You Don't Know Me -{ One Direction }-

Melanie er en pige på 15 år, der har ret store drømme. Hun går i 9 klasse, men er ikke tilfreds med det. Hun synes at Danmark er kedeligt med stort K. Melanie vil gerne ud og se verden. Hun har haft mange problemer, og ville ønske hun bare kunne få et nyt liv med nye oplevelser. Hun elsker selvfølgelig sine veninder, men familien er hun ikke så begejstret for, og skolen og de andre kammerater er nu heller ikke noget hun vil råbe hurra over. Melanie skal til at flytte sammen med sin familie, men hvad sker der, når hendes tanker en dag er så store at hun planlægger at flytte et helt andet sted hen? Efter 9. klasse, har hun nemlig tænkt sig at flytte til London, og bo hos en familie derovre, mens hun går i skole og finder et job. Hvad er konsekvenserne? Bliver det bedre eller værre? Og var det overhovedet som hun havde forventet?

3Likes
6Kommentarer
958Visninger
AA

1. Kapitel 1.

Jeg stod i døren til mit store tomme værelse. Der var kun min seng tilbage. Vi skal flytte i overmorgen, og jeg kommer ikke til at skulle bruge flere af mine ting, udover min seng. Jeg glædede mig faktisk. Det kunne være at jeg måske ville blive lidt gladere for mit liv. Jeg siger ikke at jeg har selvmordstanker eller sådan noget, for det har jeg ikke, men jeg bor i Danmark, og helt ærligt, come on!! Danmark, det er da mildest talt, Røv Nedern!

Jeg var egentlig en pige med gang i. Jeg havde altid en kæk bemærkning i ærmet, jeg elskede og drille, og elskede absolut mennesker med humor. Specielt mine veninder. Årh nu jeg tænker på mine bitches, fuck hvor jeg savner dem. Jeg var lige kommet hjem fra skole, så jeg havde faktisk næsten lige sagt farvel til dem, men hvad kan jeg sige, jeg er en maget kærlig person, der holder af andre - specielt mine bitches - så jeg savner nogen ret hurtigt. Men anyway, jeg dyrkede meget sprot før i tiden. På det tidspunkt følte jeg ikke rigtig at jeg havde nogle veninder, jeg kunne stole 100% på, jeg var ikke så social, og jeg hadede absolut drama! helt ærligt, hvad ør det overhovedet godt for? Men altså min pointe er, at jeg var den lidt drengede type. Jeg elskede virkelig og dyrke sport, jeg holdt mig langt væk fra pigeproblemerne, og alt det der drama. De fleste af mine venner er drenge, og alt det der med tøj og make up gik jeg sku ikke så meget op i. Desuden bander jeg af helved til. Ups der var den igen. Jeg undskylder virkelig meget, for jeg hader det, men jeg håber at i kan klare det.

Arg god! nu kom jeg væk fra det egentlige igen! altså... Jeg kunne faktisk godt lide det. Jeg var ekstremt undervægtig, og det hadede jeg, men det var faktisk det eneste. i 3. klasse lavede jeg dog om det dét, så jeg begyndte at tage mere på, det var dog stadig mest muskler, men selvfølgelig kom der også fedt med, men det er jeg egentlig lidt ligeglad med, jeg kunne godt lide mit liv, det var fedt nok, men alt dette ændredes dog for 3 år siden. altså i 6. klasse. I sommerferien faktisk. Sikke noget lort. Nu skal i høre;

Det var sindsygt varmt, jeg svedte, så det stod ud til alle sider. Charmerende, jeg ved det. Ej selvfølgelig stod det ikke ud til alle sider, men det er tanken der tæller, så nu gjorde det altså. Jeg var selvfølgelig taget på stranden med min dejlige kusine og en af hendes veninder. Vi var på vej ud i vandet, da jeg selvfølgelig opdagede at jeg havde glemt at tage mine ringe af. Arg Lort. Jeg løb tilbage, og var på vej ned til vandet, for igen at finde ud af at jeg selvfølgelig også havde glemt at tage mine øreringe ud. Nu tænker i nok; Hvad? Hun sagde sku da at hun var den drengede type, og ja det er jeg også, men helt ærligt, jeg er jo ikke født dreng, jeg har dog også mine feminine sider, og nogle enkle ringe og øreringe var blandt andet en af de sider af mig, hvor jeg er lidt mere feminin end ellers. Men altså. Jeg løb op igen, og ned til vandet, forskellen var bare at jeg denne gang selvfølgelig var blevet lidt utålmodig, og eftersom at mine kusine og hendes veninde var nået helt vildt langt ud, og havde det vildt sjovt, ville jeg selvfølgelig skynde mig ud til dem, så jeg satte farten ekstra op, og........ vrikkede om!!! WHAT??? Fuck det gjorde ondt!! AV V AV AV AV... GOD DAMN SMERTE!! HJÆLP SOMEONE!! ARRRRRRVVV FOR SATAN!

