Immortal Summer ~ Twilight [12+]

,, Mor plejede altid at fortælle mig, at Jacob og jeg var skabt for hinanden.
Jeg troede på hende, da jeg elskede ham som barn, men det er ændret nu.
Jeg er irriteret på ham og ønsker ikke snakke med ham. Sommeren er lige startet og Jake kommer tilbage fra sit universitet langt herfra. Han skal være hos os hele sommeren og jeg hader tanken '' 17-årige Renesmee havde en fast holdning på at hun aldrig ville forelske sig i Jake, men kan èn sommer nå at ændre følelser og vil Jake nogensinde få sin sjælefrænde? *Kan blive voldsom* - 12+

30Likes
38Kommentarer
1042Visninger
AA

2. ”Du er ikke nær så lille længere”

”Renesmee?” Spurgte en velkendt stemme, som fik mig til at trække op i den ene mundvig.
En kold hånd nussede min kind og hviskede at det allerede var morgen, selvom det dog føltes som det blot var en time siden jeg havde lagt mig til at sove.


”Kom så op, søde.” Sagde stemmen lidt hårdere den gang, eftersom jeg bare vendte ryggen til og trak dynen over hovedet. Jeg var træt og ville sove videre og desuden var denne dag ikke værd at vågne op til.

Jeg kunne mærke solen stråle ind af det store vindue og varme dynen op, så jeg fik det endnu varmere. Selv med lukkede øjne kunne jeg fornemme glimtet fra hendes kalkhvide vampyrhud.


”Hvorfor stå op, når man kan blive i sengen?” Mumlede jeg tvært og gnavent.


Hvis hun overhovedet svarede, ville hun alligevel ikke forstå det. Hun kunne ikke falde i søvn, fordi hun var fuldt udødelig. Ligesom far, som Rosalie, som Alice, ja alle de andre. Bare ikke mig.


”Jake kommer om lidt, Renesmee. Så kan du jo ikke bare ligge her, vel?” Lo hun og lød igen blid.
Jeg fik lyst til at sukke. Dér var grunden til jeg bare hellere ville sove, så længe som muligt endda.
Det var fordi han kom.


Mor plejede at fortælle mig, at vi var skabt for hinanden. Men jeg kunne ikke engang lide Jacob.
Som lille havde jeg set ham som den helt store helt i mit liv og en rigtig charmetrold, men det var dengang, bestemt ikke nu.


Jake kiggede altid følsomt og helhjertet på mig, som en forelsket tosse. Jeg kunne have syntes at det var sødt, men nej, det var det bare ikke. Han var så irriterende. Han troede også helle tiden at han bestemte over mig, han fik mig altid på afstand af de andre hvis de blev tørstige. Som om han troede at de rent faktisk kunne finde på at drikke fra mig.
Jeg drak selv blod i ny og næ og derfor vidste jeg, at man ikke bare gik på andre, som Jake troede.


Rent faktisk synes jeg at han var en opblæst nar.


”Jo, jeg kan” Svarede jeg omsider og sukkede, ligeledes gjorde min mor. Hun vidste alt for godt, at jeg var begyndt ikke at kunne lide Jakob.


”Han er her kun for denne sommer af, så tager han hjem til sit universitet igen. Giv ham nu en chance” Sukkede hun tørt. Hun følte skam over at hendes egen datter ikke kunne lide hende bedste ven, det vidste jeg.
Jeg overvejede at sætte min hånd op til hendes kind, så jeg kunne vise hende et syn af mine rigtige tanker og følelser for Jake, men hvis jeg så gjorde det, ville hun stadigvæk ikke acceptere det.


En ny trådte en i rummet og lyden af min fars velkendte grin lød. Min mor vrissede af ham, hvilket bare fik ham til at grine højere.


 ”Edwa”-”Skat, lad hende nu sove, hvis det er det hun vil” Afbrød han hende.
 Jeg hørte min mor sukke endnu engang, før jeg mærke sengen bukke, fordi hun havde rejst sig op.


