You Don't Know Me -{ One Direction }-

Melanie er en pige på 15 år, der har ret store drømme. Hun går i 9 klasse, men er ikke tilfreds med det. Hun synes at Danmark er kedeligt med stort K. Melanie vil gerne ud og se verden. Hun har haft mange problemer, og ville ønske hun bare kunne få et nyt liv med nye oplevelser. Hun elsker selvfølgelig sine veninder, men familien er hun ikke så begejstret for, og skolen og de andre kammerater er nu heller ikke noget hun vil råbe hurra over. Melanie skal til at flytte sammen med sin familie, men hvad sker der, når hendes tanker en dag er så store at hun planlægger at flytte et helt andet sted hen? Efter 9. klasse, har hun nemlig tænkt sig at flytte til London, og bo hos en familie derovre, mens hun går i skole og finder et job. Hvad er konsekvenserne? Bliver det bedre eller værre? Og var det overhovedet som hun havde forventet?

3Likes
6Kommentarer
1026Visninger
AA

3. Kapitel 3.

Marie og Julianne fulgte med mig ind i klassen, hvilket jeg sådanset også havde regnet med at de ville. Jeg gik hen til min plads, og satte min taske på gulvet, og hang min jakke ind over ryglænet på stolen. Så kiggede jeg rundt i klassen, for at se hvem og hvor mange der var kommet. selv om der kun var 6 minutter til klokken ringede, så var der ikke særlig mange der var kommet. Jeg grine lidt for mig selv, for jeg vidste egentlig godt hvorfor. Pigerne ville godt respektere lærerne men siden drengene kommer senere i skole - fordi de synes det er sejt, og de får pigernes opmærksomhed af det - så vælger pigerne at komme senere i skole. Jeg synes bare at det er underligt, for pigerne synes egentlig ikke at drengene er seje, og de synes det er ondt overfor lærerne, derfor er det ikke til fordel for drengene at gøre det, og siden at drengene tænker at piger at så gode og aldrig gør noget galt, synes de ikke at det hører til piger at gøre sådan noget, derfor er det heller ikke til fordel for pigerne at gøre det. fuck det er ironisk!

Marie og Julianna har vidst også opfattet hvad det er jeg tænker, for de ved det også godt, og synes også at det er sjovt. Det er egentlig også lidt taberagtigt, så jeg siger bare, godt jeg har mine bitches så jeg ikke gehøver at hænge ud med de tabere. okay faktisk er det ondt at sige dét, for det er selvfølgelig ikke alle der er sådan. Og det er faktisk også lidt sjovt, for dem jeg kalder tabere, det er de mest populære på årgangen. Hahah, ironisk at jeg kalder dem tabere, når nu at jeg tilhører den gruppe som de kalder tabrer. Livet er sku så ironisk, gud hvor jeg elsker det!

Vi går ud på gangen, og er lige ved at gå ind i skolens puderdåser. Det kalder jeg dem. De er simplethen så falske, på alle tænktlige måder. De bagtaler hinanden, starter rygter, går med ti tons make up, som faktisk bare gør at de ligner et opsvulmede røvfjæs, men hvad rager det mig. Det der virkelig irrtierer mig er deres gang. Selvfølgelig går de i bedste modelstil, som jeg gjorde før, jeg gjorde det bare lidt mere dramatisk og overdrevet, men alligevel. Men ud over det, er det ikke som om de er ligestillede, som veninder. Pigen der går i midten, går nemlig et lille stykke foran de andre, og hver gang de to andre skal eller vil noget, kigger de på hende i midten for at få tilladelse til det, og de gør og mener præcist det samme som hende. De griner fx ikke medmindre hun begynder at grine, og hvis hun er ked af det, skal de også være kede af det, jeg mener hvor plat er det lige.

Det er bare overhovedet ikke sådan med mig og mine kælinger, for vi er ligestillede, vi joker og har det for fedt, vi elsker at mobbe hinanden og sådan, men der er sku ingen 'anføre' som der er i deres lille usle klike. Gud hvor jeg dog elsker mine bitches.

Men i hvert fald var jeg ved at støde ind i skolens puderdåser, hvilket de ikke var så glade for, så de stopper op og kigger ondt på mig, heldigvis havde jeg hurtigt fået taget et skridt bagud, så nu stod jeg med løftede øjenbryn, og hænderne oppe i forsvarsposition (hedder det ikke det?)

De vender sig hurtigt om, og går videre. Jeg kigger på Marie og Julianna, og vi begynder at grine lidt, så siger jeg:" gud altså!!!  -  hun bliver sku noget stort!" første del, sagde jeg med en rigtig snobbet stemme, og anden del bare som et selvfølge. Uheldigvis for mig, så hørte hun det, og vendte sig hurtigt og kiggede ondt på mig, men jeg var hurtig, og lod bare som om jeg ikke vidste hvorfor hun kiggede sådan på mig, og at jeg ikke havde sagt noget. Og så god en skuespiller som jeg er, så tror jeg faktisk at det hjalp, for hun kiggede i hvert fald forvirret på mig, også på de andre på gangen, før hun vendte sig om og gik videre.

