distrikt. Jade fra distrikt 1. Leigh-Anne og Zayn fra distrikt 2. Eleanor og Louis fra distrikt 4. Harry fra distrikt 6. Jesy og Liam fra distrikt 7. Perrie og Niall fra distrikt 10. De alle bliver udvalgt til The Hunger Games hvor de skal kæmpe mod hinanden. Men uventede ting sker. Nogen danner alliancer, følelser kommer frem, løgne bliver fortalt og valg skal træffes. Det bliver ikke nemt, men ingen gider at dø - eller hvad? Ville de give deres eget liv for en anden? Hvordan er de andre deltagere? Hvem ender med sejren i hånden?
*Det skønne cover er lavet af Nellie B.*

104Likes
205Kommentarer
10603Visninger
AA

26. Always be together


Louis' P.O.V.

Med faste skridt går jeg hen mod Jade, der straks kigger skræmt på mig. Frygten sidder i hendes øjne. Hun tror vel ikke for alvor jeg vil prøve at dræbe hende? Efter hun reddede mig fra Zayn, så kan jeg ikke være mere taknemmelig!

Da jeg står foran hende, rækker jeg hånden frem og får hende op at stå. Hendes blik bliver mere forvirret end før, og med hovedet let på skrå skal hun til at spørge, da et skrig lyder bag hende.

Vi begge kigger hen mod Eleanor som ligger i fosterstilling og græder. Jade og jeg giver hurtigt hinanden et kort blik, og løber så derhen. Forsigtigt prøver jeg at ligge en hånd på Eleanor, men den bliver straks slået væk af hende. Min hånd bliver hurtigt rød af slaget, mens hendes skrig fortsætter.

”Hvad er der galt med hende?” Spørger jeg en smule panisk, og ømmer min hånd, som brænder. ”Hun hallucinere pågrund af sporingshvepse, og det er voldsomt. Jeg har ingen anelse om hvordan vi skal få hende ud af det.” Svarer Jade. Vi begge sidder paniske og tænker, Eleanors øjne er helt åbne og tårer falder ned af hendes kinder.

”Jade for fanden! Du må da vide hvordan vi får det stoppet!” Råber jeg frustreret. Mens Jade er ved at rive hårene ud af hovedet, prøver jeg at komme i kontakt med Eleanor, selvom det virker ret umuligt lige nu. Hun ser ikke engang på mig, men ved den mindste berøring slår hun ud efter mig.

”Eleanor, hør på mig! Du hallucinere! Alt det du ser er ikke virkeligt, det er noget som du forestiller dig!” Råber Jade og kigger Eleanor direkte i øjnene. Der sker ikke noget. I alle tre er stille. Ikke engang Eleanor siger noget. Jade og jeg udveksler hurtigt blikke. Hun kigger forvirret fra Eleanor til mig.

Tårerne er stoppet hos Eleanor, i stedet er frygt blandet med vrede malet i hendes øjne. Hun kigger hen mod Jade og rejser sig stille op. ”Skrid.” Hvisker Eleanor bestemt og trækker en dolk frem fra hendes støvle. ”Eleanor sl-” ”Skrid.” Hvisker hun igen og holder kniven fremme mod Jade. Jade bakker langsomt bagud, med hænderne løftet og øjnene limet fast til kniven som er i hendes hånd.

”Du skal aldrig mere komme her og true mig... Hører du mig? Aldrig!” Skriger Eleanor, og igen bliver hendes øjne våde. ”Louis, hjælp.” Siger Jade desperat og kigger hen på mig. Jeg trækker hurtigt på skuldrene af ren forvirring. Hvad kan jeg gøre? Eleanor er stærkere end mig, og hun har en dolk. Kvinden er ikke til at slå nu!

”Jeg ved det ikke!” Råber jeg. Hvis jeg slår Eleanor ihjel, risikere jeg at miste hende, men hvis jeg ikke gør er der risiko for både Jade og jeg dør. Dilemma. Jeg har aldrig været god til dilemmaer. ”Skrid nu!” Råber Eleanor og sætter i løb mod Jade, der straks flytter sig til siden og skubber Eleanor ned mod jorden.

”Hold nu op med at spille dum og hjælp mig!” Råber Jade, da Eleanor endnu engang angriber hende. Uden videre at tænke over det, løber jeg hen mod Eleanor, lægger armene om hende og holder hende stramt fast, så hun ikke kan bevæge sig. Eleanor skriger, sparker med benene og prøver at vride sig fri, men heldigvis er jeg stærkere end hende.

