Kunsten at dræbe (1D/THG) 13+

Larry Stylinson rygterne bliver ved med at spredes, og manegement er efterhånden villig til at gøre alt for at stoppe dem. Da Harry og Louis vælger at ignorere deres trusler, og i stedet gøre stik modsatte - viser sig selv og deres romance i fuld offentlighed - bliver det til sidst nok for de store herre, og de vælger at sætte drengene ind i det årlige Hunger Games. Dette sker under store protester, da bandets mange fans udemærket godt ved hvad der så kommer til at ske.

Hele bandet bliver sandsynligvis udryddet, og dette kan de ikke bære. Drengene får dog god hjælp fra en tidligere vinder - Katniss Everdeen, der også selv deltager i spillet, men specielt én dreng får ekstra meget hjælp. Hvilke konsekvenser får dette for de andre medlemmer? Vil hun overhovedet være en hjælp? Vil drengene overleve? Og hvad er det for noget med at hvis Louis og Harry overlever så får de lov at være sammen? Ja det kan du jo læse hvis du følger med!

*DER VIL MULIGVIS FOREKOMME STØDENDE SCENER OG SPROG!

28Likes
14Kommentarer
1956Visninger
AA

4. The opening ceremony

Harrys synsvinkel

Der var mennesker overalt da vi nåede til Capitol. Hele den store plads der var ved togstationen var propfyldt med mennesker, trods den bagende hede der var.

Katniss gik først ud af toget, og horden af mennesker eksploderede i jubelsråb da de så den kønne unge pige træde ud på gangbroen der gik fra toget og op til en mærkeligt-udseendet bygning, hvor vi skulle befinde os indtil åbnings cermonien skulle begynde senere. Menneskene råbte hendes navn, men Katniss sendte dem end ikke et blik.

Uanset hvad måtte jeg tage hatten af for den pige. Hun havde fortalt os noget mere om sig selv imens vi ventede på at det blev vores tur til at komme af toget. Hendes far var død i en mine-ulykke, og hendes familie og hende - ja faktisk hele distriktet stort set - kæmpede imod sultedøden og fattigdommen. Jeg havde slet ikke regnet med at det stod så slemt til herovre, selvom jeg godt vidste at det var slemt.

"De herrer - denne vej." Sagde en mand i uniform, og førte os ud af toget og ud i den blændende sol. Og tro det eller ej, hele pladsen sagde ikke et ord. De stirrede bare på os, som havde de set et spøgelse. Jeg sværger, der var så stille at man ville kunne have hørt hvis en eller anden tabte en mønt.

Altså lige indtil en pige på omkring de seksten skreg rædselsslagent: "Det er dem! Det er One Direction!!" Skreg hun, og straks gik alt amok. Folk råbte og skreg, og masede for at komme hen til os. Vagterne der skulle beskytte os til vi skulle i arenaen gennede os hurtigt hen over broen, og hen til Katniss der stod i døren og ventede på os.

Da vi var kommet derind lukkede dørene bag os sig lynhurtigt, men ikke hurtigt nok til at vi ikke kunne nå at høre de skud der blev affyret, og de nu både rasende og smertefulde skrig fra pladsen udenfor.

"Ja det er jo det der kan ske." Mumlede Katniss bag mig, og jeg vendte mig hurtigt og spørgende imod hende.

"Hvad mener du?" Spurgte jeg. "Jeg mener bare at når nu i er så store og populærer herovre, så burde nogen sikkert have advaret dem. Det hele kommer sikkert til at gå amok nu." Svarede hun.

"Kommer til?" Mumlede Niall henne fra vinduet. Jeg gik hen og stillede mig ved siden af ham for at se hvad han mente, og måtte så straks træde tilbage igen. Synet fra gaden var forfærdeligt, og var i aller bogstavligste forstand det rene blodbad.

"Jamen det skal da nok blive om ikke andet så spændende da." Mumlede jeg for mig selv, og kiggede rundt i det rum vi befandt os i.

"Hvad venter vi egentligt på?" Spurgte jeg undrende. "Ja altså hvis ikke du har opdaget det, så mangler vi Louis, hende den underlige dame og ham der Haymitch." Svarede Liam, der lod sig falde ned på gulvet hvor han satte sig helt op ad ruden.

Okay hvordan kunne jeg overse at vi ikke havde Louis med os? Jeg mener... Altså vi havde ligesom ikke forladt hinandens sider de sidste 2 uger, hvor alt dette vanvid var blevet planlagt.

Og endnu værre... Hvor var han nu? Han var vel ikke derude vel?

"De herre. Miss Everdeen. Vær venlige at følge med engang, så vi kan få jer ned til forberedelses holdende." Sagde en mand ligesom ham der havde ført os ud af toget.

