You Don't Know Me -{ One Direction }-

Melanie er en pige på 15 år, der har ret store drømme. Hun går i 9 klasse, men er ikke tilfreds med det. Hun synes at Danmark er kedeligt med stort K. Melanie vil gerne ud og se verden. Hun har haft mange problemer, og ville ønske hun bare kunne få et nyt liv med nye oplevelser. Hun elsker selvfølgelig sine veninder, men familien er hun ikke så begejstret for, og skolen og de andre kammerater er nu heller ikke noget hun vil råbe hurra over. Melanie skal til at flytte sammen med sin familie, men hvad sker der, når hendes tanker en dag er så store at hun planlægger at flytte et helt andet sted hen? Efter 9. klasse, har hun nemlig tænkt sig at flytte til London, og bo hos en familie derovre, mens hun går i skole og finder et job. Hvad er konsekvenserne? Bliver det bedre eller værre? Og var det overhovedet som hun havde forventet?

3Likes
6Kommentarer
940Visninger
AA

8. Kapitel 8.

Hvad skal man lave juleaftens dag? Jeg har simpelthen ingen anelse... Jeg stod op for en time siden, og var lige nu igang med at vælge tøj, men jeg var jo så smart at vælge tøj efter hvad jeg skal lave selv samme dag, og hvad fanden skulle jeg egentlig lave? Jeg stod og kiggede på den kæmpe bunke tøj, som jeg havde liggende midt på gulvet i mit værelse. Min søster kom ind, og sagde at der var morgenmad. Yay. Jeg hoppede (bogstavlig talt) i nogle korte sorte shorts, og gik ud i køkkenet til min højt elskede familie - de må være højt elsket af nogen, om ikke f andre, så i hvert fald dem selv. Og det skal lige siges, at jeg altså også havde en T-shirt på, den havde jeg bare sovet med, og derfor skulle jeg ikke tage på, da jeg i forvejen havde den på.

Da vi havde spist morgenmad, gik jeg ind på mit værelse, for at få tøj på, og finde ud af hvad jeg skulle lave idag. Jeg tjekkede først min computer, om der var sket noget nyt. Der var ikke sket så meget på facebook, og på twitter var der heller ikke så meget. Jeg gad ikke rigtig at tjekke mere, da jeg havde på fornemmelsen at der ikke var sket noget specielt nogle andre steder. Jeg tog i stedet min telefon op, og havde til min store glæde fået et besked. Uh someone likes me!

Jeg begyndte at smile over hele hovedet da jeg så hvem den første besked var fra. Det var fra den her virkelig søde, vildt pæne og sjove dreng fra skolen. Lidt privat liv vil jeg gerne have, så i får ikke hans rigtige navn, så i stedet kalder vi ham.... hm.. Niko. Ej, det er grimt. Undskyld, men jeg bryder mig ikke om det. Vi kalder ham Christopher. Ligesom ham der den lækre sanger, der synger Against The Odds. Uf, det er sku også en god sang. Okay jeg snakker udenom lige nu. Men altså, jeg havde fået en besked fra såkaldte Christoffer. NEj, skrev/tænkte/sagde jeg det ikker med -ph før? Det gjorde jeg. Christopher havde skrevet en besked til mig, hvor der stod

Hey Girl! Skal du med ud og lege sneboldskamp idag?:) Vi mødes på skolen klokken 12, hvis du vil være med? Spørg endelig nogle andre om de også vil være med. Ses

Jeg begyndte og smile og nikke helt voldsomt, da jeg havde haft en crush på ham i helt vildt lang tid. Også var det at jeg kom i tanke om hvor meget jeg faktisk hader sneboldskamp. Nåh, hvad fanden. Hvis Christopher er der, så er jeg der fandme også klokken 12. Jeg skrev en hurtig besked tilbage, hvor der stod;

Lyder fedt, spørger lige mine bitches om de kommer med, og så ses vi klokken 12 :)

Der efter gik jeg ind på næste besked, som sjovt nok var fra Julianna, som skrev;

God morgen søde, har du nogle planer for idag?<3

Jeg grinte lidt, for hun vidste udemærket godt, at hun i forevejen ville vide hvis jeg havde haft nogle planer, undtagen selvfølgelig nu, hvor jeg lige har lagt planer, men det var jo også meningen at jeg ville skreve det til hende, for jeg indvier altid mine piger, i mine planer, lige så snart de er planlagt. Jeg svarede hende hurtigt at hun skulle komme herover klokken halv 12, fordi vi skulle op på skolen og lege sneboldskamp klokken 12.

Så skrev jeg til Marie, at hun simpelt hen var nødt til at være hos mig klokken halv 12, ellers ville det blive værst for hende selv. Gavmild, jeg ved det. Men vores humor, havde altid været sådan, og det er med den humor, at vi har de bedste minder sammen.

Julianna var hurtig til at svare, så jeg modtog en besked fra hende, lige så snart jeg havde skrevet beskeden til Marie. I beskeden fra Julianna stod der;

Sneboldskamp! Fedt, men WHAAAAAAAAT?!?! Du hader sku da sneboldskamp?! Hvad sker der lige, kyllingehjerne?

Århv, what did you just call me? Kyllingehjerne? Av, den gjorde ondt, men jeg grinte alligevel.