Vi grinte, og gik ind i Julianna's klasse. Jeg går nemlig kun i klasse med Marie. Jeg snakker faktisk med flest inde fra Julianna's klasse, hvilket ikke siger så meget, da jeg kun snakker med Marie fra min egen klasse, og hun snakker egentlig også kun med mig. Jeg har flere gange overvejet at spørge skoleinspektøren om ikke jeg må komme ind i Julianna's klasse og gå, men på den anden side, hvad skulle Marie dog gøre uden mig, så? desuden så kan jeg godt lide mine lærer, og jeg bryder mig ikke så meget om Julianna's lærer, så jeg har ikke tænkt mig at lave om på det, for fanden det er kun et par måneder endnu.

Jeg fik sagt hej til de andre, og da klokken ringede, gik mig og Marie ind i vores klasse. Vi satte os på vores pladser, som uheldigvis ikke var ved siden af hinanden. Det gjorde nu egentlig ikke så meget. Lige så snart læren havde sagt hvad hun skulle, og sat os igang med at arbejde, sætter vi os alligevel altid ud fra klassen.

Jeg ligger mig ind over bordet og lukker øjenen. Det kan jeg ligeså godt, indtil læren kommer.

Da vi langt om længe - efter 5 minuter, sætter os ud for at arbejde, åbner jeg øjenen. Fuck hvor blev jeg træt man! Lort... Jeg har tit tænkt på om det egentig er så klogt at vi sætter os ud, siden vi ikke rigtig får lavet noget. Men hvad fanden. Vi har dansk, det er vel egentlig ikke så vigtigt, vi kan det grundlæggende, og vi taler flydende dansk.. SURPRISE!!!! Men i hvert fald. Efter dansk skulle vi have matematik. Yay!! Og jeg mener det faktsk, jeg kan nemlig godt lide matematik. Vi får bare ikke lavet så meget, fordi vi sætter os ud igen, men lige meget, det er en mindre detalje.

Da dagen langt om længe var overstået efter klassenstid og IT - it var mit valgfag, og nu tænker i sikkert; Gud hvor kedeligt, men nej, det er faktisk her' awesome! vi lærte at hacke (pas på jeg ikke hacker din computer, jeg er nemlig lige blevet verdensmester), vi har lavet vores egen hjemmeside fra starten af, vi har redigeret billeder og alt muligt, selv om vi nu også spiller på internettet en hel del af gangene, men det er jo også hyggeligt nok. men - efter dagen endelig er overstået - i hvert fald den del med skole, følges jeg med Marie og Juianna ned til busstoppestedet. Derfra skal de videre, så jeg siger farvel og stopper noget musik i ørerne, så jeg bliver totalt døv for omverdnen.

Da jeg endelig kommer ind af øren, smider jeg min taske i gangen og tasker ud i køkkenet for at få noget og æde. Skal lige siges at jeg altså er ninja og også allerede har fået mine sko og jakke af samtidig med at jeg smed min taske på gulvet, så det så sku nok meget skønt ud.

i hvert fald skulle jeg have noget at æde, så jeg satte musik til højttalerne, fordi jeg vidste at det her ville tage tid, da jeg var begyndt at blive en anden Niall. Da jeg efter ca. halvanden time var færig med at spise mad - hvor jeg altså uafbrudt har spist - gik jeg op på mit værelse.

jeg vidste ikke rigtig hvad jeg skulle lave, så jeg tager mit keyboard frem - som jeg dog ikke har fået pakket ned endnu, selv om det er i morgen vi skal flytte.. Fuck man er det imorgen?? God!! Men altså, jeg spillede lige engang igennem, da jeg er ved at lære mig slv at spille Little Things af One Direction, og jeg er faktisk ret god, selv om det lyder bedre og mere rigtigt når man spiller på guitar, men jeg kan ikke finde ud af at spille guitar, så det lader jeg Niall om. God idé!!!

Da jeg har øvet det igennem, ligger jeg mig på min seng. jeg gider ikke at spille computer eller læse. Det er heller ikke specielt interesant at se tv. Jeg er ikke ligefrem den største tv-fan, det er faktisk sjælent at jeg ser tv, så jeg beslutter mig for bare at lægge at tænke.

hvad jeg ikke vidste var, hvor de tanker ville føre hen.

-------------------------------------------------------------------------

Yay! endnu et kapitel!!

ved ikke om det blev så godt, fordi da jeg var ved at være færdig, lukkede min computer ned, fordi jeg ahr sådan en skod computer lige for tiden, da min egen er til repartion. - men altså, så blev jeg nødt til at skrive det helt forfra, så det gik lidt hurtigt

Xx Laura 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...