”Hold hende stille, så slår jeg hende ihjel.” Siger Jade og får taget pinden op, som jeg havde før. Jeg ryster hurtigt på hovedet, og strammer grebet om Eleanor, da hun stritter imod. ”Er du blevet sindssyg?! Du kan ikke bare slå min kæreste ihjel! Godt nok er hun gået fra forstanden, men hun hallucinere og er min eneste ene! Du kan ikke bare slå min ihjel!” Råber jeg, og mærker tårerne prikke mig i øjnene.

”Det er den eneste mulighed vi har, før hun slår os alle ihjel!” Siger Jade strengt og holder pinden der er dækket af blod, foran Eleanor og jeg. ”Nej, det kan jeg ikke lade dig gøre, så hellere lade dig dø.” Siger jeg og løsner grebet en smule om Eleanor. ”Louis, det gør du ikke, du sætt-” ”Jeg kan ikke lade dig gøre det.” Mine arme løsner sig og Eleanor er fri. Hun går straks amok på Jade, som ikke har en chance imod Eleanor. Godt nok er Jade ambisoner, men hun er ikke trænet som en. Eleanor er meget bedre, og klarer let Jade.

Efter et minut eller to hvor de ligger og skriger, lyder kanonen endelig og Jade ligger tilbage, med blodet under hendes krop. Jeg kigger på Eleanor, og venter på hvordan hun reagere. Det kan godt være hun er kommet tilbage til sit gamle jeg, men hun kan også finde på at springe på mig hvert sekund.

”Eleanor?” Hvisker jeg. Hun svarer ikke, men lader pinden falde til jorden og kigger på Jades døde krop. ”H-hvordan?” Mumler hun med en rystende stemme. Hun er tilbage. Ellers ville jeg også være død nu. Straks sidder jeg ned på knæ ved siden af hende, og mærker blodet fra Jade komme ind gennem stoffet på mine bukser.

”Du hallucinerede, og hun ville slå dig ihjel. Jeg kunne ikke lade hende gøre det. Det var dig eller hende.” Forklarer jeg og placere mine hænder på hendes skuldre. Hele hendes krop ryster. Hendes hænder slår ned i jorden, så blodet kommer på hendes håndled. En svag gråd kommer ud fra hendes mund, men stopper efter nogle minutter.

Det er som om hun ikke engang lægger mærke til jeg sidder ved siden af hende. Som om jeg ikke eksisterer. ”Hvorfor lod du hende ikke dræbe mig?” Spørger hun hviskende. En rynke kommer frem mellem mine øjenbryn, og et let huh forlader min mund. ”Hvad mener du med at dræbe dig? Du lever, jeg sørgede for du lever!” Siger jeg og prøver at lyde lidt glad.

”Har du tænkt over det? Tænkt over hvad der nu sker? Vi skal dræbe hinanden,” hun hvisker det sidste og lader sine hænder knytte, ”hvis Jade havde dræbt mig, kunne du dræbe hende, og så ville du vinde.” Jeg kan ikke fatte det. Efter det jeg lige har gjort, så beder hun faktisk om at dø, så jeg kan vinde? Hvorfor? For det første ville jeg aldrig kunne klare Jade, og for det andet har jeg lige reddet hendes fucking liv!

”Eleanor! Drop det! Vi kan sagtens klare det! Du lever, og hvis vi bare spiller vores kort rigtig så skal vi begge nok overleve.” Forklarer jeg, og håber hun ombestemmer sig. Men i stedet vender hun sig om mod mig, og kigger mig lige i øjnene med hænderne fremme.

”Hendes blod er for evigt på mine hænder. Uanset hvor mange gange jeg vasker dem. Vi spiller ikke med kortene, vi er kortene,” hvisker hun og tager mine hænder. Jades blod er helt varmt på mine hænder. Det klistrer fast til mine hænder, og efterlader mørkerøde spor på mine hænder. ”for evigt.”

Langsomt fjerner hun sine hænder igen, og holder så sine blodige hænder foran mine. De ligner nu hinanden. Vores hænder er begge dækket i Jades blod. Mundlam kigger jeg hende ind i øjnene, som er dækket af skyld. Der er ikke andet i dem. Hun er ikke glad for at have dræbt Jade. Hun er ikke glad for hun overlevede. Hun er ikke glad for vi nu skal dræbe hinanden. Der må være en anden udvej!

