I Knew You Were Trouble - 1D. (+13)

Abigail Summer er vildt forkælet. Og som datter af Ronan Summer, Englands pt. største forretningsmand inde for castings, så de svømmer i penge.
Men selvom Abigail er pigen som alle vil være, er hun ikke lykkelig. Hendes verden bryder sammen da en nær person bliver ramt af kræft, og udover det er hun blevet tilbudt et job, sammen med 5 drenge, hun har sagt ja, og ved hvem de er, men selv om Abigail har mødt alle fra Twilight, Cher Lloyd og Katy Perry, er der noget specielt ved disse drenge. Især ham med det krøllede hår, - Harry. Men aldrig i sit 16 årlige liv har Abigail været forelsket, det er hun for stolt og kostbar til, ændre hun sig, eller dropper hun crushet på Harry?

15Likes
12Kommentarer
1601Visninger
AA

6. Try again..

Harrys synsvinkel. Jeg udbrød et kort suk, og lod mig glide ned langs kølediskene. "Hvad tror du Niall?" Han rynkede brynene, og gled så ned vedsiden af mig, for bare at se på mig. "Jeg tror altså jeg er vild med Ab-aber." Flot reddet Harry. Virkeligt flot. Aber?  Niall smilede, og grinede, "Så tager vi bare i zoo imorgen Haz!" Smilende rejste han sig op, gav mig en hånd, og så gik vi tilbage.  "Nårh, hvad snakkede i så om?" Spurgte Louis nysgerrigt, jeg prøvede at skjule min irritation og smurte et falskt smil på, som fik Zayn til at smile. Underlig fyr.  Ingen fattede rigtigt hvad der skete, så Niall fortsatte, "Harry han er vild med aber. Så vi tager i zoo imorgen."  Kort rettede jeg håret, imens Abi grinte, "Nårh Harry. Så du er ikke til piger, men til aber?" Hun klappede mig kort på ryggen og grinte så, "Ej. Det er iorden Harry, du skulle bare have sagt at du ville savne mig for meget. Aber? Helt ærligt Harry?" Ehm.. Måske skulle jeg bare være helt ærlig, og helt normal og invitere hende på en almindelig date.. Nej..

<3

Abigails synsvinkel, igen.. Okay, der er noget galt, Harry virker lidt sur, og så har han slet ikke snakket med mig! Grr. Vi var lige kommet hjem fra indkøbscenteret, og ligenu lå jeg på min seng, klokken var 7, og drengene er taget hjem. En lyd kom fra min venstre side, min mobil ringede, så jeg tog den self, uden at vide hvem det var lagde jeg den op til øret. "Hej, er du Abigail Victoria Summer?" Victoria.. Grr. "Ja, bare kald mig Abigail Summer. Tak." Jeps, uhøflig og snerende, gør som jeg vil. "Jo, mit navn er Agnes, og jeg ringer fra Mid Chesire Hospital, grundet din mor, Olivia, som vi modtog akut for et par timer siden. Det er vigtigt at du kommer omgående." Min mor? Hvad har hun nu lavet. "Ja. Jeg kommer." Så slukkede jeg og bed mig i læben, hvorefter jeg straks gik ned af trapperne, hvor far sad. "Wow wow wow. Slap af, hvad er der sket?" Så smækkede jeg døren til toilettet ud, hvor jeg så mig i spejlet, før han forstyrrede igen. "Hva-" "Mor er på hospitalet. Jeg smutter nu!" Så skubbede jeg ham til siden og begyndte at løbe mod stationen, og bestille en taxa. "Hey, jeg køre dig!" Råbte far, og tændte bilen, mens en tåre ramte min kind. Her stod jeg så. Helt uvidende, om hvad der sker med min mor.

