I don't fit in.....

En 15 årig pige der aldrig har følt hun passede ind og de fem dage op til hendes 16 års fødselsdag sker der mange utrolige ting. kan hun holde det ud?
og hvad skete der entlig med hendes far?

3Likes
6Kommentarer
792Visninger
AA

2. 4 dage før

Megan, mor kaldte jeg måtte hellere stå op. årh endnu en skoledag og det var kun onsdag, jeg havde ikke lyst til andet end at smide mig tilbage i sengen. Men jeg måtte jo hellere stå op, hvorfor var det så svært? måske fordi jeg blev mobbet eller var der andre grunde?

"Skal jeg køre dig i skole?", "nej der er ikke så langt, jeg dør vel ikke af at gå derhen", mor så ned det var præcis det far havde sagt bare med toget, jeg skyndte mig at sige "men det ville da være dejligt med et lift." jeg kunne vel ikke synke dybere i rangstigen i skolen så jeg skulle ikke vel ikke tage mig af at det var pinligt. Jeg gik ind på skolen efter at have sagt farvel til mor, jeg var tidligt på den men så kunne jeg jo også nå hen i klasse lokalet inden der begyndte at komme folk.

Klokken ringede og de sidste satte sig da læren kom, "godmorgen jeg har rettet jeres prøver, tror vi skal til at stramme os op." Som sædvanligt, der kom bare aldrig nogen forbedring. Jeg fik A men var ikke specielt glad nu skulle jeg jo høre på alle de andre grine og sige, "hvilket dydsmønster", "fedter vel lidt for læren", "haha", "hun bliver vel ikke til noget alligevel", jeg havde mest bare lyst til at rejse mig og løbe, løbe langt væk og gemme mig måske aldrig kigge mig tilbage. Men det gik jo ikke jeg havde jo mor at tænke på. Og jeg tvivlede på at hun ville med.

Så åbnede vores lære igen munden, "jeg har noget jeg vil fortælle jer, der starter en ny dreng idag og jeg syntes vi skal gøre et godt indtryk. Så hvis alle tier stille kommer han nok om kort tid", genial måde at få klassen til at tie stille på drengene begyndte straks at diskutere om han mon var god til fodbold og pigerne om han var lækker. jeg skulede hen mod døren da den gik op, og den sødeste dreng kom ind. Jeg kiggede straks ned igen havde ingen chance, læren bød ham velkommen og da den eneste ledige plads var ved siden af mig (suprice) satte han sig der. læren undskyldte sig selv med kopier og snakken begyndte i samme sekund han havde forladt rummet, drengen kiggede rundt jeg skulede til ham og på et tidspunkt fangede han mine øjne,  blå øjne det var de kønneste øjne jeg nogensinde havde set. "hej hvad hedder du??" spurgte han, "Megan dig??", "Dylan". Pinlig tavshed han spurte ikke om mere og det var ikke fordi at jeg lagde op til en samtale.

Da læren kom igen, var skole dagen forbi og vi fik fri. jeg skyndte mig som sedvanlig ud af klassen og kiggede mig over skulderen og så at Dylan 'det smukkeste navn ever ifølge mig' fulgte efter mig. jeg sagtede farten lidt ikke så meget at han lagde mærke til det og pludselig gik han oppe på siden af mig. "hej" sagde jeg, "hej" og så var der ikke rigtig mere snak intil han brød tavsheden "jeg kunne forstå at du også boede på tiphedevej ikke?", "jo hvorfra ved du det?", inspektøren sagde at det var heldigt at jeg kom på gade med en i min klasse, så havde jeg nogen at følges med det gør vel ingen ting?", "nej". og så skete det værste der kunne ske på sådan et perfekt øjeblik, Milla en snoppet pige fra klassen inhentede os. Hun gik lige ind i midten af os og udlukkede mig fuldstendig fra samtalen. Jeg begyndte at tænke på igår det med vinduet og ville lige prøve om jeg rent faktisk var en heks 'jeg gøs ved ordet'.Som jeg nu engang var måtte jeg prøve, jeg strakte den ene finger lidt ud fra de andre og begyndt at mumle 'gå væk' mens jeg pegede på Milla.

Med det samme kom der en bil rullende op på siden af os 'vi blev meget overrasket for der var ingen af os der havde hørt den komme. Vinduet rullede ned og det var Millas storbror der havde set os gå fra skolen og lige ville give hende et lift, Milla som gerne ville have snakket mere med Dylan som ikke virkede specielt intereseret gik modvilligt ind i bilen.

Nu var vi igen alene men kun et kort øjeblik, for nu var vi fremme ved mit hus. Dylan stoppede op og sagde pænt farvel, jeg gik op mod døren og vendte mig om for at se hvor han gik hen. Men han gik ingen steder stod bare og kiggede på mig ventede nok bare på at jeg gik ind, så det gjorde jeg men lige da jeg var kommet ind løb jeg ud i køkkenet og nåede lige at se ham gå ind i huset overfor. Jeg blev meget glad og da mor kom ind tod jeg stadigvæk og kiggede ud af vinduet, hun spurgte hvad det var jeg kiggede efter og jeg vendte mig om 'jeg var helt rød i hovedet' og mor smilede bare til mig og spurgte om det var ok hun kørte til en jobsamtale nu. "jaja det er bare i orden" svarede jeg og lagde mærke til at hun havde meget fint tøj på.

Da hun var kørt og jeg havde spist gik jeg op på mit værelse, og tog nattøj på. Jeg fandt bogen fra igår frem og læste et kapitel mere inden jeg faldt i søvn.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...