”Det er ikke slut for os to,” siger jeg hurtigt og tager fat om hendes hænder, ”vi er ikke færdige her, jeg vil ikke have det ender sådan.” Jeg fører hendes hænder op til mig ansigt, helt ligeglad med at de er fyldt med blod. Jeg har bare brug for hendes berøringer, hendes mund som former ordene der siger hun ikke gir op, hendes kærlighed som langsomt er forsvundet siden vi kom herind.

”Louis, de ville aldrig lade os begge tage hjem igen. En af os er nødt til at dø. Sådan er det ba-” ”Hvorfor lytte til dem?! De styrer os ikke! Vi er os selv, ingen andre styrer os. Jeg ville ikke dø herinde, jeg vil være sammen med dig for evigt!” Afbryder jeg hende. Tårerne i hendes øjenkrog danner sig langsomt. Det samme kan jeg mærke i mine øjne. Tårer stikker mig i øjnene, og beder om at komme ud.

”Hvad vil du have vi skal gøre? Lige om lidt sender de sikkert noget andet ind for at dræbe os, hvis vi ikke dræber hinanden om lidt. Vi har intet andet valg. Lad mig nu bare dø. Du har dine søstre derhjemme, Charlotte, Felicite, Daisy og Phoebe. De kan ikke leve uden dig.” Med rystende hånd samler hun pinden op fra jorden, og placere den i mine hænder. Målløs kigger jeg hende i øjnene, allerede nu kan jeg se hvad hun vil. Hun vil have mig til at dræbe hende.

”J-jeg kan ikke.” Hvisker jeg og skubber den blidt væk, men hun samler mine hænder rundt om den, og sørger for jeg holder godt fast. Kulden rammer Jades blod, det fik stederne hvor hendes blod dækkede mine hænder, til at blive iskolde, og gav mig gåsehud. Snart ville hendes blod også være på mine hænder. ”Louis jeg elsker dig. Jeg ønsker det bedste for dig. Dine søstre. Familie. Jeg ved du vil tage dig af din familie. Hvis du ikke gør det, gør jeg.” Siger hun bestemt. Er der virkelig ikke andre muligheder? Kan vi ikke bare kæmpe videre imod Capitol herinde. Mod de monstre de sender. Gøre oprør. Kan vi virkelig ikke gøre andet?

Mit blik fanger mine hænder, som ryster ligesom resten af min krop. En stemme inde i mit hoved siger jeg skal dræbe hende, så jeg kan slippe ud herfra, sørge for min familie, leve videre, glemme Eleanor... Men en anden stemme fortæller mig noget andet. En mulighed som måske vil ende lykkeligt for os begge to?

”Jeg elsker dig.” Hvisker jeg og kigger hende lige ind i øjnene. Hun tager fat rundt om mine hænder. En tåre glider ned af hendes kind og falder ned på vores hænder. ”Jeg elsker også dig.” Vores læber mødes hurtigt. Inde i mit hoved er det som om alle minderne vi har haft sammen kommer igen.

Første gang vi mødtes, da Charlotte græd, og Eleanor fandt hende midt i mellem alle til høstfesten. Vores første kys inde i en lade, da vi gemte os for tordenvejret. Første gang jeg trøstede Eleanor, da hendes ven Max døde i arenaen. Første gang jeg sang hende i søvn, fordi hun havde mareridt natten før høstfesten.

Hendes læber forlader mine. Alt inde i mig føltes tomt og koldt. Minderne i mit hoved blev til støv, og fløj med vinden væk. Ud i intetheden. ”Hils Felicite og fortæl hende jeg gjorde det for hende. Fortæl hende hun ikke skal være ked af det, for jeg er et meget bedre sted.” Jeg nikkede og strammede grebet om pinden. En sidste gang lader jeg min hånd forsigtigt røre hendes kind. Den kærtegner hende blidt, inden jeg borer pinden ind i hende.

Et ubeskriveligt skrig forlader hendes mund. Hendes krop falder til jorden og lander foran mig. Jeg trækker pinden ud af hende og lægger den ved siden af mig. Kanonen lyder og straks hører man Capitol annoncere vinderen af dødsspillet. Men jeg lukker alt ude. Det eneste jeg kan høre er Eleanors stemme, der fortæller mig hun elsker mig. Det er det eneste jeg hører.

Jeg har vundet, men tabt noget værdifuldt. 

___________________________________________

Mit Elounor hjerte er gået itu!! 

Hvis I lyttede til sangen efter halvdelen af kapitlet, elsker jeg jer seriøst!! Også selvom det ikke giver mening... Whatever! 

Næste kapitel bliver en epilog, så det er allersidste kapitel!! :O

...random...

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...