Der er en hvis fyr, ved navnet Christopher (Jeg skrev altså det rigtige navn til hende) som skrev til mig, og spurgte om jeg kom, og jeg hader bestemt ikke ham, og jeg hader heller ikke ligefrem sneboldskamp hvis han er med. Desuden så har jeg altså heller ikke noget imod sneboldskampen. Det er sneen og alt kulden jeg hader...!<3

Jeg lagde mobilen fra mig, da jeg havde læst Maries besked om at hun nok skulle være der, selv om jeg godt kunne have skrevet det lidt før, for hun synes bestemt ikke at hun havde god tid. Jeg grinte lidt, for jeg vidste at hun helst ville have haft 5 timer til at gøre sig klar i. Jeg bestemte mig for at jeg ville tage et bad, og kiggede hurtigt på uret. 11:10?!??!?! Whaaaat!! Okay, jeg forstod Marie. Jeg skyndte mig alt hvad jeg kunne, ud på badeværelset, men jeg prøvede at komme ud af mit tøj, men det lykkedes ikke så godt. Jeg skyndte mig så meget som jeg kunne, og droppede derfor min ellers elskede balsam. JEg fik viklet et håndklæde om mig, råbte til min mor at Julianna og Marie kommer om lidt, og løb ind på mit værelse. Jeg havde modtaget en besked fra Julianna, der skrev:

Århhh, så min lille skattebasse er stadig helt væk i ham? Du nu sød nok ;)<3 Men hold kæft du er langt ude med sneboldskampen, og sneen, at du ved det!<3 Ses om lidt!

Årh man, jeg havde når hun skal bringe det på banen at jeg er helt væk i ham. Der er da ingen der kan sige at hun ikke er en rigtig ven. Hun er så ond overfor mig som hun kan være, og ja! Venner Skal være onde! Sådan er det bare. Jeg nåede kun at få undertøj og et par sorte jeans på, før det ringede på.

Jeg råbte til min mor at hun lige skulle åbne. 2 minutter efter havde jeg fået en bluse og en cowboy vest på, og tøserne kom ind af døren, og smed sig på sengen. De kiggede på mig, og Marie udbrød surt: "Ej helt ærligt, jeg havde 10 minutter til at gøre mig klar, før jeg skulle ud af døren, og her står du, og har haft 20 minutter, og du vidste det i forvejen, så du har faktisk haft mere tid, også er du ikke engang klar endnu. Kæft hvo' det unfair!"

Både mig og Julianna var flade af grin. Jeg tog min hue fra skuffen, og sagde:" Kom nu mulle, vi skal også gå nu!"

Hun kiggede surt på mig, før hun også begyndte at grine, og vi sammen gik ud i gangen for at få støvler og jakker på. Klokken 5 minutter i 12, var vi på skolen, og på vej over mod de andre.

Vi gik og jokede lidt, og da vores latter var nået over til de andre, fik de straks øje på os. De hviskede et eller andet, og det så ret mistænktsomt ud, og det blev bare bekræftet, da de tog noget sne i hånden, og løb over mod os. Jeg var den næsthurtigste til at løbe, af alle af os, men jeg vidste at jeg ville få en vasker lige meget hvad, men grunden til at jeg alligevel løb væk var, at så ville vi komme lidt væk fra de andre, og personen der var hurtigere end mig, var selvfølgelig Christoper.

Jeg nåede 50 meter væk fra de andre, da et par stærke (UF) arme tog fat om livet på mig. Jeg grinte højt, og prøvede at slippe løst, men han var ikke kun hurtigere end mig. Han var også meget stærkere end mig. Han grinte, ind mod mit øre, og sagde: "Tror du virkelig selv at det dér det hjælper?" Jeg gav op, og vendte mig om. Ærligt, svarede jeg:" Nej, faktisk ikke!" Han grinte og sagde så:" Kan du så ikke bare lade mig kramme dig, og fortælle dig at jeg har savnet dig helt vildt?" Jeg kiggede først overrasket på ham, så mistænktsom (hvilket jeg havde god grund til) men til sidst kærligt, og sagde så:" Awww din lille chametrold.." Men mere nåede jeg ikke, før at fik mig lagt ned, og tog en håndfuld sne i hånden, og gav mig en vasker.

"Jeg hader dig!" Mumlede jeg surt, da han langt om længe fra færdig med at kaste alt det der hvide stads i hovedet på mig! (Okay det lød faktisk lidt frækt, men stadig klamt!!!!) Han slog en høj, charmerende latter op, og kiggede så ned på mig. "Nej du gør ikke!" sagde han selvsikkert, mens han rakte mig en hånd, så jeg kom op og stå. Han fjernede noget sne fra mit hår, og trak mig så ind i et kram. Det føltes godt. Hans varme ånde, ramte min nakke, og hans duft trangte let igennem hans jakke. Fuck han duftede alligevel godt. Jeg husker ikke at det var SÅ godt, han duftede? Jeg smilede let for mig selv. Christopher trak mig ud at krammet, og tog mit ansigt i sine hænder, samtidig med, at han kiggede mig dybt i øjnene. Han havde åbenbart fået sine vanter af, mens vi krammede. Jeg smilte sødt til ham, og bed mig blidt i læben. Ren og skær dårlig vane. Det føltes som en evighed, vi bare stod sådan. Men så begyndte hans ansigt at bevæge sig tættere på mit. Jeg begyndte at tænke på Britney Spears sang, My Only Wish, også jeg fik mit længe ventede kys. Eller i hvert fald næsten, for jeg fik det ikke, da Julianna lige var så sød at hun synes hun skulle løbe hérover, da en af de andre drenge jagtede hende, med noget sne. Neeeehj hvor jeg bare elskede hende. Bare ikke lige nu!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...