- Ja, det var sådan cirka det jeg tænkte, i hvert fald, tror jeg at i fandt ud af at det gjorde ondt, ikke? Jov! Jeg kan tydeligt huske det, hvordan mine forældre senere kom ned på stranden, og så mig side i vandkanten og bare side. De undrede sig selvfølgelig, fordi det ikke lignede mig. 3 timer senere sad jeg på skadestuen. Og ventede i 4 timer, for at få af vide at min fod var brækket, de havde revet godt og grundigt i den, og det var så dér jeg tænkte, at hvis den ikke var brækket før, så var den da i hvert fald efter at lægerne havde haft fat i den! Haha! Men altså.. HA HA HA, Det var faktisk mega sjovt sagt! Nej okay, bare ødelæg det for mig! Men som jeg var ved at sige før, så var det en ret nedern historie, men det var sådan det hele begyndte at gå ned af bakke.

Jeg skulle til at genoptræne min fod, hvilket jeg skulle i ca 6 måneder før jeg måtte begynde på sport igen, så mig og min tålmodighed blev virkelig sat på prøve, og hvis det var til en eksamen, ville jeg virkelig have dumpet, for allerede 4 uger senere, begyndte jeg at dyrke sport igen. Det skal så lige siges at det gjorde fuck hamrende nas! Men jeg havde ikke tålmodighed til at vente. Det fortryder jeg nu, for det betyder nu at jeg har vrikket om adskillige gange siden, lavet alle mulige andre ting, failet en masse spring til gymnastik, landet på min hofte til håndbold, og jeg ved ikke hvad. Jeg kan ikke huske hvor jeg har alle mine skader fra, men lad mig sige det kort. Jeg er endt med lige omkring 30 skader! 30 SKADER?!?!?!  FUCK MAN SAGDE JEG LIGE 30 SKADER? HVORDAN ER DET MULIGT? Jeg ved det ikke, men det er det åbenbart. Men Som jeg ligesom prøver at fortælle, så kan jeg ikke dyrke sport mere. Lige så snart jeg har løbet 20 meter, så får jeg vildt ondt - Hvis jeg altså når SÅ langt! hæhæ! Årh så skyd mig dog!

Sport var mit liv, det var det eneste jeg virkelig elskede, for jeg er sku heller ikke så begejstret for min familie, og venner har jeg skam heller ikke så mange af!

Og nu står jeg her. Jeg har fået nogle dejlige veninder, som jeg stoler fuldt ud på, jeg kan snakke med dem om hvad som helst. Vi er måske ikke de mest populare piger på skolen eller sådan noget, men vi har det fantastisk sammen, jeg elsker dem, de elsker mig - håber jeg da - vi har det her' flækkern ( betyder at man har det sjovt, hvis nogen skulle være i tvivl) og.. Ja, hvad mere kan jeg sige? De er seriøst de bedste i verden. Og så er de fan af One Direction lige som mig. Det var faktisk dem der fik mig ind i det også, men det er en mindre detalje. Okay det er det faktisk ikke, for det har hjulpet mig rigtig meget. På trods af mine dejlige veninder, har jeg ikke været helt tilfreds, specielt ikke fordi at jeg bor i røv nedern Danmark, jeg mener, altså... 1 ord! BORING!!! Right? Det synes jeg. Så.. Jeg har haft det lidt skidt, og har haft lyst til at skære i mig selv et par gange, men pga. One Directions sang Little Things, hvor dejlige Niall synger; you never treat yourself right darling, but i want you to! - Så har jeg ikke gjort det.. Org man, hvor er de bare dejlige... Ja, de er altså grunden til at jeg ikke har gjort noget dumt ved mig selv.

Men her står jeg og kigger på mit tomme værelse. Og på alle de mange flyttekasser der står lige ude foran min dør, i gangen. Der bliver trist at flytte, fordi vi har sådan et fedt hus, men det er sku også ekstremt mange fordele. Og det er dém jeg vælger at tænke på. Jeg håber at jeg vil få det bedre når nu vi flytter. hvis du ikke kan forstå hvorfor, så kan jeg fortælle at jeg håber jeg bliver gladere når jeg nu kommer til at prøve noget nyt, og hvis du stadig ikke forstår det, så er jeg altså meget ked af at fortælle dig at jeg altså ikke kan forklare det.

Jeg tager de to skridt det kræver at komme over i min seng, og ligger mig derefter ned. det er mørkt udenfor, og jeg lukker langsomt øjnene i, og falder i søvn efter en lang trættende dag.

 

 

----------------------------------------------------------------

Hi People!!!

så fik jeg endelig skrevet mit første kapitel. håber i kan lide det, men hvad synes i egentlig om det?:) vil gerne høre kritik, og sandelig også 'ikke-kritik' ( kan ikke lige huske hvad modsætningen af kritik hedder ;)

men i hvert fald, tak fordi i læser det, jeg håber snart at jeg får skrevet et nyt kapitel, men hvis der går lidt tid, så undskyld :)

jeg hader selv forfatterbeskeder, så jeg tror ikke jeg kommer til at lave sådan nogle :)

Xx Laura

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...