Hendes fodtrin blev fjernere og fjernere, før jeg til sidst, hørte hende tage fat i håndtaget.


”Men du skal stå op inden for en times tid, Renesmee” Sagde hun og lukkede blidt døren.
Jeg hørte hendes irriterede stemme, som spurgte om hvad far grinte af. Han sagde til hende det kunne være lige meget og stemmerne gik væk, fra den anden side af min dør.


Hvorfor skulle Jake også være grunden til min sommer blev ødelagt?


                        

 

                                                                                    ∞

 

Før jeg overhovedet nåede at opfatte det, hørte jeg en meget bekendt motor agtig lyd blev slukket udenfor.


Det var ham og det var der bestemt ingen tvivl om.


Mor smilede stort og brugte sin såkaldte ’vampyrhurtighed’ til hurtigt at komme udenfor. Far fulgte efter hende i normalt tempo, imens vi andre bare blev stående hvor vi var. Rosalie kiggede bebrejdende ud af vinduet, med det blik hun altid så på ulvene ud med. Specielt Jake.


Jeg kunne høre den irriterende klang af hans stemme blandt mine forældres, selv herinde fra.
De snakkede om hans universitet, hvor mor interesseret spurgte ind til hvordan det gik.


”Hans stank er allerede herinde” Mumlede Rosalie og modtog et kys fra kinden af Emmett.
Selvom jeg dog var halvt vampyr, så kunne jeg ikke lugte den ækle stank de altid sagde ulvene lugtede af. Jeg synes kun han stank, fordi han var så røv nedern.


Carlisle rystede på hovedet af hende og gik ud mod Jake og mine forældre, med Esme i hælene.


”Han er fin nok” Mumlede Jasper og satte en af sine lyse krøller bag øret.
Jasper spillede altid så hellig, men alligevel også så almindelig.


En masse fodtrin i grusset udenfor nærmede sig, hvilket resulterede i at døren blev åbnet og fem kom ind. I blandt dem dukkede Jake selvfølgelig op.


Han var klædt i en mørkebrun læderjakke med en V-udskåret hvid T-shirt og stramme mørkeblå designerjeans.


Hans sorte hår var blevet en anelse kortere siden sidst vi sås og var sat perfekt op med voks. De brune øjne var de samme, ligeledes hans hjerteformede ansigt og den halvmørke hud.
Han lignede alt i alt bare sig selv.


I modsætning til mig. Vi havde ikke set hinanden siden jul, hvor jeg havde haft størrelse som en på tretten.
Kindbene var blevet mere markerede, jeg var vokset mindst ti centimeter og mine arme så stærke ud, som om jeg trænede.
Min hud virkede lysere, mine øjne havde fået en vampyr agtig glød dybt ind i de brune irisser og mit hår var nået ned til albuerne.


”Renesmee!” Udbrød han, da hans øjne mødte mine.


Han gav mig forundret et akavet elevatorblik og lå uden tvivl mærke til hvor meget ældre jeg så ud nu.


Jeg fik en slem følelse af at se ham stirre sådan på ham og underligt nok også trangen til at slå ham.


Hans øjne holdte igen ved mine øjne og han lyste op i et stort hvidt smil. Jeg smilede svagt igen af ren tvang, da min mors øjne sendte mig strenge blikke om jeg skulle være høflig.


Dog så min far dog ud til at nyde, at jeg ikke kunne lide Jakob.


’’Hey, Jake” Mumlede jeg af ren refleks og knugede mine hænder hårdt, så en smerte skød frem og knoerne blev en anelse hvide.


Han satte den ene fod foran den anden og faldt med næsen lige ned i jorden, så det sagde et højt knæk.


Ej, det skete ikke. Jeg tænkte bare på det. Jeg havde ikke lyst til at være sammen med ham, eller bare have ham i vores hjem.