Liam rejste sig og førte an efter vagten. Jeg selv gik op på siden af Katniss. "Forberedelseshold?" Mumlede jeg spørgende og kiggede hende i øjnene. "Ja de skal gøre os præsentable for vores stylister der skal gøre os klar til ceremonien i aften." Svarede hun lavt.

Jeg forstod ikke rigtigt hvad hun mente, men lod det ligge. Det eneste jeg tænkte på på det tidspunkt, var Louis, og hvor han var henne. Jeg var utrolig nervøs, og skræmt ved tanken om hvad der kunne være sket ham, hvis han befandt sig ude på pladsen i dette øjeblik.

"Slap af Haz." Mumlede Niall bag mig, der efterhånden var faldet lidt mere til ro.

Ikke at han ikke stadig var rædselsslagen  og nærmest bange for sin egen skygge, men Katniss havde talt med ham i enrum inden vi stod af toget, og det var som om hun havde fået ham til at slappe en smule mere af.

Ikke at jeg vidste præcist hvad hun havde snakket med ham om, men det var bare sådan jeg fornemmede det.

"Du har sikkert ret." Svarede jeg ham, og fortsatte langsomt efter Liam.

"Så er vi her." Annoncerede Manden pludselig, og stoppede op. "I skal nu deles op, og vil først se hinanden igen til ceremonien i aften." Fortsatte han. "Miss Everdeen og Mr. Horan bedes følge den orange stribe ned ad gangen her. Mr. Malik og Mr. Payne bedes følge den grønne stribe, og Mr. Styles du følger med mig." Sagde han bestemt.

Niall kiggede sig nervøst over skulderen, og søgte mine øjne da han fandt ud af at vi skulle splittes op, og at han skulle følges med Katniss. Jeg nikkede opmundtrende til ham, og lagde mit blik på Katniss, der kiggede nervøst fra mig til Niall, før hun flettede sine fingre ind i hans, og gik hen imod det store rum fyldt med forskellige aflukke af forhæng.

Jeg løftede undrende det ene øjenbryn og kiggede på Liam, der trak på skulderen før han og Zayn også forlod manden og mig.

Manden rømmede sig en gang, og satte så igen i bevægeæse. Jeg fulgte efter ham forbi forhæng efter forhæng.

"Hvad er der derinde bagved?" Spurgte jeg nysgerrigt, og pegede på de små rum lavet af lyseblå forhæng.

"Sonere og deres forberedelseshold." Svarede manden, og fortsatte med bestemte skridt hen ad gangen.

Jeg kiggede nysgerrigt derind, og lagde så mærke til at der stod et tal på hvert forhæng. Det måtte være deres distrikts nummer.

Jojo lidt havde jeg da fulgt med!

Vi gik i lang tid, og det virkede ærligtalt ikke som om der var et mål med vores vandring.

Indtil han pludselig stoppede op foran et forhæng der - modsat alle de andre - ikke var rullet for.

"Her er deres forberedelsesrum. De bedes tage alt deres tøj af, og vente på nærmere besked fra deres forberedelseshold der vil komme om få minutter." Beordrede han, og gennede mig ind i det halvstore aflukke.

Han lukkede forhænget bag mig, og her stod jeg så. Mutters alene med en ordre om at tage alt mit tøj af. Under normale omstændigheder, havde jeg glædeligt smidt tøjet, da jeg for at være helt ærligt bedst kunne lide følelsen af at være nøgen - det var faktisk ret komfortabelt, og man behøvede ikke hele tiden at tænke på hvordan ens tøj sad. Men der var bare ikke rigtigt så mange der syntes om det der med at man rendte rundt nøgen, så det var for det meste kun hjemme i Louis' og min lejlighed at det skete.

Dog havde jeg fået strenge ordrer på at føje alle menneskene her, uanset hvor meget jeg hadede dem/uanset hvad de gjorde/ville have mig til, af Katniss da hun sagde at det gav gode plusser i bogen.

Og jeg havde ret så meget brug for de plusser.

Derfor smed jeg tøjet, og satte mig op på briksen for at vente på det hold der gerne snart måtte komme.

Og det gjorde de. De lignede tre små trolde, og jeg kunne helt ærligt ikke tage dem seriøst. Pludselig forstod jeg hvorfor Katniss havde gjort sådan nar af deres accent her på stedet. Det kan godt være at Effies accent var anderledes, men den var vand i forhold til disse indfødte, der levede og åndede her. De talte så skingert og åbnede næsten ikke deres mund når de talte.

