Immortal Summer ~ Twilight [12+]

,, Mor plejede altid at fortælle mig, at Jacob og jeg var skabt for hinanden.
Jeg troede på hende, da jeg elskede ham som barn, men det er ændret nu.
Jeg er irriteret på ham og ønsker ikke snakke med ham. Sommeren er lige startet og Jake kommer tilbage fra sit universitet langt herfra. Han skal være hos os hele sommeren og jeg hader tanken '' 17-årige Renesmee havde en fast holdning på at hun aldrig ville forelske sig i Jake, men kan èn sommer nå at ændre følelser og vil Jake nogensinde få sin sjælefrænde? *Kan blive voldsom* - 12+

30Likes
38Kommentarer
1040Visninger
AA

3. ”Jeg er blevet ældre, selvfølgelig har jeg forandret mig”


”Jake? Hvad laver du herinde?” Udbrød jeg irriteret og satte mig op i sengen.

Hans øjne søgte rundt i værelset et par gange, før det til sidst landede på mig. Jeg tog
en dyb indånding for ikke at gå amok på ham og råbe højt af ham. Ikke nok med jeg hadede at han var tilbage i Forks, så skulle han også hænge op af mig konstant. Jeg blev snart sindssyg.

”Jeg ville bare se hvad du lavede” Mumlede han uskyldigt og gik tættere på sengen.
For hvert skridt han tog, fik jeg mere og mere kuldegysninger. Han skulle bare skride!

”Du kan da regne ud, jeg sover!” Vrissede jeg og klemte mine hænder sammen, for derefter at bore neglene ned i håndfladerne.

Jakob løftede overrasket et bryn og lignede en der skulle til at sige ”Nåh jo” Med spasserstemme.

”Easy tiger, easy” Grinte han og slog sin røv ned på senge kanten. Jeg trak mine ben tættere til mig og sørgede for at holde en god afstand.

Jeg sukkede lydløst og kiggede ned i mine hænder. De havde fået små røde mærker fra de steder mine negle havde været boret nede.

”Er der noget galt?” Spurgte han pludseligt og satte en hånd på mit knæ, som heldigvis var dækket under en dyne. Jeg kunne bestemt ikke lide at han rørte mig med sine fedtede pølser, som han kaldte for fingere.

”Nej, alt er fint” Løj jeg og prøvede at ignorere hans hånd på mit knæ.

Jake grinte og så mig i øjende. Lige i det han gjorde det, kom jeg til at tænke på da jeg havde været mindre og godt kunne lide ham. Vi havde rendt rundt i skoven sammen og fjollet rundt som to vanvittige børn. Bortset fra at Jake ikke var et barn dengang.

Jeg havde siddet på hans ryg, imens han var i varulve skikkelse og reddet igennem skoven, i så hurtig fat, at jeg knapt nok kunne nå at se det omkring os.

Jeg havde altid set ham som en superhelt, dengang.
”Well, vi har en hel sommer foran os. Hvad skal vi lave?” Spurgte han og kørte en hånd igennem sit sorte hår.

Jeg trak på skulderene, for at vise at jeg var pænt lige glad.

”Vi kunne tage på stranden, vandretur eller noget helt trejde” Sagde han med et smil. Jeg nikkede ligegyldigt og gjorde alt for ikke at kigge ind i hans mørkebrune øjne.

”Jeg tager ud og jager i morgen, så må du selv bestemme hvad du gør” Mumlede jeg og forsøgte at trække dynen længere over mig.

”Fedt, jeg kan da bare tage med dig” Udbrød han. Hvad? Nej, det var ikke en invitation til at tage med!

Jeg bed tænderne hårdt sammen for ikke at komme med en flabet kommentar.

”Fint” Svarede jeg kort. ”Jeg vil gerne sove nu, så godnat” Sagde jeg efterfølgende.

Jake rettede sig op. ”Godnat Renesmee” Han sendte mig et smil og forsvandt ud fra mit værelse. Et suk  undslap min mund og jeg lænede mig tilbage i sengen.

Jake var påtrængende. Jeg kunne ikke fortage mig noget som helst, uden at han så det.

Sommeren ville blive forfærdelig.

                                                                   ∞

Jeg smed kaninen fra mig i græsset og slikkede mine læber af for blod, da jeg langsomt rejste mig op og vendte mig mod Jake.

Det var tydeligt at se at han fandt det ret ækelt, derfor formede min mund sig op i et smil.

”Er tørsten slukket?” Spurgte han og skævede mod den døde kanin på jorden. Jeg nikkede stift og gned min håndryg mod hagen, for at sikre mig alt blodet var væk.

”Skal vi tage hjem?” Spurgte han igen, men jeg rystede på hovedet.

”Tag bare hjem Jake, jeg går lidt længere” Svarede jeg og gik forbi ham. Men han gik ikke i den modsatte retning, han fortsatte i den samme som mig.

”Jeg går med” Sagde han bestemt og nåede op vedsiden af mig. Jeg sukkede inderligt og stak hænderne i hættetrøjens lommer.

Jeg kunne se mig selv sætte i løb væk fra ham i lynets fart, men han ville sagtens være  i stand til at følge med, hvis han skiftede skikkelse.

”Hey, er der noget galt?” Jake smilede svagt og puffede til min skulder.

 

”Nej, hvorfor?” Spurgte jeg lavt og kiggede ned på mine fødder som bevægede sig i sneglefart hen over jorden.

”Du virker bare… Stille. Sådan synes jeg ikke du plejer at være” Mumlede han. Jeg undlod at kigge på ham, for jeg vidste at han stirrede på mit ansigt.

 

Stille. Han synes jeg var stille. Jeg gad ham bare inderligt ikke. Bare fordi han troede at skæbnen havde besluttet sig for at vi skulle være sammen, så betød det ikke at jeg ville finde mig idet.

Jakes tro, skulle ikke styre mit liv. Jeg ville gå mine egne veje.

”Jeg er blevet ældre, selvfølgelig har jeg forandret mig” Svarede jeg koldt og sparkede til en lille sten på grusstien.

”Det virker bare underligt” Han slog en lille falsk latter op og i øjenkrogen kunne jeg se ham, klø sig selv i nakken.

”Vi har heller ikke talt længe, så måske giver det mening” Tilføjede han.

Jeg nikkede som om det var grunden og sparede til endnu en sten. Jake kiggede endelig væk fra mig og spændte i musklerne.

”Renesmee” Mumlede han kort, før han stoppede op. Mod min stoppede jeg op vedsiden af ham og indgik en øjenkontakt.

”Eh, vil du.. Vil du måske med på date, med mig?” Stammede han. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...