Dance on roses

Jane er meget upopulær i skolen. Hun er ved at opgive livet, da der kommer en ny dreng i skolen og hendes liv. Sammen med ham vinder hun ny selvværd og kærlighed, der holder imod de andres nedgørelse. Men vejen til fremgang er ikke ligefrem en dans på roser…

3Likes
8Kommentarer
660Visninger
AA

4. Gensynet

Skoleklokken ringer og alle pakker deres ting sammen. Jeg gør det samme og går ved siden af drengen ud af biologilokalet. Han venter på at jeg går ud og holder samtidig døren for mig. Hvor romantisk tænker jeg og tager mig selv i at rødme let. Hvilket får mig til at rødme endnu mere. Jeg bliver bare nød til at finde ud af hvad han hedder.

Jeg træder hen om hjørnet og blander mig med mængden af unge, der skal finde deres skabe. Jeg finder hurtigt mit og låser det op. Jeg smider min biologibog ind og tager religionsbogen frem i stedet. Jeg mærker en hånd på min skulder og jeg vender mig med et sæt for at gøre mig klar til Claries hån. Men det er slet ikke Claires ansigt jeg ser. Det er min bedste veninde Rebekka.  Hendes mørkeblå øjne stråler og hun folder armene om mig til et stort kram. "Åh hvor har jeg bare savnet dig Jane" siger hun. Jeg gengælder hendes kram. "Jeg har også savnet dig" siger jeg ind i hendes hår og indsnuser hendes vidunderlige duft af vanilje blandet med noget andet." Vi slipper hinanden og kigger hinanden dybt i øjnene. Lad mig sige det kort. Rebekka har været på ferie i meget lang tid. Faktisk i omkring en måned. Hun skulle rejse med sin far til Kina. Hendes far er en rig forretningsmand, der rejser verden rundt. Nogle gange skal Hele familien med. " Hvordan gik det?" spørger jeg. Vi går af sted ved siden af hinanden mod vores lokale. Hun fortæller om turen og jeg smiler og spørger videre.

 Vi kommer ind i klassen og sætter os mens vi snakker videre. I min øjenkrog kan jeg se Claire komme ind og skule til mig, men jeg er ligeglad. Hun gør mig normalt ikke noget når jeg er sammen med Rebekka. Jeg slipper hende af syne og koncentrerer mig fuldt ud om Rebekka. Mr. Hemminton kommer ind og hele klassen sætter sig stadig talende. "kan vi få ro" siger Han mens han kigger fra den ene ende af lokalet til den anden. Rebekka og jeg stopper og sætter os ordenligt på stolene. Mr. Hemminton klør sin skaldede isse og rykker lidt på hans runde briller. "kan der så blive ro" råber han. Klassen bliver lidt mere stille, men der snakkes stadig rimelig meget. En hel gruppe flytter sig fra Claires plads og roen træder til. "Godt" siger han, da der bliver fuldstændig ro. "I dag skal vi starte et nyt emne" siger han og kigger ned i en åben bog på kateteret. "Vi skal have om De græske guder." Siger han " Og vi skal starte med at…" han stopper i sin tale og kigger bag mig. Rebekka og jeg kigger bagud og ser alle omkring os sidde med mobilerne fremme og skrive. Der er kun nogle enkelte ud over Rebekka og jeg der ikke gør det. "Læg jeres mobiler væk" siger Mr. Hemminton og prøver at gøre sig streng. Men alle på skolen ved hvor dårlig han er til sådan noget så det lykkes ikke rigtig for ham. Jeg synes det er synd for ham. Han burde kunne gøre det. Efter lidt tid tager Claire sin væk og resten efterfølger hurtigt. Jeg vender mig om igen. "ja, som jeg sagde skal vi have om de Græske guder og vi skal starte med at læse dette ark," Han tager nogle papirer op fra kateteret og går rundt og giver en til hver. "Det skal være læst til på onsdag i næste uge så i har god tid til det nu." Jeg kigger på arket da jeg får det i hånden. Det er på mere end 20 sider ligner det. "Når i er færdige skal i finde en makker og søge på nettet på en bestemt Gud i så skal fremlægge om."  Jeg ligger mit ark ned og giver et lille suk fra mig. Jeg hader at læse. Men kun fordi jeg er lidt ordblind. Det er forfærdeligt. Godt at Claire ikke ved det...endnu. Jeg kigger over til Rebekka og hun giver mig et udtryk, der ser ud som jeg forestiller mit eget lige nu. Selvom hun er hurtiglæser ved hun hvordan jeg har det. Der bliver ro i klassen og jeg kigger ned på det uoverskuelige papir. Der står så meget der er så mange side. Jeg klarer det aldrig. Jeg træder ud i det og håber at jeg i det mindste kan få noget ud af denne time. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...