Og hvorfor havde de sådan et behov for at afslutte deres sætninger som var det spørgsmål? For ikke at tale om deres mærkelige vokaler, afkortede ord, og det lille sjove hvæs de kom med når de sagde bogstavet S...

Jeg havde det faktisk utrolig morsomt imens de fjernede alle hår på min krop, pånær dem der sad i mit ansigt/på mit hoved. Det føltes yderst forkert, og jeg følte mig om muligt endnu mere nøgen da de var færdige. Det var altså ikke meningen at drenge/mænd ikke skulle have hår på kroppen - tværtimod faktisk. Men jeg klagede ikke. Ikke en eneste gang åbnede jeg munden, medmindre de bad mig om det, hvilket de ikke gjorde.

"Vi er færdige nu. Vi vil nu ordne resten af deres band og pigen imens Cinna vil gøre dig klar. Glæd dig til at møde Cinna - han er en sand mester og det var også ham der forvandlede Katniss til den smukke pige hun jo kan være her sidste år." Sagde en blå håret kvinde med guldtatoveringer over øjenbrynene. "Mit navn er Venia forresten. Og dette er Flavius og Octavia." Sagde Venia med et smil, inden de alle tre forlod mit lille aflukke.

Jeg var nok alene i omkring tre sekunder, før en halv-mørk mand trådte ind. Og i modsætning til alle de andre mennesker jeg endnu havde set i denne by, lignede han faktisk et helt normalt menneske.

"Goddag Harry." Sagde han da han kom ind. "Hej.. Cinna?" Svarede jeg, og følte mig pludselig pinlig berørt over at være nøgen overfor denne mand. "Nå Harry." Sagde han efter at have gransket min krop nøje et par minutter.

"Er du klar til at komme til åbnings ceremoni?" Spurgte han.

De næste timer gik med at Cinna klædte mig på fra det inderste til det yderste, satte mit hår og gav mig en lille bitte smule makeup på.

Derefter kom Effie ind til mig, og sammen med hende, kom jeg langt langt ned i træningscenteret vi boede i, og ned til noget der nærmest bare var en stor stald. Dernede brugte vi så også nogle timer på at vente på at resten af drengene og Katniss kom ned til os. Vi var alle klædt næsten ens, og Cinnas røde tråd var formidabel.

I år havde Cinna nemlig besluttet sig for at distrikt tolv skulle repræsentere Luften. Luften fordi det var det kullet blev til på et tidspunkt. Han havde givet mig en laaaang forklaring, men den må i altså lige undvære at få.

Katniss bar en smuk kjole i en svag lyseblå farve, og hendes hår var sat op på hovedet i en smuk frisure af forskellige fletninger. De drenge der var færdige, var ligeledes klædt i lyseblå farver, lige pånær jeg selv, der havde et lysegråt sæt tøj på. Cinna havde tænkt sig at køre en lille smule videre på stilen fra sidste år, ved at bruge ild i sin del af åbningsceremonien.

Han havde tænkt sig at sætte ild til mig. Jeg var noget nervøs ved det, men Katniss havde gang på gang beroliget mig med at det ikke var farligt. Jeg måtte stole på hende, og ellers vente på at Louis kom så jeg kunne blive noget mere rolig.

Lige på det tidspunkt var jeg nemlig utrolig rastløs, og vandrede frem og tilbage imellem hestenes bokse. Jeg beundrede disse dyr meget, og havde altid syntes at de var nogle utroligt majestætiske skabninger. Ikke spørg mig hvorfor, men der var bare noget ved dem der fik mig til at kigge en ekstra gang på dem.

"Harry! Louis er her!" Råbte Zayn og pegede mod elevatoren hvor Louis kom ud, i et kostume fuldstændig identisk med mit. Han tog vejret fra mig et øjeblik, før jeg kunne mærke et stort smil brede sig om mine læber, da han fangede mine øjne.

Jeg løb lige hen til ham, og gav ham et kys på kinden. "Jeg har da også savnet dig Hazza!" Grinede han, og flettede sin hånd sammen med min.

"Nå, nu da vi er samlet vil jeg lige informere jer om at så snart vi er færdige med denne ceremoni, der det direkte hjem og i seng. Liam og Zayn deler værelse, Niall og Katniss deler værelse, og det samme gør i Harry og Louis." Sagde Effie, og smilede glad, da hun så hvor lykkelige Louis og jeg blev da vi fandt ud af at vi skulle bo på samme værelse.

"Tak Effie." Mumlede Niall genert, og kiggede på Katniss der smilede kærligt til ham.

Hmm... Der var vidst et eller andet i gærde der.

"Mind mig om at spørge dem om hvad der sker." Mumlede jeg ind imod Louis' øre, og han nikkede alvorligt.