Han luntede hurtigt over til mig og slog armene omkring mig. Hans varme var som den plejede, behagelig. Men ikke at jeg nød krammet. Mine arme forholdte sig slapt og dovent hængt ned langs siderne. Jeg havde ikke den mindste tanke om at kramme tilbage, det gad jeg nemlig ikke.


Han løsnede krammet en smule og så mig i øjende, med ansigtet tæt på mit.


”Du er ikke nær s lille længere” Jokede han og gav min ene overarm et klem.
Jeg nikkede bare ligegyldigt og bakkede bagud med et svagt smil på læberne, så han ikke opdagede at jeg ikke brød mig om hans nærhed.


”I hvert fald to hoveder højere” Lo han.


Min mor lo med ham og studerede ham og mig tæt på hinanden, som om det var til mål.
Nu mere tid der gik, nu mere hadede jeg han var her. Noget af det værste var, at min mor elskede at have ham her og ville beholde ham længst muligt.


”Jake, vi regnede med du kunne sove i vores hus, hvis det altså er okay?” Spurgte min mor og hentydede til det søde hus langt ind i skoven.


Jeg kunne ikke stoppe mig selv i at stirre vredt med vidt åben mund på hende. Det var der jeg boede! Og så med ham?


NO WAY!


”Edward og jeg bliver med de andre her, så kan du få Renesmee’s seng” Fortsatte hun for at gøre det klart for ham.


Jeg stirrede endnu mere vredt på hende.


Jake løftede forvirret et bryn og kiggede fra mig til hende med et genert smil. Godt så, fjolset skulle altså ligge i min seng… Min seng… Mit værelse… Med mig?


Grr!


”Renesmee låner vores soveværelse, det må du helst ikke” Tilføjede hun og grinte til sidst.
Noget af det sidste de ønskede var at få deres soveværelse til at stænke af vareulv.


Jakob grinte højt med hende og nikkede. ”I orden” Svarede han og kløede sin ene kind, idet han
kiggede over på mig.


Jeg nikkede bare som om det var i orden og stønnede inderligt.


Kunne det blive værre?

 

 

                                                                ∞

 

 

Jeg havde besluttet mig for at gå tidligt i seng, så kunne jeg i det mindste slippe for at være sammen med de andre og Jakob, som jeg havde tilbragt hele dagen med.


Jeg tog en af min mors sorte natkjoler på og børstede tænder foran det store spejl ind i soveværelset.
 

Tandpastaen var ved at løbe ud af in mund, så jeg blev nødt til at løbe ud på toilettet for at spytte det ud. Jeg skyllede min mund og stilte tandbørsten i det tomme og ensomme grus til tandbørster, hvor kun min stod, fordi mine forældre ikke behøvede børste tænder.


Jeg gik tilbage til soveværelset og krøb ind over de silkebeklædte dyner i mine forældres seng.
Jeg lod min krop synke dybt ned i madrassen og lukkede øjende.


Jeg kunne allerede føle hvordan min krop slap af og nød det fuldt ud.


Men en dør blev spækket, hvilket brød min afslappende trance og fik mig op at sidde.
Jeg kunne høre personen gå stille og roligt rundt og var ikke i tvivl om at det var Jacob.


Trods vareulve-stanken jeg ikke kunne opfange, kunne jeg alligevel lugte at det var ham.


Jeg lagde mig irriteret ned igen og knyttede næverne.


Hvorfor skulle han også være her?


Ligesom jeg skulle til at lukke øjende igen, bliver døren hurtigt åbnet og Jake hoppede ind.

 

 

                                                 ♠ ♠ ♠ ♠ ♠ ♠ ♠ ♠ ♠ ♠ ♠ ♠ ♠

 

SÅÅ blev første kapitel færdig og lagt ud! :-D Håber i kan lide handlingen/historien og tak til jer som følger med!xD I er velkommen til at kommentere, give respons, kritik, like’s og sætte movellaen på jeres favoritliste… :-D

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...