<3

Da vi kom hen på hospitalet blev vi ført ind i et stort rum, nej et værelse, med en mat lilla-farvet stol, i højre hjørne, samt et lille bord ved sengen lige ved døren ud, og døren til badeværelset, som var skråt til højre mod den lille plante, og det halvåbne vindue. "Hun vil nok helst selv fortælle hvad der er sket, men ikke for lang tid, hun skal hvile." En ung dame, iført en kittel trådte ind over dørtersklen, og sagde hurtigt, og stresset de ord jeg ikke ville høre, at der var noget galt, som min mor skulle fortælle.. Hvad fanden foregår der!? "Så hvad er der sket?" Mumlede jeg surmulende, og hoppede næsten ned i den kedelige lilla'e stol, for at sætte mine ben over kors. Fra stolen kunne jeg mærke min mors kolde blå øjne stirre på mig, de øjne, som slet ikke ligner mine, men min smukke tvillingesøster Valerie's.  Jeg kunne mærke en tåre presse på, da jeg mærkede min mobil brumme i lommen, Nialler ringede, vi fik udvekslet telefonnumre tidligere idag. "Hey." Lød en glad stemme, hvorefter jeg kun gav et lille snøft fra mig. "Er det et dårligt tidspunkt? Er der noget galt?" Hans søde irske accent gav mig dog et lille smil på læben. "M-mh." Mumlede jeg, faktisk ret overbevisende! "Godt. Ville bare spørge om du ikke kommer over? Nu?" Hvad skulle jeg svare? De skulle ikke få medlidenhed over noget, som ikke rager dem, og som jeg endnu ikke aner noget om. "Det passer ikke så godt, jeg er på hospital-" - "Hvad? Hvorhenne? Hvad er der sket? Skal vi komme?" Der lød et gisp, og man kunne høre Niall sige noget, og så en anden stemme. "Niall? Hallo? Niall der er ikke sket noget, eller. Jeg ved ikke hvad der er sket, men i skal ikke komme! Jeg er okay, jeg ringer senere!" Straks lagde jeg på, og så min mor stirre. "Hvem var det?" Far var gået ud af værelset, så nu var det kun mig og min.. Mor. "Ikkd nogen du kender. En der hedder Niall." Min mor rynkede det ene øjenbryn, "Sjovt. Din søster fabler også om en Niall. En fra et eller andet band tror jeg." Hah! Jeg kender ham "IRL" omg! "Det er den samme. Niall Horan, fra One Direction." Sukkede jeg kort, hvorfor helvede blander hun sig ikke udenom? "Ahh. Det tror jeg så ikke, ham Valerie snakker om er kendt." "-Det er ham her også. Hvis du ikke tror på mig.. Så.. Kam du selv snakke med ham. Eller spørge far!" Hidsigt rejste jeg mig fra stolen, og ville gå væk, da mor begyndte at græde, og ligemeget hvor meget jeg hader den kvinde, så skære det i hjertet.  "Jeg har kræft." 

Nialls synsvinkel.

"Tror du det er noget alvorligt?" Spurgte Liam efter vi havde haft en stilhed, på omkring 20 minutter, hvor vi sad og stirrede ud i den blå luft.  "Måske." Mumlede jeg, surmulende og ked af det. "Jeg går i seng." Mumlede Harry, som derefter rejste sig og gik ind på sit værelse, jeg fulgte efter. "Godnat." Mumlede jeg til drengene og gik med Harry ud og børstede tænder.  "Du er sur på mig over et eller andet, du har ingen øjenkontakt med mig, snakker ikke til mig, kigger ikke på mig. Hvad sker der?" Det hele kørte ud, og resulterede i en sur Harry. "Jeg er vild med Ab-i.. Gail." Stammede han så endelig. Vild med Abigail. Som i Abi.. WHUT!? "Er du?" Med halvåben mund så jeg på ham, og tog derefter min tandpasta til munden, mens jeg i spejlet så ham nikke kort. Okay, så Harry var sur på mig, over noget med Abi.. Hm.. "Kan vi ikke snakke imorgen?" Sukkede han så, og gik væk fra mig. "Jo." Munlede jeg straks og skyllede munden, mens min mobil brummede, Abi<3 stod der på discoveret, så jeg tog den. "Hey Ab." Smilende, ventede jeg på hendes bløde stemme. "Hej Niall.." Snøftede hun, mens hun græd, det kunne høres. "Kom herover, nu. Jeg betaler taxi." Så snøftede hun igen og mumlede et kort 'ja'-svar hvorefter hun lagde på. Efter et kvarter kunne jeg høre ringeklokken, og jeg gik self ud og åbnede, hvor Abi stod, med udtværet mascara, - i hele fjæset, og trillende tåre. Hurtigt gik jeg et skridt nærmere hende, for at trykke hendes hovede mod mit bryst, og stryge hendes hår, imens hun græd. "Så så, kom her. Så du ikke fryser." Hun gik et skridt nærmere, og jeg lukkede døren, for at gå mod sofaen. "Hvad er der sket?" Jeg lænede hende op ad mig, og strøg hende blidt. "Min mor.. Hun skal dø, hun har fået kræft.. Livsmoder kræft, men de kan ikke fjerne det, uden at fjerne andre nødvendige organer." En ny tårestrøm startede, mens jeg bare strøg hende på håret. "Og jeg kan ikke være hjemme! Min tvillingesøster, - Valerie er hjemme. Og hun er forfærdelig! Far kan heller ikke lide hende!" jeg strøg en tåre fra hendes kind, og hviskede så. "Du bliver bare her, her er du altid velkommen." Et lille smil poppede op på hendes læber, da hun så mumlede, "Jeg er træt." Jeg nikkede, tog hendes arm, og gik så ind på mit, og desværre Harrys værelse, men sengen må være stor nok til 3! Jeg lagde mig ved kanten, så hun ikke faldt ned, og tog så dynen over os, mens jeg puttede Abi ind til mig, faktisk lidt vildt, lige pludselig skifter hun fra selvoptaget, til at være sød. Men det klæder hende, så jeg må bare nyde det! "Godnat, - og tak." Hviskede hun, og så faldt hendes øjne i. ~ Sååååå! Tror i Abi er vild med Niall nu? Og hvad sker der med Abis mor? Og finder Harry ud af, at Niall&Abi sover, lige vedsiden af ham? Hvad siger han til det? Og husk at like! Det betyder meget❤

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...