"Tre minutter!" Råbte en sjov Capitol mand pludseligt, og vi fik enormt travlt med at finde hen til vores tre kareter. Vi repræsenterede jo distrikt tolv, og skulle dermed køre bagerst da man kørte efter distrikternes numre.

"Louis og Harry i forreste vogn, Katniss og Niall, og Liam og Zayn!" Sagde Cinna bestemt, og straks blev vi ført hen til vores karet.

Hestene der skulle trække Louis' og min vogn, var grå - næsten samme farve som vores tøj, mens de andres heste var palomino farvede (lysegule).

"Er i klar drenge?" Spurgte Cinna. Vi nikkede begge sammenbidt, inden Cinna satte ild til vores dragter. Musikken begyndte, og de forreste heste kørte.

Det hele gik utrolig stærkt, og pludselig gav kareten et ryk og hestene satte i rask trav hen imod åbningen ind til den enorme plads. Og så brød helvede ellers løs. I stedet for det musik der endnu var blevet spillet, spillede de nu en af vores sange.

Publikum gik fuldstændigt amok, ligesom da vi kom, og det viste sig at være et held at de havde sat gitter op foran publikumsrækkerne. Folk græd, skreg og gjorde alt hvad der stod i deres magt for at få dette vanvid stoppet.

Jeg fnyste da det gik op for mig at de faktisk var komplet ligeglade med at normale børn og unge blev slået ihjel, men så snart det var os, var det en helt anden sag.

"Hvad er der?" Mumlede Louis, der tydeligvis havde hørt mit fnys. "Det er bare lige gået op for mig hvad dette her muligvis kunne komme til at betyde. Det at vi er med og skal slagtes, har åbenbart fået deres øjne op for det de gør." Svarede jeg.

Mere blev der ikke sagt resten af turen. Vi kom op til den store plads for enden af den gade vi havde kørt på, og da det var ved at blive mørkt, lyste ikke bare Louis og jeg, men derimod alle os seks fra distrikt tolv op i halvmørket. Det viste sig nemlig at den lyseblå farve der var i de andres kostumer, var selvlysende på en svag og mystisk måde.

Katniss og forberedelsesholdet havde haft ret da de sagde at Cinna var en mester. For det var han virkelig. Alle de andre soneres kostumer blegnede i forhold til vores, hvilket ikke sagde så lidt, da de andre også var smukke på hver deres måde.

Nå, men da ministeren var færdig med at tale, vendte kareterne tilbage til stalden, hvor vi blev modtaget af hele forberedelsesholdet, Cinna, Effie og endda Haymitch, som vi ikke havde set siden vi stod på toget der alle lykønskede os for vores fremvisning.

Da alle lykønskningerne var overståede, blev vi ført op i vores lejlighed og ind på vores værelser.

Jeg smed hurtigt kostumet på gulvet, og gik hen til det store vindue der fyldte næsten hele den ene væg.

"Hvad tænker du på?" Spurgte Louis lavmælt henne fra sengen.

"Jeg tænker bare på hvad der mon kommer til at ske. Og hvor heldig jeg er at du er her sammen med mig lige nu, selvom jeg slet ikke kan bære at tænke på hvad der ville ske hvis...." Sagde jeg, og lod det sidste af sætningen hænge og sitre i luften.

"Det kommer ikke til at ske Haz." Mumlede Louis og kort efter mærkede jeg et par læber imod min nakke.

"Vi står sammen igennem det her okay? Og når vi kommer ud igen fortsætter vi vores liv som vi altid har gjort det." Mumlede han, og kyssede mig endnu engang i nakken. Jeg vendte mig langsomt om, og kiggede ind i hans smukke blå øjne, der lyste af kærlighed.

En lille tot hår havde forvildet sig ned i hans ansigt, og jeg fjernede det forsigtigt, inden jeg rykkede mig endnu tættere på ham, og plantede mine læber på hans.

Dette blev starten på en nat jeg sent vil glemme.

____________________________________________________________________________

Hej guys, og undskyld for det halv-kedelige kapitel.

Jeg ved at der ikke er skrevet så meget om de andre sonere endnu, men det kommer i løbet af de næste kapitler. :)

Hvad synes i ellers om historien so far? Hvad synes i om Harry og Louis' forhold? Og hvad er det for noget mellem Niall og Katniss???

Jeg ved godt at Liam og Zayn heller ikke har været så meget med endnu, men ja....

Jeg takker mange gange alle jer der har puttet denne movella på favoritliste - det betyder utrolig meget :)

Kom gerne med ris/ros, jeg vil gerne vide hvad I synes om denne movella! :)

Næste kapitel kommer op hurtigst muligt :)

- E xXx

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...